Kronik

De ikkevestlige rengøringsassistenter bidrager i den grad på arbejdspladserne

De hårdtarbejdende servicemedarbejdere med ikkevestlig baggrund bidrager i høj grad til en positiv udvikling af branchen. Mangfoldigheden giver bedre samarbejde og ny professionalisme
Kombinationen af øget professionalisering og indvandreres medbragte uddannelser og erhvervserfaringer er væsentlige faktorer for at udvikle servicebranchen i positiv retning. Indvandrere har vist sig at byde på nye og utraditionelle talenter.

Kombinationen af øget professionalisering og indvandreres medbragte uddannelser og erhvervserfaringer er væsentlige faktorer for at udvikle servicebranchen i positiv retning. Indvandrere har vist sig at byde på nye og utraditionelle talenter.

Morten Germund

11. august 2018

Der bliver sagt og skrevet meget om, hvordan ikkevestlige indvandrere ikke bidrager til det danske samfund og udfordrer sammenhængskraften. Blandt andet beregnede Finansministeriet i februar, at udgifterne til ikkevestlig indvandring vil være 33 mia. kr. årligt de næste 82 år.

Samtidig blev indvandring fra vestlige lande udelukkende omtalt som et plus på statsbudgettet.

Der tegner sig altså et billede af, at værdifuld indvandring er højtkvalificerede vestlige eksperter, og at ikkevestlig indvandring er ubrugelig.

Min forskning i servicebranchen nuancerer dette billede: Servicebranchen er nemlig under gennemgribende forandring, og det skyldes blandt andet, at mange mænd med ikkevestlig indvandrerbaggrund har fundet arbejde her. Det har ændret kønssammensætningen fra et rent kvindefag til, at begge køn er ligeligt repræsenteret. Faktisk byder servicebranchen på en stille revolution af et arbejdsmarked, der ellers er et af de mest kønsopdelte i Europa.

Medarbejdere med indvandrerbaggrund bidrager både med hænder og krop, men også med deres hoveder og forskellige baggrunde. Og det har skabt supermangfoldige arbejdspladser, der – imod hvad man måske kunne forvente – giver velfungerende samarbejdsrelationer og udvikler servicebranchen.

Supermangfoldige serviceorganisationer viser os, hvordan kønsopdeling kan udfordres nedefra, og hvordan nye former for solidaritet og professionalisme kan opstå på et arbejdsmarked præget af stigende mobilitet over grænserne.

Bedre samarbejde

Mange frygter, at multikulturalisme udfordrer sammenhængskraften og fører til konflikter på arbejdspladsen. De tror, at homogene teams vil være en fordel for blandt andet at undgå sammenstød mellem forskellige kulturers kønsopfattelser.

Dette er ikke min oplevelse i mange af de serviceteams, jeg har besøgt gennem min forskning i serviceorganisationen ISS.

Her er mænd med ikkevestlig baggrund ikke for stolte til at modtage ordrer fra en kvindelig leder.

Mangfoldigheden giver dynamik, gør det sjovere at gå på arbejde og skaber værdi for samarbejdet i teams i servicebranchen.

Min forskning i ISS viser, at i teams præget af stor mangfoldighed er medarbejdere alt for forskellige til at dele kollegerne op i klart etniske og kulturelt definerede undergrupper. Der er simpelthen for stor spredning i sociale og demografiske forskelle til, at medarbejderne kan være fordomsfulde.

Hyppig kontakt til personer med forskellig baggrund mindsker faktisk risikoen for, at samarbejdet baseres på stereotype opfattelser. I stedet udvikler medarbejdere i supermangfoldige teams sociale bånd og samarbejdsrelationer på tværs af forskelle.

Dette resulterer i større trivsel og positiv social adfærd til fordel for medarbejdertilfredshed. Supermangfoldighed gør det blandt andet muligt for kolleger at engagere sig i gensidig hjælp og støtte, da man lettere kan supplere og lære af hinanden med afsæt i forskelligheden.

De supermangfoldige serviceorganisationer viser os altså nye former for solidaritet og sammenhængskraft på et arbejdsmarked præget af stigende globalisering. Derved tilbagevises frygten for social opløsning på grund af indvandring: Det udvikles bare en anderledes form for solidaritet, som ikke baseres på oplevelse af at være ens og ligne hinanden, men nysgerrighed, engagement og brobygning på tværs af forskellighed.

Udvikler faget

Indvandreres indtog i servicebranchen medfører ikke kun ændring af kønssammensætningen, men udvikler også branchen.

For det første har en del indvandrere værdifuld uddannelse og erhvervserfaring med sig. Nye tal fra ISS viser, at 22,4 procent af medarbejderne med indvandrerbaggrund i ISS har mellemlange og lange videregående uddannelser – 26 af dem har endda forskeruddannelse. Jeg har mødt servicemedarbejdere med vidt forskellige uddannelser som ingeniør, business manager – sågar en matematikprofessor.

For det andet er tilstrømning af indvandrere sket samtidig med, at ny teknologi og effektiviseringer har gjort deres indtog inden for for eksempel rengøring: Moderne rengøring er præget af behov for teknologisk viden om materiel, kemi og dosering, teknikker til rengøring af forskellige overflader, administrative og kommunikative evner i forhold til kunder mv.

Rengøring har gennem de seneste 10 år ændret sig fra at blive opfattet som ufaglært arbejde til at være et fag forbundet med behov for kurser, certificering og træning.

Netop kombinationen af øget professionalisering og indvandreres medbragte uddannelser og erhvervserfaringer er væsentlige faktorer for at udvikle servicebranchen i positiv retning. Indvandrere har vist sig at byde på nye og utraditionelle talenter.

Det har medført et hidtil uset fokus på karrieremuligheder og talentprogrammer for frontlinjepersonalet i ISS. Det styrker samtidig ledelsen at skulle talentudvikle og lede mangfoldige medarbejdere med forskellige styrker og behov.

Brug for arbejdskraft

Det kan lyde, som om jeg forherliger arbejdet i service- og rengøringsbranchen. Jeg vil ikke fornægte, at mange indvandrere gerne ville have et job, hvor de i højere grad kan anvende deres medbragte kompetencer.

Når det er sagt, så er der borgere med indvandrerbaggrund, der trives og får en karriere i servicebranchen.

Derfor er det slående, at når forretningspotentialet i mangfoldighed omtales, handler det ofte om højtkvalificerede vestlige eksperter, der hentes hertil for at berige os med innovation og viden i multinationale virksomheder og på universiteterne.

Meget sjældent nævnes ufaglærte lavtlønsjob i servicesektoren, hvor den etniske forskellighed alt andet lige er størst. Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik udgør udlændige 45 procent af medarbejderne hos hovedstadens rengøringsselskaber, og knapt 30 procent af de ansatte på landets restauranter, slagterier og blandt tog- og buschauffører.

Samtidig melder blandt andet 26 procent af landets rengøringsvirksomheder om besvær med at besætte stillinger. I 2014 var det 15 procent.

Vi er altså i stigende grad afhængige af, at indvandrere tager disse job, der holder virksomheder, byer, institutioner, transportsystemer og fødevareproducenter rene og funktionsdygtige.

Mangfoldighed betaler sig

De mange myter og negative fremstillinger af ikkevestlig indvandring kan betyde, at de hårdtarbejdende, lavtlønnede servicemedarbejdere ganske ufortjent føler sig stigmatiserede og ekskluderede. Det er nye borgere, der i høj grad bidrager til det store samfundsregnskab – ligesom de udenlandske højtuddannede eksperter.

Jeg ønsker ikke at ignorere de problemer, der kan følge med indvandring og integration på arbejdsmarkedet. Men jeg ønsker at mane til eftertænksomhed i integrationsdebatten, så vi undgår inddeling i første- og andenrangs borgere.

Frem for at se dystert på fremtidens arbejdsmarked på grund af mangel på kvalificeret dansk arbejdskraft, burde virksomhederne gribe chancen for at rekruttere anderledes, end de plejer, og herigennem udfordre gængse vaner og opfattelser af den bedst kvalificerede kandidat. For forskellighed kan faktisk give virksomheder fordele i form af større medarbejdertilfredshed, udvikle branchen og udfordre en uhensigtsmæssig kønsopdeling på arbejdspladserne. Det er servicebranchen et levende eksempel på.

Her udvikles nye former for solidaritet og social sammenhæng, hvor forskellighed er en naturlig og derfor mere uproblematisk del af arbejdslivet. Samtidigt opkvalificeres og professionaliseres ufaglært arbejde som rengøring gennem ansættelse af ofte (højt)uddannet, udenlandsk arbejdskraft med rig erhvervserfaring.

Servicebranchens supermangfoldige arbejdspladser viser, at mangfoldigheden også betaler sig i ufaglærte brancher.

Lotte Holck er postdoc og forsker i ISS ved Copenhagen Business School

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars søgaard-jensen
  • Viggo Okholm
  • Christian Mondrup
  • Ervin Lazar
  • Britta Hansen
  • Peter Tagesen
  • Steffen Gliese
lars søgaard-jensen, Viggo Okholm, Christian Mondrup, Ervin Lazar, Britta Hansen, Peter Tagesen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Indlægget vil mange ting på een gang: Ikkevestlige indvandreres indsats i Danmark, opblødning af en ellers kvindedomineret servicebranche, fordomsbekæmpelse, fremmelsee af forskellighed og rummelighed på arbejdsmarkedet... og det er lidt svært at se, hvad der er vigtigst - for Lotte Holck.

Når Lotte Holck forsker i ISS, har hun næppe interesse i at forholde sig kritisk til hverken rengøringsbranchen eller ISS som firma, da kritik kan have konsekvenser for hendes fremtidige relation til virksomheden.

Det er et debatinlæg.. men jeg er usikker på, hvilken debat det gerne vil være en del af.

Claus Nielsen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Frederik Rytzel, Eva Schwanenflügel, Grethe Preisler, Henriette Bøhne, lars søgaard-jensen, Anders Reinholdt, Arne Lund, Henrik Peter Bentzen, Flemming Berger, Steen K Petersen, Anker Nielsen, Kim Houmøller, Peter Tagesen og Steen Sohn anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Der bruges ikke meget tid på at snakke om den ikkevestlige arbejdskrafts effekt på lønniveauet i de pågældende erhverv. Vi skaber vel netop andenrangsborgere, hvis vi erstatter bunden af løn pyramiden med endnu dårligere stillet udenlandsk arbejdskraft.

Claus Nielsen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Frederik Rytzel, Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Arne Lund, Henrik Peter Bentzen, Bo Carlsen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, Rasmus Knus, Kim Houmøller og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men, Gustav Alexander, du genkender nok den faglige udvikling, Lotte Holck beskriver - det er den, der til alle tider har ført til ordnede forhold og højere løn for mere og mere specialiseret arbejdskraft.

Gustav Alexander

Det må vi håbe, Steffen! men jeg har min tvivl om hvorvidt det nu også vil ende med at gå sådan.

Jørgen Wind-Willassen

Ikke vestlig indvandrer.
En noget uklar størrelse.
Kig på erhvervfrekvensen.
Den er voldsomt forskellig afhængig af om der er tale om en Somalisk kvinde eller en Vietnamesisk kvinde.
Hvorfor mon det ?
Gæt selv.

Claus Nielsen, Morten Simonsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Leif Andersen

I fredags kørte jeg med toget til/fra hovedstaden og hygiejnen ombord bar bestemt ikke præg af hårdt arbejde. Ulækre toiletter,snavs og affald alle vegne. Ved godt kunderne er nogle svineører, men DSB magter tilsyneladende ikke at håndtere udfordringen. Træls at holde sig i en time pga. forholdene i toget.

Jørgen Wind:
Det kan skyldes arbejdsgivernes manglende lyst og fordomme omkring somaliske kvinder og at vietnameserne har været her længere. Dernæst er arbejdsgiverne sikkert også anti muslimske som en del andre, nu har jeg så også fordomme omkring arbejdsgiverne kan jeg se.

Rigtig god kronik, som selvfølglig ikke er i stand til at tegne det fuldstændige billede af, hvad der foregår i rengøringsbranchen. Men det er vel heller ikke emnet.
Den giver et indblik i, at der er en positiv udvikling blandt de danskere og indvandrere, som arbejder i rengøringsbrancen.
Jeg har hørt dette fra andre, som har berøring med området.
Det er da værd at interessere sig for.

Der er to problemstillinger som kronikken/debatindlægget ikke forholder sig til. Dels at servicearbejde i stigende grad overtages af folk med ikke-vestlig baggrund - fordi de leverpostejfarvede danskere ikke gider gøre rent mv., eller påtage sig nævnte lavtlønsarbejde. Der er ingen prestige i at gøre rent, køre bus, eller rede senge på hoteller, synes mange at mene, så det overlader vi til "de fremmede". At der er tale om en international trend, gør ikke sagen bedre.
Det næste berøres kun i et par sætning: At mange flygtninge og migranter, der kommer her til landet, har gode uddannelser, som de imidlertid ikke kan bruge, bl.a. fordi de ikke anerkendes af et ofte rigidt dansk arbejdsmarked. Det klassiske eksempel er den tidl. nationalbankdirektør fra et afrikansk land, der ikke kunne få et job, der svarede til hans kvalifikationer, og som så kom til at køre taxa i Greve (ikke fordi der er noget som helst galt i at være taxachauffør!) Eller den iranske farmaceut, der bestyrer en pølsevogn i det nordsjællandske ferieland.
Her hvor vi bor kom der for nogle år siden en afghansk familie. Manden var læge, specialist i audio-scanninger mv. Han kæmpede i flere år for at få foden indenfor på hospitalerne, men blev afvist pga. sprogvanskeligheder (han talte et ganske udmærket engelsk). Til sidst var han så desperat, at han hellere ville køre bus, men blev så reddet af et job i - Esbjerg. Det medførte selvsagt en del pendling til/fra Nordsjælland. Og så fremdeles...
Det havde været nyttigt, om kronikøren også havde forholdt sig til sådanne problemstillinger i stedet for at bruge spaltepladsen til ideligt, at fremhæve ISS' indsats. Den er sikkert god, men det rækker ikke med en enkelt virksomhed, når så mange andre arbejdspladser - offentlig som private - halter langt bagud.

Claus Nielsen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, lars søgaard-jensen, Rikke Nielsen, Viggo Okholm og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Arne Lund
Du skriver: "Dels at servicearbejde i stigende grad overtages af folk med ikke-vestlig baggrund - fordi de leverpostejfarvede danskere ikke gider gøre rent mv., eller påtage sig nævnte lavtlønsarbejde. Der er ingen prestige i at gøre rent, køre bus, eller rede senge på hoteller, synes mange at mene, så det overlader vi til "de fremmede". At der er tale om en international trend, gør ikke sagen bedre."

Taler du af personlig erfaring eller har du beviser på, at de leverpostejsfarvede ikke gider rengøringsarbejde eller andet hårdt fysisk arbejde?
Du får lige et par ord med på vejen fra en tidligere ISS-ansat, for disse problemer har eksisteret i mindst 20 år.
a) Rengøringsarbejde er hårdt, opslidende arbejde, hvor arbejdsplanerne i større rengøringsvirksomheder meget tit er så stramme, at de ansatte ikke kan nå alle opgaverne på den afsatte tid. Så enten må de snyde i hjørnerne eller bruge deres fritid på at udføre arbejdet ordentligt!
Derfor kan du have helt ret i, at der er meget lav prestige i rengøringsarbejde. Meedarbejderne har simpelthen ikke tid til at udføre et ordentligt stykke arbejde.
b. Mange rengøringspladser er på deltid. Den ansatte må derfor for at få en arbejds-indtægt til at hænge sammen, møde på forskellige arbejdspladser i løbet af en dag, hvor der kan være spildtid på halve og hele timer.
Så jo, du kan have ret i at leverpostejsfarvede mennesker kan foretrække arbejde, hvor de kan nøjes med et enkelt arbejdssted om dagen.
c. De sidste 4-5 regeringer er lykkedes med at undergrave mulighederne for social sikring af mennesker, som bliver slidt op eller får arbejdsskader. Der er ingen førtidspension, ingen efterløn og det ser sørme heller ikke for fedt ud på sundhedsområdet hvad angår lavtløns-arbejderne.
Så ja, du kan have helt ret i, at nogle leverpostejsfarvede mennesker vil gøre hvad de kan for at undga at slide sig selv op for ISS, for at overlade arbejdet til andre med en anden leverpostejsfarve, som ikke er klar over disse konsekvenser, eller som ikke har andet valg.

Steen K Petersen, Vivi Rindom, Claus Nielsen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Frederik Rytzel, Jørgen Kærbro Jensen, Eva Schwanenflügel, Bo Carlsen, hanne plaschke, jens peter hansen, Viggo Okholm, Trond Meiring og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Arne Lund Lise Lotte Rahbek:
I rammer efter min overbevisning begge den centrale problemstilling. Det at gøre rent er lige så vigtigt som alt andet.

Rikke Nielsen

"Nye tal fra ISS viser, at 22,4 procent af medarbejderne med indvandrerbaggrund i ISS har mellemlange og lange videregående uddannelser – 26 af dem har endda forskeruddannelse. Jeg har mødt servicemedarbejdere med vidt forskellige uddannelser som ingeniør, business manager – sågar en matematikprofessor."

God artikel, og var vi meget bedre til at udnytte de kompetencer de nye borgere har knoklet for i deres hjemlande, ville det give endnu flere fordele for vores økonomi. Det er skammeligt af os, at overse den vigtige del af integrationsforløbet.

Robert Mortensen, Arne Lund og hanne plaschke anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Til sidst var han så desperat, at han hellere ville køre bus, men blev så reddet af et job i - Esbjerg. Det medførte selvsagt en del pendling til/fra Nordsjælland. Og så fremdeles.
Skriver Arne Lund, den leverpostejsfikserede.
Skulle man være så uheldig at skulle på hospitalet uden for universitetsbyerne, så oplever de fleste læger, sygeplejersker og andet personale der sikkert taler udmærket engelsk eller andre sprog, men dårligt dansk, så de mange gamle, der ikke har haft engelsk i skolen eller meget lidt ikke forstår hvad det er lægen siger. Faktisk taler og forstår langt de fleste faktisk kun dansk hvis man tager dem over 60. Syv års skolegang var normen for de fleste. Der er dog i huse i Esbjerg, så man kunne jo også flytte dertil. Det er imidlertid meget svært at få pæredanske læger til at flytte til det, de må anse for at være ulandude og derfor for polakker, iranere, afghanere og andet godtfolk chancen. Det er man såmænd også glade for der vest for hvad som helst.

Grethe Preisler

Ja for hulen, Rikke Nielsen

Det er da en oplagt fordel for kunden, at der sidder f.eks. en lægeuddannet polsk eller serbokroatisk chauffør bag rattet i hyrevognen, hvis han skulle få et indebefindende under køreturen mellem lufthavnen og bestyrelseslokalet i sit investeringsbureau for iværksættere.

