Kommentar

Et kæmpe H.C. Andersen-tårn i Nordhavn er både en dum og fascinerende idé

En fiskersøn fra Thyborøn vil bygge et højhus på 280 meter og en svanevingeformet H. C. Andersen-forlystelsespark i Københavns Nordhavn. Det virker umiddelbart dumt, men det er godt, at der findes mennesker, for hvem det bare ikke kan blive stort og vildt nok
Nordhavn set fra luften. Det er her, Kurt Immanuel Pedersen vil opføre det 280 meter høje H.C. Andersen Adventure Tower.

Nordhavn set fra luften. Det er her, Kurt Immanuel Pedersen vil opføre det 280 meter høje H.C. Andersen Adventure Tower.

Martin Sørensen

9. august 2018

H.C. Andersen Adventure Tower skal ligge i Københavns Nordhavn og være omgivet af en svanevingeformet forlystelsespark med H.C. Andersen-tema. Søndag kunne man i Politiken læse et stort interview med manden bag de vilde planer, Kurt Immanuel Pedersen.

H.C. Andersen Adventure Tower skal være præcis så højt, som luftfartsmyndighederne tillader; 280 meter. Det vil gøre det til Nordens højeste bygning. Turning Torso-bygningen i Malmø er 190 meter, »og det danske tårn skal helt sikkert være betragteligt større,« siger Kurt Immanuel Pedersen.

Ud over at give os danskere et længere tårn end svenskernes, så skal der, som navnet antyder, trækkes veksler på gode gamle H.C. Andersen. Her kommer den svanevingeformede forlystelsespark ind i billedet:

»Den grimme ælling bliver sparket og mobbet og kan ikke elske sig selv. Men til sidst kommer den ud som svane. Vi skal folde hinandens svanevinger ud, og dén historie mangler vi at fortælle,« siger Kurt Immanuel Pedersen som også får sagt ordene:

»Vi har brug for fyrtårne med oplevelser, som sætter Danmark på verdenskortet.«

Den grimme ælling

Jeg er splittet i sagen om H.C. Andersen Adventure Tower.

Og jeg er splittet i min holdning til folk med vilde ideer som Kurt Immanuel Pedersen.

En del af mig har lyst til at sige det åbenlyse: Nej, Kurt, vi har ikke glemt at fortælle historien om den grimme ælling. Faktisk er den fortalt så mange gange, at den er blevet en vaskeægte kliche. Det samme er din snak om fyrtårne og ’Danmark på verdenskortet’.

Jeg har også lyst til at sige, at jeg ved Gud ikke gider besøge en H.C. Andersen-park, hvor man med brug af »5D og Virtual Reality« kan se prinsessen ømme sig efter en nat på ærten og høre den grimme ælling rappe (den er god nok).

Hvis jeg virkelig var i dårligt humør, kunne jeg måske endda finde på at sige: Tror du ikke, vi kan regne ud, at det er dig, Kurt, der er den grimme ælling. At det er dig, der har brug for et tårn på 280 meter for at bevise over for omverdenen, at du i virkeligheden er en smuk svane.

En smuk svane

Men så på den anden side: Det er jo ikke Kurt, der er forfatteren. Han er iværksætteren. Manden, der får nye og store ting til at skyde op. Selvfølgelig bruger han klicheer, det gør man i den verden. Og hvad nu, hvis ingen tør at tænke nyt og stort?

Hvad nu, hvis vi alle sammen er sure og elitære og kun vil bevare alt fra Amager Fælled (hvilket jeg selv har argumenteret for her i avisen) til slagterhusene på Vesterbro? Så kommer der jo aldrig til at ske noget i hovedstaden.

Derfor er folk som Kurt Immanuel Pedersen også fascinerende. Det skal være højere, vildere og større. 6,5 milliarder kommer det til at koste.

Lad mig i den forbindelse lige aflive en myte om, at folk fra Nord- og Vestjylland ofte er stovte, fornuftige og ansvarlige, mens københavnere er flamboyante og hurtige.

Kurt Immanuel Pedersen er fiskersøn fra Thyborøn, og der er altså ret mange folk som ham med vilde ideer deroppe, måske fordi man er vant til, at tingene relativt nemt kan lade sig gøre. Jeg er selv fra Aalborg og har mødt flere af dem.

Op til kommunalvalget talte jeg med en iværksætter, som er ved at lave spritfabrikken i Aalborg om til torvehal, hotel, restaurant, chokoladefabrik, teater og »artspace« med et 30 meter højt kunstværk.

Han fik samme følelse op i mig: Slap nu lige af. Og husk nu, at det er en historisk arbejderbygning, du er i gang med at lave om til et cirkus. Men igen skal man også huske at give sådan nogle folk plads, hvis der skal ske noget i vores byer. Alt kan jo ikke stå stille og være som i gamle dage.

Og det er vel slet ikke utænkeligt, at H.C. Andersen Adventure Tower kan blive en – i hvert fald kommerciel – succes. Der kan være mange, som gerne vil benytte det, for eksempel alle de krydstogtturister, hvis skibe lægger til få hundrede meter fra Nordhavnen. Eller danskere fra et andet segment end mit.

Men uanset om det bliver til noget (der er selvfølgelig problemer med de alt for langsomme kommunalpolitikere, som vil have helhedsplaner for området – den slags har folk som Kurt Immanuel Pedersen ikke forståelse for), og uanset om det i givet fald bliver en succes eller en fiasko, så er der brug for folk, som tænker stort. I byudviklingen såvel som i alverdens andre forhold.

I 2014 begyndte nedrivningen af den første blok i Gellerupparken som en del af omdannelsen fra udsat boligområde til attraktiv bydel.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nej, nej, nej stop nu jer selv. København er blevet overplastret med arkitektoniske "lorte", hvis eneste formål er kortsigtet profit til bygherren og langsigtet profit til investorerne og som absolut intet giver til byens rum eller borgere.

En Disneyficering af H.C. Andersen kan da på ingen måder legitimere dette. Tværtimod - er det bare mere substansløs spekulation for at legitimere det samme. Endeligt - vil et sådant projekt sætte gang i et kapløb om at bygge højhuse i København og dermed ødelægge charmen med den forholdvis lave by med masser af smukke og historiske tårne og spir. Var det ikke hensigten af højhusene skulle placeres i Ørestaden?

Turister kommer ikke til København for at besøge et "Disneyland" eller betages af højhuse. Måske snarere tværtimod.

Lars Løfgren, Achim K. Holzmüller, Torben Skov, Mihail Larsen, Steffen Gliese, John S. Hansen, Steen K Petersen, Olaf Tehrani, Anders Reinholdt, Per Torbensen, Flemming Berger, Mikkel Kristensen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen, Erik Nissen, Anker Nielsen, Jørn Andersen, Torben K L Jensen, Sonja Rosdahl, Trond Meiring og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Så byg det i Thyborøn - Vestjylland, der er god plads, store vidder etc.
Der er mere end rigeligt af den slags prestige-byggerier i stakkels udskældte København.

Torben Skov, Per Torbensen, John S. Hansen, Steen K Petersen, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Hanne Ribens, Hans Larsen, Verner Nielsen, Jørn Andersen og Sonja Rosdahl anbefalede denne kommentar
Karsten Olesen

Kurt Immanuel Pedersen må tilsyneladende have folk fra byggeindustrien - og pengemænd -- i baggrunden - han er tidligere erhvervskundedirektør i Nordea.

Han er bankelev fra Nordea, Lemvig, uddannet fra Lemvig Handelsskole og dermed fra samme uddannelsessted som Kristian Jensen

https://dk.linkedin.com/in/kurt-immanuel-pedersen-79350138/de

,

Kristian Jensen er bankuddannet I Lemvig I Unibank der fra 2000 indgik I Nordea

https://da.m.wikipedia.org/wiki/Kristian_Jensen

https://www.facebook.com/HCA.Adventure.Tower/

Nix. Der er ikke brug for folk, der tænker stort. Der er brug for folk, der tænker på løsninger på de forfærdende problemer, vi står overfor. Det skal såmænd nok vise sig at være virkelig stort tænkt. Og 10 m havstigning vil definitivt aflive alle Nordhavnsdrømme.

Lars Løfgren, Torben Skov, Per Torbensen, Steffen Gliese, Steen K Petersen, Michael Ryberg, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Marie Jensen anbefalede denne kommentar

Der er lovlig megen rygmarvsreaktion, ved modviljen mod denne slags projekter. Det er vigtigt at hovedstaden udvikler sig med spændende og enestående arkitektoniske projekter, der kan blive landemærker for det 21. århundrede, som slottene m.fl. blev det for tidligere perioders vedkommende. Derfor er det ikke bare vigtigt, at nogen får vilde ideer, men også at nogle af disse ideer rent faktisk gennemføres. Dette betyder selvfølgelig ikke, at enhver vild ide er en god ide. Om det aktuelle projekt er godt, har jeg ikke taget stilling til, men jeg synes at det bør vurderes i en positiv ånd.

Angående højhuse, så behøver et byggeri på ingen måde at være højt, for at være spændende, men det giver selvfølgelig nogle begrænsninger, hvis man udelukker dette på forhånd. Og desuden er kampen mod højhuse i København for længst tabt, det handler alene om hvor de skal ligge, og hvordan de skal se ud. Man bør huske, at hvis de vilde og spændende projekter ikke bliver gennemført, så er alternativet ikke, at der ikke bliver bygget noget, men derimod at vi bare får endnu flere kedelige højhuse i standard kasseform.

Så lad os prøve med denne vilde og spændende ide: byg boliger, hvor almindelige mennesker rent faktisk har råd til at bo.
Se det ville være vildt, spændende og aldeles nytænkende.

Torben Skov, Mihail Larsen, John S. Hansen, Hans Larsen, Steen K Petersen, Jørn Andersen, Per Torbensen, Finn Egelund, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er en glimrende ide, med gode og billige boliger. Det er bare ikke nok. Hvis byen også skal udvikle sig, og skabe turistindtægter mm., skal der også være nogle fyrtårnsprojekter iblandt.

Runa Lystlund

Runa skrive.
Hvad med at Kurt Immanuel Pedersen byggede tårnet i Tyborøn og lavede den by til et tilflugtssted for københavnere og andre interesserede. Derved kom Tyborøn på landkortet. Hvis han laved huset noget højere, kunne københavnerne se det fra Valby bakke i godt vejr. Ved at bygge det i Tyborøn kunne han formindske udgifterne.

Et alternativ kunne være, at udføre projektet som et hologram. Her kunne man så ændre det hvert år.

Med mit kendskab til investorer og udviklere plejer de selv, at tilbageholde mindst ca. 15-25% af det samlede budget, derved kunne Emmanuel beholde lidt selv, eller anlægge en stenhave i Tyborøn.

En lille historie fra det virkelige liv. En investor kom til vores tegnestue og ønskede, at få udviklet et projekt på en grund lidt udenfor København. Vi mente, at vi kunne lave et skitseprojekt for ca. 120 tusinde kroner. Vi gik i gang med et skitseforslag for området, hvor der i henhold til kommuneplanen skulle placeres uddannelse og kontorfaciliteter.

Projektet blev faktisk rigtig godt og blev afleveret. Vi hørte, at investorene havde solgt projektet for 100 millioner.

Til gengæld hørte vi ikke noget fra de to ingeniører/ investore. Tiden gik og der blev jul. Jeg gik en tur på Strøget med min familie og ser en af investorene gå der med sin kone. Han lader som han ikke ser mig, men jeg henvender mig til ham og spørger til betalingen, hvortil han svarer, "det havde vi helt glemt. Jeg skal nok have fat i X for betalingen. XXXXX XXXXXXXXX, som også var partner i firmaet, bliver så efterfølgende kontaktet og kom hjem med 50 tusinde kroner. Hvad der blev af de resterende 70 tusinde kroner vides ikke, men gevinsten blev 70 millioner for investorene. Sådan er der så meget. Det er alligevel nemmere at være ansat i det offentlige end at være arkitekt, trods alt. For her fik investoren 1400 gange mere en idemageren. Lad os undervise arkitekter lidt i økonomi, det behøver ikke at skade iderigdommen.

Steffen Gliese, Trond Meiring, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Achim K. Holzmüller

Mod mindreværdskomplekset er fallos, det mandlige lem som et universelt frugtbarheds- og potenssymbol, et gedigent varetegn. Dog potens og frugtbarhed er idag så overrepræsenteret, så den er med til at bringe verden ud af ligevægt. Dog idag, hvor der bl.a. med voksende intensitet agtes på påklædningens symbolik, burde fallossymbolet ikke vises i det offentlige rum, i det mindste ikke i den størrelser, der her tænkes på. Dog som vertikal-erektiv, ophidsende bygningsværk, why not? Viser bare, hvad nogle tænker på og er vigtig for måske en del af "verdens lykkeligste folk". Dog synes, at her har lykkepiller hjulpet på vejen ...
Det er bare forbovsende at sådanne ideer blomstrer i danske hjerner, der dog har for øjet, hvor miniværker kan have en kæmpe symbolkraft, tænk bare på den meget lille "lille Havfrue". Bl.a. asiatter, hvor de fallossymboliserende bygningsværker findes i hobetal, strømmer som turister til Danmark og skal i det mindste se miniværket.

Steffen Gliese

Nej. Højhuse er og bliver en dårlig idé, moderne babelstårne og totalt i utakt med det, der kendetegner Danmark på alle måder: de lille, elegante, lette format. Når man kommer ud i verden, forstår man at påskønne det: at man kan gå til toppen af et hus, at man ikke skal traske gaden lang 1½ km for at finde indgangen til en park eller kirkegård. Det skal vi dyrke i stedet.

Mihail Larsen

Ritt Bjerregaard

- mente i sin tid som overborgmester i København, at 'byen manglede en skyline'. Det problem skulle der rådes bod på ved at opføre en masse højhuse.

Var hun kommet igennem med den fantasi, så havde København for alvor mistet sin unikke skyline, som beboerne nyder og turisterne beundrer.

I Århus var man ikke så heldig. For nogle år siden plantede man en skyskraber lige ved siden af "Den gamle by". Herefter var det umuligt at vandre rundt mellem de gamle, velrenoverede bygninger og få en fornemmelse af autencitet. Men oppe fra toppen af skyskraberen har man sikkert haft en fortrinlig udsigt over byen forbeholdt bygningens ejere og lejere.

Steffen Gliese, Trond Meiring, Torben Skov og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Christina Stougaard Hansen

Nej, jeg synes ikke der er behov for flere iværksættere og politikere der tænker stort. Jeg har brug for flere iværksættere og politikere, der tænker dybt og har deres følsomhed i behold.

Lars Løfgren, Steffen Gliese, Trond Meiring og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Der er bare det ved det, at der opføres altså løbende højhuse i København, og i stigende antal. Mange af dem har vist sig, ikke at være særligt spændende at se på. Så hvis man ikke lader de mere specielle projekter få en chance, kommer der bare flere kedelige kasser, som af en eller anden grund kan opføres uden den store debat.

Karsten Olesen

@ Mihail Larsen

Højhusert Prismet ved siden af den gamle by I Aarhus er bygget af PFA, Pensionsforsikringsanstalten.

https://en.wikipedia.org/wiki/Prismet

PFA har I København hovedkvarter ved Nordhavn - omtrent hvor det gamle Riffelsyndikat lå.

Under 2. Verdenskrig tjente firmaer, der arbejdede for den tyske besættelsesmagt omkring 10 mia. kr.

Bunkerne ved Vestkysten byggedes I hovedsagen af firmaet Wright, Thomsen og Kier

Den ene leder af dette firma, T.K. Thomsen, d. 1971, var bestyrelsesmedlem I PFA , hvilket plejer at betyde at han havde penge I det.

http://www.rosekamp.dk åøæ/Kraks_BB_1957/T.htm#THOMSEN%20T%20K%20civilingeni%C3%B8r

Den anden leder, Otto Kier, 1891 – 1974 ,var topmand I det Konservative Folkeparti
og efter krigen borgmester I Riisskov

http://www.rosekamp.dk/Kraks_BB_1957/K.htm#KIER%20Otto%20F%20R%20civilin...

PFA var således bankforbindelse til værnemagerpengene .

Folk snakkede I 1950erne om, at der hvilede en forbandelse over disse firmaer – hvis arbejder var omgivet af byggesjusk og svindel.
Folk snakkede I 1950erne om, at der hvilede en forbandelse over disse firmaer – hvis arbejder var omgivet af byggesjusk og svindel.Men de blev beskyttet mod alle retslige sigtelser og havde meget magt – og indgik bl. a. I byggeriet på Thulebasen og beton-byggeriet på Grønland
.

2. del af Hans Kirks Djævelens penge - Klitgaard og Sønner – beskriver et firma - med tyskerarbejder, militærarbejder og boligspekulation - der svarer nogenlunde til WTK.

http://bogstavsamleren.dk/djaevelens-penge/

Selv om WTK blev nedlagt 1985 og Hoffmann solgt I 2000 -

er der tilsyneladende stadig arvinger af 2. og 3. generation, der forsøger at udnytte deres netværk
til spekulationsbyggeri - og ofte benytter de gamle firmaers grunde til nye byggerier.
På grund af generationsskifte er det imidlertid sværere at identificere forbindelserne.

Hele Frihavnen var under 2. Verdenskrig under tysk-forbundne firmaers kontrol - især til kul - og grundene bruges nu til forskellige spekulationsbyggerier, ofte ved samarbejde mellem de gamle firmaer.