Kommentar

Det er helt uforståeligt, at Socialdemokratiet negligerer de løstansatte

Der er kommet markant flere usikre ansættelser de senere år. Det er et problem, Socialdemokratiet bør hjælpe med at løse – i stedet for at lade, som om det ikke eksisterer
Mette Frederiksen taler ved 1. maj i år.

Mette Frederiksen taler ved 1. maj i år.

Mads Claus Rasmussen

30. august 2018

De seneste par år er vi i stigende grad begyndt at tale om det fænomen, at flere løse ansættelser, vikariater og freelancekontrakter har resulteret i et mere usikkert arbejdsliv for mange danskere.

Ingen kan tilsyneladende helgardere sig mod udviklingen, da alt fra universitetsuddannede til ufaglærte risikerer at ende i en tilværelse, hvor den månedlige indkomst ikke er garanteret.

Den nye gruppe af løstansatte er blevet døbt prekariatet, og tendensen truer med at udfordre de arbejdsmarkedsrettigheder, danskerne har været vant til i årtier.

Socialdemokratiet er imidlertid ikke overbevist. I Politiken den 29. juli pegede folketingsmedlem Kaare Dybvad (S) på, at antallet af enkeltmandsvirksomheder er på vej nedad, og at antallet af midlertidigt ansatte i Danmark har været faldende siden 2000. Således kunne han ikke se problemet.

Reelt problem

Der er imidlertid god grund til at tage prekariatet alvorligt. For det første er antallet af enkeltmandsvirksomheder ikke dækkende for at kunne afgøre tilstedeværelsen af et prekariat – og enkeltmandsvirksomheder kan jo ikke som sådan beskrives som lønmodtagere.

Skal man finde ud af, om prekariatet vokser, er grupper af løstansatte, herunder freelancere, mere hensigtsmæssige at skele til.

En stor rapport fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet viste sidste år, at der er sket en fordobling i andelen af deltidsansatte med få timer de seneste 15 år. Hvor seks procent af lønmodtagerne i 2001 arbejdede under 15 timer om ugen, var tallet i 2016 vokset til 12 procent. Særlig slemt ser det ud i rengøringsbranchen, hotel- og restauration og detailhandlen, hvilket samtidig illustrerer, at problemet ikke kun rammer akademikere og journalister, sådan som blandt andre Dybvad ellers påstår.

At Dybvad slår problemet hen kan undre, når man tænker på, at det repræsenterer en undergravning af de arbejdsrettigheder, som hans eget parti har været med til at etablere i Danmark.

Konsekvenserne af de mange korte og usikre ansættelser er dårligere pensionsvilkår, færre eller ingen betalte sygedage, ingen barnets første sygedag, færre muligheder for at undgå fyring og manglen på en lang række af de overenskomstbestemte fordele, som et fast job giver.

Ifølge en analyse fra AE-rådet fra 2018 er cirka 44 procent af de jobs, der er skabt siden 2012 stillinger på mindre end 20 timer om ugen. Det er selvfølgelig ikke et problem i de tilfælde, hvor disse jobtyper er selvvalgte, eller der er tale om studerende, men for mange mennesker handler det om, at de kun kan skaffe sig en deltidsindkomst. Deres pensionsopsparing, sociale sikkerhedsnet og generelle økonomiske situation formes derefter.

Antallet af såkaldt atypiske ansættelser, herunder deltidsstillinger, er steget fra 481.200 til 549.900 i perioden 2012 til 2017. Det er en stigning på 13,7 procent og dermed en markant større stigning end fremgangen af fuldtidsstillinger, der ligger på 4,9 procent.

Samtidig offentliggjorde Danmarks Statistisk for nylig tal, der viser, at 50.000 danskere i arbejdende familier ifølge statistikbankens nye fattigdomsindikatorer lever i fattigdom – selv om de har arbejde!

Amazon er kun forsmagen

Derfor hævede jeg også øjenbrynene, da jeg så Enhedslistens Pelle Dragsted give Kaare Dybvad ret i sit synspunkt med henvisning til, at venstrefløjen skulle brug mere tid på at diskutere ulighed end på at diskutere, at mange ikke aner, om de også har et job og en lønindkomst i næste måned. Diskussionen om prekariatet er jo netop en del af diskussionen om ulighed.

Den frie bevægelighed for arbejdskraft inden for EU er endnu en faktor, der gør livet for mange danskere i atypiske ansættelser mere besværligt, da eksempelvis landbrug, skovdrift og hotel- og restaurationsbranchen flyder over med underbetalt arbejdskraft, der ikke stiller mange krav til hverken løn eller arbejdsforhold.

Vi ved fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at antallet af østeuropæere, der fandt vej til Danmark, steg med 7.350 sidste år. Danskere i atypiske ansættelser skal altså også kæmpe med lavtlønnet arbejdskraft fra resten af EU.

Tilbage står, at prekariatet ikke blot er et nationalt anliggende, men et europæisk problem, hvor millioner skal slås om job med ringe vilkår og et tvivlsomt levegrundlag, hvis vi ikke tager kampen op. Ryanair og Amazon er blot en forsmag på den arbejdsmarkedsform, vi ender med, hvis ikke vi bekæmper udviklingen.

Derfor er det uforståeligt, at folketingsmedlemmer fra Socialdemokratiet og Enhedslisten står skulder ved skulder og taler om »falsk problemimport«. I stedet burde de sammen med SF gå forrest i kampen mod udviklingen af et prekariat.

Lisbeth Bech Poulsen er erhvervs- og finansordfører i SF

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • Britta Hansen
  • Eva Bertram
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Elisabeth Andersen
  • Bjørn Pedersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
  • Torben K L Jensen
  • Trond Meiring
  • Jakob Silberbrandt
  • Steffen Gliese
  • Kim Houmøller
  • Ebbe Overbye
  • Jan Damskier
  • Lise Lotte Rahbek
Kim Folke Knudsen, Britta Hansen, Eva Bertram, Bjarne Bisgaard Jensen, Elisabeth Andersen, Bjørn Pedersen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Torben K L Jensen, Trond Meiring, Jakob Silberbrandt, Steffen Gliese, Kim Houmøller, Ebbe Overbye, Jan Damskier og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Vi havde et dagpengesystem, der tog højde for præcis det arbejdsmarked, så det skal vi bare have tilbage.

Kim Folke Knudsen, Karsten Lundsby, Egon Stich, Lars Løfgren, Elisabeth Andersen, Bjarne Andersen, Bruger 264566, Peter Tagesen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Jacob Mathiasen, Torben K L Jensen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
Jan Skovgaard Jensen

Løsarbejde er hovedkomponent i Konkurrencestaten 2.0. Så det er nu der skal kæmpes!

Karsten Lundsby, Elisabeth Andersen, Bjarne Andersen, Bruger 264566, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Løsarbejde er fremtidens arbejdsmarked, og så længe folk kompenseres, når de ikke arbejder, er det da også kun en fremtid at se frem til.

EL har (også her) et alvorligt forklaringsproblem. Hvordan fa'en kan EL gøre fælles sag med Socialakrobatiet her? Men det er måske et led i den nye strategi, ikke at kritisere sosserne -DF-ligth?

John Rohde Jensen

Socialdemokratiet skal i den grad genopfinde sig selv og komme tilbage til rødderne. Dvs. tage fat på de hårde problemer for almindelige mennsker.

Udlændingedebatten er i bund og grund en pseudo diskussion. Den er i virkeligheden et udtryk for, at mange mennesker i vores samfund er bekymrede for deres økonomiske fremtid og derfor sparker de nedad på en bekvem syndebuk.

De virkelige problemer er den hurtigt voksende ulighed og de korte, usikre ansættelser. Kombineret med en afmontering af det sociale sikkerhedsnet så er det virkelig noget der giver usikkerhed.

Det er på disse punkter, at venstrefløjen skal levere. Partier, der ikke kan dette ryger på historiens mødding. Socialdemokratiet har indtil videre valgt, at rulle sig i denne mødding sammen med DF.