Steffen Gliese

Det er en lovmæssighed for indvandret arbejdskraft, der går tilbage til de første emigranter: man begynder forfra i et nyt land med elementære funktioner, som f.eks. ikke kræver avancerede sprogkundskaber - ligesom det er en kendt sag, at man meget nødigt i sit eget land vil påtage sig den slags arbejde, men ikke har den slags fine fornemmelser i et nyt land med en ny omgangskreds.

Philip B. Johnsen

Steffen Gliese
Det er jeg ikke uenig i, at mennesker der gives en chance i Danmark, ikke skal komme med fine fornemmelser i et nyt land, men ingen mennesker har fortjent, at udsættes for tvang til umenneskeligt slavearbejde, Lise Lotte Rahbek har helt ret i den betragtning.

Det kombineret med, at sikkerhedsnet under befolkningen får større masker og uligheden stiger generelt, er tegn på forringet demokratisk forankring i hovederne på politikerne.

Steffen Gliese, Jørgen Kærbro Jensen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
hanne plaschke

I stedet for at kritisere Lotte Holck for, hvad hun IKKE skriver om i artiklen, vil jeg hellere komplimentere hende for den tillid og naturlighed hun udviser i forhold til at indvandrere, med eller uden vestlig baggrund, generelt set ER interesseret i at arbejde og gøre karriere. Den forskning, hun repræsenterer viser netop, at der er gode folk i servicebranchen, der udnytter hele deres potentiale til at gøre en indsats. Jeg har personligt mødt mange togførere, buschauffører, sygeplejersker, sosuassistenter og læger med fremmed udseende og accent, og jeg har tit tænkt på, at deres service og professionalisme klart modsiger de påstande, der florerer om, at fremmede fra ikke vestlige lande koster statskassen 33mia om året i 82 år (eller hvordan det nu formuleres). Der er også udenlandske iværksættere, der åbner de små specialbutikker, som vi alle savner i beboelsesområder, og jeg kan da også høre, at virksomhedsejere, der med glæde ansætter udenlandsk arbejdskraft, går i brechen for deres medarbejdere, når debatten bliver for skinger eller når medarbejdere bliver truet med at få frataget deres opholdstilladelse, så de skal rejse hjem til deres hjemland. Det er et område af arbejdsmarkedet, Martin Henriksen og hans "køer" ikke beskæftiger sig med. Det gør Lotte Holck i denne artikel. Problemet er i øvrigt, at alle lønudgifter til undervisning, omsorg og sygepleje i det offentlige ikke har en algoritme/nøgle, der udregner værdien af udført arbejde, så vi, der er offentligt ansat er i mange sammenhænge kun udgiftskrævende. Det må jo så også gælde sosuassistenter på kommunale plejehjem og sygeplejersker og laboranter for at nævne i flæng. Men nu er jeg vist selv på vej ud ad en tangent, der går væk fra emnet her.

Steffen Gliese, Poul Erik Pedersen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Ja hurra for den globale serviceorganisation ISS, som integrerer rengøringsassistenter fra alle EU-medlemslandene og hele Schengen-området på det danske arbejdsmarked ved at ekvipere dem i orangefarvede uniformer, der leder tanken hen på Guantanamo-fangerne i USA's flådebase på Cuba.

Herfra skal kun lyde en opfordring til at se eller gense gårsdagens Deadline om 'prekariatet' på public service-kanalen DR-TV.

Frederik Rytzel, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Lise Lotte - Nej, jeg har aldrig selv været i rengøringsbranchen, men har haft bekendte, der har været der. Og så baserer jeg det dels på hvad jeg har set og hørt gennem et langt arbejdsliv. Mon det rækker?
Jens Peter Hansen (undskyld ironi forekom) . Den afghanske læge havde fået anvist en bolig her i Nordsjælland, børnene var begyndt i skolen - og faldt godt til lokalt. For en familie, de er flygtet over hals og hoved pga. Taleban er det vigtigt at få faste, trygge ramme, og ikke skulle skifte opholdssted alt for ofte - de har haft rigeligt me midlertidige "opholdssteder" under deres flugt inden de kom her til landet.
Jeg er af den opfattelse, at den bedste integration, den kommer ved at de pågældende hurtigst muligt sluses ud på arbejdsmarkedet, og ´det lærer sprog, vaner mm. i løbet af arbejdsdagen.
Og da jeg ikke tror "de fremmede" lærer ret meget dansk ved at være sammen med gulvspand i de mange rengøringsjob, så er det bedst de kommer ud på arbejdspladser, hvor de kan kommunikere med kollegaer.

Grethe Preisler

Arne Lund,
jeg har ligesom du heller aldrig selv været ansat i 'rengøringsbranchen'.

Jeg har til gengæld været ansat på flere offentlige arbejdspladser, hvor det faste rengøringspersonale blev skiftet ud med 'højt kvalificeret arbejdskraft' fra rekrutteringsfirmaer som ISS, og ved selvsyn kunnet konstatere, at de forhold, de arbejdede under ikke just var stimulerende for hverken arbejdsglæden, kommunikationen med de øvrige ansatte på arbejdsstedet eller standarden af den rengøring, de kunne nå at levere på den tid og med de midler, der var afsat af firmaet til at udføre det, før de hastede videre til den næste af selskabets kunder.

Hvor mange 'højtuddannede' FN-kvoteflygtninge fra borgerkrigshærgede mellemøstlige og afrikanske nationer, der for daværende var ansat som rengøringsassistenter i ISS, har jeg ingen kvalificeret mening om, da det var før MF Martin Henriksen (DF) og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) dannede par for at holde regeringsmagten på gode danske hænder. Så vi ikke skulle blive oversvømmet af 'muslimske terrorister' i burka og niqab bevæbnede med klude, kost og spand.

Arne Lund, Jørgen Kærbro Jensen, Kristen Carsten Munk, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Selv veletablerede pæredanske må undertiden rejse lidt rundt i kongeriget for at finde et arbejde. Med børn og hele molevitten. Der er langt til Afghanistan, men skolerne i Esbjerg underviser som de fleste i Nordsjælland på dansk. Mine lægesøskende har rejst rundt i Norge og Danmark på turnus med skrigende småbørn. 28 % af alle læger i region Nord er fra udlandet. 21% i region Syd. Er lægerne eller patienterne det er synd for ? kan man ikke lette r.... så er et arbejde ved busserne det man vil!!! eller?

Lise Lotte Rahbek

Arne Lund
At bruge formuleringen "gider ikke" er under lavmål. Folks 'gidelighed' er nært koblet til at kunne se meningen med en indsats. Men det gider du måske ikke tage stilling til... ? ;-)

Hvis det skal give mening at tale om et arbejds-marked, må det være sådan at brancher og virksomheder med dårlige på lønninger, arbejdsmiljø, prestige og arbejdsforhold i det hele taget ikke bare kan høste arbejdskraft hos de mennesker, som pga af regeringens politik er ude af stand til at få arbejde andre steder - eller som sendes ud fra Jobcentrene som lønløse medarbejdere med trusler i nakken. Det MÅ være sådan, at disse brancher og virksomheder skal gøre en indsats for at tiltrække arbejdskraft, hvis markedet skal fungere og være et reelt marked.

Herdis Weins, Frederik Rytzel, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Mon hun ved hvad hun taler om? Hvis hun havde taget arbejde i ISS bare en måned med f.eks. rengøring på samme vilkår, som dem hun ser på fra oven af og ned, er min formodning et ændret syn på ISS. Langt fra skåltaler og ledelsens forkromede glans.

ISS - er det ikke dem som fornylig reparerede Hovedbanens rulletrapper med gaffa tape!

Claus Nielsen, Henning Kjær, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er to diskussioner: dels den berettigede kritik af multinationale koncerner, der nivellerer standarder og gør deres ansatte til produktionsenheder, og dels de trin, som man kan træde op på for at træde ind i et nyt hjemland med et arbejde, der ikke er for fremmedartet og intellektuelt krævende på et tidspunkt, hvor man har andet at tænke på.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Det er nu sådan, at ISS ikke bare tilbyder virkelig lavtlønnede jobs - og ser stort på, om man kan klare sig for lønnen på deltid, hvis deltid er det, kunden forlanger.
Det er også sådan, at tempoet er skruet op til et niveau, hvor ingen over 40 vil kunne følge med - uanset lysten til at bestille noget. Det er samtidig organiseret sådan, at man helst skal være smart og motorisk til den gode side, for at man som ungt menneske kan følge med.
Hvad de intelligente og veluddannede mennesker, man henter ind til disse jobs, skaloeve at, når de som fyrreårige er fysisk nedslidte og deres boglige uddannelse er forældet - det taler vi ikke om.
Hvornår vil "bæredygtighed" komme ind som en parameter i forhold til virksomheders brug af medarbejdere?
Det er helt utroligt, at en forsker vil være bekendt at skrive en artikel som ovenstående, er er fyldt med fordomme.
Danskere "gider ikke" - tidligere var rengøring på skolerne et job for lidt ældre husmødre på deltid, der godt kunne klare sig med en deltidsløn. Den sidste tid var disse sædvanligvis iført tørklæde, og de gad god gøre rent.
Men IDS gad ikke have disse kvinder ansat, når de kunne importere unge, hurtige, veluddannede mennesker, der kan arbejde i et helt andet tempo.
Det offentlige kan så forsørge den tiloversblevne, uuddannede arbejdskraft, der ikke er lige så effektiv. Eller som det helt nye: Det offentlige kan lade være med at forsørge dem - de er jo selv ude om det, de kunne bare være lige så hurtige som de friskimporterede unge mennesker.
Der falder så godt ind i et et arbejdsfællesskab helt uden interne modsætninger. I hvert fald uden modsætninger, de giver udtryk for - hvilket måske dog også har sammenhæng med, at det ikke har noget fælles sprog - eller tid til at snakke sammen.

Steen K Petersen, Peter Tagesen, Robert Mortensen, Frederik Rytzel, Lise Lotte Rahbek, Herdis Weins og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Lise Lotte Rahbek - Undskyld, at jeg udtrykte mig brutalt om arbejdsmarkedet sande realiteter. Når jeg brugte vendingen "gider ikke", så er det fordi, at sådan forholder det sig. Ikke kun i DK, men overalt i den rige del af verden. I kraft af at de leverpostejfarvede vil have meningsfulde jobs, så overlades alt det nederst i jobhierarkiet til de, der af mange årsager, ikke har mulighed for at sige nej.
Har du et andet bud?

Lise Lotte Rahbek

Arne Lund
Jeg kan ikke formulere et bedre svar, end du kan læse ovenover i Thora H.R's indlæg :)

Det er jo ikke kun rengøring den danske "stamme" har fravalgt. Det gælder også buschauffør, restuarationskøkken, stede flere servicefunktioner og meget andet.
Hvor ved jeg det fra? Dels ved at bruge øjnene, og se hvad der sker i det samfund, jeg lever i, og dels ved et utal af sociologiske og andre rapporter mv., hvor folk bliver bedt om, at klassificere job ud fra hvor attraktive de er, og her ligger de ovennævnte klart i bunden.
Må jeg ikke skrive det? Eller skal jeg pynte på den barske virkelighed, og lade som om det modsatte er tilfældet?.
Jeg er godt klar over, at der er mange brancher, der hellere vil ansætte folk med "fremmed" baggrund - de er billigere, de strejker ikke og de lettere at styre, end folk, der er fagforeningsvante, og/eller ved hvad de er værd på jobbet.