Kronik

Døden er det mindste onde, når samfundet svigter produktionsdyrene

I praksis er det umuligt at være kritisk forbruger af kød, ost og mælk, hvis man vil undgå at påføre dyrene unødig lidelse. Staten må stramme lovgivningen i stedet for at overlade dyrene til markedskræfterne
Den konventionelle gris skal have bedre leveforhold, så afstanden til den økologiske gris bliver mindre. Både for forbrugeren, hvor kiloprisen gør en forskel, og for producenten, der overvejer at omlægge til økologi. Det er baggrunden for vores borgerforslag ’Bedre forhold for slagtegrise’, skriver Maja Baungaard Jensen, miljøkonsulent og hovedstiller af borgerforslaget ’Bedre forhold for slagtegrise’.

Den konventionelle gris skal have bedre leveforhold, så afstanden til den økologiske gris bliver mindre. Både for forbrugeren, hvor kiloprisen gør en forskel, og for producenten, der overvejer at omlægge til økologi. Det er baggrunden for vores borgerforslag ’Bedre forhold for slagtegrise’, skriver Maja Baungaard Jensen, miljøkonsulent og hovedstiller af borgerforslaget ’Bedre forhold for slagtegrise’.

Sille Veilmark

3. september 2018

I Informations serie om at spise dyr har blandt andet bioetikeren Peter Sandøe og ZOO's direktør, Bengt Holst, ytret sig. Den røde tråd fra Sandøes egne får i Store Heddinge til Holsts giraf Marius i ZOO er et forsvar for retten til at spise kød.

Holst opfordrer til, at vi parkerer følelserne og sætter os ind i fakta. Ellers går der religion i debatten. Men fanatismen tilhører hos Holst dem, der fravælger kødet. Ikke dem, der fortsætter et forbrug, der ikke er bæredygtigt.

De videnskabelige fakta Holst efterlyser, findes allerede. Og de peger på, at konventionel kødproduktion og -forbrug er belastende for dyr, sundhed og miljø. Som en ven sagde til mig for nylig:

»Det giver ikke mening at diskutere med vegetarer. Jeg har som kødspiser tabt på forhånd. Den eneste logiske grund til at spise kød er, at det smager godt.«

Stiller vi skarpt, handler debatten om nydelse af kød sat over for dyreetik, miljø, klima og den globale fordeling af ressourcer. Ikke om hyggefår i Store Heddinge eller giraffer i ZOO.

Det gode dyreliv er undtagelsen

Sandøe argumenterer for, at vi kan give slagtedyrene et bedre liv, end deres vilde artsfæller har i naturen – ligesom han gør med sine får. Men hvor mange danskere har en flok får i baghaven? Hvor mange spiser primært kød fanget ved jagt?

Lad os se på, hvordan flertallet af danske produktionsdyr lever. Her handler det om grisene, som er vores største eksportvare fra landbruget.

Danske søer er avlet til en tvivlsom verdensrekord. De får i gennemsnit 14 grise per kuld. Nogle får helt op til 33, selv om søerne kun har 14-16 patter. Dagligt dør 24.000 pattegrise i Danmark, fordi de ifølge SEGES er underudviklede ved fødslen eller bliver klemt, tørster eller fryser ihjel. Smågrisene bliver i højere grad klemt og tørster, når de er underudviklede, eller soen er stresset. De store kuld er ifølge Aarhus Universitet en veldokumenteret årsag til de mange døde smågrise.

Danske grise har et højt forbrug af antibiotika og zink, som gives til hele besætninger primært for at undgå diarré. Det har skabt gunstige betingelser for en resistent bakterie, MRSA, som truer folkesundheden. Ifølge Fødevarestyrelsen får konventionelle smågrise mere end 20 gange så meget antibiotika som økologiske smågrise. Den højere dosis skyldes primært, at de konventionelle smågrise bliver taget fra soen, inden deres immunforsvar er modent til det.

Danske orner kastreres uden bedøvelse, og næsten alle grise halekuperes rutinemæssigt, selv om det har været forbudt siden 1994. Halekupering sker for at modvirke halebid, men det er ikke en optimal løsning. Haleskader i form af både bid og kupering har langvarige negative konsekvenser for grisene ifølge EU-projektet FareWellDock.

Halebid er et symptom på stressede og understimulerede dyr, men da halekupering er langt billigere end at forbedre grisenes leveforhold, fortsætter praksissen. I dag har 100 kg gris krav på 0,65 kvadratmeter. For at holde prisen nede sendes stadig flere levende smågrise til udlandet for at blive fedet op. På ti år er transport af over otte timers varighed eksploderet fra 1,9 mio. grise i 2007 til 9,4 mio. i 2017 ifølge Fødevarestyrelsen.

Døden er det mindste onde i grisenes korte liv.

At stille sig uforstående over for protesten mod kødproduktion med udgangspunkt i en flok hyggefår svarer til at afvise nødvendigheden af økologi, fordi æblerne i ens egen baghave ikke er sprøjtet.

Det gode valg mangler

Sandøe indrømmer, at der er en reel »fare« for, at kødspisere kommer til at understøtte en intensiv produktion, som er moralsk uforsvarlig.

Det er der desværre mere end en reel fare for. I praksis er det umuligt at være kritisk forbruger af animalske produkter, hvis man vil undgå at påføre dyrene lidelse – udover den åbenlyse lidelse forbundet med deres død.

Tag almindelige varer som mælk, ost og smør. Det er i dag umuligt at købe mejeriprodukter, som ikke indebærer, at kalven bliver fjernet fra koen kort tid efter kælvningen. Det gælder både konventionel og økologisk produktion, selv om forsøg viser gode resultater med mere kontakt mellem ko og kalv ifølge Økologisk Landsforening.

Sandøe mener, at man ved at fravælge kød indtager en »livsfornægtende holdning, hvor man af skræk for at skabe lidelse ender med at synes, at det er bedre, at dyrene slet ikke lever«.

Der er ingen udsigt til, at veganere fratager produktionsdyrene deres ’ret til et liv’ lige foreløbig. Tværtimod øger vores nuværende regering kødproduktionen.

Betyder det så, at det er op til den enkelte forbruger at vælge dyrevelfærd til efter samvittighed og budget? I så fald er den globale forbruger, der skal stemme med indkøbskurven, da 90 procent af danske grise eksporteres ifølge Landbrug & Fødevarer.

Har vi som verdens mest intensivt griseproducerende land ikke et ansvar for at skabe bedre forhold for produktionsdyrene? Det mener jeg i høj grad, at vi har.

Langt igen

Måske er fremtiden kødfri. Men globalt stiger kødforbruget, og Danmark indtager stadig en høj placering, når det kommer til kødforbrug og -produktion ifølge Landbrug & Fødevarer. Kød vil være en del af kosten mange år endnu.

Noget er imidlertid ved at ændre sig. Hver fjerde voksne dansker har skåret ned på kødet de seneste år, og hver anden dansker ønsker i fremtiden at spise mindre kød end i dag ifølge COOP.

Men samvittigheden rækker længst, når det kommer til æg, og knap så langt, når det kommer til kød. Så selv om salget af økologisk svinekød steg med 54 procent på hjemmemarkedet i 2014-16, udgør det kun 3,5 procent af det samlede marked for grisekød i Danmark. Det viser tal fra Dansk Statistik og GFK ConsumerScan.

Ifølge COOP har grisenes leveforhold betydning for over halvdelen af danskerne ved indkøb, men den lave markedsandel for økologi fortæller en anden historie.

Også flertallet af de konventionelle griseproducenter vælger at se udviklingen an, selv om høje afsætningspriser og den hastigt voksende globale efterspørgsel efter økologi har fået flere til at sadle om.

Ændringerne i forbrugernes adfærd går dog ikke ubemærket hen. Det blev blandt andet tydeligt, da Landbrug & Fødevarer gik viralt med sit mislykkede forsøg på at iscenesætte grisen som »smagen af hygge« over for en modstræbende ungdomsgeneration.

Så længe lovgivningen for konventionel griseproduktion ikke er strammere, og åbenlys rutinemæssig halekupering tolereres, vil flertallet af griseproducenter fortsætte som hidtil mange år endnu. De producerer til et internationalt marked, hvor konkurrencen er hård.

Grib ind for grisene

Det er en tabt kamp at fortsætte ræset om billigt kød. Vi sender arbejdspladser ud af landet med de lange transporter af levende smågrise.

Imens konkurrerer dele af branchen intenst om at avle søer, der føder flere grise, end de kan brødføde. Supersoen fra Frederikshavn blev i år overgået af supersoen fra Mors med 33 levendefødte grise.

Økologisk griseproduktion er ikke ideel. Der er også halebid, og smågrise dør. Men for grisene betyder økologien markant mere plads og halm, adgang til udearealer, ingen halekupering og længere dietid. Livet for en produktionsgris er så langt fra Disney, at jeg tillader mig at bringe empatien i spil.

Den konventionelle gris skal have bedre leveforhold, så afstanden til den økologiske gris bliver mindre. Både for forbrugeren, hvor kiloprisen gør en forskel, og for producenten, der overvejer at omlægge til økologi. Det er baggrunden for vores borgerforslag ’Bedre forhold for slagtegrise’.

Forslaget forudsætter, at detailhandlen tager et ansvar, som de har gjort for buræg, så det danske marked ikke bliver oversvømmet af billigt udenlandsk kød.

Maja Baungaard Jensen er cand.techn.soc. og hovedstiller af borgerforslaget ’Bedre forhold for slagtegrise’

Serie

Om at spise dyr

Stadig flere lever helt eller delvist vegetarisk. Men hvorfor? Er det et identitetsprojekt eller løsningen på klimakrisen? Har den politiske forbruger overhovedet magt? Og hvad med kødspørgsmålets sociale slagside? Det undersøger Information gennem en serie af kronikker og dagbogsnotater fra en måned på vegetarisk diæt.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Pedersen
  • Katrine Damm
  • Roselille Pedersen
  • Ole Frank
  • Thomas Olsen
  • Flemming Berger
  • Jørn Andersen
  • Jens Falkenberg
  • Jørn Vilvig
  • Anne Eriksen
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Britta Hansen
  • Dina Hald
  • Kurt Svennevig Christensen
  • Trond Meiring
  • Eva Schwanenflügel
  • Hanne Pedersen
  • Frede Jørgensen
  • Lise Lotte Rahbek
Jan Pedersen, Katrine Damm, Roselille Pedersen, Ole Frank, Thomas Olsen, Flemming Berger, Jørn Andersen, Jens Falkenberg, Jørn Vilvig, Anne Eriksen, Robert Ørsted-Jensen, Britta Hansen, Dina Hald, Kurt Svennevig Christensen, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Hanne Pedersen, Frede Jørgensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Børge Neiiendam

Maja B. Jensen, jeg synes nu at du fremlægger din sag meget godt med denne kronik her i Information. Formentlig forstår de fleste af os dit budskab. Jeg gør. Presse- og ytringsfrihed er et fleksibelt begreb, styret af det enkelte Mediehus og altid underlagt Redaktørens holdninger (og måske lune). Jeg kender ikke tallet for hvor mange læserbreve, kronikker og andet, der afvises på mediernes dørtrin, men jeg har hørt at tallet er skræmmende højt og ikke alle afslag kan seriøst afvises som nonsensindlæg.

Jeg går 100% ind for økologi ! Men jeg erkender at begrebet hos nogle øko-bønder er lidt udvandet. Og nogle øko-dyrs opvækstvilkår, samt livsbetingelser, for dem der ikke udelukkende er slagtepotentiale, kan sagtens blive mere værdige.

Hvis nogen forlanger at vore slagtedyr skal tilbage til 'savannen', hvor de går frit rundt, så mener jeg de helt mangler realitetssans, for livet på en naturlig savanne er grusom - især for byttedyr.

At spise kød er ikke for alle et spørgsmål om en sublim smagsoplevelse. Det er også mange steder på Kloden, et helt banalt spørgsmål om hvad man kan få af mad med indhold af de rette næringsstoffer. I vor del af verden, er dét umiddelbart ikke et problem og mange af dem der har valgt kødprodukter fra, syntes at trives udemærket. Min personlige oplevelse er at mange - ikke alle - vegetarianere/veganere er en smule skrøbelige.

* Jeg afskyr den intensive konventionelle produktionsmetode, der bl.a. har medført at en fikseret so kan føde 33 smågrise !

