Læserbrev

København svigter de udsatte

Hvis København skal være en by for alle, skal byen også måles på, hvordan vi tager os af de udsatte i samfundet, og ikke kun på de fede havnefronter, gode cykelstier og dyre nybyggerier.
20. august 2018

Sommeren har indtil videre været fantastisk, og København har vist sig fra sin bedste side. Byen tager sig så godt ud, at tidsskriftet The Economist netop har udnævnt København til den niende bedste by at leve i.

I hovedstaden vil vi gerne bryste os af at være en by for alle – en by med høj livabillity-faktor, som tidsskriftet kalder det. Det vil sige en by med god infrastruktur og gode muligheder for at finde boliger, trives og føle sig tryg.

Hvert år strømmer der da også 10.000 nye indbyggere til hovedstaden. Men ligesom alle andre storbyer tiltrækker København også mennesker, der har store udfordringer i livet.

En by, der er »livable«, handler ikke kun om at se lækker ud over for det internationale publikum. Det er i lige så høj grad et spørgsmål om at vise, at man også kan håndtere storbyens sociale udfordringer.

For sådan er det i en storby. Der er både forsider og bagsider. Og når vi nu bryster os af, at København skal være en by for alle, skal vi også måles på, hvordan vi tager os af de udsatte i samfundet, og ikke kun på de fede havnefronter, gode cykelstier og dyre nybyggerier.

For at sige det lige ud: Det sociale område i København mangler penge, både inden for socialpsykiatrien, handicapområdet og i forhold til de hjemløse.

Siden 2007 er der blevet opført over 10.000 nye boliger i København. Målet var, at hver femte bolig skulle være en almen bolig. Problemet er bare, at vores socialt udsatte ikke har råd til de »billige« almene boliger.

Lige før sommerferien vedtog et samlet socialudvalg en hjemløseplan. Punkt nummer et er at finde flere boliger, som en hjemløs kan betale, eksempelvis containerboliger.

Men billige boliger løser langt fra alle udfordringer. Hvis København vil bryste sig af sit ry som en af de bedste storbyer i verden, må vi også blive en af de bedste byer i verden til at tage os af vores udsatte borgere. Med »livabillity« følger også »responsibillity«.

En by med overskud tager hånd om sine svageste.

Mia Nyegaard er socialborgmester i Københavns Kommune

Cykelslangen, der forbinder Dybbølsbro ved Fisketorvet med Havneholmen lige ved Bryggebroen i København
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Sterling

Danmarks's skjulte fattigdomsproblem

For at sige det lige ud: Det sociale område i Danmark mangler penge fordi politikerne de sidste 20 år har fjernet milliarder, og givet dem til middelklassen, erhvervslivet og overklassen. Hvis vi skal løse problemerne med ulighed og fattigdom i København, er vi nødt til at rulle en hel del love tilbage, love som skaber fattigdom, og love som skaber ulighed.
https://www.avisen.dk/blogs/lisbethriisagerhenriksen/de-vigtigste-politi...

Vi ved at de fattige er nødt til at flygte fra de dyre huslejer i storbyer, hvor de ikke har råd til at bo. De socialt udsattes indkomst reguleres ned hvert år ved lov, det er en af grundene til at fattigdommen stiger.

Mange kommuner, især i nordsjælland, bekæmper fattigdom ved at bekæmpe de fattige, de rigeste kommuner betaler for, at de socialt udsatte flytter til fattige kommuner, hvor huslejerne er væsentligt lavere. I stedet for at bruge pengene på de fattige, pumpes milliarder ud i store kulturprojekter, der skal tiltrække resourcerige familier.

Den omvendte situation har vi i Nord-Djurs, hvor man har gjort en ekstraordinær indsats for at at hjælpe de socialt udsatte. Og netop der kan vi se at politiskernes fattigdomsskabende love forhindrer at kommunerne fjerner fattigdommen. Det er bl.a. refusionsloven som gør, at kommunerne straffes økonomisk hvis de bekæmper fattigdommen.

Intet sted er det mere tydeligt hvad der foregår i dansk politik, og hvordan de liberale gennemtvinger fattigdom, end i Nord-Djurs kommune. Vi skal ikke vente på at politikerne får dårlig samvittighed, vi skal selv bekæmpe den neoliberale fattigdomsskabelse. Derfor støt op tirsdag den 21. september 2018
https://arbejderen.dk/indland/sociale-bev%C3%A6gelser-p%C3%A5-gaden-n%C3...

Danmarks største forlegenhed er den alarmerende procentdel af børn, der lever i fattigdom. Der skal ske drastiske ændringer i sammensætningen i Folketinget, hvis vi skal nå mål om væsentligt at reducere børnefattigdom. Det er Folketinget som skaber fattigdom, derfor må borgerne gøre oprør.

En stor del af dem som lever i fattigdom er børn. Accepterer vi højere niveauer af børnefattigdom og lavere social mobilitet? Vi vil afsløre den skjulte vækst i fattigdom i Danmark. De sociale modstandsbevægelser's krig mod fattigdommen sætter fokus på Danmarks's skjulte fattigdomsproblem.

Politikere foretrækker stilhed om forholdet mellem Danmarks reformer og fattigdom, og det er nemt at se hvorfor. Betydelige dele af det sociale sikkerhedsnet er fjernet. Købekraften hos en familie med 2 børn er ikke overraskende anderledes i København, end den samme familie, der bor i Nord-Djurs. Fattiglovene tager ikke hensyn til geografisk variation.

København for Velfærd, indkalder til protest og opbakning til en demonstration for velfærd den 6. september.

"På onsdag den 22. august mødes københavnske tillidsfolk til stormøde. Her skal de diskutere konsekvenserne af budget 2018 i København, og hvordan der sikres den størst mulige opbakning til en demonstration for velfærd den 6. september. Alle københavnere opfordres til at møde op og vise deres opbakning til en bedre velfærd."

"De københavnske fagforeninger efterlyser et kommunalt oprør mod de stadigt snævrere økonomiske rammer og den reelle afskaffelse af det kommunale selvstyre."
Link: https://arbejderen.dk/fagligt/fagforeninger-opfordrer-til-kamp-velf%C3%A...