Klumme

Intermetzo: Ungarsk gullasch

Kristenmonopol i politisk autokrati bag lukkede grænser truer Europa indefra
17. august 2018

Ungarns kryptodiktator Victor Orbán stiller sig nu aktivt i spidsen for omskabelsen – eller genskabelsen – af det gamle Østeuropa som et kristen-autoritært, illiberalt storrum. Den magtfulde ungarers plan i et tvivlsomt historisk perspektiv inkluderer udtrykkeligt den parallelle politiske katastrofe i Polen.

Ungarn stiller imidlertid krav til hele Europas fremtid om en strengt nationalstatsopdelt, uforpligtende løs forbindelse. Som en småborgerskabets hvide fæstning under kristenhedens kors, renset for opposition og fremmede, hvor man ikke mere behøver tage mål efter fikse demokratiske ideer. Tværtimod, siger Orbán.

I dette sit seneste udfald lader han sig ikke distrahere af, at det samme frisindede Europa, hvis værdier han nu forkaster, har ydet ham sikkerhedsgarantier østover samt enorme økonomiske og sociale fremskridt i det før så stagnerende ungarske samfund. I henhold til traktaten har EU ved optagelsen af østlandene forudsat deres forpligtelse på en liberaldemokratisk samfundsorden med respekt for overstatslige konventioner.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Reinholdt
  • Benno Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
  • Torben K L Jensen
  • Anne Albinus
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Hans Larsen
  • Poul Anker Sørensen
  • Frede Jørgensen
Anders Reinholdt, Benno Hansen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Torben K L Jensen, Anne Albinus, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen, Poul Anker Sørensen og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Georg Metz

"Orbán og Polen skal ikke understå sig i at undergrave EU, ellers kan de blive smidt ud af den traktat, hvis selve idé og bogstav de krænker og foragter."
Fra artiklen

Jeg deler helt bestemt din arrigskab.

Der er blot lige det problem, at Lissabontraktaten ikke rummer mulighed for udsmidning.

Man kan ikke engang nedskære eller helt tilbageholde i overførslerne til de EU medlemslande, som afviser at modtage flygtninge & migranter.
Så de gedigne overførsler fortsætter samtdig med de øvrige EU medlemslande skal betale for flygtninge & migranters sagsbehandling og ophold.

De østeuropæiske lande fik en sweet deal dengang.

EU har Fanden skabt. Husk på, at det var Vorherre, der væltede Babelstårnet. Det har han vel haft en grund til?

Torben K L Jensen

Kurt - Eventyret om Gud fortæller at han steg ned/op og forvirrede deres tungemål - at de ikke kunne forstå hinanden.

Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Lillian Larsen

Så må de øvrige lande trække sig i fællesskab og derpå overveje, hvordan man opbygger et nyt og bedre samarbejde...

Torben K L Jensen

"Han" væltede ikke babelstårnet - han ødelagde deres samarbejde.

Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Hej Georg Metz - selvom dit efternavn er Metz, så berettiger det dig ikke til at skrive "Intermetzo" i overskriften.
Dét ord findes ikke i Den Danske Ordbog - men det gør ordet: Intermezzo ; - )
Har du ikke stavekontrol? - eller er det bevidst, at du staver sådan? : - )

Frede Jørgensen

Super klumme, som altid, tusind tak.
Og som Metz, bifalder jeg også EU. Der skal bare rettes op på det.
Og det er svært.

@ Arne Thomsen

Jeg har forelagt Georg din anke. Han svarer:

"Jamen dog. Det skulle jo være for at være elegante, vi fandt på det for over 25 år siden. Da følte vi os fuldt berettigede. Det gør vi stadig. Men tak for belæring og aktiv stavekontrol...

Bh
Inter(metz)o"

Debatvært
Espen Fyhrie

Anders Reinholdt, Hans Larsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Undskyld Georg hvis vi er nogle, der finder den sidste tids centralisering destruktiv for Europas udvikling. Østlandene har langt større erfaring end vi med et centralistisk magtapparat uden folkeligt fundament. Måske vi skulle lytte lidt mere og håne lidt mindre.

Hvorfor virker du altid så bitter og vrissen i dit valg af ord og billeder Georg ? Du ligner efterhånden kun skyggen af din ydre svinehund. Er det villet ?

Torben - tak for belæringen, jeg har nok ikke fulgt helt så godt med i bibelshistorietimerne. Nu håber jeg så bare ikke, at der er flere nuancer for som sagt (dvs. skrevet): han må vel have haft en grund til det?