Kronik

En ny lov mod psykisk vold er ikke nok – vi skal styrke forebyggelsen

Vi hilser en strafparagraf om psykisk vold velkommen, men vi skal lære af de engelske erfaringer og ikke tro, at problemet er løst alene ved at ændre på loven
Vi hilser en strafparagraf om psykisk vold velkommen, men vi skal lære af de engelske erfaringer og ikke tro, at problemet er løst alene ved at ændre på loven

Mikkel Lock Svendborg

28. august 2018

For øjeblikket skriver Justitsministeriet på en ny straffelovsparagraf om psykisk vold i nære relationer, og tirsdag afholdes der konference på Christiansborg om emnet.

Psykisk vold er, når et menneske over en længere periode udsætter sin partner for krænkende og ydmygende handlinger, som kan have mere alvorlige følger end fysisk vold. Ca. 95 procent af kvinderne på landets krisecentre har været udsat for psykisk vold.

Med kriminaliseringen anerkender vi som samfund, at psykisk vold er lige så strafværdig som fysisk vold. Samtidig kan kriminaliseringen styrke straffesystemets indsats over for vold i nære relationer.

Men den rejser også spørgsmål. Hvordan skal psykisk vold defineres, og en paragraf udformes, så den kan håndhæves i praksis?

Læren fra England

Her kan der hentes erfaringer fra England og Wales, hvor der blev vedtaget en lov om controlling or coercive behaviour (coercive control) – kontrollerende eller tvingende adfærd – i 2015. Paragraffen kan inspirere, fordi dens udformning er ret konkret og handlingsvejledende, og den har nu været implementeret i godt et par år.

Paragraffen retter sig mod gentagne krænkelser begået af en person mod en anden person, som vedkommende er/var i en nær relation med.

Kontrollerende adfærd er eksempelvis at underordne en person, at isolere denne fra støttemuligheder eller at regulere dennes opførsel i hverdagen. Tvingende adfærd er for eksempel trusler, ydmygelser og handlinger, der skal skabe frygt hos offeret.

Disse handlemønstre er uddybet og eksemplificeret i en vejledning til politiet og anklagemyndigheden og danner også grundlag for en bred faglig forståelse af forbrydelsen.

Så langt, så godt. Hvordan er det så gået hos politiet, anklagemyndigheden og domstolene i England og Wales? Er udøvere af coercive control blevet dømt?

Oplysninger fra det britiske justitsministerium viser, at der i 38 af de 43 politikredse blev registreret 4.246 sager om coercive control fra marts 2016 til marts 2017. I 2017 blev der rejst tiltale i 468 sager, og 235 personer blev dømt.

Den første dømte, Steven Saunders, fik 18 måneders fængsel. Han havde kontrolleret og manipuleret sin kæreste til at flytte ud af hendes lejlighed og tvunget hende til at leve på gaden. Han brugte hendes socialhjælp, tog hendes hævekort og tvang hende til at begå butikstyverier.

I betragtning af at der på et år blev registret godt 4.000 sager om coercive control, må 235 – altså 5,5 procent – dømte siges at være beskedent.

Det tager tid, før en ny paragraf er indarbejdet i straffesystemet, så antallet af tiltaler og domme vil utvivlsomt stige. Ofre for coercive control bør dog næppe have for store forventninger til at anvende straffesystemet mod psykisk vold.

Få sager forfølges

Det er ikke, fordi det engelske og walisiske politi ikke tager anmeldelser om vold i hjemmet og coercive control alvorligt. Politiet er heller ikke ineffektivt. En officiel måling af politiets behandling af disse sager viser, at der i perioden fra 2014 til 2017 overordnet set er sket en opprioritering og meget store fremskridt i politiets sagsbehandling, og at ledelserne i politikredsene generelt føler ansvar for sagerne.

Men samtidig er der sket en markant stigning i antallet af anmeldelser, som har medført et øget arbejdspres. Nogle politikredse har med positivt resultat uddannet frontpersonalet til bedre at forstå coercive control.

For andre kredse er der konstateret et behov for en kulturændring, så anmelderne behandles med større imødekommenhed, og trods uddannelse er der stadig en del politifolk, som ikke forstår den komplekse dynamik i coercive control.

En undersøgelse fra Lancaster University i samarbejde med en politikreds graver et spadestik dybere end statistikkerne. Den viser, at politikredsen hverken havde fået ekstra uddannelse eller økonomiske midler til at håndhæve den nye paragraf.

Forskerne analyserede politiets efterforskning i sager om vold i hjemmet generelt sammenholdt med sager med synlig fysisk vold. Analysen af godt 18.000 sager om vold i hjemmet viste, at kun 156 sager blev registreret som coercive control.

83 procent af sagerne om vold i hjemmet indeholdt beviser på coercive control, som ikke blev efterforsket. Politiet brugte sjældnere magtmidler i sådanne sager, skønt de oftere var blevet klassificeret som højrisikosager, og de førte sjældnere til opklaring og anholdelse.

Mulighederne for at efterforske coercive control var med andre ord ikke blevet forfulgt.

Det gjaldt blandt andet i sager om vold i hjemmet, hvor anmelderens vidneudsagn ikke blev undersøgt, fordi politiet ofte fandt det vanskeligt at påvise et vedvarende mønster af overgreb ud fra anmelderens udsagn alene. Efterforskningen kom derfor kun til at omfatte de isolerede fysiske voldsepisoder, som havde ført til anmeldelsen.

Politiet og forskerne fra Lancaster University er enige om, at coercive control er vanskeligt for politiet at håndtere. Af samme årsag ønsker mange større fokus på at forebygge vold i nære relationer.

Her har politiet en central rolle, blandt andet i forbindelse med risikovurderinger og tværsektorielle møder om beskyttelse af ofre med høj risiko for yderligere vold. Det er helt afgørende at styrke det tværgående samarbejde mellem myndighederne og andre aktører for at forebygge og bekæmpe fysisk og psykisk vold.

Forebyggelse vigtig

Vi mener, at Danmark kan lære noget af de engelske og walisiske erfaringer, og vil pege på tre punkter:

For det første må en paragraf om psykisk vold være klar og konkret. Den skal beskrive en objektivt konstaterbar handlemåde, som udøveren kan gøres ansvarlig for (uafhængigt af offerets subjektive opfattelse eller reaktion) – eksempelvis at udøveren begrænser offerets handlefrihed, krænker offerets integritet og nedbryder offerets identitet over tid.

Bemærkningerne og vejledninger til paragraffen må være konkrete, så politiet, anklagemyndigheden og domstolene kan få en klar forståelse af dens anvendelsesområde. Det er særlig vigtigt i forhold til psykisk vold, fordi forbrydelsen kan være subtil, foregår over en periode og derfor kan være vanskelig at bevise.

Selv en ret konkret paragraf og udførlige vejledninger sikrer dog ikke håndhævelse. Hvis ikke der tilføres uddannelsesmæssige ressourcer, bliver den nye paragraf en ekstra byrde for et i forvejen overbebyrdet politi. Det vil kræve intensiv undervisning af både frontpersonale og ledelse i politiet for at kunne efterforske og beskrive beviserne for psykisk vold.

Hvis ikke det opfyldes, er det rimeligt at antage, at også det danske politi snarere vil have opmærksomheden rettet mod fysisk vold end mod psykisk vold i nære relationer. Det ville også være forståeligt. Men derved ville paragraffen få en meget begrænset betydning – især i sager udelukkende med psykisk vold.

Endelig er der behov for at udbygge et tværsektorielt samarbejde, der forebygger vold i nære relationer og foretager tidlig opsporing og risikovurderinger for at mindske risikoen for yderligere vold og partnerdrab. Engelske politifolk peger på, at andre myndigheder og aktører ofte har bedre mulighed for at opspore fysisk og psykisk vold og vurdere, om en sag kan være en højrisikosag, som kræver en fælles koordineret myndighedsindsats.

Vi hilser en strafparagraf om psykisk vold velkommen og håber, den vil få en udformning, som ikke hæmmer brugen af den. Som det fremgår, kan der være udfordringer nok med at implementere.

Vi tror, der vil gå nogen tid, før psykisk vold bliver almindelig kendt og forfulgt i straffesystemet, men forventer, at der vil blive fulgt op på dette.

Lige så væsentlig som kriminaliseringen er det imidlertid at styrke den forebyggende indsats og sikre et tværsektorielt samarbejde mellem sociale myndigheder, sundhedsvæsen, politi og andre aktører. Her ligger der et potentiale til at få skabt en sammenhængende indsats mod al vold i nære relationer.

Nell Rasmussen og Mathilde Worch Jensen er konsulenter for Oak Foundation Denmark og begge cand.jur.

Psykisk vold skal have sin egen bestemmelse i straffeloven i Danmark, som i eksempelvis Norge og England. På en konference om emnet i sidste uge delte eksperter fra begge lande ud af deres erfaringer. Udfordringen bliver at ramme mønstret af undertrykkelse i både lovgivning og praksis, lød det
Læs også
Den amerikanske professor Evan Stark gør op med forståelsen af vold i nære relationer som en enkeltstående, fysisk handling. Han ser volden som et kontrollerende adfærdsmønster, der bruges til at undertrykke kvinder
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ib Christensen

Kan vi få defineret psykisk vold?
Er det f.eks psykisk vold når man udsættes for "kan du ikke få 2+2 til at give 5 så er det dig der er ukvalificeret"
Udøvede skræderne i kejserens nye klæder psykisk vold?