* Jeg afskyr konventionel fjerkræproduktion for køddyr i lukkede stalde, samt deres måde at producere æg på !

* Jeg udholder ikke tanken om fisk og skaldyr i lukkede systemer og bure.

* Vice-versa. For alles vedkommende er fællesnævneren: GRÅDIGHED, eller ihvertfald unaturlig opnået økonomisk gevinst på andre skabningers bekostning.

Roselille Pedersen, Niklas Lund, Karsten Lundsby, Jens Jensen, Robert Mortensen, Eva Schwanenflügel, Dina Hald, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Den lille fyr i midten er lige så intelligent som en hund!
Når branchen avler sig frem til større grise, større kuld, hvoraf rigtig mange dør, fordi moren ikke har mælk til alle (og heller ikke lejlighed til at afgive det, gr. fratagningen) så er det jo en bevidst handling - ganske som foder med kobber osv/ penicillin med de negative konsekvenser det giver i fødevarerne, er helt bevidst.
24.000 pattegrise dør hver dag - kulde, tørst eller klemt ihjel.

De meget store tilskud, som gør det muligt at producere på denne måde, 30 millioner om året, regeringens krumspring for at fortsætte med pesticider og snyd og manglende kontrol med f. eks. havbrug er almindelig kutyme.
https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/danmark-har-verdensrekord-i-g...

Nu ønsker man at lave reglerne om på plejehjem, samme fremgangsmåde? - Vi lemper og personalet får mere tid sammen med beboerne. - Kunne alle disse kneb ikke bruges på at give en bedre tilværelse for dyr og mennesker.

Børge Neiiendam, Karsten Lundsby, Robert Mortensen, Frede Jørgensen, Hans Houmøller, Eva Schwanenflügel, Verner Nielsen og Dina Hald anbefalede denne kommentar

@Børge Neiiendam
Kan slet ikke genkende din karakteristik af nogle vegetarer/veganere som værende en smule skrøbelige, men måske kommer man let til - i en "voldskultur" - at fremstå som skrøbelig, når man viser følsomhed og empati med andre af koldens levende skabninger.
Skulle du have lyst, kan du her se et par vegetarer med ret store bøffer:
https://anima.dk/landbrugsdyr/m%C3%B8d-tre-voldst%C3%A6rke-vegetarer#.W4...

Roselille Pedersen, Robert Mortensen og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar

"Produktionsdyr" - husdyr holdt i fangenskab - for siden at blive ædt af os mennesker adskiller sig vel ikke så meget fra, hvordan andre rovdyr end os mennesker lever.
Men det mindste, vi kan gøre for vore indfangne "byttedyr" er da at give dem et rimeligt liv, indtil vi slår dem ihjel og æder dem.
Her kunne økologisk dyrehold være et minimumskrav.
At have for mange "byttedyr" til os mennesker skader klodens klima , hvorfor vi bør holde igen på antallet og det store kødæderi.
En anden mulighed er jo tillige at skære ned på vores eget antal.
Dette kan de fleste af os vel enes om, men ligesom med kimaet er der en masse snak - og kun lidt handling.
Hvordan kommer vi i gang?
1. Start med at reducere kødforbruget: En lille bøf smager lige så godt som en stor - og er formentlig også sundere.
2. Et mindre kødforbrug giver os råd til økologisk kød.
Kunne vi få dét i gang, mon så ikke det brede flertal begynder at følge med? ; - )

Børge Neiiendam, Roselille Pedersen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Karsten Lundsby og Robert Mortensen anbefalede denne kommentar

Arne Thomsen, desværre - tror jeg ikke. Vi fanger jo rent faktisk ikke "byttedyrene" - vi mishandler dem via de metoder, der bruges. Vilde dyr slår ikke ihjel på den måde.
Danmark er det land, som har flest svin pr. indbygger - i det hele taget - nu eksporterer vi så levende til slagtning og opvækst, også.
Man ønsker flere børn, import af arbejdskraft.
Det er nok ligeså svært at få folk til at købe mindre (meget billigt kød) som det at tænke på den - globale opvarmning :)

Anne Eriksen - hvis alle tænker som du, så er det jo på forhånd helt sikkert, at "slaget er tabt".
Hvis det er sundere for os selv at spise mindre kød - og måske endnu sundere, hvis det, vi spiser, er økologisk, så har vi jo en egoistisk motivation - som end ikke belaster privat-budgettet ; - )

Etik og moral er manglende egenskaber hos en større del af den danske befolkning.
En radikal forbedring af vores behandling af dyr er derfor ikke gennemførlig.
De, der stadig kan skrive et dansk, kommer med lange velmenende indlæg som glæder dem selv, men ikke påvirker nogen.
Der er ingen vej tilbage til gadekæret og landbruget som i gamle dage.
Hvordan nutidens landmænd kan leve med den mishandling af dyrene, der er en forudsætning for deres virksomhed er uforståelig. Helt i bund: hvordan viser en landmand sine børn livet i staldene?
.
Der er kun et at gøre fej for egen stalddør i den grad og lad de andre æde videre af udpinte dyr.

Helene Kristensen

Anne Eriksen, skatteydernes tilskud til landbruget er ikke 30 millioner men 10 milliarder om året. Der produceres 30 mio. svin om året i Danmark, 90% af disse eksporteres. Landbrugets overskud er = med kontanthjælpen - altså ville dansk industrilandbrug ikke kunne fungere som i dag, uden kontanthjælpen fra skatteyderne.

For disse 10 mia. skatteyderne betaler til fallitboet dansk landbrug, skal de der betaler acceptere gift i drikkevandet, gift i maden, forurenet miljø og resistente bakterier og svampe.

Sådan ligger landet, og det ændrer sig ikke, fordi danskerne får nok og undlader at spise kød - for du slipper ikke for at betale tvangsskatten til landbruget, så længe de holder politikere kørende for dine skattekroner. Der er kun en løsning - tving politikerne til at drive politik og valgkamp uden ekstra sponsorater fra interesseorganisationer. Vælg politikere der vil andet end gift og sygdom, og kræv at dine skattekroner bliver brugt til det de oprindelig var tænkt til, nemlig drift af samfundet - ikke drift af et erhverv, der oven i købet bryster sig af at være selvstændige og liberale.

Børge Neiiendam, Britta Hansen, Anne Eriksen, Tor Brandt, Roselille Pedersen, Gaderummet Regnbuen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Arne Thomsen, - Jeg har ikke løsningen, har du?
Det skal være et stop for den skæve groteske politik og forurening af naturen. Det kan ikke gøres via vort køb, som kun kan blive en protest - hvordan skal vi protestere - finde nogle politikere med en realistisk holdning til fremtiden, så der er en chance for at gøre skaden mindre.

Der kan da ikke være et flertal af befolkningen, der ønsker disse reformer, sparekrav og asociale love. Det kommer oppefra.

Arne Thomsen:

""Produktionsdyr" - husdyr holdt i fangenskab - for siden at blive ædt af os mennesker adskiller sig vel ikke så meget fra, hvordan andre rovdyr end os mennesker lever.
Men det mindste, vi kan gøre for vore indfangne "byttedyr" er da at give dem et rimeligt liv, indtil vi slår dem ihjel og æder dem."

Det er ikke "byttedyr", men "produktionsdyr". De er på ingen måde ’indfanget’, men fængslet.

Jeg vil meget gerne høre fra dig, hvordan du kan få analogien mellem den systematiske udnyttelse med fængslede dyr til at passe sammen med, hvordan andre rovdyr end os mennesker lever.

I øvrigt er mennesket på ingen måde et rovdyr = carnivor! Mennesket er omnivor og også kun i begrænset omfang (det kan fx ikke æde (og jeg skriver bevidst: æde) råt kød).

"Rovdyrets gevinst er, at de udnytter en niche, der består af næringsrige byttedyr. Dets ulempe er, at dyrene først skal findes og derefter fanges og dræbes, noget der alt sammen kræver et stort energiforbrug. Rovdyrene ligger altså under for en ubønhørlig kalkyle: giver det energimæssigt overskud at jage byttet, eller er det mest fordelagtigt at lade det løbe? "

https://da.wikipedia.org/wiki/Rovdyr

Gad vide, hvornår nogen her blandt læserne har haft disse overvejelser, men de passerede kødmontrene i supermarkedet ... At finde, fange, dræbe ... Godt nok ikke den gængse procedure nede hos Super Brugsen!