Læserbrev

Information 12 gange årligt

Dagbladet Information burde omlægges til en månedsudgivelse på 50 til 100 sider, hvor hovedvægten kommer til at ligge på baggrundanalyser, anmeldelser og kulturstof
27. august 2018

Jeg har i mange år holdt Information som min eneste avis, men har i løbet af de sidste to år haft en oplevelse af, at den er blevet tyndere og tyndere på daglig basis. Derfor er jeg endt på et weekendabonnement fredag og lørdag. Samtidig med min oplevelse af Informations skrumpen i størrelse og gørelse er jeg begyndt at parallellæse blandt andet Politiken, der stadig har de økonomiske og journalistiske muskler til at skabe den daglige kvalitetsavis. Det har Information efter min bedste overbevisning ikke længere.

Og al ære og værdighed til den lange og seje kamp for at bevare Dagbladet Information, men mon ikke tiden nu er inde til at sadle radikalt om?

Jeg mener, at Information på nuværende tidspunkt leverer én kvalitetsavis om ugen – nemlig weekendudgaven – og hvis Information på længere sigt skal overleve som kvalitetsmedie, må den omstrukturere i forhold til konceptet: færre udgaver, mere indhold! En mulighed er Weekend Information, men det ligger for tæt på Weekendavisens profil.

Så for at skære helt ind til benet vil jeg foreslå »Information August 2018« etc. En månedsudgivelse på 50 til 100 sider, hvor hovedvægten kommer til at ligge på baggrundanalyser, anmeldelser og kulturstof. Ikke mere dag til dag-nyhedsformidling, hvor Information ikke længere kan matche de store avisers økonomiske muskler, men et koncentrat af tidens strømninger i velskrevne artikler, der emmer af grundighed og sproglig tæft.

12 kvalitetsudgivelser om året med dybdeborende journalistik vil ramme en større læserskare nationalt og internationalt og i bedste fald resultere i en bedre forretningsmodel.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

GLEM DET !!

Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, lars søgaard-jensen, Ejvind Larsen, Jørn Vilvig, Cristina Nielsen, Poul Erik Pedersen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Det ligger lige for at opregne, hvad man som daglig læser vil miste - hvis læserbrevsskribentens forslag bliver realiseret:
1. de daglige ledere, kommentarer og dagsaktuelle analyser. For undertegnede, der er noget grå i toppen og derfor også gammel abonnent (på papirudgaven), ville det betyde et solidt tab af mulighed for at overveje hvad man nu skal mene om de store spørgsmål i det daglige.
2. al form for anmeldelse af koncerter, teater og øvrige kulturbegivenheder. Det er jo ikke alle kulturbegivenheder, der har en flere måneder lang horisont. Endnu et af de stofområder, undertegnede holder af at være orienteret i - bla. fordi avisens anmeldere helt enkelt gør deres arbejde godt.
Listen kan sikkert gøres længere, men allerede ovenstående ville jeg da være ked af at miste.
I tillæg kan det så undre mig, at forslagsstiller har fokus på at Information ikke har økonomiske muskler til at matche de store aviser - og som følge deraf ikke længere kan karakteriseres som en kvalitetsavis. Kvaliteten skulle oven i købet være dalende. Problemet med den konstatering er, at der ikke gøres ret meget for at sandsynliggøre påstanden - andet end blot en konstatering af at Politiken er bedre. Her savner jeg helt enkelt en argumentation, der konkret påviser hvorledes kvalitetsforringelserne er slået igennem.
Endelig irriterer det mig lidt at vilkårene for udgivelsen betegnes som en forretningsmodel. Som mangeårig læser mener jeg at kunne konstatere at udgivelsen af Information, helt tilbage fra illegaliteten, er andet og mere end forretning. Det er ganske enkelt en daglig nødvendighed - og det skal det helst blive med med at være.
Med venlig hilsen
poul.

Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Knud Kornerup, Henriette Lund, Katrine Damm, Torben K L Jensen, lise zeuthen, lars søgaard-jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, David Zennaro, Trond Meiring og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Nej, det ville da være rædselsfuldt at få sådan et "tidsskrift" på 50-100 sider i hovedet en gang om måneden.

Det ske sent!

Dorte Sørensen, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Henriette Lund, Katrine Damm, Torben K L Jensen, lise zeuthen, Hans Larsen, Lise Lotte Rahbek, lars søgaard-jensen, Ejvind Larsen, David Zennaro, Cristina Nielsen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar

Jeg er 'ind-imellem' læser af avisen og i denne omgang har jeg valgt at prøve gratisdelen i en måned. Jeg er glad for Bo's oplæg til forandringer, men ikke enig. Lad debatten rase til fordel for en kvalitetsavis og dygtige skribenter (journalister mv.)
Som Poul problematiserer det, er der så mange forskellige datoer for ferniseringer, udgivelser, mv. at det skal på opslagstavlen, når det er aktuelt - og med den gode anmeldelse. Tilsvarende med nyhederne. Brug netavisen til det. Vi kan jo alle abonnere på det.
Med tematiserede, periodiske udgivelser, hvor Information lægger op til fordybelse, forståelse, indsigt og debat, kunne disse udgivelser bliver interessante forlængelser af de sociale mediers alt for ofte platte og indforståede snakken hinanden ned i sølet.
For min skyld må en sådan udgivelse gerne være på nettet.
Kunne det tænkes at tilgangen til disse temaer kan betales med et mindre beløb for hver af dem, hvorefter der er fri adgang til at debattere og udvikle stofområdet. Kunne man tænke sig at fortsat undersøgelse af stoffet og bearbejdning kunne belønnes med diverse andre abonnementer.

Det sidste blot en strøtanke i forhold til at få penge i kassen til gode journalister.

Med Information bliver man præsenteret for de store linier i den aktuelle debat både politisk og kulturelt samt baggrundsstof til at forstå hvad, der foregår både i Danmark og den øvrige verden. Det er dejligt at slippe for sensationsprægede nyheder og politisk bull shit og symbolpolitik.
Jeg føler mig i store træk godt og sagligt informeret med den daglige Information. Læsning af avisen (digitalt) er samtidig en del af min daglige rutine, som jeg nødig ville undvære.
Spændende digitale eksperimenter som fx. opsummerende lydavis en gang om ugen, muligheden for kommentarer m.m.

Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Information er stadig en virkelig god avis, der til enhver tid matcher Politiken.
Desuden ville jeg meget nødigt undvære den daglige journalistiske analyse, læserbreve, stof fra indland og udland, artikler af forskellige typer, Moderne Tider, Ugerevy, Center for Vild Analyse, kunst og kultur, debatten, Intermezzo, og meget, meget mere.

Forøvrigt er Information den eneste avis med adgang til at debattere alle emner :-)

Tage Sørensen

Jeg kunne ikke være mere uenig med Bo Thyge Bisgaard end tilfældet er... Jeg tilbringer et antal minutte af varierende længde hver dag med Information, afhængig af min tid og af avisens indhold. Det skal dog ære en mærkelig dag hvis jeg ikke får læst de 2 ledere, side 2 kommentaren (som i reglen er dybt læseværdig), læserbrevene og mindst én artikel mere. Jeg har meget lidt behov for at modtage en mammut-publikation en gang om ugen eller måneden - jeg ville næppe på læst en brøkdel af det tilbudte. Jeg betragter det ikke som noget ideal at hele weekenden skal gå med avislæsning, og det med at gemme en avis over flere dage eller uger - jamen, beklager, det vil ikke fungere for mig, og et fortsat abonnement vil væsentligst være at betragte som udtryk for at man ikke smider et gammelt bekendtskab på gaden sådan lige med det samme.
Nej, for mig er den daglige dosis og input af artikler fra Information det rette. Idag er det ud over lederne, sde 2. kommentaren, læserbrevene også blevet til “Elsker dig, har lyst til dig skat. Send et frækt billede nu” (S.6-7), “I eliten ligner de hinanden bogstaveligt talt...” (S.10-11) og kommentaren S. 17 “Vi unge kommer ikke til at redde kloden af os selv”.
Rigelig valuta for abonnementet idag! Nej, vil Information overflødiggøre sig selv, så er det ved at følge Bo Thyge Bisgaards forslag! Giv os vor daglige Information!