Læserbrev

Nødvendige overspring

Mange betegner overspringshandlinger som noget dårligt. Men de er nødvendige – og dem, der mener andet, er nok så stressede, at de også stresser over at blive stressede, hvis de laver dem. Hvorfor mon?
10. august 2018

Mange betegner overspringshandlinger som noget dårligt. Men de er nødvendige – og dem, der mener andet, er nok så stressede, at de også stresser over at blive stressede, hvis de laver dem. Hvorfor mon?

Fordi de i deres tænkning og selvopfattelse er blevet overtaget af samfundet – først og fremmest uselvstændiggjort til uselvtændig tænkning. For mener man, at overspringshandlinger er dårlige, bliver man også stresset, når man laver dem. Og hvis overspringshandlinger er stresshandlinger, er det, fordi man er blevet hjernevasket til at tro, at det er forkert og nærmest usundt at holde pauser.

De færreste har i den forbindelse tænkt over, at konkurrencestaten mest af alt er den enkeltes konkurrence med sig selv. Den enkelte tror, at denne ikke har et valg og ikke må tænke selv.

Den største utopi, som vi i vores selvværdsutilfredsstillede samfund lever i, er troen på, at vi skal oppe os for ikke at blive overhalet af andre og udviklingen. Det er fuldkommen tåbeligt at leve i konkurrence med sig selv – blot fordi man har glemt sig selv i en religiøs blindhed over for, at vores udvikling er den enkeltes indvikling.

Hvornår får man sine bedste tanker, og hvornår husker man bedst? Man får sine bedste tanker, når man ændrer fokus – lige dér, hvor man helt har glemt det, som man skulle være koncentreret om, fordi man er koncentreret om noget andet. Så kommer alt det, man troede, kun koncentrationen kunne bringe en. Så kommer det smidige, det spændende, det man kan huske, og det der skaber fremskridtene: det virkelig forbedrende.

Når noget er ægte godt, behøver man ikke at være bange for at glemme det. Kan vi så slutte, at alt det, som vi ikke kan huske, ikke er godt eller nødvendigt? Dog ikke direkte, kun overvejende.

Hvad er så alt det gode, som ikke blokerer for det egentlige, som vi skal nå, som vi skal huske på?

At overspringshandlinger er noget dårligt, skal vi huske at skrive ned til allersidst i glemmebogen. For overspringshandlinger vælger man selv at blive stresset over, hvis man ikke vil nå det, som man kan.

Hvis vi glemmer overspringshandlinger, forstår vi ikke, at deres omveje er genveje til handling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Henning Kjær
Eva Schwanenflügel og Henning Kjær anbefalede denne artikel

Kommentarer