Vi kan ikke tale om indvandring uden også at tale om klasse
Man kunne tælle 80 vrag efter en enkelt nat. Bilerne blev sat i brand samtidig i tre byer. Velorganiseret, synkroniseret og iskoldt. Allerede inden da var udenforskabsområderne – som de socioøkonomisk mest udsatte områder kaldes i Sverige – et centralt spørgsmål i den svenske valgkamp. Nu taler vi ikke om andet.
Der er mange anledninger til at tale om udenforskabsområderne. I Rosengård i Malmø er det kun halvdelen af beboerne, som har et job. Dertil kommer spørgsmålet om, hvor mange der egentlig bor i området. Et slag på tasken er, at bydelen har 3.000 uregistrerede beboere. Mange lejer en madras for 5.000 kroner, og flere lejligheder er fyldt til bristepunktet med papirløse mænd.
De fleste ernærer sig ved sort arbejde. De, der får afslag på asyl, ville aldrig blive her, hvis der ikke var et job til dem. De gør rent, vasker op, slæber, transporterer og serverer. Hvis de pludselig forsvandt, ville vi mærke det.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Endnu en følelsesbaseret kommentator fra venstrefløjen, det er jo helt betryggende, at de er så talrige, at de teoretisk velfunderede næppe kan få ørenlyd.
@Henrik Brøndum
Hvis følelser ikke hørte hjemme i politik, ville du ikke have menneskerettigheder. Ideen om at individet fortjener at være frit, at det skulle have en (bevares) "naturlig" ret til frihed, er f.eks ene og alene følelsesbetonet. Mon ikke du støtter op om den slags?
Det er vel et frit valg om man som ung indvandrer vælger at brænde biler af, deltage i narkohandel og andet kriminelt, eller tager en uddannelse.
Så vidt jeg ved er det gratis at uddanne sig i Sverige.
Det er jo også muligt at rejse andetsteds hen, hvor lykken er større.
Mellemøsten f.eks.
@Bjørn Pedersen
Selvfølgelig hører følelser hjemme i politik, men det gør fravær af teori og argumenter ikke.