Kommentar

Når vi kan se klimaproblemerne, kan vi handle på dem

På den lille ø, hvor vi holder sommerferie, er det ikke kun grønttorvet der har ændret sig i år. Samtalerne har også været anderledes. Det er ikke længere kun os og et par andre mavesure symbolanalytikere, der taler om klimaforandringer
Den varme og tørre sommer har sat stort aftryk på afgrøderne i det danske landbrug.

Den varme og tørre sommer har sat stort aftryk på afgrøderne i det danske landbrug.

Johnny Madsen

8. august 2018

På den lille ø, hvor vi har holdt sommerferie i mange år, bor Sten og hans kone Eva. De sælger grøntsager og kolonial fra deres eget lille grønttorv – en charmerende blanding mellem et vejsalg og en udendørs grønthandel.

Sten og Eva indkøber frugt og grønt fra Danmark og udlandet, så de er sikre på at have et konstant og godt udvalg. Men det helt store tilløbsstykke er Evas hjemmedyrkede, spiselige blomsterbuketter, hendes isblomster og rucola og selvfølgelig også Stens skoleagurker, tomater, beder og squash og en masse andre frugter, bær og grøntsager – naturligvis alle sammen usprøjtede.

Her i sommer har vi handlet på grønttorvet nøjagtigt, som vi plejer. Der er blevet skrubbet vanvittigt mange lokale kartofter, bælget kilovis af ærter, drysset blomsterblade på alverdens salater og gnasket skoleagurker i lange baner. Men noget var også helt, helt anderledes end i alle de år, vi er kommet på grønttorvet.

For det første var der ikke dild i overflod, som der plejer at være. Dild er måske ikke det nemmeste at dyrke, men det er heller ikke nogen utaknemmelig plante. Stil den et godt sted og den klarer sig fint med den sol og den regn, som er typisk for de fleste somre.

Men i denne varme, tørre sommer har dilden kun fået det vand, som Sten har givet den. Det betød, at der var dild nok – i hvert fald til de mange første formiddagskunder – men ikke dild i overflod, som der plejer. Sten måtte endda indkøbe ekstra dild for at sikre sig nok til sommerretterne.

En anden anderledes ting på grønttorvet i år var overdækningen. Den har før bestået af 11 solide parasoller. Men de sidste års heftige regnskyl har nødvendiggjort lidt mere beskyttelse af Sten, hans grøntsagsvægt og nogle af de mere skrøbelige bær, frugter og grøntsager.

Derfor har grønttorvet fået nye fine telte. De bliver holdt nede af pæle, der er boret hele 80 cm ned i jorden for at undgå, at de flyver væk, når der kommer heftige vinde. Hvor vandet tidligere løb ned ad siderne på parasollerne, har det nye telt tagrender ved sammenføjninger og yderkanter for hurtigt at fjerne vandet, når der kommer skybrud.

For det tredje kunne vi i denne uge sætte tænderne i det allerførste saftige, modne æble fra ny høst. Det er selvfølgelig altid et stort øjeblik efter en lang vinter med vinteræbler, men denne sommer er der noget anderledes i forhold til tidligere år.

Sten mener, at det er første gang, at han har kunnet plukke æbler og sælge dem på det lille grønttorv, før den nye høst af æbler begynder at strømme op fra Sydeuropa.

Man skal ikke have åbnet mange aviser, før man kan regne ud, hvor forandringerne i grønttorvet stammer fra. Dilden, overdækningen og de første æblers nationalitet kan alt sammen forklares med klimaforandringerne. Det kan den vidunderlige danske sommer, vi har haft, også.

Og hvor har det været en gave at kunne bade i havet hver eneste dag, lade sine hynder ligge udenfor om natten, slippe for diskussioner med ni-årige om nødvendigheden af at have varmt tøj/regntøj på/med og at sidde på terrassen til langt ud på natten og tale med gode venner og familie.

På den lille ø, hvor vi holder sommerferie, er det ikke kun grønttorvet, der har ændret sig i år. Samtalerne har også været anderledes, end de har været i mange somre. Det er ikke længere kun os og et par andre mavesure, bekymrede symbolanalytikere, der taler om klimaforandringer i sommerlandet.

De konkrete forandringer, som klimaet medfører for vores landbrug og i vores hverdag, er ved at blive tydelige for os alle sammen. Det er trist, men det er også godt. Når vi kan se problemet, kan vi handle på det.

Ida og Rasmus Willig er sociologer og medstiftere af foreningen Andelsgaarde. På denne plads skriver de hver sjette uge, hvordan det går med at bygge den nye andelsforening op.

Denne sommer har næret en eksistentiel rådvildhed. Hedebølge og ekstrem tørke har holdt store dele af Europa og USA i et jerngreb gennem måneder. Folk ser græsplænerne visne, skove brænder ukontrollabelt, fisk dør i takt med faldende vandstand og iltindhold. Og mens mennesker nogle steder mister livet som ofre for varme eller ild, sveder vi andre og læser om 49 grader eller mere i Californiens Death Valley i to ud af tre dage gennem hele juli.
Læs også
Serie

Foreningen Andelsgaarde

Andelsgaarde er en forening, der ønsker at starte en folkebevægelse, som skal sikre fremtidens børn et bedre klima, større biodiversitet og sunde fødevarer. Andelsgaarde vil købe landet tilbage én bondegård ad gangen og omlægge jorden til bæredygtigt landbrug. 

Rasmus Willig er sociolog og medstifter af projektet. Han vil på denne plads fortælle om opbygningen af Andelsgaarde ca. hver sjette uge.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • Carsten Munk
  • Jørn Andersen
  • Randi Christiansen
  • Trond Meiring
  • Ejvind Larsen
Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Jørn Andersen, Randi Christiansen, Trond Meiring og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Børge Neiiendam

MÅSKE ER DETTE SOMMEREN, HVOR VI ENDELIG TAGER KLIMAFORANDRINGERNE ALVORLIGT. Sætningen er taget fra en anden kronik i Net-Information.

Træk lige i bremsen og overvej om du som læser, på et reelt oplyst grundlag rider med på bølgen af det humant skabte katastrofeunivers ?

Jeg er ikke klimaspecialist, Trump- eller Lomborgtilhænger, eller på anden måde involveret i CO2-rytteriet. Det ér muligt at mennesker i vore seneste generationer påvirker klimaet så meget som klimaspecialister taler indædt og meget dedikeret om, men det kan også være at nogle råber 'ulven kommer', fordi de keder sig og vil cementere værdien af deres uddannelse og dygtighed.

Inden du falder i Harnisk over at jeg umiddelbart decimerer disse specialister, så overvej følgende: I tusindvis af år har vor klode, som i en Sinuskurve, haft temperaturforskelle der har medført større eller mindre klimaudsving. Nogle medførte istider, andre perioder med varme. Hvergang skete der skader på Landjord, Dyr og Mennesker.

Hvad får dig til at tro, at denne vekselvirkning er ophørt ? Har specialister eller videnskabsmænd overbevist dig om, at netop vore generationer lever på et tidspunkt hvor klodens temperaturvekslen er stoppet ? Specialister og videnskabsmænds fejltolkninger er historisk evident.

Nogle ting i livet kan du ikke gøre noget ved. Lev fornuftigt - og gerne vejledt af klogskab og visdom - men fremfor alt lev.

Randi Christiansen

Børge Neiiendam@ - hvad, der evident adskiller os fra enhver anden tid på planeten, er det enorme menneskeskabte økologiske aftryk, herunder især udledningerne af kolossale mængder co2.

Vedrørende wikipedialink

Det er desværre ikke aktuelt muligt at indlejre links til URL med bogstaverne æ, ø eller å, så af mangel på en bedre løsning har jeg erstattet Torben Skovs link med det engelske wikipediaopslag om samme. Vi beklager besværet, men er opmærksomme på problemet.

Debatvært
Espen Fyhrie

Børge Neiiendam, Katrine Damm, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar