Læserbrev

Forsinkelserne af letbaneprojektet i Østjylland er uacceptable

På trafikområdet nedprioriteres det, der er langtidsholdbart. Det er de østjyske spøgelsestog bevis på
27. august 2018

Vi har fået spøgelsestog i Østjylland. Et moderne el-letbanetog skulle erstatte banerne til Odder og Grenå og kombinere dem med en strækning i Aarhus by, som dækkede såvel det nye supersygehus i Skejby, universitetet såvel som en række af de største arbejdspladser.

Først med uendeligt besvær lykkedes det efter tre måneders forsinkelse at få strækningen i selve Aarhus by i gang. Men det nyskabende ved letbanen var ikke en sporvognsagtig strækning i Aarhus by. Det var kombinationen med oplandsstrækninger uden for storbyen.

Det står ikke klart, hvornår strækningerne til Odder og Grenå kommer i gang. Odder var færdigbygget den 17. oktober 2017, og har nu endelig i fredags fået den endelige sikkerhedsgodkendelse til at kunne begynde kørslen. Hvornår det sker, er endnu uvist.

Strækningen til Grenå har været teknisk færdigbygget siden maj. Oprindelig havde man regnet med at begynde at køre senest midt i 2018. Nu tør letbaneledelsen kun håbe på at komme i gang inden udgangen af 2018.

Korrespondance indhentet af Trafikforeningen Djursland tyder på, at Banestyrelsen gang på gang trækker tiden i langdrag med absurde og overbureaukratiske krav. Der har været klaget til den ansvarlige minister, Ole Birk Olesen (LA), som har nægtet at gribe ind.

Olesen har fået ministeriet til at regne og fastslår frejdigt, at letbaneprojekterne i Aarhus, Odense og København ligger i bunden med meget ringe såkaldt »samfundsmæssigt afkast« i modsætning til motorveje og broer. I Jyllands-Posten bliver det til, at »vi tjener milliarder på at bygge veje og broer – LA vil bygge endnu mere«.

Men han bruger Finansministeriets forfejlede regnemodeller. Alt, hvad der er langtidsholdbart, nedprioriteres. Kun påståede tidsbesparelser indgår uden hensyn til, at man – i modsætning til bilen – kan arbejde i et tog. Vigtigere i dag er dog CO2-regnskabet, som Olesen ikke nævner.

Over for CO2-besparende jernbaner bruger han pisk, som når han accepterer, at banestyrelsen helt lukker den østjyske længdebane for at reparere begge spor på én gang til stor gene for pendlere og Ålborg havn, der havde fået godstrafik i gang på strækningen.

Over for CO2-biler bruges gulerod, hvorfor det går tjept med at få motorveje i gang – Herning-Holstebro langt før tidsplanen – eller udbygget som med E45. Samtidig presser han på for nye motorvejsprojekter og fremtryller på 14 dage et motorvejsbro-projekt over Kattegat.

Chr. Bundgård, formand for DN’s klimanetværk, bestyrelsesmedlem i Trafikforeningen Djursland

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Gunilla Funder Brockdorff
  • Poul Erik Pedersen
  • lars søgaard-jensen
  • Ejvind Larsen
  • Jørn Vilvig
  • Sören Tolsgaard
Eva Schwanenflügel, Gunilla Funder Brockdorff, Poul Erik Pedersen, lars søgaard-jensen, Ejvind Larsen, Jørn Vilvig og Sören Tolsgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Anker Sørensen

Ja, den borgerlige regering har gjort ALT for at kvæle togtrafikken, og det vil den blive ved med i al fremtid, hvis den beholder magten.
Så UD med de borgerlige få så gang i jernbanerne.

Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Trond Meiring, Per Klüver, Poul Erik Pedersen, Torben Vous, lars søgaard-jensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Læg hertil: inden den nuværende regering trådte til, var man i Aalborg langt fremme med planer om også at bygge en letbane. I dette tilfælde var det planen at få forbundet Vestbyen, centrum og Aalborg Universitets afdelinger i den østlige del af byen, ved byggeriet af letbanen. Hvad skete da regeringen overtog styret af land og rige: jo, man fandt behændigt den nærmeste papirkurv og ud røg planen. Det er ærgerligt, da der til stadighed er trængsel i midtbyen af Aalborg.
Byens borgmester arbejder ganske vist med et nyt buskoncept - hvor langt den plan pt. er er der vist uvished om.
Læg så her til: Aalborg- og Nørresundby-området er i øjeblikket i vækst, der flytter ganske enkelt flere og flere mennesker til området. Bybilledet i de to tvillingebyer er i forandring, områder der tidligere har været industrigrunde, havneplads eller godsbanearealer bliver nu brugt til at opføre nye boliger på. Endvidere er der investeret massivt i at gøre havneområderne, både i Aalborg og Nørresundby, til attraktive områder. Store kulturinstitutioner er allerede rykket ud til havnefronten i Aalborg - og der er planer om flere nye projekter.
På den baggrund er det, planlægningsmæssigt, nødvendigt at se på hvorledes de to byer bindes sammen bedst muligt. For et af de vanskelige forhold er at den eksisterende infrastruktur i, og mellem, de to byer i grundstrukturen er 40 - 50 år gammel. Den er ganske enkelt ikke indrettet efter at områderne langs Limfjorden bliver benyttet til boliger og kulturelle institutioner.
Lokalt menes løsningen på de trafikmæssige problemer at være, at lede tung trafik uden om de to bymidter i Aalborg og Nørresundby. Her ses løsningen i den såkaldt tredje Limfjordsforbindelse, helst gerne en motorvej vest for byen og over øen Egholm, en ø med store rekreative kvaliteter (mener nogle, heriblandt undertegnede) tæt ved Aalborgs centrum. Det bør være unødigt at tilføje, men følger man denne løsning vil man stadigvæk tænke i at løse de trafikale problemer på vejtrafikkens præmisser. Bliver dette tilfældet, er der formentligt ikke nogen tvivl om at antallet af biler kun vil vokse yderligere og dermed vil man, på et ikke nærmere angivet tidspunkt i fremtiden, stå i samme problem som nu: den eksisterende vejkapacitet vil være utilstrækkelig. Læg så her til: i fald man ikke ønsker at rive dele af bebyggelserne i centrum ned til fordel for gade- og vejanlæg, vil presset på gadenettet i centrum blot blive forøget - med endnu større trafikpropper til følge.
Ovenstående peger på at det må være helt centralt at få omlagt den generelle trafikpolitik, få tildelt flere midler til at løse de store byers trafik- og miljøproblemer og i den forbindelse genoverveje økonomien i de større motorvejsprojekter. Det nytter ikke at det bliver hipt at bygge og bo på gamle industriområder, tæt på centrum i storbyerne, hvis ikke vi samtidigt skaber en infrastruktur der gør det muligt for beboerne at bevæge sig rundt i byerne. I tilrettelæggelsen af den infrastruktur, må vi nødvendigvis tage hensyn til at fremtidens transport skal ske på en miljømæssig bæredygtig måde.
Samtidigt med at det bliver muligt at leve det gode liv, i og omkring de boliger der sætter deres nye præg på vore byer.
På det punkt kan man godt have sine tvivl om, hvorvidt den siddende regering udviser rettidig omhu.
Mvh. poul.