Kommentar

Liberalismen har aldrig slået rødder i Østeuropa

Det blev fejret som ’Europas genforening’ og ’østeuropæernes hjemkomst’, da EU blev udvidet mod øst, men realiteten er, at det for østeuropæerne handlede om national frigørelse – ikke om tilslutning til et værdifællesskab
4. august 2018

Historien gentager sig ikke – »men den rimer«,  hvis vi skal tro Mark Twain.

Før EU’s store østudvidelse i 2004 rejste jeg rundt i Østeuropa og spurgte ledende politikere, hvilke forventninger de havde til, hvad alle dengang beskrev som disse landes ’hjemkomst til Europa’.

Alle var såre entusiastiske og præsenterede mig for lange ønskelister over alt det, deres lande havde behov for, og som man nu regnede med, man skulle få fra Vesteuropa – med tiden fik man såmænd også det meste. Men jeg havde også et mere ubekvemt spørgsmål med i bagagen.

Hvad tænkte de sig skulle blive deres eget særlige bidrag til det nye større europæiske fællesskab?

Diktaturerfaringer

Rådvild forundring og forlegen tavshed fulgte. Åbenlyst havde ingen gjort sig nogen overvejelser i den retning. En eller anden, jeg tror, det var i Prag, foreslog, at man kunne bidrage med den unikke østeuropæiske erfaring af at leve under et diktatur. Men den erfaring havde man dog gjort sig hist og her i Vesten.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Graae
  • Mihail Larsen
  • David Zennaro
Anders Graae, Mihail Larsen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Richard Swartz

Jeg anfægter ikke, at du har ret i ovensående betragtninger; men det er godt nok deprimerende.

Jeg var mindst lige så begejsret som alle andre over Østeuropas optagelse i EU og tog det vel nærmest som en selvfølge, at landenes befolkninger ville være tilfredse med at leve under et liberalt demokrati efter så mange års kommunistisk parti-diktatur.

Selvfølgelig så Østeuropa EU som en penge-ko - det gjorde vi andre også - men derfor kan man godt være begejstret for forpligtende internationalt samarbejde; men åbenbart ikke ....

Anyway, der er ikke så meget vi kan gøre ved det - EU træffer alle væsentlige besluninger ved konsensus, og det er selvfølgelig umuligt at opnå, hvis Visegrad landene ikke kan tilslutte sig et givet forslag.

Mihail Larsen

EUs udvidelse i kølvandet på Murens fald var en fejl.

For det første var det et brud på de forsikringer, Europa havde givet Mihail Gorbatjov - forsikringer om ikke at videreføre koldkrigens logik ved at skabe en ny, fremskudt front mod Rusland.

For det andet var det hul i hovedet at udvide antallet af EU-medlemsstater, før EU havde gennemført en forfatningsreform, der afskaffer vetoretten for hvert enkelt medlem på centrale områder. Nu er det faktisk muligt for f.eks skatteskjulet Malta at sætte reformeringen af EU i stå. Og naturligvis for Polen, Tjekkiet og Ungarn at underminere EUs retlige værdigrundlag - uden at EU kan tvinge dem til at makke ret eller (true dem med at) smide dem ud.

Anders Graae, Bo Klindt Poulsen , Bjarne Bisgaard Jensen, Kristian Rikard, Eva Schwanenflügel, Kristen Carsten Munk, P.G. Olsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg vidste det dengang, og jeg var temmelig chokeret over, at politikere kunne være så idiotiske og uvidende om de massive politiske forskelle på Øst og Vest i Europa.

Eva Schwanenflügel og Kristen Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Jan Skovgaard Jensen

De så ellers hvordan liberalisme virkede i Rusland i 90'erne...Med Jeltsin på liberale Clinton-steroider...

Anders Graae, Flemming Berger, Christina Petterson og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar