Kronik

Hvorfor i alverden skal et bageri hedde ’bakery’, når der ikke er engelsktalende i miles omkreds?

Der er ikke noget odiøst i, at der bliver optaget noget engelsk i sproget. Men når ganske udmærkede danske ord bliver udskiftet med engelsk, så er det en afvikling af det danske sprog
Aarhus Street Food er et madmarked ved Aarhus Rutebilstation i det centrale Århus.

Aarhus Street Food er et madmarked ved Aarhus Rutebilstation i det centrale Århus.

Gonzales Photo

1. september 2018

Da jeg kom hjem fra sommerferie, så jeg frem til at sætte bisserne i noget godt rugbrød fra en bager. Så jeg tog ind på hovedgaden i Holbæk, hvor jeg ved, at bager Vendelbo er god for den slags. Men da jeg stod foran forretningen, så jeg, at facaden var lavet om, og at der nu stod »Bakery by Vendelbo«.

Den gode bager tror sikkert, at han kan oversætte ’bagværk’ med ’bakery’, men i stedet er han begyndt at sælge bagerier, for det er det, det betyder. Jeg går spændt indenfor, men der er bare blevet malet og dekoreret lidt om, ellers er alt ved det gamle, og de unge kvinder bag disken taler stadig dansk. Da jeg spørger til den nye facade, får jeg at vide, at sønnen har overtaget forretningen og vistnok ikke har i sinde at sælge bagerier. Dansk er yt – engelsk er in, trendy og gavner åbenbart brandet (mærket?) – selv om det er noget vrøvl.

Tal, som du vil

Vores (endnu) fælles referenceramme, det danske sprog, er under heftig beskydning fra to sider, og det er os selv, der hiver i aftrækkeren. Dels er der den tiltagende brug af engelske ord som erstatning for danske, og dels er der en voksende ligegyldighed over for sprogets nuancer og uvidenhed om dets opbygning.

I de 40 år, jeg har undervist udlændinge i dansk, har jeg ikke kun haft rig lejlighed til at se kollegers frustration over ikke at kunne svare på mange af de spørgsmål, udlændingene stiller om sproget, men også danske ægtefællers selverklærede manglende evne til at kunne hjælpe deres udenlandske ægtefælle med den danske grammatik.

Da jeg læste dansk på universitetet i 1970’erne, var der stort set ingen krav om at kunne gøre rede for dansk grammatik, hvilket jeg overhovedet ikke beklagede – dengang. Det var jo immervæk langt mere spændende at diskutere samfund, sociologi og psykologi end at sidde og nørde med grammatik, indtil jeg mange år, spørgsmål, kurser og overvejelser senere begyndte at forstå, at vi i ungdomsoprørets glade, antiautoritære dage havde smidt barnet ud med badevandet.

I vores iver efter at sprænge regler og systemer, hvor udenadslære blev ensbetydende med terperi, smed vi også dansk grammatik over bord – skriv og tal, som du vil.

Terperi skal der til

Dette var ikke tilfældet med de andre sprog, man kan læse på universitetet. Så i det danske uddannelsessystem lader det til, at man ikke giver dansklærerne de redskaber, der skal til for at svare på ’dumme’ spørgsmål om sprogets opbygning, som f.eks.: Hvorfor udtales ’g’ nogen gange som ’i’? Hvornår skal et ord deles? Hvorfor hedder det ’halvtreds’ og ikke ’femti’?

I min søgen efter svar på spørgsmålene dukker naturligvis kulturen op i sproget.

F.eks. går vi stadig ’ud’ på toilettet, selv om det er over 50 år siden, det blev flyttet ’ind’. Langt de fleste mennesker er nødt til at ’terpe’ for at lære et andet sprog, og dansk er et sprog, hvor end ikke en indfødt kan stave det ved at lytte til det. Af samme grund kræver skriftlig dansk en hel del udenadslære; eller ja: terperi for både børn og voksne.

Og det gælder jo ikke kun formen, men også indholdet. Formen i sproget betinger indholdet og omvendt (f.eks.: Skal jeg bruge nutid eller datid? Skal jeg skrive ’røvhul’ eller ’ubehagelig person’?), og tilsammen udgør ordvalgene vores mulighed for at udtrykke vores meninger og vores kultur, og jo længere vi kommer væk fra vores individuelle og fælles cirkler, jo sværere bliver det at finde ord, som giver mening i vores egen kulturkreds.

’Fuck’ er et ord, man som dansker ikke forbinder med noget, fordi det ikke danner billeder, der relaterer til vores kultur, og det bør udtales ’fuk’. Hvis vi derimod sagde ’knep’ eller ’knep dig’, så fik vi genitalierne smidt lige i hovedet.

Vi har ellers en rig tradition for billeddannelse i det danske sprog. Som en kineser engang sagde til mig, så er dansk et tegneseriesprog. Vi taler om at ’være fremme i skoene’ eller om en banks ’værktøjskasse’, hvor ’instrumenterne’ til at imødegå en krise er. Så når danskere laver ’en deal’ og er ’committede’ på et ’crowdet’ sted og ’couldn’t care less’, kommer der ingen billeder og ingen forståelse.

TV 2 News og DR2/play er yderligere eksempler på, at dansk fravælges af statslige og nationale medier til fordel for engelsk, hvilket naturligvis giver en demokratisk slagside for dem, der ikke forstår så meget engelsk, men ’fuck dem’ lader til at være svaret på det. Og tilmed på dårligt dansk, når man bliver budt »Velkommen på (læs: til) TV2«. Desuden er vi nødt til at indføre et parallelt alfabet for at forklare, hvorfor f.eks. ’baby’ udtales ’bæibi’ på engelsk – eller er det nu dansk/nydansk?

I konflikt med os selv

Når man i radioen hører en historiker placere Anden Verdenskrig i det forrige (læs: sidste) århundrede, og ligeledes når DR skriver: »Obama gik til fest med hans (læs: sin) kone«, er det jo udtryk for en ringe viden om nuancerne i dansk. Dermed kommer afsenderen til at formidle et falsk budskab.

Imidlertid var der ingen i sladderpressen, der tog sig af, at Obama gik til fest med en anden mands kone.

Den sproglige præcision er snart kun at finde i juridiske tekster, hvor det er vigtigt at vide, om det er ’sin’ eller ’hans’ kone, der skal arve. I 1970’erne begyndte man at have ’en mening omkring noget’, muligvis for ikke at træde nogen over tæerne og udtryk for en vis berøringsangst, for man når jo ikke ind til centrum, når man går som katten omkring den varme grød. Men nu, ca. 40 år senere, er der ingen, der tænker over det.

Ligeledes er det med problemer, der bliver til ’udfordringer’. Jeg hørte en læge udtale om en patient, der lå for døden, at »han havde udfordringer« – i det mindste i flertal! Også her ryger nuancerne sig en tur, for en udfordring er jo et problem, der er sjovt at løse – en opgave på arbejdet, at få orchideerne til at blomstre …

Desuden er orddeling et voksende problem for mange danskere, som tankeløst følger engelsk stavetradition, hvor man deler ordene. Men på dansk er det jo ikke lige meget, om der ligger en halv nøgen dame på stranden – eller en halvnøgen dame. Udtalen betinger stavemåden.

Nu kunne man jo tro, at jeg var en krakilsk fossileret sprogbruger, men intet er mere forkert: Jeg synes bare ikke, at det kan være i nogens interesse at forsimple vores sprog eller gøre det unødigt besværligt (f.eks. starte ud/op i stedet for starte; kommentere på noget i stedet for kommentere noget).

Ethvert sprog har på et eller andet tidspunkt været under pres fra et andet sprog, ligeledes dansk. Vikingerne forsynede englænderne med danske ord, og en masse tyske og franske ord kom fra 1700-tallet ind i dansk. Nu har vi så italiensk pizza og arabisk shawarma, og at der bliver optaget noget engelsk i sproget, er der ikke noget mærkeligt eller odiøst i. Men når ganske udmærkede danske ord som bageri bliver udskiftet med engelsk, uden at der er en engelsktalende i miles omkreds, så er det en afvikling af dansk.

Samtidig bliver der fra politisk hold tordnet om, at udlændinge skal lære dansk, og det er jo rimeligt nok, hvis de bliver her i længere tid, men det skingre krav virker noget besynderligt, når danskerne selv er ved at afmontere deres eget sprog.

Og eftersom sproget er det middel, vi har til at forklare os selv og vores omverden med, og det, vi opfatter som vores kultur, så virker det, som om det danske folk er noget i konflikt med sig selv.

Michael Falkendorf er cand.phil., underviser og foredragsholder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Meinertsen
  • ingemaje lange
  • Jørn Stjerneklar
  • Nille Torsen
  • Anne Schøtt
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Katrine Damm
  • Erik Karlsen
  • Viggo Okholm
  • Christian Mondrup
  • Brian W. Andersen
  • Elisabeth Andersen
  • Søren Lystlund
  • Steffen Gliese
  • Bjørn Pedersen
  • Flemming Berger
  • Klaus Seistrup
  • Eva Schwanenflügel
  • Jørn Andersen
  • Jakob Silberbrandt
  • Niels Vest-Hansen
  • Maria Francisca Torrezão
  • Margit Kjeldgaard
  • Steen Voigt
  • Steen Bahnsen
  • Ruth Gjesing
  • Tino Rozzo
  • Peter Tagesen
  • Lars Rasmussen
  • Randi Christiansen
  • Jens Wolff
  • Lise Lotte Rahbek
  • Hans Larsen
  • Toke Andersen
  • lars søgaard-jensen
  • Ejvind Larsen
  • Trond Meiring
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Hans Aagaard
Per Meinertsen, ingemaje lange, Jørn Stjerneklar, Nille Torsen, Anne Schøtt, Mikael Velschow-Rasmussen, Katrine Damm, Erik Karlsen, Viggo Okholm, Christian Mondrup, Brian W. Andersen, Elisabeth Andersen, Søren Lystlund, Steffen Gliese, Bjørn Pedersen, Flemming Berger, Klaus Seistrup, Eva Schwanenflügel, Jørn Andersen, Jakob Silberbrandt, Niels Vest-Hansen, Maria Francisca Torrezão, Margit Kjeldgaard, Steen Voigt, Steen Bahnsen, Ruth Gjesing, Tino Rozzo, Peter Tagesen, Lars Rasmussen, Randi Christiansen, Jens Wolff, Lise Lotte Rahbek, Hans Larsen, Toke Andersen, lars søgaard-jensen, Ejvind Larsen, Trond Meiring, Maj-Britt Kent Hansen og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

HK har et slogan, der lyder således: Sammen er du stærkere.

Nille Torsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Trond Meiring, Malene Avlund Hansen, Allan Stampe Kristiansen, Markus Lund, Lars Brok, Klaus Seistrup, Martin Ishøy, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Lars Rasmussen, Trond Meiring, Trond Meiring og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
lars søgaard-jensen

Jeg har den fornøjelse i perioder at arbejde i Sverige. Svenskerne har som andre ikke-danskere svært ved vores talsystem og disse hel- og halvsnese vi fortsat regner med, når vi når til halvtreds og treds mv. Efter en længere forklaring om at vi i den forbindelse ikke anveder 10 talsystemet men et gammelt 20 tals system og at tyve enheder af en ting udgør en snes, så lyser svensken efter nogen grublen op, og siger noget i retning af "Der lyder som logik; men hvad så med fyrre??). Netop dér er det så at min forklaringsevne svigter.

Michael Falkendorf, Mikael Velschow-Rasmussen, Elisabeth Andersen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Lars Rasmussen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

I går, i Orientering på DR's P1, var der sidst i udsendelsen et indslag med og om en amerikansk stand-up komiker - jeg har glemt hans navn, formentlig for stedse.

Han havde en del interessante holdninger og meninger, som han fik rig lejlighed til at give udtryk for, på drævende amerikansk og uden nogen nævneværdig oversættelse. Journalisten i studiet kom ind en gang imellem og sagde en sætning eller to, der skulle referere hvad manden havde sagt. Det var dog langt fra udtømmende.

Jeg sad altså som dansk licensbetaler og radiolytter og ærgrede mig en hel del over, at man hos DR åbenbart forventer kundskaber i fremmedsprog hos lytterne, for at de kan få udbytte af en helt almindelig radioudsendelse.

Trond Meiring, Arne Lund, Steffen Gliese, Jørn Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lars Rasmussen, Randi Christiansen og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar
Jørgen M. Mollerup

Halvtreds er halv tredje sinde tyve. Tres er tre sinde tyve. Derfor er der d i halvtreds men ikke i tres.

jørgen djørup, Hanne Pedersen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Klaus Seistrup, Eva Schwanenflügel, Jørn Andersen, Bassim Walid, Steen Bahnsen, Lars Rasmussen, Henrik Brøndum, Trond Meiring og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Så når danskere laver ’en deal’ og er ’committede’ på et ’crowdet’ sted og ’couldn’t care less’, kommer der ingen billeder og ingen forståelse.

Jo, et enkelt billede. Det er et billede af mig, der banker panden ned i tastaturet i frustration.

helle Rasmussen , Bell Wigelsen Bruun, Nille Torsen, Trond Meiring, Arne Lund, Elisabeth Andersen, Markus Lund, Bo Carlsen, Flemming Berger, Kim Houmøller, Martin Ishøy, Eva Schwanenflügel, Jørn Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, olivier goulin, Peter Tagesen, Lars Rasmussen, Tue Romanow og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Tak for en sprogrøgter ... fra litteraturen ved vi, hvilken kunst det er, at beherske sproget. Jeg læser herman hesse 'glasperlespillet' og er forundret begejstret over hans vid og elegante sprog i fremragende oversættelse af mogens boisen.

Og dernæst nærliggende at erindre eik skaløe og hans - dennes? - fornemme poesi.

Jørn Andersen, Jakob Silberbrandt, Trond Meiring og Lars Rasmussen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Og tegnsætningen ('fra litteraturen ved vi, hvilken kunst det er, at beherske sproget - en sjuskefejl) som kan være meget afgørende.

Anne Mette Møller, Malene Avlund Hansen, Eva Schwanenflügel, Jørn Andersen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar

Nede i mit lokale supermarked kan man bytte penge ud med noget, der kaldes bake off.

Her den anden dag benyttede jeg mig af denne mulighed og hjemmebragte således to sprøde, langtidshævede grovfløjter og en hel kassefuld round pieces.

Nammenam, sagde jeg bare...☺

Lars Jepsen, Niels Jakobs, Trond Meiring, Maj-Britt Kent Hansen, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

P.S.

Næste gang du besøger bagermanden, som bager brød, så skal du - i et ganske tilbagelænet tonefald - hilse på ham med ordene:

Sawubona, unjani wena?

Frederik Rytzel

Alle danskere trænes i BNP-nyttig prostitutionsvillighed fra tidlig barndom - det er den bærende del i national-karakteren sammen med racismen - så mega mærkeligt er det vel heller ikke.

Ole Frank, Steffen Gliese og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Komikkeren hedder måske Judah Friedlander, og han kan helt sikkert ikke dansk. Men morsom - der er han. Jeg tror det nogle gange er svært at oversætte humor.

Tak for alle de skønne kommentarer her.

Tak Michael,
- for en meget vigtig artikel - én med substans i. Materiale til fordøjelse - ikke bare snak fra intetheden til tomheden.

"Samtidig bliver der fra politisk hold tordnet om, at udlændinge skal lære dansk, og det er jo rimeligt nok, hvis de bliver her i længere tid, men det skingre krav virker noget besynderligt, når danskerne selv er ved at afmontere deres eget sprog.
Og eftersom sproget er det middel, vi har til at forklare os selv og vores omverden med, og det, vi opfatter som vores kultur, så virker det, som om det danske folk er noget i konflikt med sig selv."

Er dette en nærmest objektiv observation der kræver nærmere undersøgelser? Kan den forklare en hel del om den nulevende "dansker"?

Tak igen.

Olav Bo Hessellund, Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Lars Rasmussen, Eva Schwanenflügel og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Ff. mener næppe selv, at de modersmålstalendes problemer med ortografen, fonologien eller syntaksen i dansk er grunden til udbredelsen af engelsk i kongeriget, lige så lidt som den nedsatte interesse for grammatik på landets universiteter engang for mere end tre årtier siden er det.

Under de brede bøge eksisterer hjemmefødninge og hjemstavnsromantik side om side med forkærligheden for anglicismer, og det er selvfølgelig et interessant sociolingvistisk fænomen, men ikke noget nyt. Anglicismerne skal ganske åbenbart signalere, at den talende spiller efter de nyeste noder, og i “drinksne”, - et ord, der lyder som om man har brug for en øreundersøgelse, er der sat et dansk flertalsmorfem på et engelsk substantiv i flertal. Det er nu officielt dansk.

Randi Christiansen, jørgen djørup, Malene Avlund Hansen, Maj-Britt Kent Hansen, Steffen Gliese, Lars Rasmussen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Tak for et godt indlæg.

Nu vi er ved sproget, er der så rent faktisk nogen, der kan forklare, hvordan man kan kende forskel på fælleskøn og intetkøn?

Steffen Gliese, Lars Rasmussen og Søren Rasmussen anbefalede denne kommentar

En sand fornøjelse at læse :)

Jeg tror at når helt almindelige danskere benytter sig af små bider engelsk i en sætning kan det skyldes at nogle ting er hurtigere at sige eller udtrykkes mere præcist på det sprog. Selvfølgelig virker det kun når den person der tales med forstår det samme fremmedsprog som der lånes fra. Havde vi talt mere tysk eller svensk havde vi sikkert også importeret små bidder derfra der bedre rammer en følelse eller et udtryk bedre. Kald det bare dovenskab.

En engelsk kammerat i det spanske bruger flittigt løs af nemme spanske løsninger. Eksempelvis "Do You want to go for a caña?" i stedet for "Do You want to go for a half pint?" Eller ofte ydeligere forsimplet "Caña?". Han har ligeledes "tonterías" på sit arbejde. Et ord der dækker over både fjollethed og mindre irriterende tekniske problemer. Simpelt og lige til at ofre en lang engelsk sætning for selv i tale med en person der har begrænset kendskab til spansk.

Dog må jeg indrømme at der ingen grund er til at kalde et bageri for et bakery. Selv ikke hvis man har mange udlandske kunder. Denne trend forekommer mig lidt som en døgnflue. Jeg bliver aldrig den store DF'er men mener også at et dansk universitet skal hede et universitet. Ikke et university.

Erik Karlsen, Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Randi Christiansen og Lars Rasmussen anbefalede denne kommentar

Duftevand, EDB-maskine og tomatdressing er udmærkede ord, omend mindre mundrette end deres udmærkede hhv. franske og engelske synonymer. Sproglig udvikling er ikke altid lig sproglig udvanding.

Jeg er sikker på, at folk i Holbæk stadig “smutter til bageren” (hvilket igen er ukorrekt, da man smutter til bageriets tilhørende butik, hvis man nu skal være let pedantisk), selvom de søde unge pigers forklæder har en logo med “Bakery by Vendelbo”.

Fornyelse skal nogle gange have blikfang, og i Holbæk er det lidt eksotisk med sådan en udenlandsk navn, selvom det er lidt langt, når man tager telefonen med et “Bakery By Vendelbo, det er Anne”.

Vi unge kvinder begår os desuden fint på engelsk, og jeg er sikker på, at det nye navn har været udmærket blikfang for de mange - især tyske - turister, der besøger Holbæk hver sommer. Da artiklens forfatter imidlertid synes temmelig dansk, har vi nok ikke snakket engelsk under brødudvekslingen.

Hvis der en dag skulle blive spurgt på swahili, hvordan det går (jf. en ovenstående kommentar), må jeg dog nok kaste håndklædet i ringen - men jeg kan da svare på Zulu.

Jeg tror ikke, anglificeringen er en trussel mod dansk. Jeg tror til gengæld, at mindre grammatikundervisning i folkeskolerne er. For slet ikke at snakke om såkaldt børnestavning, hvor man kan få lov at stave ost med Å eller hund uden D.
Dvs. det er nok ikke den største trussel mod det danske sprog, at en nybagt bagermester lader sig inspirere af det store udland, når der skal ske noget nyt på navnefronten.

Og jeg forstår skam godt forfatterknebet med at hænge et godt debatindlæg op på en hverdagshændelse, men jeg synes det er lidt synd, at den bager, det bliver hængt op på, bliver hængt ud.

Jeg håber, brødet smagte godt og dansk.

Mvh. Anne Frank
Deltidsbagerjomfru i Holbæk

anne-marie sindrup rix, Elise Kann, Bjørn Pedersen, Christina Petterson, Erik Karlsen, Malene Avlund Hansen, Steffen Gliese, Randi Christiansen, Lars Brok, Lars Rasmussen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@ Anne Frank

Lige for en god ordens skyld: Sætningen Sawubona, unjani wená? (jeg glemte et accenttegn ovenfor) er på Zulu og betyder ganske rigtigt noget i retningen af Hej, hvordan går det?

Ikke at jeg dermed vil påstå, at jeg er ekspert i Zulu. Min viden om dette sprog kan der således skrives en meget tynd bog om, og min kommentar ovenfor er da heller ikke ment som andet end en (slet skjult?) reference til sangen “Bakerman” af musikgruppen Laid Back (med tilhørende musikvideo af Lars von Trier).

Mvh. Lars Rasmussen
Heltidsjomfru (jeg deler fødselsdag med Lev Tolstoj)

ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, Markus Lund og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Tillykke medjomfru Lars Rasmussen - det varer jo ikke længe. Jeg, Molly Bloom og Jomfru Maria bliver fejret dagen før!

ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, Markus Lund og Lars Rasmussen anbefalede denne kommentar

Anne Frank, fint svar på kronikken.
Tomatdressing er dog et dårligt valg af eksempel på et dansk ord. Mon ikke »dressing« er mere engelsk end »ketchup«, der stammer fra kinesisk og tomat- vil jeg gætte på er fra enten spansk eller et oprindeligt mellemamerikansk sprog. Piller man sproget fra hinanden er der vel ikke ret mange ord, der ikke har anden oprindelse end dansk, så det giver ikke så meget mening at prøve at holde sproget rent og oprindeligt. Derfor kan man selvfølgelig godt gøre sig umage med sit sprog og forsøge at lære børn og unge at gøre det samme. En ting er bare sikker: sproget vil udvikle sig ligesom det altid har gjort.

Randi Christiansen

Nysprog er værst - bæredygtigt landbrug, omprioriteringsbidrag og den slags

lars søgaard-jensen, jørgen djørup, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Hans Larsen, Christian Mondrup, Lise Lotte Rahbek, Malene Avlund Hansen, Jan Skovgaard Jensen, Elisabeth Andersen, Jørgen Mathiasen, Steffen Gliese og Markus Lund anbefalede denne kommentar

Så enig!!! Og den dille har noget med klasse og uddannelsesniveau at gøre! Os på betongulvet, vi taler stadig dansk. Hilsen postarbejderen (eller rettere Postal Services Executive Production Manager).

lars søgaard-jensen, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, Malene Avlund Hansen, Maj-Britt Kent Hansen og Lars Rasmussen anbefalede denne kommentar

@Anne Frank
Undskyld mig, kunne du/I/vi ikke godt tage at droppe de der gammelpatriarkalske titler som -ske, -desse, -inde og -jomfru. Du er bare deltidsbager. Dit køn er underordnet din faglighed.

Markus: En bagerjomfru er ikke bager - han er ekspedient i en bagerforretning.

Kristen Carsten Munk, Jørn Stjerneklar, Nille Torsen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Hans Larsen, Lise Lotte Rahbek, Elisabeth Andersen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

Et par udvalgte fra min egen stadigt voksende liste over Dangliesh-Dansk:

Kontekst = Sammenhæng (context)
Frekvent = Ofte (frequent)
Responsiv = Reagerende (responsive)
Mutilere = Skade (mutilate)

Og min favorit:

Kondition = Betingelse (condition)

Kondition var tidligere fordansket engelsk for "tilstand af helbreddet", men er senere blevet re-defineret til en anden betydning af det engelske ord, nemlig "betingelse".
Om det er handelshøjskole studerrende der har været på spil ved jeg ikke, men jeg syntes at det er pudsigt at betydningen af et låne ord udskiftes med en anden betydning af samme låneord fra samme "låne-land".

Den danske sprog er en underlig fisk!

Mark Winthrop, Elise Kann, Niels Jakobs, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Lise Lotte Rahbek, Maj-Britt Kent Hansen og Lars Rasmussen anbefalede denne kommentar

@ Maj-Britt Kent Hansen

Det er sandelig et fornemt fødselsdagsselskab, du holder dig. Snarligt tillykke herfra!

Hvis jeg skulle vælge én yderligere medfødselar, som kunne holde grev Tolstoj og mig med selskab, så ville jeg nok foretrække PH fremfor Hugh Grant...☺

ingemaje lange, Eva Schwanenflügel og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Apropos at smutte til bageren. Endnu kan man også smutte til slagteren (de skulle dog være trængte pga. supermarkeder og vegetarer), og over butikken vil der slet og ret stå: Slagter.

Hvis det fulgte "bageri", hed det slagteri - og det dur ikke. For det er jo noget andet.

Ismejeriet derimod smutter nan til, bortset fra at det vist ikke findes mere.

Maj-Britt Kent Hansen

... og dog: Kan det passe, at vi i min fjerne barndom kunne finde på at smutte til ismejeren?

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Lars Rasmussen anbefalede denne kommentar

Det er temmelig latteligt, som sprogsnobberne søger at erstatte gode danske ord og vendinger med pop-smarte engelske - samtidig med, at en stor del af befolkningen svinger svøben over muslimer og andre med ikke-dansk baggrund. Ja, hvis ikke det også var så tragisk at en relativ oplyst befolkning kan gebærde sig så idiotisk.
Selv ha jeg svært ved at tage det engelske sprogsnobberi alvorligt, og bruger enhver lejlighed til at gøre grin med de pågældende. Mulighederne er mange - snak dansk selvom tjeneren/ ekspeditricen kun kan engelsk, eller lad som om du er tysker og ikke forstår engelsk. Vrid de engelske ord til ukendelighed. Tidl. skrev butikkerne Udsalg, nu Sale - udtales det på fransk som Salé - så betyder det noget der er smudsigt eller beskidt osv.

lars søgaard-jensen, Olav Bo Hessellund, Mikkel Kristensen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Trond Meiring, Hans Larsen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Claus (02. september, 2018 - 04:59),
de ord, du nævner, er ikke engelske, men latinske. De er bare - som også ordet "fuck", der dog oprindeligt er germansk - blev eksporteret til øen, hvor der efterhånden er dannet en hybrid ved navn "engelsk" (som egentlig burde hedde "angelsaksisk"). :-D

Claus E. Petersen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Det sq rigtigt erik (11.31) - det jo latin. Men derfor behøver man vel ikke i tide og utide at udskifte normen i form af alment tilgængelige ord og vendinger som f.eks. 'sammenhæng' med præstens præk. Eller hvad?

Claus E. Petersen

@Erik Karlsen

"..de ord, du nævner, er ikke engelske, men latinske.."

De er latinske set fra en sprogprofessors perspektiv.
Fra en studerendes perspektiv, er det bare de ord der er beskrivende for begreber i studiet.
Derfra spreder det sig naturligt via medierne og til sidst vil måske selv almuen råbe "fuck you" eller "irresponsive mortaliterende disabler" i stedet for det p.t. velkendte "fede svin".
Ak ja..

Maj-Britt Kent Hansen

Der er to niveauer i det engelske sprog. Det almindelige og så et højere stilleje. Ved ikke, hvad det korrekt betegnes, men det kan eksemplificeres med "to sing" og "to chant". Det sidste er det højere stilleje og kommer af cantare på latin.

Jens Thaarup Nyberg

Erik Karlsen; 02.09.18 - 11:31
"engelsk" er vel så en sammentrækning af "angel-sachsisk", og altså et germansk sprog, beriget med latinske udtryk fra præstestanden/universitetet.

Jens,
jeg tror, at den latinske berigelse i angelsachsisk først og fremmest - som du er inde på til sidst - er romernes skyld.
Dog må romerne have beriget et andet sprog, da anglerne og sachserne m.fl. først kom til øen, da romerne var ved at trække sig tilbage.

Maj-Britt (02. september, 2018 - 13:38),
som et supplement kan jeg berette, at "to sing" heller ikke er et originalt britisk ord. ;-)

Randi (02. september, 2018 - 12:32),
jeg fornemmer i dit indlæg, at du spørger mig om noget, men jeg kan ikke helt finde ud af, hvordan spørgsmålet skal forstås.

Mobile pay, carport, bakery.
Slaget om at bibeholde et indholdsrigt og talt dansk er tabt.
Der er ikke længere behov for/ tradition for at samtale i længere tid på et dansk med indhold. niveau.
Slaget er tabt til computere, Ipads, mobilephones!! der udelukker et længere samvær på dansk.
Vore svenske venner har den politik, at der skal findes svenske ord for de engelske/amerikanske udtryk. Mjukvare for software etc. lyder kluntet, men alligevel.
Vore norske venner er værre endnu.
Man kan jo også have den måske lidt naive opfattelse, at skulle sprogene som evolution smelte sammen bliver det en fredeligere verden at leve i.
Vi får dog nok lov at beholde 'han bagte på hende'

Og så må vi endelig ikke glemme nærværende avis, der jo svømmer over med amerikanske forfattere, forskere, kunstnere, amerikanske referencer i en grad så den arme læser får opfattelsen af, at der kun eksisterer to lande her på kloden. Pærekøbing og United Bluff. Hvilken armod. Prøv af læse weekendens tillæg - det er virkelig slemt.

Olav Bo Hessellund, Bente Wodschow, Trond Meiring, Randi Christiansen, Erik Karlsen og Finn Egelund anbefalede denne kommentar

Jeg skifter mellem at downloade eller laste ned (nedlaste) sådan lidt tilfældigt (samme med oplastningen).

Der er endnu ingen, der ikke har forstået min mening, selvom de måske ikke har brugt/hørt ordet før.

Så jeg vil foreslå alle, blot at kaste sig ud i at bruge fordanskede ord af indførte engelske ord - for så vidt der ikke i forvejen findes et fint dansk alternativ.

Og hvis man så krydrer med lidt import-engelsk i ny og næ, så går det jo nok alligevel. Slutmålet for et globalt fællessprog har vi jo alligevel set i en serie af juleudsendelser på fjernsynet.

@Nis Jørgensen
Okay så. Er man så også kassejomfru i Irma? Dit udsagn giver jo ikke mening. I øvrigt forstår jeg heller ikle hvorfor søfolk navngiver deres skibe efter kvinder. Det er ret sexistisk at menneskeliggøre et objekt i afsavn af at føle sig ensom og kvindeløs til havs. Så må man jo åbne sin branche op for kvinder i stedet for at holde dem hjemme.

Randi Christiansen

Man kunne også se det som en smuk tribut til kvindekønnets bæreevne ... og hvad med div potensforlængere som får kvindenavne

Johnny Hedegaard

Og så er alle de cafeer og restauranter (København) hvor menukortet er på engelsk, og personalet udelukkende taler engelsk, ikke blevet nævnt.

Michael Falkendorf

Jeg beklager det sene svar, men er rigtig glad for den store interesse for vores sprog. Der er måske håb endnu, selvom jeg er bange for, at vi har tabt slaget til de ubetænksomme sprogbrugere.

Lars Søgaard-Jensen undrer sig over fyrre, hvis baggrund hviler på mængdetallene i modsætning til 50, 60,..., som er baseret på ordenstallene ( 50 = den tredie bliver en halv, så vi har 2½ x 20 = 50).

40 = fedurai teyuz (norrønt) = 4 tiere

Troels Larsen undrer sig over fælleskøn og intetkøn med god grund. Gennem årene er jeg kommet frem til følgende: N-ord (fælleskøn) er familiebetegnelser og professioner (dog ikke barn og menneske) og muligvis også verber, der ændres til substantiver fx at parkere - en parkering. Og hvis alle ord skal være n-ord, så rejser man til Jylland. Intetkøn har ikke fundet noget regelsæt for.

Anne Frank lader til at tage hele kronikken meget personligt, hvilket ikke er min intention. Jeg går efter bolden ikke efter manden, og af samme grund holder jeg mig tilbage fra at diskutere på fæcesbogen. Jeg er rigtig glad for, at bager Andres (Bakery by Vendelbo) har tilbudt at lave en lagkage til mig med sit logo på. Han har fået en masse reklame ikke kun i Information men også i Midtsjællands Folkeblad (uge 16 og 17), hvor jeg beskriver sproget på Ahlgade i Holbæk. For mig handler det om det sproglige udtryk, som det kommer til udtryk i vores hverdag, og som derfor også påvirker usikre sprogbrugere, så jeg hænger ikke nogen ud. Jeg bliver jo til min store irritation også selv påvirket. Og så handler det ikke om, at "vi unge kvinder" kan tale engelsk (eller unge mænd for den sags skyld), men om folk (M/K) vil eller insisterer på at tale engelsk.
Se evt. min hjemmeside: www.dansksprogservice.dk
Mvh.
Michael