Folk

FOLK

11. august 2018

Anne Grethe Holmsgaard

Tillykke med de 70 til en af Danmarks store venstrefløjsskikkelser. Flirten med marxistiske palæstinensiske grupper i 1970’erne gled over i en fornem folketingskarriere for VS og SF og siden i et stadig aktivt og prisværdigt engagement i klimabæredygtighed.

Danske vinbønder

Ingenting er så galt for, at det ikke er godt for noget. Med så hede somre bevæger dansk vinproduktion sig ind i et territorium, hvor vi både kan være med på volumen og kvalitet. Vinplanter tåler tørken bedre end så mange andre. Årets årgang bliver blød og rund.

Japanske patriarker

Tokyos lægevidenskabelige universitet har i et årti givet kvindelige ansøgere til lægestudier lavere karakterer ved adgangseksaminer, fordi man hellere ville uddanne mandlige læger. Nu ruller en kønsskandale i solens rige.

Jimmie Åkesson 

I dag begynder Sverigedemokraternas sommerstævne, og humøret vil sikkert være højt – der er under en måned til partiets sandsynlige gennembrud som landets største. Stemningen kan dog blive spoleret af forventede moddemoer fra venstrefløjsmilitante.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu