Klumme

Intermetzo: I kantens overkant

Statens retsopfattelse i ubarmhjertig brun sovs uden sødsuppe
24. august 2018

Forleden forklarede den nye rigsadvokat Jan Reckendorff, at han går til kanten af lov og konvention for at efterkomme regeringens krav. Reckendorff fulgte senere op uden overbevisende forbehold.

Forfatningsmæssigt set er rigsadvokatens status uheldigt direkte underlagt justitsministeren, noget, ordentligere lande undgår, men som herværende system hidtil har administreret med lejlighedsvis ynde.

Når politikere før tog fat – såsom DF’s Peter Skaarup fornøjet over den nye mand på posten – vendte den nu fyrede rigsadvokat Ole Hasselgaard skråen og tolkede retskilderne forsigtigt uden utidig skelen til Christiansborg. Men justitsminister Papes håndfaste øje-for-øjne-og- tand-for-hele-gebisset-attitude varsler nye tider. Hvis et vink med vognstangen ikke opfattes i afsenders ånd, må rigsadvokaten undgælde. Fra nu af er det retshåndhævelse til kanten. Helt til kanten som Reckendorff forsikrer.

Denne tankegangs konsekvenser, som integrationsministeren og DF’s formand gerne fejrer med lagkage, betyder reelt ud over kanten. Til kanten, men ikke længere har dybest set ingen mening: ’Greven trak grevinden til afgrundens kant, derved blev det’. Hvem gider læse næste kapitel i den roman!

Helt til kanten betyder i politisk nysprog at udfordre lovens ånd og bogstav uden øllebrød og sødsuppe med henblik på at nedtone nuancer og særlige omstændigheder. Alt dét, politikerne i den populistiske genre finder utålelig, når det anbelanger flygtninge, afviste asylansøgere, ubemidlede, hjemløse, tiggere, voldsmænd og andre sociale tabere – kort sagt folk på samfundets bund eller deromkring – mennesker i sårbare situationer, hvad de så end har bedrevet, og som i nødsfald, når alt andet glipper, må hælde deres syndige hoveder til menneskerettigheder, humanistisk inspirerede beskyttelsesbestemmelser og/eller internationale konventioner i håbet om, at myndighederne farer med distræt lempe. Sådan gør den ordentlige retsforvaltning, når dét er muligt.

Forhåbentlig taktisk

Myndighederne, nu også rigsadvokat, går jo i disse tider næppe til kanten eller over for at udfordre loven i de betrængtes favør, for at finde gunstige løsninger. Den stiltiende forståelse for folk, der forsøger at bide sig fast i bundgræsset, skal man ikke forvente efter den nye rigsadvokats tilkendegivelser. Han er regeringens mand, siger han, og er det med glæde. Samtidig understreger jurist Reckendorff, at han i sin tilgang til jobbet bestemt ikke er politisk.

Det demokratiske samfunds gode funktionærer forsøger – snarere end at gå til kanten ved magthaverens krav om drakonisk handling – at rationere potensen og efterleve magtadskillelsesprincippernes ånd i situationer og sager, hvor der kunne lempes til fordel for tvivl og fornuft.

Den kloge myndighed og rigsadvokat handler eller bør handle i overensstemmelse med den oplyste folkelige retsbevidsthed, som er så typisk i nævningeting og for domsmænd, hvor man snarere plæderer for mindre straf, mildere sanktioner og mere lempelighed end bål og brand og hen over kanten.

Håbet, det lysegrønne, er det enkle, at justitsminister Papes nye forlængede arm blot har udtalt sig taktisk for at berolige sin overskueligt tænksomme justitsministerchef og alle de øvrige retspopulister i DF, V og K og i øvrigt gøre, som en besindig rigsadvokat nu engang gør og bør: holde sig langt fra den forkerte side af lovens kant og lade lovbruddets ofte formildende relativitet være mere afgørende end politikernes krav om torden og lynild. Ikke mindst i et valgår, hvor indre svinehunde står i trængsel. Men håbet er forfængeligt.

Af den nære fortids andre festligheder noterer man sig kulturordfører Axel Ahrendtsen (DF), der forlanger Filmskolen og Filminstituttet flyttet til Fyn, pudsigt nok til ordfører Ahrendtsens egen valgkreds. Det er ikke så meget kravet – sagligt idiotisk – som en af begrundelserne: Der er for mange af filmfolkene, hvis forældre kommer fra Nordsjælland (!).

Mere dansk end leverpostej

Dansk Folkeparti er således begyndt at gradbøje den nationale legitimitet med fødestedskriterier i flere led – ikke alene uden for, men også inden for landets grænser.

Få dage efter kunne en anden DF-ordfører, Danmarks svar på Vogternes Råd Martin Henriksen, i ærgrelse over ikke at være først med nye tal på lagkagen, og De Konservatives Naser Khader, mere dansk end leverpostej med surt og en flagstang i kolonihaven, blive enige om, at man først er rigtig dansk, når man giver hånd, og at dette fremover, uanset at man har lagt burkaen, skal være lovkrav og forudsætning for entré i Puslingelandet.

Venstres ordfører forholder sig afventende. Et håndtryk er jo ikke bare et håndtryk: Hvor længe og hvor fast, hvad hvis man har eksem i håndfladen, må man have handske på og i givet fald af gummi, latex, bomuld eller læder? Skal man vaske hånd inden, under eller efter? Hvad hvis det er Naser Khader, der står dér med labben fremme og tatoveringerne blottet, og man som ansøger først da indser prisen for dansk statsborgerskab og fandeme ikke vil give hånd eller gnide næse eller lette hatten og af princip i hvert fald ikke giver hånd til én, der end ikke selv er født i Danmark, men i muslimland, og man selv har en fætter, hvis arabiske mor har kendt en jøde intimt, og skal man så afvente politiets ankomst, fordi man beholder hånden i lommen og derfor aldrig bliver dansker? Og hvem skal i øvrigt være håndtrykskontrollør? Pia Fucking Formand Kjærsgaard?

Danmark er af lave, nogen bør give landet en hjælpende hånd.

Hej.

PS: Hvordan ligger det for resten med de danske præstemænd i Folkekirken, der ved præsteordineringsceremonien ikke vil give nye præstekvinder hånd? Skal de nu udvises?

Hej!

Serie

Intermetzo

Den ugentlige klumme af Georg Metz

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Tino Rozzo
  • Dorte Sørensen
  • Anders Reinholdt
  • Esben Lykke
  • Flemming Berger
  • Eva Schwanenflügel
  • Olav Bo Hessellund
  • Christian Mondrup
  • Hans Larsen
  • Tommy Clausen
  • Grethe Preisler
  • Trond Meiring
  • Hanne Pedersen
  • Torben K L Jensen
Kurt Nielsen, Tino Rozzo, Dorte Sørensen, Anders Reinholdt, Esben Lykke, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Olav Bo Hessellund, Christian Mondrup, Hans Larsen, Tommy Clausen, Grethe Preisler, Trond Meiring, Hanne Pedersen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Hør her folkens - Georg Metz er vendt tilbage fra dybet - ridende på en tsumani af verbale uderfundigheder med skummede toppe af frådende afklapsning af den tendens til Sankt Veitsdans der er sneget sig ind i hjernevindingerne på både justits og afvisningsordførerne i Danmarks værste/farligste parti -der har den frækhed at tage patent på danskheden og gjort danerne til navlebeskuende idioter. Hvor har jeg savnet den skarpe/skærpede pen i hånden på en suveræn Metz. Welcome back.

Tino Rozzo, Tage Korsdal Nielsen, jørgen djørup, Vibeke Hansen, Karsten Lundsby, Frede Jørgensen, Steen Hardenberg, Flemming Berger, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Kirsten Lindemark, Hans Larsen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Georg Metz

Så længe vi har uafhængige Domstole her til lands, er der ikke det store problem i forøget politisk kontrol med Justitsministeriets embedsmænd.

Torben Lindegaard

@Torben K L Jensen

Godt for dig, at du har glæde af at læse Georg Metz - så får du da noget for abonnementsbetalingen.
Jeg ser mig desværre ikke i stand til at deltage i glædesudbruddet.

Grethe Preisler

Hvad med de musselmalede kaffekopper af kongeligt porcelæn side om side med den kære gamle emaljerede Madam Blå fra Glud og Marstrands fabrikker? Skal de ikke også snart tvangsfjernes fra kaffebordene i nydanskernes kolonihaver, hvis de nægter at give hånd til Naser Khader og Martin Henriksen?

Karsten Lundsby, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Kirsten Lindemark og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

. . .Danmarks svar på Vogternes Råd Martin Henriksen . . .
Den kan jeg godt lide!

Tino Rozzo, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Kirsten Lindemark og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Tommy Clausen

Et dejligt intermetz, hærlig læsning.....

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen og Kirsten Lindemark anbefalede denne kommentar
Kirsten Lindemark

Fredagsfryd fra afklædnings-og ordekvilibristernes overmand.
Hej!

Tino Rozzo, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Danmark regeringsførelse er af lave, og nogen må skride ind overfor magtens overdrev.

At gå over kanten af lov og konventioner, uden at det får konsekvenser, er Støjberg og regeringens mesterstykke. Vi har oplevet at ministre slipper af sted med hvad som helst; de kan nu holde sig på den forkerte side af lovens kant, uden at systemet reagerer og vælter dem.

Der sidder politikere og embedsmænd i magtfulde positioner som har svært ved at administrere magten. Når der er for meget magtulighed i samfundet, så begynder dem som er ovenpå, altid at krænke dem der er længere nede i hierarkiet. Der er tale om ydmygende tvang og social forsømmelser og institutionelt mishandling af borgerne ved hjælp af et magtsystem der er nådeløst.

Hemmelighed og tavshed er gerningsmandens første forsvarslinje, mørkelæggelse er politikernes. Hvis de ikke kan bringe ofret til tavshed, forsøger de at sikre sig, at ingen lytter. Til dette formål fremhæver politikeren et imponerende udvalg af argumenter, fra den mest åbenlyse benægtelse til den mest sofistikerede og elegante rationalisering. Det er et tegn på at være vant til en sådan magt, at sandheden ikke betyder noget, fordi du ikke kan modsiges.

Vi har set segmenter af vores regering i deres holdninger og handlinger vedtage taktikker, der er uværdige for et demokrati, og lejlighedsvis minder om totalitære regimer. Diverse regeringer har udøvet magten uden skyldfølelse. Socialvæsenet har gennemgået årtiers dehumanisering. Implikationerne er, at de socialt udsatte er blevet efterladt ubeskyttet, uden rettigheder eller værdighed.

Penge, magt og ideologi udgør regeringens magt-anatomi. Det er oplevelsen af magt, oplevelsen af privilegierne, af magtfuldhed, der gør, at politikerne føler en grænseløshed, det er et symptom på en top- og magtstyret verden, som ikke anser borgerne for at være ligeværdige, og folk på samfundets bund eller der omkring, mennesker i sårbare situationer, bliver ikke anset for legitime borgere med rettigheder. Tværtimod bliver de krænkede på alle måder.

Hvis dem som er i disse overordnede positioner, begynder at føle sig urørlige, i kraft af deres magt, og oplever denne magtfuldkommenhed, så er det, at det fører til grænseoverskridelse, det er derfor det er vigtigt, at der bliver lavet en check og en kontrol af magten.

Embedsmændene er ikke bare ofre for ministrenes magtmisbrug, men handler og agerer i forskellige situationer, hvor der også kan blive brugt overtalelse i forhold til at beholde et job, eller der er nogle magtspil, hvor nogle får nogle fordele, og når de forsøger det, kan der opstå nogle forhandlinger eller misforståelser, som gør at det skrider ud på forkert spor, som måske ikke var embedsmandens hensigt. Det foregår tit på nogle ulige vilkår.

Det demokratiske samfunds funktionærer går all in. Omkring magten er det også interessant at se at der er nogen som har tænkt, at måske kan jeg fået en karrieremæssig fordel, af at omgås magthaveren.

Poul Erik Pedersen, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

PS: Pape Poulsen taler meget om "folks" retssikkerheds følelse. Sidste skud på stammen er en stramning af mulighed til samfundstjeneste som blev indført under Thorning-regeringen. At det kan rede folk fra at begå mere kriminalitet og dermed sparer samfundet for yderlige udgifter (når politikerne ellers har så travlt med at gøre alt op i økonomi) Men her er det ikke økonomien der tæller her ,det er folks retsfølelse for det krænker folks rets retsfølelse at se en udfører samfundstjeneste hvis denne har slået en anden. MEN hvad så med alle de folk der bliver krænket over, at minister kan komme med misvissende oplysninger i Folketinget, minister der fifler med bilag , osv...... Her SKAL der ikke tages hensyn til folks retsfølelse.