Kronik

Jeg har knoklet hele min gymnasietid, og alligevel er jeg dømt ude fra drømmestudiet

Jeg er dybt forarget over, at vi internationale studenter behandles som andenrangsstuderende i det bureaukratiske uddannelsessystem
’Jeg taler for dem, som mister motivationen af det kolde elitesystem, som vores offentlige uddannelsessystem er blevet til,’ skriver dagens kronikør.

’Jeg taler for dem, som mister motivationen af det kolde elitesystem, som vores offentlige uddannelsessystem er blevet til,’ skriver dagens kronikør.

Sigrid Nygaard

9. august 2018

Jeg valgte den internationale ungdomsuddannelse IB, fordi den promoverede sig på et højt akademisk niveau og et internationalt miljø. Hvad ingen havde fortalt os elever var, hvor stor en pris mange skulle betale for vores uddannelse.

Der blev mindre og mindre tid til venner og familie, da dagligdagen blev fyldt af obligatorisk ’frivilligt’ arbejde, og veninderne blev udskiftet med konstante afleveringer og to års udenadslære som eksamenstræning til de afsluttende 14 eksamener fordelt på 11 dage.

De fortalte os heller ikke, hvor mange der går ned undervejs på grund af presset. Hvor mange, der kommer ud på den anden side med angst, depression eller stress som en bonus til eksamensbeviset. For slet ikke at nævne dem, som ikke engang når til eksamenerne på grund af presset.

Mange har fået varige mén, noget de skal kæmpe med resten af livet, og der er ikke meget hjælp at hente hverken under eller efter uddannelsen.

Kan det virkelig være rigtigt, at de unge skal udsættes for et sådant pres så tidligt og samtidig uden offentlig anerkendelse? Jeg er dybt forarget over vores system.

IB (International Baccalaureate) er en international ungdomsuddannelse med et ens indhold på tværs af sprog, kontinenter og kulturer. Af de 157.000, der årligt går til eksamen på verdensplan, opnår cirka 200 elever topkarakteren 45, og omkring 20 procent dumper.

Uddannelsen er toårig, og afviger fra en almindelig dansk ungdomsuddannelse ved, at den foregår på engelsk, har en tidlig introduktion til videnskabsteori og har få fag, som man går meget i dybden med. Eksamenerne afvikles i maj måned, hvorefter man skal vente til juli for at få at vide, om man har bestået.

Ubrugelig uddannelse

Da jeg blev færdig med IB, tog jeg til Argentina. Som så mange andre gør, når de besøger Argentina, blev jeg forelsket i landets kultur. Jeg ville gerne lære mere – men IB er ikke en adgangsgivende studentereksamen til offentlige universiteter i Argentina. Det er en almindelig dansk gymnasial studentereksamen til gengæld.

Efter at have modtaget karaktererne 10 og 12 i de argentinske suppleringsfag litteratur, samfundsfag samt etik og medborgerskab, blev jeg alligevel bedt om at gå to år på et argentinsk gymnasium for at opnå deres niveau.

Jeg er rystet og forarget over, at hvad, der bliver reklameret med som en anset og international studentereksamen, døjer med manglende anerkendelse. Jeg føler mig i den grad ydmyget. Dertil var Undervisningsministeriets svar:

»Snak med HF om at tage en studentereksamen hos dem«.

I den groteske situation ville det tage mig endnu et år at supplere op med de manglende fag som religion, geografi og kemi for at få lov at læse videre i Argentina.

Hele det seneste år har jeg brugt på at supplere matematik, historie og samfundsfag op i Danmark for at opfylde kravene til at komme ind på Statskundskab, med ros fra lærerne og opfordringer til at gå efter det, som jeg brænder for og føler, jeg kan bruge til gavn for mit land.

Mit snit ligger på 11,3, men nu står jeg alligevel med et afslag, fordi jeg har ansøgt den 3. juli og dermed overskred den særlige ansøgningsfrist for IB-ansøgere, der ligger latterligt lang tid før studiestart.

Administrativ grænsebom

For at komme ind på en videregående uddannelse i Danmark skal man nemlig som IB-student søge ind inden den 15. marts, også selv om man ansøger via kvote 1, idet man betegnes som udenlandsk ansøger.

Dette bliver ikke kommunikeret godt nok ud, og der er ingen hjælp at hente, hvis man ansøger den 5. juli på lige fod med studenter fra samme gymnasium eller HF – i mit tilfælde fra Nørre Gymnasium.

For almindelige danske gymnasieelever er man ikke i tvivl om, at ansøgningsfristen ligger den 5. juli, for det bliver kommunikeret ud alle steder: i tv, radio, aviser, hjemmesider og foldere. Det samme gør sig bare ikke gældende for IB-ansøgningen, som ligger så lang tid før.

Og hvad skal jeg gøre næste år, hvis snittet på min drømmeuddannelse ligger for højt til, at jeg kan komme ind?

Politikerne siger, at de gerne vil have flest muligt unge i uddannelse, og at de skal hurtigt igennem. Hvordan kan det så være, at man bliver tvunget til at vente et år med at starte på grund af en overskredet dato?

Det er en simpel administrativ manøvre, der skal til, for at unge, der er motiverede, kan begynde på drømmestudiet i september. Det er som bekendt vigtigt at vælge rigtigt første gang, for ellers klapper fælden – og så sidder man fast i uddannelsessystemet.

Hvordan kan administration vægtes højere, end at vi unge kommer ind på en uddannelse, som vi er motiverede og egnede til?

Uretfærdig behandling

Hvordan kan vi have bygget et så ufleksibelt system op, at du skal have været i koma eller i angstanfald på ansøgningsdagen for at kunne modtage dispensation, som en medarbejder fra KU’s Vejledning & Optagelse fortalte mig over telefonen?

Det er et stort paradoks. Staten vil have de unge hurtigt igennem, men gamle regler og administration holder ungdommen udenfor. Det kan ikke være rigtigt.

Staten holder folk uden for arbejdsmarkedet på grund af manglende kvalifikationer, og samtidigt holdes de uden for studierne, så de ikke kan kvalificere sig. I stedet for at basere studier på de unges drømme, gør dette sammen med de høje karakterkrav systemet super elitært – et system, jeg selv blev fanget af.

Hvordan kan et land, som på markedsføringssprog er ’et af de lykkeligste lande i verden’, holde gode og motiverede elever udenfor? Jeg føler mig i den grad snydt og bedraget.

Der er behov for at lave systemet om, så vi ikke skal bruge penge på at rehabilitere unge mennesker, som er blevet afhængige af stoffer, lykkepiller og alkohol, fordi de er blevet holdt uden for systemet.

Og hvordan kan man behandle IB-studerende fra offentlige gymnasier så uretfærdigt sammenlignet med deres kammerater, der har taget den almindelige STX-uddannelse på samme gymnasium?

Det er på tide, at IB-studerende får den længe ventede anerkendelse for deres arbejde. Hvis ikke, kan vi lige så godt begrænse IB til de private gymnasier. Og i mellemtiden vil jeg ikke anbefale andre at starte på IB efter sommerferien.

Nulfejlskultur

Jeg skammer mig over min uddannelse og over, hvordan unge behandles i Danmark.

Som ung føler jeg mig forladt, og jeg ser ikke, at det bliver taget alvorligt, hvor store mentale problemer ungdommen står over for i dag. Dette handler ikke kun om IB-uddannelsen, det handler om samfundet bredt set.

Problemerne ved IB signalerer, at Danmark er et land, hvor der ikke er plads til, at unge kan begå fejl. Jeg har indset, at værdierne i vores land er overfladiske, materielle og administrative. Et land, der ikke hjælper sin ungdom, har ingen fremtid.

Med denne kronik taler jeg på vegne af de unge, som bliver afvist af systemet i år. Jeg taler for dem, som ikke fik det snit, som deres drømmeuddannelse forlanger, fordi de på gymnasiet havde travlt med at være det, de var: unge.

Jeg taler for dem, som bliver behandlet som et nummer i rækken af systemet og ikke som mennesker.

Jeg taler for dem, som mister motivationen af det kolde elitesystem, som vores offentlige uddannelsessystem er blevet til.

Og jeg taler til de voksne, der sidder bag systemets skærme – de voksne, der har glemt, hvordan det var at være ung.

Linnea Kristine Kansager er student

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Eva Schwanenflügel
  • Markus Lund
  • Ervin Lazar
Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Markus Lund og Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Jeg er rystet og forarget over, at hvad, der bliver reklameret med som en anset og international studentereksamen, døjer med manglende anerkendelse."

For du undersøgte selvfølgelig før du gik i gang med en uddannelse hvad den kunne bruges til.

Klavs Hansen, Kasper Kjær, Emil Sloth Pedersen, Morten Clausen, Hans Aagaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Sigrid, det gode er de surt optjente erfaringer du gør dig. Et godt skrevet og relevant indlæg og fint af Information gir pladsen.

Der kan siges og skrives meget mere om hvordan systemet vrider sig overfor IB dimittender der som dig er præsenteret for en rigtig god uddannelse - jeg vil dog bare nøjes med at bede alle studievejleder til ministre om at svare dig. Dit indlæg er relevant for alle der starter IB i denne måned.

Lars Brok, Ole Frank, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@ nils bøjden

Ingen uddannelse må stå over det danske, så at ens karakterer reduceres i en konvertering til bla det danske uddannelses system kan jeg love dig at ingen studievejledere eller tilsvarende rådgivere til 15 -16 årlige studerende fortæller noget som helst om i deres iver for at få få pladserne på de skoler de repræsenterer fyldt.

Som alle andre der ikke passer 1:1 i systemet bliver man kørt over .

Hun har min fulde opbakning til at føle som hun gør -@ Sigrid, keep,fighting !

Lars Brok, Carsten Nørgaard, Ole Frank, Eva Schwanenflügel, Markus Lund og Jørn Vilvig anbefalede denne kommentar

Nej, ingen politiker burde have ret til blande sig i folks fremtidsdrømme.
Politikerne burde kun tage sig for, det praktisk muligt, realisere de unges uddannelses-drømme.

Politiske ambitioner, så som, "vi skal være videnssamfund" er indblanding i en fremtid, politikerne selv, måske ikke engang bliver del af.
Og i så fald heller ikke demokratisk valgt til tage beslutningerne i den fremtid, da valgperioden kun er 4år. (måske et misforhold der skal større fokus på)

"Jeg taler for dem, som mister motivationen af det kolde elitesystem, som vores offentlige uddannelsessystem er blevet til."
Og som du gerne vil uddanne dig til at være en del af.

Alt i denne tid er bureaukratisk, men alle bestemmer selv om man vil underlægge sig det pres, som det angiveligt giver de unge. Høje ambitioner giver skuffelser, særlig for store egoer, som deltager i konkurrencen.

Mit gammelmandsråd - så slap dog a`. Ingen medlidenhed herfra.

Morten Clausen, jens christian jacobsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Øh den gav jo heller ikke pote i Argentina. Så DK er altså ikke det eneste land hvor IB ej kan bruges. Hvad og hvor kan den. Det må være det førstd spørgsmål man stiller sig. Eller hvad.

Mette Poulsen, Karin Hansen, Eva Schwanenflügel, Hans Aagaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Slår man op under IB bliver man straks slået af at man gør opmærksom på de mangler uddannelsen efterlader den studerende i. Alene det burde være nok til at blive mistænksom.

"Ingen uddannelse må stå over det danske, så at ens karakterer reduceres i en konvertering til bla det danske uddannelses system kan jeg love dig at ingen studievejledere eller tilsvarende rådgivere til 15 -16 årlige studerende fortæller noget som helst om i deres iver for at få få pladserne på de skoler de repræsenterer fyldt."

Ingen uddannelse? Du kan da tage masser af uddannelser i Danmark der ikke har nogen korrespondance til de ETCS point de danske uddannelser er baseret på. Og det må være den studerendes ansvar at sikre sig at den uddannelse man tager rent faktisk kan bruges til det den studerende forventer.

https://www.ibo.org/university-admission/recognition-of-the-ib-diploma-b...

--> Denmark

"Foreign and Danish applicants with/or expecting the IB Diploma must submit an application to each individual institution before 15 March."

Så man kan ikke anvende den koordinerede tilmelding men må satse på noget andet.

Det er altså ikke det danske studiesystems problem at IB ikke er anerkendt ind i de danske ETCS systemer og den koordierede tilmelding.

Julie Zerlang

Er hun sur fordi hun ikke havde læst retningslinjerne ordentligt, eller hvad?

Klavs Hansen, Morten Rasmussen, Jens Falkenberg, Morten Clausen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Drop det offentlige uddannelsessystem, og tag en virksomhedsuddannelse! Det kommer jeg til at gøre næste gang. Der er gode forhold,du bliver anerkendt som ressource, og du får en elevløn, du kan leve af. Virksomhederne gider alligevel ikke oprette praktikpladser pga. regelbureaukrati, så de foretrækker deres egen skoling. Og som nyslået akademiker uden erhvervserfaring bliver du udnyttet og underbudt af folk til 0 kr. i timen i uendelige stræk. Jeg har været 8 år på SU - 5 af dem til ingen verdens nytte. Det giver ca. 1,25 millioner i tabt arbejdsfortjeneste. De sidste to år har jeg tjent over 600.000 som ufaglært arbejder. Det er hårdt, men det giver langt mere frihed (og fritid) end uddannelsesstøtten. Jeg gider ikke danse efter politikernes pibe mere. Jeg går min egen vej. Dette bør du også gøre. Fuck sossefællesskabet. Find sammen med ligesindede og kræv din ret til at være et menneske.

Christian Nymark, Trond Meiring og nils valla anbefalede denne kommentar

Rettelse: 7,5 ud af mine 8 år har været spildt. Det giver en tabt arbejdsfortjeneste på 1,85 mio. Penge jeg kunne have tjent ved at gå direkte på arbejdsmarkedet som 18-årig efter gymnasiet.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Er det mig, der læser forkert - eller er indlægget en klage over, at Argentina ikke anerkender en IB - og at det danske undervisningssystem så anbefalede at supplere med et års HF, men i øvrigt jo da ikke kunne gøre ret meget ved det, da de ikke er herrer over Argentinas uddannelsespolitik?
Samt, at det ikke i medierne skrives lige så meget om ansøgningsfristerne for den relativt lille gruppe, der har valgt IB, som der gør om ansøgningsfristerne for den ganske enormt meget større gruppe, der har valgt standardvejen?
Jeg kan da godt forstå, at du prøver dig over at have misset en ansøgningsfrist - det ville jeg da også have gjort - men jeg håber, at dit valg af ungdomsuddannelse trods alt har bragt dig et eller andet godt, især da det åbenbart var så hårdt og stressende.
For ellers var det jo et dårligt valg, du der tog.

Jane Jensen, Michael Friis og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"Er hun sur fordi hun ikke havde læst retningslinjerne ordentligt, eller hvad?"

Jeps.

Torsten Jacobsen

Forhåbentlig ikke et generationsportræt...

Christian Nymark, Morten Rasmussen, Anders Jon Christensen og Peter Tagesen anbefalede denne kommentar
Nicklas Møller Jepsen

Tag lidt ansvar; sæt dig ind i reglerne og overhold frister. Det er vel også en kvalifikation i sig selv at kunne det..

Bjarne Bisgaard Jensen og Morten Rasmussen anbefalede denne kommentar
Søren Lystlund

Runa skriver.
Københavns Universitet står til rådighed for alle med vejledning om optag. Fejlen er desværre hendes egen. Alle udenlandske studerende og studerende med udenlandske uddannelser skal søge inden 15. marts, uanset om man søger på kvote 1 eller 2. Man skal ikke tro, man skal vide. Man tager simpelthen ind til Københavns Universitet tager et nummer og spørger hvordan man søger eller så ringer man og spørger om råd og vejledning.

Noget så vigtigt som at starte på en videregående uddannelse undersøger man grundigt.

Det lyder dog af artiklen, som denne Internationale uddannese burde kigges efter i sømmene.

Vedkommende må gå ind på universitetet og finde ud af hvilke muligheder hun har.

Søren Lystlund

Runa skriver.
Rettelse
Det lyder som denne internationale uddannelse IB, burde kigges efter i sømmene.
Hvad med at kontakte en politisk ordførerer eller flere? Det lyder som uddannelsen hverken er adgangsgivende til et universitet eller særlig rar.
Det er ikke meningen, at en underviser eller en undervisningsinstitution bryder de studerende ned. Meningen er, at en lærer eller en undervisningsinstitution underviser de studerende på en opbyggelig måde. De er ikke sat i verden for at gøre de studerende til nervevrag.

Steffen Gliese

Jamen, der er jo ikke tale om en 3-årig gymnasieuddannelse, men et eller andet privat to-årigt kursus, som det er svært at se relevansen af i forhold til videregående danske uddannelser.

Mette Poulsen

"Og hvad skal jeg gøre næste år, hvis snittet på min drømmeuddannelse ligger for højt til, at jeg kan komme ind?"
Som alle andre må du have 1., 2. og 3. prioritet. Og erkende, at det ikke er altid, at man får sin første prioritet. Og selv hvis man gør, kan det ske, man hellere ville noget andet.
Det er selvfølgeligt surt at have brugt to år på noget, som man kun tog for at komme videre. Man må håbe, at skribenten fik noget andet ud af det f.eks. sprogkunskaber, fordybelse, evnen til at planlægge sit eget arbejde, venskaber for livet eller andet i den dur.

Søren Lystlund

Runa skriver.
Statskundskab i København havde stadigvæk 11.2, som adgangsgivende karakter i 2018. Det havde de også sidste år. Så er der også Århus.

Mit barnebarn drømte også på et tidspunkt om en IB, men undersøgte heldigvis sagen grundigt, inden hun besluttede sig. Derfor endnu hun med at vælge en helt almindelig stx ;)

Hvor er mange af ovenstående kommentarer dog usympatisk bedrevidende og nedladende overfor et efter alt at dømme hårdtarbejdende, ungt menneske, som tydeligvis føler sig løbet over ende af et i eskalerende grad usammenhængende og ufornuftigt system, der forventer at borgerne, som det ellers er sat på jorden for at hjælpe, selv skal huske det på alt dét, som det selv glemmer, men uden at der udvises et tilsvarende storsind overfor at borgerne jo også kun er mennesker og ikke altid kan overskue alt.

Trond Meiring, Birgit Luxhøj og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Lars Brok, det er at vende tingene på hovedet. At tage hvad som helst andet end en studentereksamen, inkl. erhvervsuddannelser, kræver nærmest et aktivt fravalg efter grundskolen, som det er i dag.
Når vi ikke godkender en IB som adgangsgivende i Danmark - åbenbart ligesom et hav af andre lande, der ikke lige synes, at en selvbestaltet kommerciel ungdomsuddannelse kommer dem ved - er det selvfølgelig muligt at rette op på skaden ved rente faktisk at tage en dansk studentereksamen. Det kunne ligeledes være to-årigt, på https://www.ug.dk/uddannelser/gymnasialeuddannelser/almen-studentereksam... .
Det kunne også være et glimrende middel imod al den stress og pres, der lægges på unge i dag, simpelthen at tage den det mere med ro, man vil kunne, når man formodentlig på forhånd har kendskab til en del af det, der undervises i.

jens peter hansen

Lars Brok, man har stemmeret når man er 18 og er over den kriminelle lavalder når man er 15. At 15. marts er deadlinie er da for pokker én oplysning som man med to års IB,et par år i Argentina og et år på HF måske skulle kunne holde rede på. Det er naturligvis ærgerligt, men mest ærgerligt at IB tilsyneladende er en blindgyde. Det er vist læren man må drage.