Kim Folke Knudsen, Karsten Lundsby, Egon Stich, Lars Løfgren, Bjarne Bisgaard Jensen, Elisabeth Andersen, Bjarne Andersen, Steffen Gliese, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Jeg synes, at vi alle skal være glade for at et stigende antal mennesker har mulighed for selv at tilrettelægge deres arbejde og arbejdstid. Et stigende antal mennesker vil finde stor tilfredsstillelse ved at have bestemmelsesret over arbejdstid, arbejdssted, arbejdsform osv. - og kunne mærke, at resultatet af deres indsats markerer sig direkte i egen lomme, fremfor at være henvist til et 8-16 job, hvor alle andre bestemmer, og hvor man er henvist til at tage til takke med overenskomsten.

At østeuropæiske vandrende arbejdstagere skulle tage jobbene fra danskerne i kraft af ublu lønkonkurrence er lodret vrøvl! Alt andet lige, vil enhver arbejdsgiver hellere beskæftige danskere end udlændinge, og udlændingene får samme arbejdsvilkår og løn som danskere, nemlig dem, som overenskomsten foreskriver. Løndumpning er et fatamorgana, som kun findes i hovedet på dem, der af den ene eller anden grund ikke har nogen kontakt med arbejdsmarkedet.

Eva Schwanenflügel

@ Arne Lund
30. august, 2018 - 14:42 :
"EL har (også her) et alvorligt forklaringsproblem. Hvordan fa’en kan EL gøre fælles sag med Socialakrobatiet her? Men det er måske et led i den nye strategi, ikke at kritisere sosserne -DF-ligth?"

Lisbeth Bech Poulsen er erhvervs- og finansordfører i SF..

Frydenlund har lige udgivet bogen ‘Prekarisering - og akademisk arbejde’ af Birger Steen Nielsen og Peter Olsén.
Til Jens Winther: Du taler om det positive ved, at folk har frit valg. Det er imidlertid ikke det, denne artikel handler om, da der på et stigende antal arbejdsfelter kun er det løse & usikre arbejde at ‘vælge’.

Trond Meiring, Steffen Gliese, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Ja det er helt utroligt, at det mest venstreorienterede parti efterhånden er Alternativet.

Dorte Sørensen

Hvorfor taler Lisbeth Bech Poulsen ikke i denne forbindelse om, at de faglige organisationer arbejder for at skabe bedre vilkår for de løst ansatte, der er medlemmer .
Var det ikke en lejlighed , hvor der bør tales for en stærkere organisering og et større fællesskab?

Viggo Okholm, Steffen Gliese, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

jens Winther:
Det er faktisk godt at have en stemme her, som i den grad forsvarer den frie vilje og helt står på arbejdsgivernes side, Du får ikke så mage anbefalinger og heller ikke af mig, men jeg synes alligevel du skal fortsætte. Nu argumenterer du får den mulighed at mennesker selv bør kunne tilrettelægge arbejdslivet. Det er jeg da enig i, men det ville nu være fint hvis det kun sker som den fire vilje, hvilket jeg så ikke er så sikker på er virkeligheden. Derfor bør fagorganisationerne måske se mere aktivt på den nye virkelighed.

Arne Albatros Olsen

Socialdemokratiet lever i et forældet verdensbillede fra forrige årtusinde.
De vil tage år for dem at lande i det 2100 århundrede.

Kim Folke Knudsen, Herdis Weins, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Viggo, tak, men jeg ser mig ikke som værende på arbejdsgivernes side. Men jeg er for selvstændighed og tilværelsen som selvstændig. Hvis man tænker over (kender til) hvordan det i økonomisk henseende fungerer at være selvstændig, kan man forstå, at en fagforening for selvstændige ikke giver nogen mening.

En arbejdsløshedskasse for selvstændige er meningsfuldt, og en interesseorganisation og et fagligt/erhvervsmæssigt netværk men ikke en fagforening.

Kim Folke Knudsen

Kære Jens Winther kl.17.17

Tak for dine gode kommentarer.

Principielt er jeg enig med dig. Hvis mennesket selv kan blive herre i eget hus f.eks ved at være selvstændig, så må det være at foretrække fremfor at være ansat som " lønmodtager ", hvor du er underlagt hele ledelseshierakiet. Mange ansatte ville kunne udnytte deres kvalifikationer meget bedre, hvis de var selvstændige eller gik sammen om at stifte en virksomhed udfra en ide om et produkt.

Men Løndumping: Der er jeg ikke enig med dig. Det er ikke et fata morgana desværre. Det er virkeligheden for mange faggrupper. I Tyskland ansættes lavtlønnede til 12,50 EURO/TIMEN. Med stærkt stigende priser på ejerboliger og på lejeboliger, så skrumper den gruppe af medarbejderes velstand eller hvad vi nu skal kalde det for år for år. Vi har også set sager herhjemme med grov udnyttelse af østeuropæisk arbejdskraft indenfor håndværker faget.

Jeg tilslutter mig helt dit standpunkt om, at vi fortsat skal åbne for udenlandsk arbejdskraft højt som lavtuddannede. Det er forudsætningen for, at virksomhederne kan udnytte deres kapacitet fuldt ud.

Der er brug for myndighedskontrol, skattekontrol, og et styrket Arbejdstilsyn på arbejdsmarkedet. Der er først og fremmest brug for, at lønmodtagerne bakker Fagbevægelsen op igennem et medlemsskab, så fagbevægelsen kan tale med vægt bag, når der opstår sager med underbetaling af ansatte og dårlige arbejdsvilkår. Ja for selvstændige der virker et medlemsskab af en faglig organisation ikke som den rette løsning.

Løndumping er i en større målestok lig med forringede levevilkår for en del af befolkningen.

Kim Folke Knudsen

Kære Jens Winther kl.17.17

Tak for dine gode kommentarer.

Principielt er jeg enig med dig. Hvis mennesket selv kan blive herre i eget hus f.eks ved at være selvstændig, så må det være at foretrække fremfor at være ansat som " lønmodtager ", hvor du er underlagt hele ledelseshierakiet. Mange ansatte ville kunne udnytte deres kvalifikationer meget bedre, hvis de var selvstændige eller gik sammen om at stifte en virksomhed udfra en ide om et produkt.

Men Løndumping: Der er jeg ikke enig med dig. Det er ikke et fata morgana desværre. Det er virkeligheden for mange faggrupper. I Tyskland ansættes lavtlønnede til 12,50 EURO/TIMEN. Med stærkt stigende priser på ejerboliger og på lejeboliger, så skrumper den gruppe af medarbejderes velstand eller hvad vi nu skal kalde det for år for år. Vi har også set sager herhjemme med grov udnyttelse af østeuropæisk arbejdskraft indenfor håndværker faget.

Jeg tilslutter mig helt dit standpunkt om, at vi fortsat skal åbne for udenlandsk arbejdskraft højt som lavtuddannede. Det er forudsætningen for, at virksomhederne kan udnytte deres kapacitet fuldt ud.

Der er brug for myndighedskontrol, skattekontrol, og et styrket Arbejdstilsyn på arbejdsmarkedet. Der er først og fremmest brug for, at lønmodtagerne bakker Fagbevægelsen op igennem et medlemsskab, så fagbevægelsen kan tale med vægt bag, når der opstår sager med underbetaling af ansatte og dårlige arbejdsvilkår. Ja for selvstændige der virker et medlemsskab af en faglig organisation ikke som den rette løsning.

Løndumping er i en større målestok lig med forringede levevilkår for en del af befolkningen.

Kim Folke Knudsen

Om Socialdemokraterne:

Jeg melder pas med den nuværende ledelse. Intet håb kun uforpligtende sofasamtaler med deres nye store forbillede det nationalistiske og antieuropæiske parti DF af og til sekunderet af en ældre udseende fagforeningsformand i rollen som giftefoged.

Giver det overhovedet mening at kalde det danske Socialdemokrati for socialdemokrater. De har i den grad distanceret sig fra de andre socialdemokratiske partier i Norden og fremstår nu helt enestående og isoleret, som en dansk variant af.

De Forenede Danske Folkepartier A/S Frederiksen & Thulesen Dahl Inc.

@Kim, jeg har absolut ingen respekt for løndumpning. Men problemets omfang er voldsomt overvurderet. Der har været sager, men det er enkeltstående tilfælde. Fagforeningerne er ret effektive til at stoppe for den slags, når useriøse arbejdsgivere går over grænsen.

At der i Tyskland i visse sektorer er meget lave minimumslønninger har ikke noget med løndumpning at gøre - det er de overenskomstmæssige lønninger, der er lave!