Kommentar

Husker de unge at slippe kontrollen og være vilde, når de drikker mindre?

De unge drikker mindre, end de har gjort. Det er først og fremmest godt, men er det også en del af deres jagt på hele tiden at præstere?
»Blandt os, måske lidt drikfældige, 40-årige i kolonihaven kunne der ikke undgå at opstå en bekymring for, om de unges nej til alkohol også handler om, at de, i jagten på at præstere og gøre alt til perfektion, bliver nødt til at lægge så meget bånd på sig selv, at de faktisk risikerer at miste modet.« skriver Lise Richter.

»Blandt os, måske lidt drikfældige, 40-årige i kolonihaven kunne der ikke undgå at opstå en bekymring for, om de unges nej til alkohol også handler om, at de, i jagten på at præstere og gøre alt til perfektion, bliver nødt til at lægge så meget bånd på sig selv, at de faktisk risikerer at miste modet.« skriver Lise Richter.

Maria Albrechtsen Mortensen

24. august 2018

Det er sæson for druk i Dyrehaven, Kongens Have og mange andre steder i det ganske land, hvor nye elever og studerende fejrer studiestarten med en Mokai og en flok øl – og gerne lidt for mange af dem. Selv om de rituelle drukfester i introugerne med sikkerhed indimellem er gået over gevind – blandt andet med indlæggelser af fuldesyge unge tilbage i 2016 til følge – så er der også noget dobbeltmoralsk over den efterfølgende – og næsten lige så rituelle – fordømmelse af de unges druk.

I år var det mest hvepsestik, der gav de nye gymnasieelever problemer under årets puttefest i Dyrehaven – alligevel viste en efterfølgende meningsmåling, at to ud af tre danskere mener, at de unge drikker for meget.

Jo ældre respondenterne er, jo mere enige er de i, at de unge drikker for meget. Det er pudsigt, når nu alkoholstatistikkerne viser, at de ældre generationer af danskere drak en del mere, da de selv var unge.

Halvdelen af de 15-årige drenge og 39 procent af pigerne havde i 2002 et ugentligt alkoholforbrug. I 2014 var det kun 21 procent af drengene og 12 procent af pigerne, der havde det, viser Skolebørnsundersøgelsen fra 2014.

En undersøgelse fra i år viser, at kun en ud af fem unge mellem 15 og 25 år drikker sig fulde hver weekend. I 2014 var det næsten hver tredje.

Når jeg tænker tilbage på min egen drukkarriere, der startede som 14-årig på blå mandag med, at jeg fik så mange tyske pilsnere, at der blev kastet op i badekarret, og fortsatte i 8. og 9. klasse med Pisang Ambon, æblesnaps og opkast næsten hver weekend på toiletterne i ungdomsklubben, så er der altså virkelig sket noget.

Beundringsværdigt

At de unge drikker mindre end tidligere, er sket på trods af, at øl, vin og spiritus er både billigere og mere tilgængeligt end før i tiden. Derfor er der al mulig grund til at nære beundring for de unge i dag.

Nok har flere gymnasier i København og på Fyn indført et kodeks med hensyn til alkohol, ligesom universiteterne har modereret de vildeste rusforløbseskapader, men de unge er samtidig vokset op med, at alkoholindtag er en del af enhver festlig begivenhed og en naturlig start på en weekend.

De unge drikker mindre på trods af, at vi – i modsætning til vores nordiske naboer – ikke har valgt at lægge flere afgifter på alkohol og sætte aldersgrænsen op for, hvornår man kan købe alkohol. Det er ellers ifølge forskningen de mest effektive metoder til at begrænse alkoholforbruget.

Derfor er det heller ikke så underligt, at danske unge, til trods for at de drikker mindre, stadig har europarekorden i druk. Vores frisindede alkoholkultur i kombination med en mere inddragende opdragelse af børn og unge end hos vores naboer mod syd gør, at de danske unge selv skal lære at styre sig.

I de andre nordiske lande ser man det som et samfundsmæssigt ansvar at skabe rammer, der kan begrænse forbruget af alkohol, mens der i Danmark er tradition for, at det er en privatsag, hvor meget man drikker.

Så de unges alkoholforbrug går altså den rigtige vej – på trods af, at vi som samfund har valgt ikke at hjælpe de unge med at begrænse forbruget.

At miste fodfæstet

Over halvdelen af de unge synes også, at der bliver drukket for meget blandt deres jævnaldrende. Den melding harmonerer godt med, at vi, bortset fra ved studiestart, mest hører om topambitiøse 12-talselever, der har travlt med at gøre alt rigtigt. Prisen for det er flere unge, der kæmper med stress, angst og ensomhed. Og det ønsker vi heller ikke for vores unge.

Da et par veninder og jeg drak rosévin i kolonihaven en aften før studiestart, havnede vi i en absurd diskussion om, hvordan det mon ville gå for flere af vores egne, afholdende teenagere, når de starter på gymnasiet og hf

Det er så fast en bestanddel af vores sociale liv, at man da drikker, at det er svært at forestille sig, at det kan være anderledes.

Forhåbentlig bliver mødrenes rosébekymringer gjort til skamme. Og det er kun godt, at nogle af de unge siger fra efter et par glas og dermed er med til at skabe en mere fornuftig og rummelig alkoholkultur.

Men blandt os, måske lidt drikfældige, 40-årige i kolonihaven kunne der ikke undgå at opstå en bekymring for, om de unges nej til alkohol også handler om, at de, i jagten på at præstere og gøre alt til perfektion, bliver nødt til at lægge så meget bånd på sig selv, at de faktisk risikerer at miste modet.

For det hører også ungdommen til at være lidt vild, miste fodfæstet, rejse sig op igen og lære af det. Uanset om man drikker eller ej.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Larsen
  • Viggo Okholm
Hans Larsen og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Som en af de unge der drak flere gange ugentligt for bare 4 år siden, og som nok er i den helt anden ende af skalaen i disse tider, er det selvfølgelig interessant at læse.
Men det er nemt at se det som tal, især hvis man selv har fået ungdommens drikkerier på plads. Dog er det 1000 forskellige historier, med religioner, alkoholiske forældre, psykiske og fysiske lidelser - og jo, såmænd også nogen der føler det ikke stemmer overens med deres faglige ambitions - som gør at de ikke drikker.
Selv har jeg arbejdet med netop inklusion og sociale tilbud i studielivet for unge der ikke drikker. Og min erfaring er at der er lige så mange forskellige historier om hvordan de "slår sig løs". Det er ingen hemmelighed, at det ikke er lige nemt at møde ædru op til en fest hvor alle er fulde. Nogle formår at blive inkluderet i det vilde festliv, andre finder alternativer til festmiljøet. Og desværre er der nogen, der ender med at lade den frigørelse gå dem helt forbi.