Læserbrev

Modbydeligt husdyrhold

Naturen er barsk, men også meget smuk. Og ingen, der har set et vildt dyr i naturlige omgivelser, kan være i tvivl om, at deres liv er at foretrække frem for livet på et betongulv i et dansk industrilandbrug
6. august 2018

Peter Sandø gør sig i sin kronik i Information den 28. juli til talsmand for, at dyr i fangenskab har det bedre end dyr, der lever frit.

Som eksempel nævner han en lille flok får, som han ejer. Et taktisk smart valg, da får jo ikke som køer, grise og kyllinger indgår i landbrugets industrielle dyreproduktion. De går i stedet frit i naturen, passer i det store og hele sig selv og udgør kun promiller af den samlede kødproduktion i Danmark. Køer, grise og kyllinger derimod opdrættes primært indendørs under alt andet end naturlige forhold og med stor lidelse til følge. Det ved Peter Sandø godt, så hans eksempel kan kun opfattes som et forsøg på manipulation.

Endvidere gør Peter Sandø gældende, at naturen er modbydelig. Noget af et statement. Naturen er barsk, men også meget smuk. Og ingen, der har set et vildt dyr i naturlige omgivelser, kan være i tvivl om, at deres liv er at foretrække frem for livet på et betongulv i et dansk industrilandbrug. Her kan ordet modbydelig med rette bruges.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Frede Jørgensen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Dina Hald
  • Ejvind Larsen
Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen, Palle Yndal-Olsen, Dina Hald og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Kjær

Naturen er kun smuk for den der har sin lune stue hjemme. Naturen er ikke smuk for det dyr der kæmper for at skaffe sig føde og undslippe rovdyr.

Hvis ikke jægerne ikke skyder en del vildt årligt, vil overskuddet af unger dø inden det næste kuld unger kommer til verden. Ungerne og de gamle dør af sult, kulde og rovdyr/rovfugle m.v..
Kald det bare smuk eller modbydelig natur.

Igen skaI man Iaese våset om jaegernes betydning for naturen denne gang her i kommentarfeItet. Jaegere min bare.....

Eva Schwanenflügel, Johannes Astrup, Palle Yndal-Olsen og Dina Hald anbefalede denne kommentar