Læserbrev

Mobilerne ødelægger samværet - forbyd dem i skolerne

Det er godt at være en frisindet og demokratisk stat, men frygten for at udstikke faste retningslinjer er indimellem for stor. Især hvad angår mobiltelefonen
14. august 2018

Det er trist at bo i et land, der ikke tør sætte skarpe grænser på andre områder end udlændingepolitikken.

Det må dog være klart, at mobiltelefoner er til stor skade i undervisningen, og at de skal begrænses. De er enhver skolelærers rædsel. Så selvfølgelig burde de forbydes i skolerne på landsplan.

Danmark er et demokratisk land og skulle gerne blive ved med at være det. Men når skoleeleverne en stor del af timerne er mere eller mindre optagede af at skrive med hinanden, så kan opmærksomheden på samfundet i større sammenhænge let blive skadet og svække vores demokrati.

Ikke kun i skolesammenhæng, men også i det almene fællesskab, selskabeligt eller fagligt. For mobilen gør ofte folk utilgængelige for samtale og deltagelse. Og det er på ingen måde sjovt for en vært eller mødeleder at få sit arrangement ødelagt af dette mentale fravær.

Det er godt at være en frisindet og demokratisk stat, men frygten for at udstikke faste retningslinjer er indimellem for stor. Især hvad angår mobiltelefonen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu