Kommentar

Gør det billigere for udlændinge at studere i Danmark

Uddannelse bliver set som en vare, Danmark skal sælge til udenlandske studerende for at tjene penge. I stedet burde vi sætte en ære i at uddanne flere i danske dannelsesværdier
1. september 2018

Information havde over sommeren en spændende artikelserie om udenlandske studerende i Danmark. Artiklerne handlede om en stor gruppe fagligt svage studerende fra Nepal, som er blevet optaget på erhvervsakademiet Niels Brocks bacheloruddannelser og gået videre på Roskilde Universitets kandidatuddannelser.

I den forbindelse blev udlændingeordfører Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti og uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers interviewet om de internationale studerende, og de argumenterede for strengere optagelseskrav og en skrappere politik over for udenlandske studerende i Danmark.

Denne holdning er resultatet af en uheldig og ensidig udvikling af diskussionen, der har fokuseret på de studerendes manglende forudsætninger og ringe økonomiske muligheder i Danmark. Problemet er, at politikerne udelukkende koncentrerer sig om de negative sider og ikke forholder sig mere principielt til, hvad vi vil med international uddannelse og udenlandske studerende i Danmark.

Køb og salg

Her er man fanget af et økonomisk markedsparadigme, hvor ideen er, at Danmark skal melde sig ind i den internationale konkurrence om at sælge uddannelser til de nye mellemlag i udviklingslandene.

Siden globaliseringsdiskussionerne i starten af 00'erne har et paradigme om køb og salg af uddannelse været dominerende. Skiftende regeringer har, når det gælder uddannelsespolitikken, ladet sig inspirere af den engelske udvikling, hvor britiske universiteter tjener mange penge på at sælge uddannelser til hele verden.

Uddannelse er blevet en vare, som kan give profit, og Danmark skal være med i konkurrencen for at tjene penge til universiteterne og samle de mest talentfulde studerende op, så de efter deres uddannelse kan bidrage til det danske arbejdsmarked. Dette brain drain af kloge hoveder fra udviklingslandene kan så optimere Danmarks førerposition som global konkurrencestat.

Det dominerende neoliberale uddannelsesparadigme står imidlertid i skarp kontrast til en dannelsesorienteret forestilling om international uddannelse, som historisk set har været dominerende i Danmark og Europa. Når danske studerende tog til eliteuniversiteter i USA, Frankrig eller Tyskland, var det for at dygtiggøre sig – for så at vende hjem til Danmark for få et job eller gå videre med en universitetskarriere.

I det 19. århundrede gik dannelsesrejsen til Italien og Grækenland, og i det 20. århundrede blev det kombineret med rejser til hele kloden, hvor det ikke kun var klassisk humanisme, men også samfundsvidenskab, natur og teknik, som man rejste ud for at studere. I det 21. århundrede er denne dannelsesrejse med masseuniversitetets opkomst og EU’s Erasmusprogrammer og udvekslingsaftaler blevet gjort til en integreret del af de fleste universitetsuddannelser, hvilket styrker de studerendes faglighed.

I et tidligere koloniland som Frankrig ser man et smukt eksempel på dannelsesparadigmet. Frankrig holder sine universiteter åbne med legater og billige studiepladser for studerende fra hele verden, ikke mindst fra gamle kolonier, som landet er kulturelt og politisk forbundet til. Nogle bliver i Frankrig efter studierne, men andre tager hjem og bidrager til udviklingen af deres hjemland.

Flere legater

I Danmark har vi fuldstændig glemt visionen om dannelse i vores internationale uddannelser. Uddannelser markedsføres økonomisk, og de koster dyrt for studerende fra udviklingslandene.

Ideen om, at vi har en global mission med at formidle demokratiske uddannelsesværdier og vigtig kulturel og historisk viden samt en speciel form for virksomhedskultur og teknisk knowhow til verden, må tilbage i uddannelsespolitikken. Der er behov for, at vi gentænker international uddannelse med fokus på dannelse og Danmarks betydning som soft power-nation med vigtige demokratiske uddannelsesværdier.

Diskussionskultur, gruppearbejde og tværfagligt projektarbejde er centrale danske uddannelseselementer, som resten af verden bør have del i. Vi bør gøre vores universiteter til kosmopolitiske kraftcentre, der bidrager til løsning af globale problemer i tværkulturelle perspektiver.

Vi skal være åbne for initiativrige og dygtige studerende fra hele verden, og vi skal aktivt arbejde på at gøre dem endnu klogere. Men for at sikre dette må vi ud over den økonomiske kassetænkning og fremmedfjendskheden, og vi må gøre det langt billigere for de bedste internationale studerende at studere i Danmark.

Der skal oprettes mange flere legater til fattige studerende fra udviklingslande, så de har bedre økonomiske vilkår. Dermed kan vi gøre danske universiteter til internationalt førende, fordi de samler de bedste studerende fra hele verden.

Jacob Dahl Rendtorff er professor ved Roskilde Universitet og repræsentant i et europæisk forskningsprojekt om Study Abroad.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu