Læserbrev

Karen Hækkerup: Man kan ikke bare erstatte 100 gram kød med 100 gram kikærter

På trods af Adams Vengs lyst til at nedgøre den danske kødproduktion, er jeg stadig af den opfattelse, at det giver god mening at vælge dansk kød, fordi det både er ressourceeffektivt og klimavenligt produceret
15. august 2018

I min kronik 17. juli lægger jeg på intet tidspunkt skjul på, at produktion af alle slags fødevarer påvirker klimaet, ligesom produktion af alle mulige af andre varer – for eksempel et køleskab eller en flyrejse – gør det. Forskellen er bare, at vi skal have mad, der ernæringsmæssigt opfylder vores behov for proteiner, vitaminer og mineraler – og så må det selvfølgelig også gerne smage godt.

Ser vi på forbruget af kød i et ernæringsperspektiv, er spørgsmålet om bæredygtighed ikke så sort-hvidt, som Adam Veng i sin kommentar 25. juli gerne vil gøre det til. Han er – som alle andre – nødt til at få helheden med og inddrage kostsammensætningen.

For du kan ikke bare erstatte 100 g kød med 100 g kikærter eller bønner og forvente, at ernæringsprofilen er den samme. Eksempelvis indeholder en bøf af tykstegsfilet 28 g protein. For at få 28 g protein i grønne bønner skal der altså tygges en stor portion. Det vil nok ikke være muligt for eksempelvis småtspisende ældre at tygge sig igennem bjerge af bønner for at få den tilstrækkelige mængde protein.

Kaloriemæssigt taler vi heller ikke samme mængde. Det vil nemlig give 365 kcal at spise de grønne bønner fremfor 165 kcal i tykstegsfileten, for at man opnår de 28 g protein, viser opgørelser fra DTU.

Blandt forskere diskuteres det pt., hvordan man bedst inddrager ernæringsaspektet i forhold til en mere bæredygtig kost. Det er et arbejde, vi i Landbrug & Fødevarer følger med stor interesse.

Grundlæggende mener jeg dog, at klima er et globalt anliggende. Og at vi i Danmark er helt afhængige af, at verdenssamfundet også tager ansvar og bidrager til at forbedre klimapåvirkningen. Heldigvis er Adam Veng og jeg enige i, at dansk produceret kød er noget af det mest klimavenlige sammenlignet med udenlandsk kød.

Det skyldes, at vi har nogle af verdens bedste landmænd, der er optaget af at forbedre sig gennem forskning og moderne produktionsmetoder, så vores fødevarer hele tiden produceres med et mindre klimaaftryk. Det synes jeg, vi skal være stolte af. Og derfor mener jeg stadig ikke, at du skal have dårlig samvittighed, når du spiser en lækker, dansk bøf.

Karen Hækkerup er adm. direktør i Landbrug & Fødevarer

Serie

Om at spise dyr

Stadig flere lever helt eller delvist vegetarisk. Men hvorfor? Er det et identitetsprojekt eller løsningen på klimakrisen? Har den politiske forbruger overhovedet magt? Og hvad med kødspørgsmålets sociale slagside? Det undersøger Information gennem en serie af kronikker og dagbogsnotater fra en måned på vegetarisk diæt.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Sørensen

Jeg ser ikke umiddelbart Adam Veng snakke om grønne bønner. Ikke desto mindre gør Karen Hækkerup det flere gange i sit svar. Hvorfor? Måske fordi grønne bønner - lige præcis grønne bønner - har et lavt proteinindhold. Andre bønner har derimod et tilsvarende eller højere indhold af protein end tykstegsfilet.

Sådan kan man manipulere med fakta og lege med stråmænd efter ønske - det er vel en disciplin, politikere må forventes at beherske til fulde, og som eksemplificeres ovenstående.

Jonas Munk, Eva Schwanenflügel, Urd Lacroix, Jenny Bager, Lisa Callesen, Anette Guldmann, Anders Olesen, Carsten Wienholtz, Andreas Rytter, Mette Poulsen, Jørgen Kærbro Jensen, Morten Balling, Ingolf Bent Skipper, Jacob Egeskov, Arne Lund, jørgen djørup, John Damm Sørensen, Ivan Breinholt Leth, Jakob Kjærulff Svaneborg, Jes Enevoldsen, Flemming Berger, Søren Kramer, Christel Gruner-Olesen, Anders Reinholdt, Lise Lotte Rahbek, Birgit Luxhøj, Troels Ken Pedersen, Finn Asnæs, Nis Jørgensen, Palle Yndal-Olsen, Anne Eriksen, Arne Albatros Olsen, Mogens Holm, Britta Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Mads Tømming, Mads Lundby, olivier goulin og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Adalsteinn H. Magnusson

Moderne produktionsmetoder? Snakker du om penicillin f.eks?

Eva Schwanenflügel, Urd Lacroix, Jacob Egeskov, Arne Lund, Ivan Breinholt Leth, Christel Gruner-Olesen, Anne Eriksen, Britta Hansen, Mads Tømming, Ole Frank og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Men vigtigst af alt: hvorfor i alverden dette fortsatte idiotiske fokus på protein, til trods for at risikoen for proteinmangel er en myte?

Så længe man som vegetar eller veganer indtager tilstrækkeligt med kalorier og spiser bare nogenlunde varieret, er risikoen for proteinmangel sådan cirka lig med 0%.

Af samme grund er det også idiotisk at argumentere for kødindtag med henvisning til protein.

Jonas Munk, Eva Schwanenflügel, Urd Lacroix, Jenny Bager, Lisa Callesen, Dorte Haun Nielsen, Anders Olesen, Mette Poulsen, Jørgen Kærbro Jensen, Ingolf Bent Skipper, Jacob Egeskov, Arne Lund, Roselille Pedersen, Anker Nielsen, Ivan Breinholt Leth, Søren Kramer, Birgit Luxhøj, Nis Jørgensen, Anne Eriksen, Arne Albatros Olsen, Adalsteinn H. Magnusson, Mogens Holm, Mads Tømming, olivier goulin og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

"Det skyldes, at vi har nogle af verdens bedste landmænd, der er optaget af at forbedre sig gennem forskning og moderne produktionsmetoder, så vores fødevarer hele tiden produceres med et mindre klimaaftryk" og bla bla bla. Er det virkeligt tilfaeldet? Jeg har min tvivl.

Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Christel Gruner-Olesen, Finn Asnæs, Anne Eriksen, Mogens Holm og Torben Skov anbefalede denne kommentar
olivier goulin

@Tor

Præcis!

Den proteintæthed, der findes i kød er helt unødvendig for mennesker - selv mens de vokser.
Proteinmængden fra bælgfrugter er helt tilstrækkelig.
Folk får kun proteinunderskud, hvis de sulter.

Ved fru Karen Hækkerup slet ikke, at der er omkring en milliard vegetarer i verden, som lever i bedste velgående - og at vegetarer har eksisteret i tusinder af år?
Der er simpelthen ingen saglighed i KH's argumentation - det er ren salgsgas, med lidt politikerspin tilsat.

/O

Eva Schwanenflügel, Urd Lacroix, Lisa Callesen, Dorte Haun Nielsen, Anders Olesen, Mette Poulsen, Jørgen Kærbro Jensen, Ingolf Bent Skipper, Roselille Pedersen, Anker Nielsen, John Damm Sørensen, Per Torbensen, Ivan Breinholt Leth, Flemming Berger, Anders Reinholdt, Tor Brandt, Mogens Holm og Claus Poulsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

“Grundlæggende mener jeg dog, at klima er et globalt anliggende.
Citat: Karen Hækkerup er adm. direktør i Landbrug & Fødevarer

Efter den devise er bl.a. tørke ‘krise’ og dermed tørke støtte eller muligvis nærmere, en fundamental menneskeskabt klimaforandrings omlægningsstøtte til landbruget, et globalt anliggende i følge Karen Hækkerup, et anliggende Danmark ikke bør tage særskilt dansk økonomisk ansvar for, det giver følge Karen Hækkerup tilsyneladende ingen mening.

“Og at vi i Danmark er helt afhængige af, at verdenssamfundet også tager ansvar og bidrager til at forbedre klimapåvirkningen.”
Citat Karen Hækkerup.

Karen Hækkerup mener tilsyneladende ikke, at der er noget håb om dansk banebrydende indsats og har tydeligvis intet forstået, hverken af udfordringen eller vejen til håb om en dansk innovativ fremtid for landbruget.

Det er de mangeårige menneskeskabte CO2 udledninger, der overtid, skaber global opvarmning og resultere i ekstremt vejr, der leder til fattigdom og krig om de overalt omkring os svindende resurser.

Danmark forbruger bæredygtigt, som der var fire jordkloder til rådighed, overforbruget har landbruget afgørende massivt medansvar for.

Begræns den danske kødproduktion
Landbruget står for knap knap en femtedel af de danske drivhusgasudledninger. Ved bl.a. at gøre landbrugsstøtten mere klima og miljøbetinget kan produktionen drejes.

Det betyder bl.a., at landbruget ikke kan fortsætte soyabønneimporten fra oversøiske leverandører til grisefoder, produktion af sojabønner til danske grise lægger beslag på et areal i Sydamerika mf. på størrelse med Sjælland og skal fragtes klimakatestrofe skabende hele vejen over verdenshavene.
Danmark har brug for helt nye ærlige politikere, i diametral modsætning til dagens på en løgn og forhenværende levebrødspolitikere.

Det er kun politisk akut effektiv handling på de menneskeskabte klimaforandringer, der sikre håb om bæredygtig velstand for os alle og samtidig færre flygtninge her til landet, denne velstand der bære denne livgivende frugt, håbet er, om fremtid for også vores egne børn.

Enrich Not Exploit

Eva Schwanenflügel, Jenny Bager, Anders Olesen, Carsten Wienholtz, Ingolf Bent Skipper, Roselille Pedersen, Ivan Breinholt Leth, Troels Ken Pedersen, Anne Eriksen, Trond Meiring, Britta Hansen, Mogens Holm og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Beklager, men jeg må allerede gøre indsigelse efter 2. afsnit:

"For du kan ikke bare erstatte 100 g kød med 100 g kikærter eller bønner og forvente, at ernæringsprofilen er den samme."

Du kan heller ikke erstatte 100 g kikærter med 100 g bønner og forvente, at ernæringsprofilen er den samme - især, hvis der direkte bagefter henvises til GRØNNE bønner!

Nu har en tykstegsbøf ikke under 150 g, så de anførte tal skal omregnes fra 100 g til 150 g = + 50%:

"Her ser du nogle af de råvarer, der indeholder allerflest proteiner pr. 100 g.
Hakket oksekød: 20 g (30 g ved 150 g)
Kikærter: 20 g (30 g ved 150 g)
Grønne bønner: 2 g (3 g ved 150 g)"

http://www.iformkostdagbog.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=...

Så, så længe der sammenlignes æbler med pærer - eller som her kikærter med bønner med kød, bliver oprigtig oplysning umuliggjort!

http://www.iformkostdagbog.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=...

Jonas Munk, Eva Schwanenflügel, Ingolf Bent Skipper, John Damm Sørensen, Ivan Breinholt Leth, Ole Frank, Troels Ken Pedersen, Anne Eriksen, Trond Meiring, olivier goulin og Mogens Holm anbefalede denne kommentar

@Olivier Goulin:
"Proteinmængden fra bælgfrugter er helt tilstrækkelig.
Folk får kun proteinunderskud, hvis de sulter."

Ja, men man behøver ikke engang spise bælgfrugter. Der er såmænd protein nok i hvide ris, hvis det skulle være. Protein er blevet en besættelse, der vist mest skyldes kødindustriens dygtige lobbyister.

Jonas Munk, Eva Schwanenflügel, Urd Lacroix, Lisa Callesen, Roselille Pedersen, Ole Frank, Søren Kramer, Anne Eriksen, Trond Meiring og Adalsteinn H. Magnusson anbefalede denne kommentar

miljøbelastning ved kødproduktionen i DK ville jo kunne sænkes til noget knapt mærkbart, hvis vi nu nøjes med at produdere til os selv. Og så kunne man jo starte med at vende tilbage til en eller to kødløse dage om ugen, som i min grønne ungdom, man behøver ikke gå fuldt veganer for at hjælpe miljøet.

Torben K L Jensen

Hvis typer som Karen Hækkerup og Bjarne Corydon reelt er skubbet ud af Socialdemokratiet som tegn på en alvorligt ment kursændring er jeg en meget lille smule mere fortrøstningsfuld - på den anden side - hvis de svigter igen bliver de det næste nummer i rækken af haverede socialdemokratier.

Jeg er helt enig i alle kommentarer indtil nu.
Der er ikke noget belæg for at man ikke skulle få protein nok, hvis man spiser vegetarisk eller vegansk, hvis man bare spiser ganske almindeligt varieret.

Men Britta B. Hansen, ligenu sidder jeg og kigger på en kikærtepakning som fortæller mig 6,5 gram protein pr 100 gram?

"ressourceeffektivt og klimavenligt produceret" - Er det fordi dyreproduktionen foregår i lukkede rum, at man tilsætter "ekstra grokraft" i form af penicillin og kobber m.m.? - Stor fortjeneste gr. få ressourcer?
Klimavenlig overproduktion i forhold til landets størrelse? Resistens og MRSA?

Næste gang, find en kostvejleder og hør om konsekvenserne af svine- og oksekød i det mål, man sætter til livs d.d.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Adalsteinn H. Magnusson anbefalede denne kommentar
Karsten Olesen

De 20 g gælder for tørre kikærter.
For iblødlagte eller kogte er proteinprocenten ca. 6-7

Eva Schwanenflügel, Søren Kramer, Christel Gruner-Olesen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Nis Jørgensen

Katrine Damm:

20% protein i kikærter må være i tørret tilstand. Jeg kan finde tal mellem 8 og 10 i udblødt tilstand. Dine må være særlig grundigt udblødt ...

Jep, det er lidt pinligt, for det er en dåse kikærter, men er de altså økologiske;)
Det var egentlig også bare nysgerrighed og også for at fru Hækkerup ikke skulle have muligheden for at komme efter os på den detalje.

På nuværende tidspunkt er det sådan at noget omkring 50%(!) af befolkningen er overvægtige eller svært overvægtige, og det er voldsomt!
Der er INTET belæg for at det skulle være et problem at leve vegetarisk eller vegansk.

Bortset selvfølgelig at så kan (specielt det konventionelle) landbrug få problemer.
Og det er jo det fru Hækkerup repræsenterer.

Allan Petersen

Vi skal bare leve af tørrede kikærter så er alting godt.. Eller nej, så er der bare noget andet galt.
Fatter ikke hun gider levere et indlæg her på information. Det er de samme 15-20 vegetarer og klimaaktivister der kommenterer alt hvad der overhovedet kan trækkes i retning af at pege finger af den vestlige verden.

Dennis Iversen og christian christensen anbefalede denne kommentar
Søren Kramer

Og i næste kommentar vil Hækkerup med ført hånd skrive at kikærter og linser ikke har de essentielle aminosyrer (typer protein) som en god bøf. Hvortil Tor Brandt m.fl. vil tilføje at protein indholdet - og de essentielle aminosyrer - ikke skal ses i forhold til vægten hverken tør eller udblødt, men i forhold til energi indholdet. Da mad primært indtages i mængder i forhold til dets energiindhold.

Nu hvor Karen Hækkerup går så meget op i protein må hun så også lære at protein faktisk kommer fra planterne og hvis hun ellers selv ville kikke i tabellerne ville hun opdage at mange grøntsager har et særdeles højt indhold af de essentielle aminosyrer - i forhold til energiindholdet.

Selv der kunne sundhedsstyrelsen lære noget - nu hvor de har valgt at sætte anbefalingen for protein indtag så tilpas højt - og upræcist - som om vi alle arbejdede med en skovl i markerne. Gad vide hvor de har fået den ide fra?

Det kræver et stor arbejde og en dyr organisation at fede den danske befolkning op, så mange tusinde mennesker unødigt dør hvert år af overvægt, diabetes og medfølgende kræft. Godt gået Hækkerup !

Eva Schwanenflügel, Lisa Callesen, Carsten Wienholtz, Jørgen Kærbro Jensen, John Damm Sørensen, Britta Hansen, Tor Brandt, Trond Meiring, Mikkel Espersen, Ole Frank og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Mikkel Espersen

Nu er proteinmængden heller ikke noget retvisende billede af ernæringsindhold. Proteiner er opbygget af aminosyrer og det er den sammensætning der er interessant. Kød indeholder som regel alle essentielle aminosyrer, dem som kroppen ikke selv kan danne, som er svært at erstatte med et enkelt vegansk alternativ, og det er bl.a. derfor man skal huske at spise varieret. Proteiner er ikke bare proteiner.

Søren Kramer

Det var jo lidt morsomt at jeg lige fik skrevet den med planter og essentielle aminosyrer inden Mikkel Espersen fik sendt sit indlæg. Den misforståethed der illustreres her, er helt gængs selv blandt professionelle i sundshedssektoren - praktiserende læger mm.

Der er sket en nedbrydning af fagsystemerne og fag fagligheden. Den basale kemiske og biokemiske viden er ikke længere til stede, der hvor beslutningerne skal træffes. Den korrumpering der sker af penge og lobyisme nedbryder de traditionelle fagsystemer og deres styrke. Det er en katastrofal udvikling som medfører at meget politik er gået tilbage siden 70-erne.

Jeg ville sgu være en anelse mindre skeptisk, hvis jeg ikke mellem linjerne igen læste en skjult reklame for dansk landbrug og dets effektivitet. Og det er slet ikke fordi jeg er frelst. Jeg spiser selv kød og er på den led miljøsynder.

Men det ændrer jo ikke grundlæggende på det faktum, at vi skal indregne endog meget planteprotein i processen af forædling til kødprotein. Så spørgsmålet er om det er grønt?

Der jo to problematikker oppe i luften. Det ernæringsmæssige og det miljømæssige.

Og kød er jo ikke bare kød, som et skema på DR kunne regne på, at man kunne spare ca. 85% på CO2 udledningen ved, at spise lyst kød frem for oksekød eller lam.

Så igen må jeg fundere på hvilket ærinde i vi er ude i her? Oplysning eller reklame?

Øjensynligt er der jo allerede indlæg i tråden fra veganere, som finder råd for dækning af proteinindholdet i kosten - og sandheden er måske når det nu skal siges, at vi spiser for meget kød i DK - og her skal ikke nævnes, at vi eksporterer kød i store mængder. Reduktionen i CO2 fra lyst kød og til grøntsager skulle i sig selv næsten svare til en halvering.

Helt basalt kan alle Google sig til disse fakta.

Så kan man naturligvis sammenstille med alt muligt andet der også indebærer en miljøbelastning. Men kosten er dog et hjørne, at tage fat på.

Mikkel Espersen

Søren Kramer

Jeg er ikke fortaler for kød, jeg ville blot tilføje lidt nuance til debatten. Jeg synes heller ikke det er misforstået. Som du skriver kan der godt spises alternativer, men jeg tror på der skal mere end bare grønt til at dække proteinbehovet uden at skulle spise dagen lang. Ellers må du gerne sende mig noget dokumentation så jeg kan blive oplyst :)

Philip B. Johnsen

@Jan Boisen
Jeg forstå ikke, hvad der er at være i tvivl om?
Akut eksistentielle menneskeskabte klimaforandringer, fordre akut effektiv handling.

Nåe den samlede videnskablige konsensus, fra den bedste forhåndenværende samlede evidens påpeger at “dominoeffekt kan få klimaet til at gå amok, forskerne konkluderer, at det globale samfunds ageren i det kommende årti eller to får afgørende indflydelse på kloden de næste 10.000 til 100.000 år”, så handles der vel mest effektivt muligt?

Advarslerne om forbrugsdrevet økonomisk vækst på olie, gas og kul afbrænding mm., der udleder CO2, er mere end ethundrede år gamle, der er absolut ingen udsigt til teknologiske landevinger, der kan modvirke dette.

Det er naturligvis ensbetydende med ekstrem akut omlægning af landbruget.

Søren Kramer

Til dem der vil vide indholdet af essentielle aminosyrer (protein) i forhold til energindholdet hop ind på :
https://kalorietabel.dk/proteiner-i-groentsager/
Sorter evt. listen ved at klikke i overskriften "Protein (energi i %)", så vises der de grøntsager i toppen der har det højeste indhold af protein ift. energiindholdet.
Der er ganske mange grøntsager hvor protein står for over 40% af energi indholdet. Det er meget høje tal. Her vil man også kunne læse om det specifikke indhold i mængde på de forskellige essentielle aminosyrer.

Med en varieret kost hvor der spises lidt/ingen kød (eller som en gennemsnitlig Thai som hverken dør af brystkræft eller lign. :)) - og kroppen derfor har brug for andre energikilder i kosten - så er det nærmest fysisk umuligt ikke at dække sit behov for de essentielle aminosyrer.

Søren Kramer

Hvis man ser på Sundhedsstyrelsens råd til ernæring står der bl.a.:

"Vælg magert kød og kødpålæg
Vælg magre mejeriprodukter"

Det er måske et velmenende råd, men måske burde de se en ekstra gang på den videnskabelige baggrund for netop de to råd. Hvis vi ser på de få langtløbende cohort undersøgelser vi har, så viser de faktisk at det magre kød og mejeriprodukter er mere farlige end de fede.
Hvis man ellers kunne slippe den kulturelt betingelse begejstring for protein, vil det jo også være let at forklare.
Bortset fra børn op til 8 år burde rådene til den typiske danske befolkning ellers være
"Minimer eller undgå kød og kødpålæg
Undgå mejeriprodukter fuldstændigt"

Så ville der være skatteydere i ekstra 5 år :)

Mike Statene: det essentielle i din kommentar er vel: 'gider ikke'

Skal det forstås sådan, at jeg er luddoven og gider ikke sætte mine egne træge hjerneceller bare en anelse i sving?

Britta Hansen

Katrine Damm

Jeg reviderer det jeg skrev foroven, da jeg kan se, at det er det tørrede produkt, der tages udgangspunkt i. Kikærter opsuger sin egen vægt og mere af iblødsætnings- eller kogevandet, så at proteinindholdet pr. tilberedt gram kikærter er det halve eller mindre af den angivne for tørvægten er sikkert korrekt.

Så kan jeg bare konstatere, at det heldigvis er det nemmeste i verden, at spise en masse Hummus. Gerne hver dag!

Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Katrine Damm, Nis Jørgensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Katrine Damm: Du må selv om hvad du vil læse i min kommentar ... noget siger mig at du får næring til din tilværelse med den slags spørgsmål ... så hyg dig med at blive klogere på hvad jeg skriver ...

Poul Anker Sørensen

Og så har damen lige været i Deadline, hvor der ikke blev stillet et eneste kritisk spørgsmål, men hvor hun fik lejlighed til at reklamere for sig selv

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Anne Eriksen, John Damm Sørensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Daniel Rasmussen

Grundet hendes position, er det åbenbart at hun i den mest radikale forstand er utroværdig i denne sag. Det vil sige at vi som udgangspunkt ikke kan regne med hvad hun siger overhovedet,. Det er selvsagt åbenlyst. Men spørgsmålet er så hvorfor hun bliver givet taletid til at starte med? Hvad er formålet, for jeg kan ikke se det. Det er en uskik at interesse organisationer kan komme med kronikker og kommentare på den måde. Hvis man skal bekæmpe fake news er det her man skulle starte, og ikke ved nogle ligegyldige net posts.

Jenny Bager, Carsten Wienholtz, Anne Eriksen og Egon Stich anbefalede denne kommentar

Philip B Johnson: Det er såmænd ikke fordi jeg betvivler, at der er evidens for den globale opvarmning - eller jeg ikke er skeptisk over for Karen Hækkerups agenda.

Information har jo en kampagne, hvoraf at det fremgår at ikke kun kød, men også ost og deslige kan udgøre et problem.

Og som mange danskere høvler jeg sikkert for meget CO2 af. Så spørgsmålet er hvor længe jeg kan fortsætte mit forehavende med, at spise kød

Men sådan kunne vi jo gribe i egen barm mht. miljøsynder. Derfor bilder jeg mig da ikke ind, at det er uproblematisk, at spise kød - eller at man strengt taget ikke kan leve som veganer. Det er bare aktuelt ikke mit valg.

Birger Bartholomæussen

Altså Karen Hækkerup, er der nogen, der har påstået, at 100 g kikærter eller bønner kan erstatte 100 g kød? Er det ikke det man kalder en stråmand, du har opstillet?

Peter Tagesen

Denne sommer har jeg formentlig brugt 4-500 liter vand på to planter med cocktailtomater. Hvis ikke mere. Mindst 5 liter vand per plante hver dag mens varmen har stået på.

Birger Bartholomæussen

Hold dog nu op med alle de Kloge-Aage diskussioner. Om 100 g af det ene, er lige så godt som 100 g af det andet. Om det er tørret eller våd vægt. Jeg aner ikke en skid om det. Og jeg er også ligeglad. Men lige som mange gerne vil lufte deres viden her, så vil jeg tillade mig at lufte min uvidenhed i disse ligegyldige detailspørgsmål. Mindre kød og mere grønt er vel det egentlige spørgsmål?

Ja mindre kød er mere grønt: Men ikke bare det, for lyst kød eller svinekød kan reducere CO2 udledningen væsentligt jf. dette skema, som ligger på DRs hjemmeside

https://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/fjern-85-procent-af-co2-udledning...

Det hele tæller jo, så vi skal også regne på turen med bilen til brugsen - eller med bussen ind til byen - eller computeren eller smartphonen. Et indlæg som dette kan sikkert omregnes i kalorier

Man må nok sige mange bække små, hvor en artikel herude også regnede op på, at det som smager godt ikke nødvendigvis er grønt, hvilket så på den anden side ikke skal være en undskyldning for, at indtage store mængder øksekød.

Karen Hækkerup genbruger sine tåbelige clicheer i ét væk. I Deadline fredag d. 10.8. fik vi endnu engang den om 100 g kød kontra 100 g bønner. Hendes fokus er hele tiden proteiner, ikke HELHEDEN bestående af proteiner, kalorier, vitaminer og - især mineraler. Og her står kødet hyppigt til at tabe, for den helhed og - vigtigt: balance - kan kød ikke præstere.
Hvis vegetarer levede lige så ubalanceret som mange kødspisere, så ville vi være langt mere syge, og have en dårligere "livskvalitet."
SÅ jeg vil råde Karen Hækkerup til at begynde at se på sygdomsforekomster i de to grupper, og hvad mon årsagerne er dertil. I den forbindelse kunne hun jo se på hvilke patienter, der har udviklet immunitet overfor penicillin når de kommer på hospitalet. Eller den påviste sammenhæng mellem et højt indtag af kød og brystkræft - ref. Philip Grandjean fra SDU.
PS: Jeg glædede mig over, at Karen Hækkerup i det mindste afstod fra at bruge en af de hyppigst anvendte fraser: at dansk kødproduktion er med til at til afhjælpe sulten i verden. Hun må være klar over, at dansk kød i udlandet købes af de velstillede eftersom det er 5-20 pct. dyrere end lokalt fremstillede landbrugsprodukter.

Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, olivier goulin, Britta Hansen, Jørn Vilvig og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Engang sang Osvald at en Hækkerup kunne erstattes med en sæk cement. Gælder den stadig?

Peter Tagesen, Søren Kramer og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Søren Kramer

En moderne Hækkerup er ikke en sæk cement. Analysen er forkert i dag.
En Hækkerup er heller ikke en crook som Nixon. Det er noget meget værre. Det er den velmenende professionelle kommuniksationsmaskine der korumperer systemer vi har brugt århundrede på at opbygge.
En Hækkerup er i dag ikke systembevarende men systemnedbrydende.

Nis Jørgensen, Anne Eriksen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Debatten om kød eller ikke kød på menuen, i kølediskerne o.s.v., er kun en begyndelse, hvis det står til den transhumanistiske og veganske bevægelse, hvis frontfigur, den britiske filosof David Pearce opfordrer til, at vi ikke alene alle skal blive veganere, men ikke mindst også bør vi føle os etisk nødsaget til at udrydde al lidelse og grusomhed i Naturen, for at skabe en slags global vegansk fristed, hvor rovdyr ikke længere eksisterer.

David Pearce beskriver det veganske mål med menneskehedens fremtidige eksistens i The Abolitionist Project (https://www.abolitionist.com/). Hans og bevægelsens plan om at afskaffe rovdyr-adfærd og byttedyrenes lidelser er teoretisk plausibel, realiseret ved hjælp af sådanne metoder/midler som anvendelse af hjerneimplantater, adfærdsmodificerende stoffer, regulering af fertiliteten og genetisk manipulation. Til sidst vil løven og lammet kunne tage sig en fredelig middagslur sammen, hyænerne vil ikke føle trang til at spise levende babyelefanter, fuglene vil ikke jagte og spise bladlus, insekter osv.

Det stigende antal veganere indenfor og udefor den transhumanistiske bevægelse tilskrives netop David Pearces indflydelse, de fleste 'menige' veganere dog aldrig har hørt om, men som ikke desto mindre er selveste hovedpersonen bag veganismens long term strategier.

Diskussionen om kikærternes proteinindhold er selvfølgelig superrelevant, men mindst lige så relevant er de vidtrækkende perspektiver, disse kontekstens kikærter allerede er et vigtigt skridt på vejen til.

Tak for en superinteressant debat. En fantastisk øjenåbner.

Søren Kramer

For andre menneskers sundhed og denne verdens frelse med galoperende klimaforandringer burde veganere og vegetarer undgå at forplumre debatten endnu mere end denne verdens professionelle Hækkerupper.
Det svarer til tage til en demonstration for fred i verden og der så er nogle selvfede idioter, der kaster brosten mod politiet.

Trond Meiring, Anne Eriksen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Jacob Johansen

Efter min mening er den vigtigste årsag til at skære ned på dyreproduktindtaget, at dyr har fortjent at ha det bedst muligt, og det mener jeg ik de har i landbruget.
Hvis man skal sammenligne veganske produkter med animalske kunne man sammenligne en dyre-leverpostej med Hanegals veganske postej. Den veganske postej indeholder: "Kogte bønner* ,quinoa*, løg*, pastinak*,SELLERI*, rød og grøn peberfrugt*,olivenolie*, citronsaft*, tomat koncentrat*,tapiocamel*, tomat granulat*, salt, ærtemel*,kartoffelmel*, grøntsagsbouillon pulver*(indeholder SELLERI*), sød paprika*, hvid-løg*, oregano*, basilikum*, rosmarin*,sortpeber*, chili peber*. *=Økologisk." Kilde: https://www.nemlig.com/vegansk-postej-oeko-5031908
Det ku være interessant, at høre nogle sundhedseksperter om en dyreleverpostej eller den veganske fra Hanegal er sundest.

Mennesker spiser meget forskelligt og derfor er resultatet sammen med alder, fysisk formåen og livsstil lig med slutproduktet. Alting med måde (det er ikke kødforbruget i DK, der ligner mådehold) - Dog kan det lade sig gøre at leve sundt og med tanke for fremtiden (dyrefabrikker d.d. er IKKE en option - i det dyrevelfærd overhales af profit)
Vilde dyr skal ikke udryddes, det er dog en syg tanke - filosofisk eller ej - dyr kan ikke sammenlignes med mennesker, dem der misbruger. Naturen er uden skånsel, men ikke i den grad, som dyremishandlingen er.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Søren Kramer, Ole Frank og Trond Meiring anbefalede denne kommentar