Kronik

Det er forbrugerne og ikke politikerne, der skal drive den kødløse bølge

I Coop vil vi ikke agere sundhedspoliti. Så det er forbrugerne, der skal fortsætte med at stemme med indkøbskurven, hvis udviklingen skal fortsætte i retning af mindre kød på gaflen
Hvis ansvar er det så, at udviklingen går i retning af mindre kød på gaflen? Svaret er, ifølge dagens kronikør, at det er forbrugerne selv, der har taget indkøbskurven i egen hånd og med deres valg og efterspørgsel på nye køderstatningsprodukter har skubbet på udviklingen.

Hvis ansvar er det så, at udviklingen går i retning af mindre kød på gaflen? Svaret er, ifølge dagens kronikør, at det er forbrugerne selv, der har taget indkøbskurven i egen hånd og med deres valg og efterspørgsel på nye køderstatningsprodukter har skubbet på udviklingen.

Sophia Juliane Lydolph

8. august 2018

Plantefars med svampe og rødbeder, veggiepølser i karry, sojanuggets, linseburgere og grønne måltidskasser helt uden kød. Køderstatningerne er efterhånden mange i detailhandlen, og de går som varmt brød, når danskerne køber ind til aftensmaden. Selv i madkasserne sniger der sig plantepålæg ind. Men er det en dille, eller ser vi ind i en kødløs fremtid?

Det korte svar er nej, det går ikke over.

Danskerne elsker stadig kød, for vi spiser hver især gennemsnitligt 52 kg kød årligt – de otte kilo får vi fra fjerkræ og resten fra firbenede dyr som køer, grise og lam.

Det nye er, at det i dag er helt normalt at springe kødet over en gang imellem, og at kødet får en anden og mindre central rolle på middagsbordet.

Med den hakkede plantefars har vi fået en af de hurtigst voksende madtrends i mange år, for det er et produkt, som danskerne gentagne gange sætter gaflen i. Så det er altså ikke blot et kuriosum i indkøbskurven, som lige skal prøves eller skal imponere gæsterne.

Flere kødløse dage

I Coop har vi løbende spurgt danskerne til deres kødindtag, og de seneste syv år er antallet af danskere, der har en ugentlig kødløs dag, steget markant. Det er nu hver fjerde, der hverken spiser kød, kødpålæg, fjerkræ eller fisk en dag om ugen.

33 procent af de danske mænd har aldrig kødløse dage, mens det samme kun er tilfældet for 22 procent af kvinderne. Samlet set ønsker over halvdelen af os at spise mindre kød fremover, og det er især unge under 35, der interesserer sig for plantebaseret kost, så tendensen vil fortsætte.

Ser vi på first moverne, har de taget køderstatningerne til sig i stor stil. Det indikerer, at den grønne bølge er et fænomen, der er kommet for at blive, så grøntsager og alternative proteinkilder vil fylde mere og mere på tallerkenen fremover.

At plantefarsen nu ligger i køleboksen ved siden af det hakkede kød, så det er blevet nemmere at planlægge måltidet rundt om køderstatningen, er samtidig et tegn på, at det kødløse sniger sig ind hos dem, der normalt ikke ville skele til de vegetariske produkter.

I nogle af Coops butikker har vi oprettet hele afdelinger med vegetariske og veganske produkter, så der nu er langt mere at vælge imellem til de mange, der gerne vil skære i kødforbruget.

En overgang troede vi, at det blev insekterne, der skulle forsyne os med protein fremover, men meget tyder nu på, at det er andre løsninger udviklet i et laboratorium, som skal mætte os.

Bevidste forbrugere 

Hvad er det så udtryk for, når vi vælger alternativer til kød?

Den seneste kostundersøgelse fra DTU Fødevareinstitut i 2013 og en Gallup-undersøgelse fra 2017 tyder på, at ønsket om at øge sundheden er centralt, og dernæst kommer klimahensyn og dyrevelfærdshensyn.

Ens egen og familiens sundhed har altså en stor betydning for kødforsagelsen og måske særligt på grund af de officielle kostråd, som peger på, at rødt kød og forarbejdet kød har en sammenhæng med nogle kræfttyper, og at det fede kød kan øge risikoen for hjertekarsygdomme.

Derimod peger hensynet til klimaet på en dagsorden, der er større end individet. Det viser, at forbrugerne er blevet mere aktivistiske. De tager stilling og stemmer med indkøbskurven.

Den stigende velstand har ført mere bevidste forbrugere med sig, og både økologi, fair trade og vegetariske produkter giver forbrugerne mulighed for at navigere ud fra andre parametre end alene hvilken ret, de har lyst til at sætte på middagsbordet.

Endelig er der hensynet til dyrevelfærden, som også kendetegner en aktivistisk forbruger – men også et mådehold, for vi ved, at dem, der spiser økologisk kød, alt i alt spiser mindre kød end dem, der spiser konventionelt produceret kød.

Når kødet skal på bordet, er det også afgørende for mange, hvor kødet kommer fra. De fleste vil gerne vælge dansk kød, hvor de har størst tillid til dyrevelfærd og kvalitet og kan handle lokalt.

Det er ikke noget problem, når det kommer til kylling, kalvekød og grisekød, som vi producerer masser af i Danmark. Men det er straks sværere, når det kommer til vores yndlingsspise: oksekødet. Danmark er et malkekvægsland og ikke et oksekødsproducerende land, så meget af oksekødet i køledisken kommer fra andre lande.

Vi har ikke nok dansk oksekød til at forsyne danskerne med det oksekød, de efterspørger. Så hensynet til transportbelastningen kan også spille ind på danskernes stigende trang til at vælge kødfrie dage og lede dem over til plantebøffen.

Forbrugerne bestemmer

Hvis ansvar er det så, at udviklingen går i retning af mindre kød på gaflen?

Er det forbrugerne, detailhandlen eller politikerne, der skal styre udviklingen?

Svaret er, at det er forbrugerne, der har taget indkøbskurven i egen hånd og med deres valg og efterspørgsel på nye køderstatningsprodukter har skubbet på udviklingen.

De nye kostråd har sandsynligvis også gjort deres sammen med, at det er blevet mere normalt at spise vegetarisk eller vegansk indimellem. Og realiteten er, at vi i langt højere grad er blevet flexitarer end kødfornægtere, så det frie valg er vigtigt også i køledisken.

Innovative produkter er i høj kurs hos forbrugerne, og nogle gange rammer vi i detailhandlen plet, som vi har gjort med plantefarsen, netop fordi den gør det muligt for forbrugerne at lave nogenlunde den samme mad, som de plejer, hvor kødet blot er udskiftet med et alternativ.

Det er en langt mere spiselig ændring for mange af os, end det er at skifte kødet ud med bønnemos eller tofu.

Hele udviklingen på fødevareområdet er præget af forbrugernes aktivisme. Det har vi også set med økologien, som for alvor har gjort sit indtog de seneste ti år. I 2001 udgjorde økologiske varer 3,5 procent af indkøbskurven, mens andelen i dag er oppe på over 11 procent og ikke blot er et storbyfænomen længere.

Ikke sundhedspoliti

Detailhandlens ansvar er at komme forbrugerne i møde og sørge for, at de efterspurgte varer kommer på hylderne, og at de følger reglerne, tager hensyn til dyr og miljø og har høj gennemsigtighed. Det forventer forbrugerne med god ret, og det skal de også kunne i et land som Danmark, hvor forbrugersikkerhed altid har været i højsædet.

De politiske og strukturelle løsninger skal til gengæld reserveres til spørgsmål om fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og ikke mindst skadelige stoffer. Går lovgiverne ind og træffer valget om, hvorvidt der skal kød, slik eller sodavand i kurven, tager de forbrugernes magt fra dem.

Når det er sagt, så har Coop været aktivistisk på forbrugernes vegne mange gange.

Det var vi eksempelvis, da vi fjernede buræg fra hylderne, da vi indførte et dyrevelfærdsmærke, og da vi sløjfede en række problematiske kemikalier fra vores egne varemærker og gik til politikerne og bad om en lovændring på området, der gjaldt alle dagligvarer.

Her var vi inde og tage stilling til dyrenes velfærd og til forbrugernes sikkerhed. Det har vi altid gjort, og det kommer vi til at blive ved med, fordi vi er ejet af medlemmerne og agerer på deres vegne.

Men når det kommer til, om danskerne skal have rødt kød eller plantefars på tallerkenen, så er vi inde på et helt andet og langt mere personligt valg. Det vil og skal vi ikke blande os i, ligesom vi ikke blander os i, om der kommer kage eller sodavand i indkøbskurven.

Vi er ikke et sundhedspoliti, men vi oplyser altid gerne om fordelene ved sund kost og forsøger at gøre en sund levevis så let tilgængelig som muligt. Tænk bare på madpyramiden, som stadig står stærkt i mange danskeres hukommelse.

Ét er sikkert: Vi har kun set toppen af isbjerget, når det kommer til udviklingen af nye produkter, vi som forbrugere kan være aktivistiske omkring. For mad er ikke blot noget, vi indtager. Det er en vare, der fortæller, hvem vi er.

Lasse Bolander er formand for Coop og bestyrelsesformand for Information

Serie

Om at spise dyr

Stadig flere lever helt eller delvist vegetarisk. Men hvorfor? Er det et identitetsprojekt eller løsningen på klimakrisen? Har den politiske forbruger overhovedet magt? Og hvad med kødspørgsmålets sociale slagside? Det undersøger Information gennem en serie af kronikker og dagbogsnotater fra en måned på vegetarisk diæt.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Ejvind Larsen
Torben K L Jensen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Nej, I kan ikke tale jer udenom en regulering igennem lovgivningen.

Christian Nymark, Arne Albatros Olsen, Torben Skov, Ivan Breinholt Leth, Michael Ryberg, Trond Meiring og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Caspar Christiansen

Det er sgu for vattet. Selvfølgelig er vi forbrugere en del af de nuværende problemer og de fremtidige løsninger, men det fritager sgu ikke detailhandelen eller politikerne! Forbrugerne må søge de fødevarer der er mest skønsom for planeten, mens politikere og detailhandel skal skubbe på for at gøre de mindst forurenende fødevare billigst og bedst. Det har ikke noget med at være sundhedspoliti at gøre.

Karin Hansen, Anders Reinholdt, Arne Albatros Olsen, Vivi Rindom, Torben Skov, Ivan Breinholt Leth, Mogens Holme, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Carsten Nørgaard, Katrine Damm, Britta Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
olivier goulin

At plantefarsen nu ligger i køleboksen ved siden af det hakkede kød

.... er ulækkert - og noget Coop bør rette op på, hvis de tager hensynet til vegetarene alvorligt.

Få det over i en separat køleboks, tak!

/O

Karin Hansen, Dorte Haun Nielsen, Torben Skov, Flemming Berger, Trond Meiring, Carsten Nørgaard og Svend Elming anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

I virkeligheden er udsagnet at markedskræfterne skal dirigere udviklingen - fuldstændigt som på miljø- og klimaområdet, hvor vi har set at markedet virkelig rykker, specielt fordiforbrugerne jo er oplyste - og ikke ført i blinde. Åhjo. Sammen hænger det.

Jens Kofoed, Arne Albatros Olsen, Torben Skov, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Britta B. Hansen, jeg er både enig og uenig i at den enkelte skal gå forrest - for naturligvis tabes sammenhængen (for alle parter) af syne, hvis der ikke er kongruens mellem holdninger og handlinger - og så skal vi pludselig til at konstruere avancerede forklaringer på inkonsistensen. Ikke godt.

Den anden side af sagen er at appellen til den enkelte kan blive italesat med så stor ihærdighed, og i praksis kræve så meget fokus/indsats af den enkelte, at den fælles sag - altså de politiske beslutninger som er helt nødvendige for at der på den store samfundsklinge omstruktureres på en gavnlig måde - og dét ikke blot iht. forbrugerismen og produktionsformerne. Det er også på ejerskabet af produktionen, som er den primære, strukturelle årsag til at udviklingen er løbet fra de folkelige fællesskaber ... og det er fraværet af demokrati. Begge disse forhold er muligvis af helt afgørende betydning for at der i tide kan ske de nødvendige omstillinger af vores civilisatoriske levemåde, som er en form for kognitiv klangbund for mennesker i al almindelighed. Deri består måske også det motivationelle hovedproblem, omend dette formentligt også er knyttet til at mennesker faktisk (også) har begrænsede kræfter, både alene og sammen. Blot en strøtanke, som selvfølgelig nemt kunne danne sovepude for mig selv; jeg må lige reflektere over om dét mon var ét af mine motiver for at skrive ovenstående. :)

Torben Skov, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Hovs,

at den fælles sag - altså de politiske beslutninger som er helt nødvendige for at der på den store samfundsklinge omstruktureres på en gavnlig måde - og dét ikke blot iht. forbrugerismen og produktionsformerne, taber energi/opmærksomhed. Skulle der ha' stået.

Torben Skov, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Birger Bartholomæussen

De fleste kommentarer synes at overse, at vi forbrugere også er vælgere. Så vi kan stemme både med indkøbsvognen og med stemmesedlen. Det er ikke et enten eller, men et både og.

Britta Hansen

Næ, Bettina, jeg vil ikke sende din kommentar til makulatur. Med din forklaring foroven giver den jo god mening!

Og ja, jeg er delvist enig - især hvad angår den enkeltes kræfter og overskud. Men hvis ikke vi - hvem så? Hvis ikke nu - hvornår? (Ja, den har jeg hugget et sted fra, men den kunne næppe være mere aktuelt end nu)!

Der skal pres på fra alle sider, fordi anliggendet er presserende.

Knud Chr. Pedersen

Det var Anders Fogh, der talte om "den bevidste forbruger", og at denne (eller de) kunne få markedet til at rette ind. Sjovt nok gælder den bevidste forbruger ikke, når det gælder rygning og alkohol, især til unge. Så er der ikke noget marked, der skal rette ind. At overlade klima og miljø til markedskræfter løser ingenting. Det samme med forbruget af kød, der trækker alt for meget op på CO2 regnskabet. Plus at proteinregnskabet fra kødproduktionen, lammekød, oksekød, svinekød, er en ren katastrofe. Fordi vi har råd til kød hver dag, betyder det ikke, at det at have råd også er godt. Tværtimod. Kineserne har et gammelt mundheld, at kød fra tobenede er ok, ikke fra dem med fire.

Torben Skov, Britta Hansen, Trond Meiring og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Tak for sangen bestyrelsesformand Bolander,

De danske forbrugeres frie valg mellem dagligvarerne fra Coop og andre supermarkedkæders udvalg af frugt og grønt, brød, kolonial-, mejeri- og slagtervarer mv. er en illusion for alle andre kunder end dem, der er så heldige at have deres bopæl og/eller arbejdsplads i nærheden af et de enorme indkøbscentre, hvor 'kædernes' butikker har klumpet sig sammen, så man kan trille med en indkøbsvogn fra den ene til den anden og vælge og vrage mellem tilbudene, før man trasker ud på parkeringspladsen igen og fylder 'Berlingoen' op med 'dagligvarer til en uges forbrug for en storfamilie'.

For andre, som er så uheldige at bo i et område, hvor en af 'kæderne' har opnået monopol på salg af konsumvarer med eller uden 'svanemærke' ved at udkonkurrere de andre, så der kun er blomsterhandlere, genbrugsbutikker, frisører, massageklinikker, 'spillebuler' og fastfood-butikker tilbage inden for gå- og bæreafstand fra bopælen, stiller sagen sig noget anderledes.

F.eks. kan man her, hvor jeg efter et langt arbejdsliv i København har slået mig ned i den jyske provins for at nyde mit otium, ikke engang kan købe ind til en gang hjemmelavet gulerodsalat uden at slæbe et helt kilo gulerødder emballeret i plastic med sig hjem i indkøbsnettet. Og prøve at gnaske sig igennem dem, før de bliver så 'langhårede' af opholdet i grøntsagskuffen, at man lige så godt kunne have hældt dem i grisetønden, så snart man havde spist sin første dagsration af gulerodsalat.

Jens Kofoed, Egon Stich, Torben Skov, Flemming Berger, Britta Hansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Det er længe siden borgerne fik overdraget det fralagte ansvar for den fri konkurrence.
Selvfølgelig har vi fri konkurrence. Borgerne fravælger jo de ukvalificerede og uetiske her i landet hvor aktindsigt betragtes som en sygdom i samfundet!

Torben Skov, Flemming Berger, Britta Hansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Kun ganske kort til gulerod-problemet: Det er helt forfærdeligt, det der sker, og jeg regner med, at over halvdelen af de gulerødder, købt i plastik i et supermarked ryger ud i skraldespanden eller - hvis man har noget af det - biogas eller kompost.

Mit husmor-tip: Pak gulerødderne ud, så snart du kommer hjem. Læg dem enten i grøntsagsskuffen, som de er, eller helst i et tyndt lag bomuld. Så kan de ånde.

Eller frys dem, du ikke lige skal bruge, ned med det samme.

Det er noget forbandet madspild, det, supermarkederne byder os på!

Ib Christensen, Egon Stich, Flemming Berger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Ja det lyder jo meget husmoder-snusfornuftigt, Britta B.

Men sagen er, at når man som jeg flytter fra en større til en mindre bolig, alias fra Københavnstrup til provinsen, må man tage, hvad man kan få, med mindre man er mangemillionær. Og i mit nuværende domicil, som formentlig bliver sidste station før demens-afdelingen på plejehjemmet, er der altså ikke plads til hverken kummefryser eller andre elforbrugende installationer i køkkenet, end dem, der allerede forefandtes, da jeg flyttede ind.

Men hvis det kan berolige dig, er jeg nu begyndt at rengøre al den plasticemballage, man ikke kan slippe for at få med i tilgift, og samle den sammen, til der er nok til at fylde en indkøbspose fra Coop med skidtet og tømme den i containeren beregnet til 'småt brændbart i krematorieovnen på Reno Nord' ude på fortovet foran butikken. Når jeg alligevel er henne for at købe den økologiske mælk og de økologiske æg fra fritgående puttehøns i den lokale Superbrugs i kvarteret ... ;o)

Grethe Preisler

P.S. Er der nogen her, der har en opskrift på rivning af frosne gulerødder?
Jeg har en gang forsøgt at redde resterne af revne gulerødder en masse i en 'fut-professor' ved at fryse dem ned, men det blev noget værre sjask, da de var tøet op. Så det kan ikke anbefales folk med hang til grøn salat au naturel som tilbehør til deres 'syndige' frikadeller af svine- og kalvekød .. ;o)

Britta Hansen

Gulerødder bliver altså noget slatten ved at fryse dem ned. Så det kan du godt glemme, tror jeg.

Det bedste, du kan gøre, er at skære dem i stykker, steg dem lidt, evt. sammen med noget løg og en smule bouillon, lad det køle ned og frys det ned bagefter i mindre portioner. Så kan du bruge det i nogle retter senere. Det skal man ikke bruge en kummefryser til - især, hvis man ikke har masser af kød, der optager pladsen for de dejlige grøntsager.

Birger Bartholomæussen

Og jeg vil gerne tilføje efter at have set mængden af kommentarer: Skid nu hul i den ene eller anden strategi eller opbevaring af gulerødder. Kom i gang med at købe økologisk. Og med at stemme på partier, der vil økologi og bekæmpelse af climate change.
Ca. 11% af salget af fødevarer er økologisk. Det svarer vel nogenlunde til venstre-fløjens stemmeandel ved folketingsvalg. Men salget af økologiske fødevarer har været stærkt stigende de seneste 10 år. Gid det går lige så godt med stemmeandelen for vos

Birger Bartholomæussen

Og jeg vil gerne tilføje efter at have set mængden af kommentarer: Skid nu hul i den ene eller anden strategi eller opbevaring af gulerødder. Kom i gang med at købe økologisk. Og med at stemme på partier, der vil økologi og bekæmpelse af climate change.
Ca. 11% af salget af fødevarer er økologisk. Det svarer vel nogenlunde til venstre-fløjens stemmeandel ved folketingsvalg. Men salget af økologiske fødevarer har været stærkt stigende de seneste 10 år. Gid det går lige så godt med stemmeandelen for vos

Jan Skovgaard Jensen

Nu er det meget godt af vores mand fra COOP mener at kan putte løsningen af de klima-problemerne vi har skabt, ind under nogle markedslækre begreber som Trend og first movers. Det ville jeg også gøre hvis jeg havde en butik. Ja, faktisk har hele verdens politikere og milliardærer ventet på at markedet ville finde en løsning, helt af sig selv. Men det har markedet ikke og nu er det efterhånden ved at være for sent.

Iflg. Inf. er problemerne med klimaet af større betydning for Danmark og kloden som sådan. Klimapolitik er blevet sikkerhedspolitik. Og politikerne skal tage ansvaret på sig og gå foran med lovgivning herhjemme og påvirkning af andre landes ledere i alle de fora de kan.

Katrine Damm, Britta Hansen, olivier goulin og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Det kan godt virke, som om det var småtingsafdelingen, hvordan man håndterer frugt og grønt, som man - især de økologiske af slagsen - stort set UDELUKKENDE kan få i plastik i lag og bakker i op til dobbelt og tredobbelt plastikemballage. For mig handler det også om, at begrænse spild af mad så meget som muligt.

Men jeg tror, det ville være mere oprigtigt og i COOP's aktivistiske ånd, ikke at smide al plastikemballage ud til småt brændbart, men returnere det til butikken i stedet for. Det kaldes 'Plastic Attack' ude i den store verden, og jeg tror, tidspunktet, at det kommer til Danmark er overmoden!

Vi har skabt os selv en skæv verden.
Klimaet er for vigtigt til, vi først skal diskutere om, fra hvem forandringer skal komme.
Alle er ansvarlige.

Grethe Preisler

Det er jo faktisk præcis, hvad jeg gør Britta B. Hansen

Ville du hellere have, at jeg demonstrerede min utilfredshed med 'systemet' ved at hælde plasticemballage fra Coop ud på gulvet i nærbutikken i uvasket tilstand. Så kasseekspedienter og flaskedrenge m/k kunne bruge tiden på at sortere skidtet og gøre rent efter mig, før det alligevel endte som småt brændbart i Reno Nords sorteringsanlæg nord for 'klisterkanalen'?

Igen en artikel der fuldstændigt ignorerer at størstedelen af vores kreatur kødproduktion er konsekvenser af vores mælkeproduktion.

Så til alle jer mælkedrikkere og ostespisere (og jeres børn): Fy skam jer! (I det mindste i følge artiklen)