Kronik

Kristendommen har et stort ansvar for, at vi driver rovdrift på naturen

Ifølge kristendommen skal mennesket herske over naturen, og næstekærligheden gælder ikke for dyr og planter. Det er en medvirkende årsag til, at Danmark har så lidt vild natur i dag
Kristendom er meget mere end troen på Gud. Den rummer traditionelt også et særligt natursyn, og her er det for en religionshistoriker vanskeligt at overse nogle spektakulære lighedstræk mellem vores behandling af naturen i dag og kristendommen, skriver Jens-André P. Herbener, cand.mag. i religionshistorie.

Kristendom er meget mere end troen på Gud. Den rummer traditionelt også et særligt natursyn, og her er det for en religionshistoriker vanskeligt at overse nogle spektakulære lighedstræk mellem vores behandling af naturen i dag og kristendommen, skriver Jens-André P. Herbener, cand.mag. i religionshistorie.

Jakob Dall

25. august 2018

Danmark er et kristent land. Det mener dronningen, det mener regeringen, og det mener mange andre. Tænk blot på vores historie, grundlov, værdier og folkekirke, siger de. Andre er rygende uenige. Eller delvist i det mindste.

Ifølge Rune Lykkeberg er nutidens Danmark »ikke et kristent samfund«, men bygger tværtimod på »et opgør med kristendommen«.

Jeg er enig i det sidste.

For det første står nogle af vores mest centrale værdier som folkestyre, religionsfrihed, ligestilling og ytringsfrihed i modsætning til størstedelen af Bibelen og kristendommens historie. For det andet udgør andelen af erklærede ikke-troende i dag knap 50 procent af befolkningen. Endelig har vi nu en hel regnskov af ikkekristne religioner.

Men måske har de nationale kristendomsfetichister alligevel en pointe. Måske er Danmark et kristent land – i bogstavelig forstand. Måske er Danmarks landskab i dag et resultat af ikke mindst kristen indflydelse?

Landbrugsland

Én art ud af omkring 50.000 forskellige arter herhjemme har gjort sig til suveræn hersker over alle andre: mennesket. Danmark er det land i Europa, der har mest landbrugsland. Det øvrige landskab har i moderne tid været genstand for en steppebrandshurtig ekspansion af byer, bebyggelse, industri, vejnet, skovdrift og så videre. Oven i det hele kommer, at den tilbageværende natur er blevet stadig mere artsfattig. Alt dette gør, at Danmark også er det land i Europa, der har mindst vild natur.

Men er der ikke kommet flere skove i nyere tid, efter deres omfang nåede et historisk lavpunkt omkring 1800? Jo, men det er oftest produktionsskove. Drænede og monotone træplantager.

Men er der ikke også forsvundne arter, der er vendt tilbage eller genudsat, for eksempel havørne, ulve og bævere? Jo, men det er undtagelserne, der bekræfter reglen – nemlig at dansk biodiversitet længe har været i tilbagegang og generelt befinder sig i en miserabel tilstand, som forskere også har påpeget.

Men hvad med Naturbeskyttelsesloven, Natura 2000-områderne og Danmarks nationalparker? De gør desværre en alt for lille forskel, for ofte udelukker de på ingen måde landbrug, intensiv skovdrift og byer. For eksempel omfatter Nationalpark Skjoldungernes Land Roskilde bycentrum. Tre forskere fra Bioscience på Aarhus Universitet har kaldt vores nationalparker for en »dårlig vittighed«.

Hersker over dyr

Hvad har alt dette så med Gud at gøre? Kristendom er meget mere end troen på Gud. Den rummer traditionelt også et særligt natursyn, og her er det for en religionshistoriker vanskeligt at overse nogle spektakulære lighedstræk mellem vores behandling af naturen i dag og kristendommen.

Ifølge 1. Mosebog kap. 3 bestemmer Jahve, at menneskene skal leve som agerbrugere. Agerbruget er altså guddommeligt dikteret. Ifølge 1. Mosebog kap. 1 indtager mennesket en ophøjet særstatus: Som det eneste væsen er det skabt i »Guds billede«. Resten af naturen er det ikke.

Særstillingen har den konsekvens, at menneskene skal »herske« over alle dyr og »underlægge« sig jorden. Dyrenes underlegne stilling uddybes i 1. Mosebog kap. 9, ifølge hvilket dyr og planter ikke blot er givet til menneskene. Dyrene skal decideret nære »frygt og rædsel« for os.

Med 1. Mosebog fastlægges med andre ord en antropocentrisme, hvor menneskene installeres som Jordens herrer. I størstedelen af Det Nye Testamente udbygges denne antropocentrisme: Frelse og næstekærlighed er forbeholdt menneskene.

Farvel til Moder Jord

Dertil kommer i kristendommen en afsakralisering af verden. Hos mange førkristne folk var verden Moder Jord, og dyr, floder, jord og skove blev dyrket som guder. Men i de dominerende former for kristendom er verden ikke guddommelig. Gud Fader er i himlene, som det hedder i Fadervor. Og gudsriget er ikke af denne verden, som Jesus understreger.

Forener man kristendommens antropocentriske landbrugsideal med dens afhelligelse af verden, får vi en livsfarlig cocktail. Især når den kombineres med de industrielle, kapitalistiske, konsumeristiske og befolkningsmæssige revolutioner i moderne tid.

Dermed ikke sagt, at al økologisk nedgang i Danmark har sine historiske rødder i kristendommens indførelse i landet. Langtfra.

For allerede 50.000 til 10.000 år siden bidrog nomadiske jæger-samlere til megafaunas masseuddøen. Og det første økologiske syndefald indledtes allerede med agerbrugsrevolutionen for 11.000 år siden. Ved at rydde vild natur i stor stil og gøre visse dyrearter til slaver indtog mennesket efterhånden en særstilling. Fra at have været et dyr blandt andre dyr blev det efterhånden ophøjet til naturens ejer og hersker.

Død natur

Men med kristendommen kom alligevel noget væsentligt til. Med den fik agerbruget en religiøs legitimering og skærpelse. Nu blev det en guddommelig pligt at herske over dyrene og opdyrke jorden.

Samtidig var naturen – eller dele af den – ikke længere hellig. Guder, ånder og sjæle blev efterhånden fjernet fra skove, floder og dyr. Resultatet var, at naturen blev forvandlet til et dødt objekt, som menneskene med guddommeligt god samvittighed kunne og skulle udnytte uden restriktioner.

At kristendommens indtog kan gøre en manifest forskel økologisk set, kommer i dag blandt andet til udtryk på Borneo, verdens tredjestørste ø. I bogen Regnskovens religion fra 2016 demonstrerer religionshistoriker Mikael Rothstein, hvordan de sidste nomadiske jæger-samleres kultur snart er blevet smadret. Årsagen er blandt andet kristne missionærer, der dæmoniserer regnskoven som Satans domæne. Resultatet er, at kristnede indfødte nu – midt ude i regnskoven – bor i parcelhuse med sirligt klippede græsplæner. Den kristne Guds og det kristne menneskes dominans over naturen er dermed etableret.

Men hvordan hænger alt dette sammen med, at det snarere er sekularisering end kristendom, der har sat dagsordenen i Danmark i moderne tid? Ejere af landbrugsfabrikker, driftige forretningsfolk og storbyens hyperkonsumerister er vel ikke synderligt kristne?

Nej, ikke majoriteten.

Men som en del har påpeget, er sekulariseringen måske et idéhistorisk barn af kristendom. For eksempel finder man allerede spirerne til den afsakralisering af naturen, som sekulariseringen indebærer, i det kristne natursyn.

Naturens ret

Hvad så med Danmark i fremtiden? Hvordan får vi vildere natur? En mulighed er at give naturen juridiske rettigheder. De eksisterende love har jo vist sig at være utilstrækkelige. Problemet er, at der indtil videre kun er ét politisk parti, Alternativet, der støtter det.

Desuden har vi ikke indfødte folk, og de har indtil nu været væsentlige forudsætninger for, at naturrettigheder er blevet indført i større stil. Navnlig i Ecuador, Bolivia og New Zealand.

En anden og p.t. mere realistisk vej er blevet foreslået af idéhistoriker Rune Engelbreth Larsen. I bogen »Vildere vidder i dansk natur« fra 2017 kommer han med et grundigt forslag til oprettelsen af 35 naturnationalparker. Anlagt på statens jorde, så man styrer uden om de fleste af de hidtidige konflikter mellem landbrugets og naturens interesser.

Faktisk ligger forslaget lige til både det realpolitiske og biodiversitære højreben, og naturnationalparkerne kunne være en historisk begyndelse til at få vendt afviklingen af vild dansk natur.

Hvordan vil kristne organisationer mon betragte en større tilbagekomst af vild natur hinsides menneskelig herskeglæde og produktion?

Mange rettroende vil nok forkaste det som hedenskab og afgudsdyrkelse. Men som blandt andet førerhunden for den katolske verdenskirke, Pave Frans, og den økumeniske gruppe Grøn Kirke herhjemme allerede har vist, kan kristendom i dag sagtens være så grøn som græsset om foråret.

Det er ikke blot naturen, der er under kontinuerlig forandring. Det er religionen også.

Jens-André P. Herbener er cand.mag., mag.art. i religionshistorie og forfatter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • Alvin Jensen
  • johnny lang
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Viggo Okholm
  • Jens Wolff
  • Roselille Pedersen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Brian Jensen
  • Britta Hansen
  • Katrine Damm
  • Torben K L Jensen
  • Hans Larsen
  • Hanne Pedersen
  • Ervin Lazar
  • Dina Hald
  • Trond Meiring
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
Kim Folke Knudsen, Alvin Jensen, johnny lang, Bjarne Bisgaard Jensen, Viggo Okholm, Jens Wolff, Roselille Pedersen, Palle Yndal-Olsen, Brian Jensen, Britta Hansen, Katrine Damm, Torben K L Jensen, Hans Larsen, Hanne Pedersen, Ervin Lazar, Dina Hald, Trond Meiring, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er ganske rigtigt som udgangspunkt, at kristendommen ikke har udviklet nogen officiel 'politisk' gren, ingen shariah og den slags, men derimod en 'videnskabelig' gren kaldet 'humanisme', som tager udgangspunkt i menneskets efterhånden uimodsigelige dominans blandt arter, og den 'guddommelige pligt' kaldes det i artiklen, - ansvar, 'kors' , byrde, whatever - til at foretage en administration af det liv det således dominerer, med målsætningen at fastholde denne dominans i.e. artens overlevelse og i denne rolle.
Resten .... ja, det er så præsten.
Hvad angår Borneo-anekdoten, så må jeg sige at jeg alt andet lige hellere vil være fastboende i et parcelhus end en palmebladshytte. Og jeg er overbevist om, at ved dommedagens ende, så er det det også hvad det massive flertal af 'human'er' også ville vælge. Derfor er humanistisk tilgang nødt til at konvergere til det.
Så er der den der sirlige græsplæne ..? Ja ok, jeg ville nok lave et skramlet stenhøjslandskab eller lignende i stedet for den. Natur er godt. Naturparksplanerne synes desværre her til lands i øjeblikket et misk-mask af jægerromantik, våbenlobbyisme, kriminel udsætning af ulve (senest på Norddjurs) og vildsvin (eet helt læs dukkede pludselig op på en mark forleden) og ærlig naturpassion. Men principielt er det udmærket. Hegn omkring slipper man ikke for. Ingen zoo i denne verden slipper alle savannens dyr løs på deres 'savanne-område' samtidigt. Fandens dyrt i zebraer.
Jeg ved naturligvis godt at jeg der skriver op imod en udbredt og massivt beundrende holdning til 'fascis-dyr' (sådanne som i princippet kan slå dig ihjel uden hæmninger hvis det er relevant i en pagan logik), ørne, bjørne, tigre, løver. Sieg .... men den holdning har et navn : Helsinkisyndrom.

Helle Lorenzen

"Desuden har vi ikke indfødte folk, og de har indtil nu været væsentlige forudsætninger for, at naturrettigheder er blevet indført i større stil." Indfødte er vi vel, men godt og grundigt koloniserede gennem århundrederne..tænk på hekseforfølgelserne..

Alvin Jensen, Bent Gregersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jørn Andersen

Det er vel ikke den oprindelige kristendom,som den udfolder sig i det nye testamente,der er synderen,men derimod menneskets grænseløse grådighed,magtbegær,egoisme osv.osv.kort sagt dets totale forvanskning af den oprindelige kristendom,som den kommer til udtryk i og gennem Kristus.

Maria Francisca Torrezão, Alvin Jensen, Børge Neiiendam, Karsten Lundsby, Else Marie Arevad, Michael Munch, Arne Albatros Olsen, Lisbeth Larsen, Flemming Berger, Henrik L Nielsen, Helle Nyberg og Stig Bøg anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

Tja, tror nu nærmere at diverse europæiske kulturer har fortolket vers i Bibelen på den måde, der var økonomisk mest fordelagtig for dem selv. Med "herske" forstår man så "ødelægge til fordel for hurtig vinding", men det er langt fra givet at det var netop den fortolkning der absolut måtte blive den dominerende.

For øvrigt en ret doven udlæggelse af Det Gamle Testamente fra forfatterens side.

Alvin Jensen, Michael Munch, Karsten Lundsby, Flemming Berger og Helle Nyberg anbefalede denne kommentar
Poul Kristensen

Virker helt forkert. Hvis kristendommen bærer noget ansvar så burde andre religioner vel være tilbageholdende, men det kan jeg ikke se. nogen der er. Man er typisk tilbageholdende til ens økonomi kommer ordentligt i gang og så får naturen ellers nogen tæsk. Kig på kineserne og japanerne og Saudi Arabien osv. Ingen af dem holder sig da tilbage.
Nej, desværre tror jeg ikke at det har noget med religionen at gøre, men mere noget at gøre med hvordan vi er som mennesker og hvordan vi tænker. Naturen er fjenden og skal ned med nakken.

Else Marie Arevad, Karsten Lundsby, Nanna Kinch, Henrik L Nielsen, Helle Nyberg og Jens Jensen anbefalede denne kommentar

@Poul Kristensen
kan kun sige ja til. For som du siger
"Kig på kineserne og japanerne og Saudi Arabien osv"

For der må man da sige at kineserne har den gule førertrøje på i dette kapløb

Men jeg tro at artiklen er ude på at være progressiv.
Med at det er progressiv og ok at gå efter Kristendommen

Else Marie Arevad, Karsten Lundsby, Flemming Berger og Nanna Kinch anbefalede denne kommentar

Hvad kronikøren tilsyneladende ikke ved, er, at kristendommen kun er ca. 2000 år gammel og altså ikke eksisterede, da 1. Mosebog blev til. I skrifter, der tillægges kristendommen, står der intet om at underlægge sig jorden, dyrene og planterne. Kronikøren nævner næstekærligheden, men der står intet om, at den kun gælder medmennesker.
Skal man endelig give en bestemt religion skylden for vores hærgen med naturen, må det derfor være jødedommen.

Børge Neiiendam, Arne Albatros Olsen, Bo Carlsen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Spændende vinkel på et interessant emne. Man kan ikke skrive mennesker ud af naturens historie uden at virke ufatteligt dum.

Dog er det ikke forbeholdt gamle religioner at ophøje mennesket og kræve et helt nyt kapitel til netop denne ene art. Ekstreme grene af nyere ideologier fornægter også at mennesket er en del af naturen. Feminismens ydergrene er efter min mening et glimrende eksempel herpå. Alt er "learned behaviour" og mennesket har dermed hverken instinkt eller naturlige tilbøjeligheder. Alt, inklusiv alle vores personlige præferencer, smagsløg osv., er noget vi har lært.

Der mangler respekt for naturen. Naturen er både sin egen og samtidig menneskeskabt. Og hvis naturen ikke makker ret, står diverse regeringer klar med kompensation til de berørte, uanset om det er tørkeramte landmænd eller oversvømmelsesramte boligejere eller noget helt tredje.

Børge Neiiendam, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Næh, man kan ikke rigtigt sige, at Buddhismen eller Hinduismen har forhindret udbredt forurening.
Men disse trosretninger har dog et noget mere nuanceret forhold til flora og fauna end de monoteistiske religioner, hvori naturen ganske som forfatteren til kronikken hævder, er fuldstændig underlagt menneskelig dominans i et herre/slave forhold.

Påtænk, hvor stor indflydelse den vestlige og mellemøstlige indflydelse har været på disse lande, som for størstedelens vedkommende er forhenværende missionærer, (de kom skam også til Japan med portugiserne), erobringer eller kolonier, og dermed præget af materialistisk kultur?

Kineserne er en klasse for sig. De har forkastet religion som opium for folket. Staten er Gud.
Og forfædrene, som formand Mao.

Alvin Jensen, Børge Neiiendam, Arne Albatros Olsen, Viggo Okholm og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Kristendommen lægger stor vægt på at elske "næsten" - mens kærlighed til naturen, er nedtonet - eller mangler helt.
Det er ikke imponerende - i hvert fald ikke for mig.

Alvin Jensen, Britta Hansen, Karsten Lundsby, Jens J. Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Kineserne er en klasse for sig. De har forkastet religion som opium for folket. Staten er Gud."

Eva,
jeg tror, det kommer an på, hvilke kinesere du spørger, mens mikrofonen er slukket. ;-)

Arne (og andre),
at en religion ikke nævner kærlighed til naturen, betyder vel ikke automatisk, at den pågældende religion er ond.
Men skal man nu fortolke lidt på det der med at elske sin næste, så er det vel ikke at elske sin næste (og dermed mener jeg fødte og endnu ufødte efterkommere), hvis man ødelægger livsgrundlaget for dem. Derfor må kærlighed til naturen også være en naturlig følge af kærligheden til sin næste. Og modsat Søren Krarup, mener Jesus jo i det nye testamente ikke, at ens næste kun er folk af samme etnicitet.

Børge Neiiendam, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Lundsby, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Erik, nej at undlade at fremhæve kærlighed til, hvad kristne kalder "skaberværket", er jo ikke ondt, men det er - set med mine øjne - en mangel, der svækker denne religions troværdighed ; - )

Børge Neiiendam, Jens J. Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Så er det godt at vi hr fået den religion undertrykt så meget at den i dag siger at ordene skal fortolkes. Så mangler vi at undertrykke et par religioner mere så det sekulære samfund er styrende over for det religiøse samfund.
Al magt til undertrykkelse at det religiøse samfund! Frihed til det religiøse individ.

Søren Lystlund

Runa skriver.
Artiklens forfatter er så fastrømret i sin egen tro, at han vil udrydde alle andres.

På islandsk betyder ordet mont, oversat til dansk, pral, hvilket får mig til at tænke på Erasmus Montanus. Mont betyder bjerg på fransk.

Det er nok nærmere hans forfædres virkelyst og søgen efter penge, sammen med landets lidenhed, kombineret med et stort antal indbyggere per km2, der er årsag til mangelen på rigtige naturområder i det lille Danmark. Der findes kun et sted i Danmark med vild natur og det er Jyllands vestkyst. Her var de kristne, fordi her tog havet mange fiskere.

Jørgen Zachariassen

Herbener fejllæser som vanligt Bibelen. At mennesket skal herske over naturen betyder naturligvis ikke, at det kan ske efter forgodtbefindende. Skabningen skal bevares, det fremgår gang på gang, både i Gl. og Ny Testamente. Hans læsning er som de højre-fundamentalistiske kristnes i USA, hvoraf nogle hævder, at vi bare kan bruge løs af naturen, og når vi ikke kan leve af den mere, kommer Jesus igen.
Han burde vide: De før-jødiske guder forekom i natur-religioner. Guderne var kræfter i naturen, som stod over og var adskilt fra mennersker. Men jødisk set er naturens kræfter og menneskeheden på niveau med hinanden, under Gud. Og når menneskene ikke står under naturen, men er del af den, forbundet med den, er de også ansvarlige for den. I Det Gamle Testamente giver Gud ganske rigtigt menneskene magten over naturen, men dermed også ansvaret. Når mennesket synder, lider hele jorden. Et frugttræ må ikke fældes til brug i en fæstning under krig. Jorden og alle dens arter lider pga. menneskets indgreb i noget, der ellers var i perfekt balance. Jorden er forbandet pga. menneskets synd.
"Gud har udskilt menneskene, for at de skal indse, at de ikke er andet end dyr. For menneskenes skæbne og dyrenes skæbne er én og samme skæbne: Som den ene dør, sådan dør den anden; de har samme livsånde. Menneskene har ikke noget frem for dyrene....alle er blevet til af jord, alle bliver til jord igen" (Prædekerens Bog 3:18-20)

Steen Bahnsen, Søren Lystlund, Jens Falkenberg, Trond Meiring og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar

Skulle der være en modsætning mellem kristendom og fri natur? En noget fortænkt hypotese efter min mening. Kronikkens forfatter ved da heller ikke selv, om det forholder sig sådan:

"Hvordan vil kristne organisationer mon betragte en større tilbagekomst af vild natur hinsides menneskelig herskeglæde og produktion?

Mange rettroende vil nok forkaste det som hedenskab og afgudsdyrkelse."

På denne stråmand bygger hele argumentationen. Svært at tage alvorligt.

Erik Karlsen, Morten Pedersen og Søren Lystlund anbefalede denne kommentar

Jeg er enig i at mere vild natur i Danmark vil være dejligt, men sammenhængen mellem tabet af vild natur og kristendom virker søgt. Agerbruget begyndte i det vi i dag kalder Syrien for 11000 år siden og et par tusinde år senere kom de også med i Kina. Herfra blev det spredt og den vilde natur blev trængt tilbage. Kristendommen opstod som bekendt først for 2000 år siden. I nyere tid har vi set massiv skovrydning i f.eks. Sydøstasien i muslimske og buddiske lande. Jægere og samler samfund jagede den ene art efter den anden til udryddelse efter at de koloniserede nye områder f.eks. Australien og New Zealand. Jeg tror næppe det var deres religion, der får/fik dem til det. Region kan sikkert spille en rolle, men indtil videre har mennesket uanset religion udnyttet de muligheder, der er, og det uden at spekulere alt for meget på konsekvenserne for andre arter. Efterhånden som vi bliver rigere og ikke skal spekulere den daglige overlevelse, så begynder vi at tænker på naturen som noget også skal være plads til, og det er vel der vi er nu.
I dag har jeg været i Gribskov. Det har været en produktionsskov i flere hundrede år. I dag mindre drænet end for 25 år siden og et fantastisk dejligt sted. Også selvom det nu er blevet national park!

Bjørn Pedersen

Aha... jamen, så må man altså konkludere at f.eks. USA er mindre kristent end Danmark, da de jo har mere vild natur?

"Desuden har vi ikke indfødte folk". Næh, ihvertfald ikke hvis man associerer "indfødte" med indianere med fredspiber. Og det gør man da, for hvad skulle indfødt jo ellers betyde?

Sikke mange bokse man skal krydse af for "virkelig" at kunne (vise at man) holde(r) af naturen i dag. Det skal naturen dog sikkert nok være glad for.

Thomas Frisendal

JAH har ret langt hen ad vejen. Jeg er katolsk opdraget og har været igennem både det gamle og de nye testamenter. I virkeligheden er kristendommen jo udsprunget af måske 5-10000 års samfundsudvikling fra jæger/samler til agerbrug og bysamfund. Derfor er de abrahamiske religioner mere eller mindre de samme, når man ser på holdning til naturen og til leveregler. Udenfor Europa har kolonitiden jo gjort sit, også i de kulturerer, som også var agrare. Man kunne også lægge patriarkatet ind i ligningen. Det passer perfekt til feudale landbrugssamfund, og biblen er jo en grundopskrift på patriarkale mekanismer. Faktisk burde den monoteistiske gud jo være enhver autokratisk diktators forbillede. Hvilket mange fyrster, konger og zarer ikke har undladt at udnytte (som Guds forlængede arme) med livegne bønder (slaver) til at klare det hårde arbejde med at dyrke jorden, kreaturerne og mineraludvindingen osv.

Børge Neiiendam, Eva Schwanenflügel og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Jeg er også katolsk opdraget, i det omfang jeg er opdraget overhovedet.

Den dag, jeg blev firmet, sang vi i kirken:

"Op al den ting som Gud har gjort
Hans herlighed at prise
Det mindste han har skabt er stort
Og skal hans magt bevise

Stod alle konger frem på rad
I deres magt og vælde
De mægted ej det mindste blad
At sætte på en nælde"

Derudover kan jeg ikke huske at miljøspørgsmål nogensinde har været oppe at vende i den sammenhæng.

Børge Neiiendam og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeg er protestantisk opdraget.
Men været omkring buddhistiske og hinduistiske teorier.
Også asa-troen.
Den mest dybe er nok wicca.

Heberner er rigtigt nok ofte ude efter kristendommen. Den er jo også bjælken i vores øjne.

Palle Yndal-Olsen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Dualisme er vel religioners væsen. Det hellige i det hinsidige, det profane her. Den hellige ånd versus det fattige støv. Den såkaldt 'materielle' verden er på denne måde affortryllet eller afsakraliseret, lige til at udnytte. Lad os få en Kattegatforbindelse eller to, noget mere motorvej og nogle flere svinefabrikker. At præster nu begynder at prædike, at vi skal passe på skaberværket, er da håbefuldt, men ophæver jo ikke dualismen.

Frederik Rytzel

Religion og tro er redskaber til social, kulturel og eksistentiel kontrol.
I gamle dage, og fortsat i de varme lande - blev religion brugt til at mobilisere befolkningen, danne social sammenhængskraft og til at retfærdiggøre regler og normer. Nogle mennesker finder fromhed og trøst i troen, mens andre finder retten til deres egne(ofte vanvittige) ambitioner og præferencer.

Dengang - for ganske få generationer siden - da menneskelig eksistens var en nær-konstant kamp for overlevelse mod uoverskuelige og ofte dødbringende omgivelser, sygdomme og dyr, har religion uden tvivl været et nyttigt redskab i kampen for overlevelse og indsigt.
I dag hvor videnskabelig indsigt i både omgivelser og menneskelig eksistens og kognition, langt har passeret religiøse myter og metoder, i hvert fald i den nogenlunde udviklede og oplyste del af verden, er religion ikke længere en drivkraft af betydning og må opfattes som en nostalgisk anakronisme dyrket af amerikanere, ældre generationer, forvirrede unge og indvandrere fra de varme lande.
For det meste harmløs og impotent i hvert fald i forhold til klimaet.

Frederik Rytzel

Der findes selvfølgelig ét punkt, som bestemt ikke bør glemmes, hvor religion har spillet en svært uheldig rolle. Den kontante opmuntring til formering og familiedannelse - endda formuleret som krav eller forbud mod prævention.
Det er egentlig en ironisk måde at grave sin egen grav.

Morten Pedersen

Herbener er frosset fast i en position hvor kristendommen er ondskaben over alle, og fra denne position skrives der så ufatteligt mange artikler, der alle siger det samme. Tilsyneladende via personlige kontakter har han utroligt meget spalteplads til rådighed, og der er aldrig en sprække af tvivl eller åben interesse for emnet. Altid er det kristendommen, der er skyld i alle dårligdomme. Er artiklen om kvindeundertrykkelse føres linjerne tilbage til gammel tid, og ikke et ord om islam i nutiden. Kristendommen skal og bør kritiseres, men en akademiker som Herbener bør være større i sit perspektiv og mindre rigid i sin position - ellers bliver det lige så uinteressant og gentagende som tilfældet er. "Hvordan vil kristne organisationer mon betragte en større tilbagekomst af vild natur hinsides menneskelig herskeglæde og produktion? Mange rettroende vil nok forkaste det som hedenskab og afgudsdyrkelse." Således kan man læne sig op af sine egne konstruktioner med fødderne solidt plantet i noget andet end virkeligheden.

Kim Folke Knudsen

Forkert konklusion:

Kristendommen bygger på skabelsesberetningen og heri er naturen og dyrene en del af Guds skaberværk.

Naturen og dyrene kom før menneske her på jordkloden. Som et tænkende og reflekterende væsen: et dyr indenfor abernes art, har vi mennesker et særligt ansvar for at overdrage jordkloden i en tilstand, hvor vi ikke ødelægger den enestående gave, som vi har fået fra Gud: Livet her på jorden omgivet af alle de ressourcer og den smukke natur, som er skabt af Gud.

Det er menneskets handlinger i Kristendommens navn vi kan anfægte og ikke Gud. Der til er vi mennesker hver for sig som et sandkorn på en strand uendelig lang med havets bølgende nærhed.

Denne overvejelse kunne vi passende overføre til Islam inden, at vi på forhånd stempler og dømmer denne religion, som vi desværre har for vane at gøre nu drevet af frygt for det ukendte og sladder om meneskenes onde gerninger.