Pia Kjærsgaard er tilsyneladende aldrig i tvivl om sine holdninger. Hun har en klar forståelse af verden og præsenterer nemme løsninger på komplekse problemstillinger. Det samme gælder hendes søskende i ånden rundt om i verden som for eksempel Donald Trump og Marine Le Pen. Enkle løsninger på komplekse problemstillinger, forsimplede svar på komplicerede spørgsmål. Debatten i kølvandet på Kjærsgaards besøg i Island viser det med al tydelighed. Forleden skrev hun følgende i Information:
»I begyndelsen handlede det mest om en håndfuld anarkistiske medlemmer fra Piratpartiet samt en enkelt socialdemokrat, der på grund af min person forlod stedet ved Thingvellir, da jeg på vegne af Folketinget skulle tale i anledningen af 100-året for den islandske selvstændighed.«
Det er godt nok en forenkling. Reaktionen fra Piratpartiets altingsmedlemmer (at kalde dem anarkister er et trist og billigt kneb) og det socialdemokratiske altingsmedlem var kun toppen af isbjerget.
I dagene op til Pia Kjærsgaards ankomst til Island som hædersgæst ved Altingsfejringen havde hendes besøg udløst en omfattende debat i det islandske samfund, og altingsmedlemmernes handlemåde var på én gang en del af og en direkte fortsættelse af denne debat. Først og fremmest illustrerede besøget og den efterfølgende debat dog to forhold. Det første omhandler næsten udelukkende Island, det andet er derimod noget større, for det handler om verden.
Ingen fribillet
Vi islændinge synes indimellem at have den opfattelse, at vi kan køre på fribillet. At vi, eftersom vi er så få, så pæne og så langt væk, ikke behøver at tage stilling til spørgsmål ude i den store verden. At vi er nogle små krudtugler, som ikke kan stilles til ansvar for noget som helst. Kører på fribillet, så det er i den skønneste orden, at en dansk politiker med temmelig omstridte synspunkter kommer til landet for at holde hovedtalen på Thingvellir – det mest symbolladede sted i Island.
En politiker, som går ind for ensretning, betragter sin egen kultur som bedre og højerestående end andres og lægger vægt på at holde den ’ren’. Der var en tid, hvor den slags holdninger gik for at være racistiske. Den stærke reaktion blandt folk i Island – vrede, bedrøvelse og skam – over denne beslutning kunne vække et vagt håb om, at det er ved at gå op for os, at hvad der siges og gøres i vores land uvilkårligt er en del af en større diskurs ude i verden.
Selv om vores Alting tilsyneladende stadig befinder sig et eller andet sted omkring 1970, er den islandske offentlighed ved at blive klar over, at der ikke findes noget, som hedder at køre på fribillet – alle på jorden, hvor de end befinder sig, har et medansvar. Og det ansvar er stort, for nu trækker mørke skyer sammen over verden. Eller med Bob Dylans ord: »It’s not dark yet, but it’s getting there.«
Hvor mørkt?
I en knap så vanvittig verden burde det ikke skabe uro eller debat at invitere formanden for Folketinget til at holde tale i Island. De to nationers historie var flettet sammen i flere århundreder, København var længe Islands hovedstad, byens gader og huse rummer stadig en del af landets historie.
Men vi lever ikke længere i en knap så vanvittig verden. Vi lever i en tid, hvor en person som Pia Kjærsgaard er formand for Folketinget. Hun er det ansigt i Folketinget, som vender ud mod verden. Hvad der betyder, at hendes holdninger ikke længere anses for ekstreme, men som en naturlig del af debatten.
I en dansk kontekst spiller debatten om Pia Kjærsgaards besøg i Island sikkert ikke den store rolle. Men sagens kerne er, at Folketinget har hædret en person, der ligesom Trump og Marine Le Pen har excelleret i menneskefjendtlige udtalelser. Det var klodset og udtryk for svigtende dømmekraft, da Altingets formand inviterede hende til Island – vedkommende burde undskylde, rejse sig fra sin plads og lade en anden overtage den.
Jeg tror, at islændingenes voldsomme reaktion på Pia Kjærsgaards besøg til dels skyldes, at vi helt enkelt ikke har kunnet forestille os, at en politiker med hendes synspunkter kan være Folketingets ansigt udadtil. Trumps forhenværende strateg, Steven Bannon, rekrutterer mandskab. Han er i færd med at forene dem, som tilbyder enkle svar på svære og komplicerede spørgsmål.
Vi ser det hos Trump, vi ser det i fascismens historie i 1930’erne: Den type svar leder altid til grov diskriminering, isolationisme og umenneskelige samfund. Pia Kjærsgaard kan være Folketingets repræsentant, Italiens premierminister beundrer Putin og er i mangt og meget enig med Trump, Polen, Østrig og Ungarn er på hastig flugt væk fra demokratiet og ind i fascismens mørke favn.
Når det kommer til stykket, drejer debatten om Kjærsgaards besøg i Island sig om følgende spørgsmål: Skal vi uden modstand acceptere, at fascismen nu hærger den vestlige verden skjult bag demokratiets maske og indvarsler en fremtid, hvor had og intolerance over for andres holdninger erstatter dialog og stræben efter medmenneskelighed?
Oversat af Kim Lembek.
Jón Kalman Stefánsson er forfatter.
Pia Kjærsgaard i Island
Fejden mellem DF-formanden for Folketinget og aktivistiske islandske politikere fortsætter.
Det begyndte med, at en række islandske politikere udvandrede, da Pia Kjærsgaard skulle holde tale i anledningen af 100-året for Islands selvstændighed. Kjærsgaard sagde efterfølgende, at islændinge ikke opførte sig demokratisk – og så er vi i gang.
Seneste artikler
Islandsk forfatter: Sagens kerne er, at Folketinget har hædret en person, der ligesom Trump og Le Pen har excelleret i menneskefjendtlige udtalelser
6. august 2018Debatten om Pia Kjærsgaards tale til fejringen af 100-året for Island fortsætter. Grunden til den voldsomme islandske reaktion er, at islændingene ikke har kunnet forestille sig en person med hendes synspunkter som Folketingets formand, skriver den islandske forfatter Jón Kalman StefánssonPia Kjærsgaard: Det lugter af islandske mindreværdskomplekser, når Thorsson anklager mig for fortidens koloniale synder
31. juli 2018Jeg var endnu ikke født, da Island var en dansk koloni. Alligevel anklager Guðmundur Andri Thorsson mig for at opføre mig som en hoven, dansk koloniherre. Dermed kaster han sig ud i den velkendte fortælling om, at nulevende generationer bærer et ansvar for alle fortidens koloniale synder. Det bidrager ikke til andet end yderligere splittelseI Island har vi et ord for en, der som Pia Kjærsgaard opfører sig som en hoven, dansk koloniherre: En ’stórdani’
28. juli 2018Tænk sig, at Pia Kjærsgaard af alle mennesker skal belære islandske socialdemokrater om pli, skriver Guðmundur Andri Thorsson, medlem af Altinget for Socialdemokraterne
Vi er stadig nogle danskere, der mener, at hendes holdninger er ekstreme, og heller ikke forstår, at en politiker med hendes synspunkter kan være Folketingets ansigt udadtil.
Men partiet Venstre sælger gerne ud af al anstændighed for at bevare magten.
Og som Poul Nyrup sagde: Stuerene, det bliver de aldrig.
Nej stue rene bliver de aldrig - bare en STOR skam, at et flertal i Folketinget i dag heller ikke er stuerene.
Løsningen må være at "vi" får valgt andre stuerene politikere ind ved de fremtidige valg. Eller er Danmark nu et land for ikke stuerene og er det nu blevet de danske værdier?
Men at tisse på den gode tones gulvtæppe er vel trods alt ikke helt det samme som at være fascist? "
Jamen Dorte - hvordan vil du finde stuerene politikere i den kattebakke, der befolkes af verdens lykkeligste befolkning? Hvor hårdt det end er, at skulle se i øjnene, så er Pia Kjærsgaard en datter af folket.
Arne - men DF har trods alt kun omk. 20% af Folketingets medlemmer - det værste er at socialdemokraterne og venstre har overtaget meget af deres fremmedfrygt-politik i håb om at det kan give dem magten.
Min ønske drøm er at vælgerne vågner op og KRÆVER svar og handling på at løse landets rigtige problemer - som klima, øget udlighed osv. Det må da kunne lade sig gøre.
Nok repræsenterer DF og Pia Kjærsgaard en etnocentrisk og totalitær strømning, foruden en reaktionær og småborgerlig (måske to sider af samme sag) politik, men det er nok værd at være opmærksom på at stuerenhed repræsenterer samme dikotome, reaktionær politiske praksis, hvor minoriteters synspunkter (på et tidspunkt var DF's synspunkter i absolut mindretal, både folkeligt og parlamentarisk) undertrykkes vha. samme defamerende metodik, som pågældende minoriteter betjener sig af. Øje for øje gør begge parter blinde, sagde Ghandi engang. Og der er nok noget om snakken.
Det bør huskes på, at Danmark udleder, ikke bæredygtigt CO2, ved dansk overforbrug på olie, gas og kul afbrænding, så der er brug for fire jordkloder for at udledningen var bæredygtig, Danmark skaber i høj grad folkevandring til Norden ‘klimaflygtninge’, dem kommer der mange af i fremtiden.
Danmark burde ikke indføre nye danske fascistiske, ‘flertal besluttede’ demokratiske lovlige love, som burka loven, ghetto og smykke loven.
Fra link:
»Når vi forsvarer en persons juridiske rettighed til at krænke en andens religion, er vi tilsvarende forpligtet til at bruge vores ytringsfrihed til at fordømme sådanne krænkelser. Og at stå skulder ved skulder med religiøse samfund, især religiøse mindretal, der er mål for sådanne angreb. Bare fordi man har ret til at sige noget, betyder det ikke, at vi andre ikke skal sige fra overfor dem, der vil krænke andre i ytringsfrihedens navn«
Citat Barack Obama til stor applaus fra de over 3.500 tilhørere."
Link: http://politiken.dk/udland/ECE2536977/obama-kraenkelse-af-religion-skal-...
De islændinge er sgu langt ude. Man kan mene hvad man vil om DF men det er sgu ikke fascisme. Resten af Europa havde den her diskussion for 20 år siden. Tag jer sammen, Island.
Der står
"Når det kommer til stykket, drejer debatten om Kjærsgaards besøg i Island sig om følgende spørgsmål: Skal vi uden modstand acceptere, at fascismen nu hærger den vestlige verden skjult bag demokratiets maske og indvarsler en fremtid, hvor had og intolerance over for andres holdninger erstatter dialog og stræben efter medmenneskelighed?"
Jeg synes, at det mere end anklager PK for at være fascist - og det er for groft.
Hvad er det for et samfund, der ikke vil tale eller høre på andre.? Poul Nyrups arrogante "stuerene" kommentar og kalde andre "populister" samtidigt med at man selv vil have magten.
DF er generelt dygtige. Og de gamle partier har givet god plads til DF pga deres håndtering af bl.a. indvandring/flygningeproblematikken. Det hele blive ret ulideligt, når Socialdemokratiet nu selv er i gang med at gøre DFs politik til deres egen.
Hvad med at overveje hvorledes Danmark ser ud den dag hvor Kristian Thulesen Dahl bliver statsminister? Den kan komme snart. Evt med Socialdemokratiet og Venstre som støttepartier. I alt omkring 118 mandater.
arne lund tjah, hitler, Stalin, pol pot, mfl var jo også sønner af deres folk så hvad skal vi bruge det til at pia er "datter af folket" , for du mener da vel ikke at hendes holdninger er helt normale og legitime ?
at ca 20% i dag delvist deler hendes holdninger betyder jo ikke at 1/5 af danskerne er som pia, du glemmer at årtiers hadpropaganda og dæmonisering, af fremmede og indvandring med DF som motor, men også bakket aktivt op af dansk sensationspresse, har skabt frygt for indvandring og for fremmede kulturer, især blandt de mindst velorienterede grupper, vi andre har jo løbende kunnet gennemskue løgnene, selvom de er blevet gentaget i det uendelige er det stadig løgne.
jeg mener stadig det er et faktum, at det absolut suverænt største problem med indvandring er, at den kan udnyttes af fascistiske strømninger til at nærme sig magten, der er absolut ingen grund til at frygte anderledes menneskers tilstedeværelse i samfundet,
men det har jo vist sig, at der er al mulig grund til at frygte den fascistiske strømning der har fået vind i sejlene igen, i store dele af verden, og også den mere almindelige højredrejning som gladelig udnytter situationen, til at skabe ringere forhold for samfundets mindst priviligerede, og øge uligheden til "glæde" for de mest priviligerede og grådige.
tjah hitler og franco og Mussolini blev jo også anklaget for at være fascister, det var da også for groft ikk ? , og også de endte med at have magten, faktisk tror jeg også de nævnte var ret dygtige til deres metier, men det bliver jo nemmere at være dygtig, hvis man lader hånt om integritet og ærlighed, når man ikke er begrænset af noget så pladderhumanistisk som moral eller sandhed.
Jan Weber Fritsbøger.
Du bruger historiske personer og drager konklusioner. Ja det giver nok nogle "likes" men jeg synes, at det er noget manipuleret vrøvl det du skriver.
Indvandring er generelt et gode, men vi skal sikre os at det er de rigtige mennesker, der kommer til DK. Ikke folk der er potentielle fascister, bistandsklienter, religiøse fanatikere, sexister, eller kriminelle. Dertil en maximum antal pr år og en effektiv måde at sikre at de uønskede forlader Danmark igen uanset hvad EU eller menneskerettighedskonventionen siger.
Det er den bredde befolkningens bekymring og en opgave folketinget skal løse.
Leo Nygaard, det er overhovedet ikke en tilstrækkelig definition på fascisme, der går ud på at organisere landet militært.
Det kan virke mærkeligt i dag, fordi vi er kommet så langt med udviklingen af civilsamfundet, men langt ind i det 20. århundrede var samfundene samlede om et strikt opbygget hierarki med rangordning - og vi har det jo stadigvæk i den offentlige sektor, hvortil der jo også hører uniform for de højeste embeder.
Selvom vi reelt afskaffede adelens rolle i 1918 og endeligt med grundlovsændringen i 1953, hvor Landstinget og dermed fortrinsstillingen for jordbesiddelse forsvandt, var der alligevel indtil efter 2. verdenskrig tydelige spor i den offentlige sektor, hvor mange fra 'de gamle familier' stadig spillede en rolle. I dag er de afløst af et nyt liberalt pengeborgerskab, har man indtryk af, når man ser på navnene.
Fascismen er, når det kommer til stykket, en ultrareaktionær bevægelse, der med alle til rådighed stående midler forsøger at få folk under åg, ofte i en koalition mellem de mest magtfulde og de dårligst stillede. Det er, hvad vi ser i USA, og det er, hvad DF reelt har kæmpet for i alle årene.
Det er ikke et nazistisk parti, sikkert langt fra, men det rekrutterer vælgere fra de samme kredse og egne som danske nazistiske bevægelser rekrutterede fra, hvilket understreger, hvor mishandlet velfærdssamfundet er blevet.
Steffen Gliese,
1. Er Pia Kjærsgaard fascist efter din opfattelse?
2. MHT definitionen af fascisme opfatter jeg ikke det som at "organisere landet militært" men "med trusler om vold og villighed til at bruge vold mod dem, der ikke adlyder lederen" (bl.a.)
Der er stor uenighed om hvorvidt fascisme er en ideologi.
Dorte - "Min ønske drøm er at vælgerne vågner op og KRÆVER svar og handling på at løse landets rigtige problemer - som klima, øget ulighed osv." - Det drømmer jeg også om, men med tiden tror jeg mindre og mindre på, at det kan lade sig gøre. Dertil er medløbet fra midterpartierne og dele af "centrum-venstre" alt for stort. Med den hadske stemning, der er i dele af befolkning - og i vid udstrækning sanktioneret af politikerne - så har vi ikke set bunden af svovlpølen endnu.
Hele burka-debatten viser, hvor slemt det står til, og den viser også, at gnomerne i politik som fx Søren Pape kan score popularitet på sagen. Allerede dagen efter kom det første tilfælde af selvtægt, hvor en kvinde i Hørsholm greb ind over for en burkaklædt kvinde, og rev den af hende.
Pape vil selvfølgelig sige, at han er imod selvtægt, men hvis ikke han ved, at den vedtagne lov appellerer til kernesunde leverpostejsdanskere om at gribe ind, evt. foretage civil anholdelse, så er mere dum end man har lov til at være. En dumhed der er helt på linie med Trump, der ikke vil vedgå sit ansvar for opsvinget på det yderste højre i USA.
Jan Weber Fritsbøger - Naturligvis er de nævnte holdninger ikke legitime, idet de overtræder int. konventioner, alm. hæderlighed samt ofte injurielovgivningen. Men derfor kan de da godt være "normale", forstået som at de deles af et flertal i en given befolkning.
Heraf fremgår at jeg ikke mener, at fordi man er folkets datter/søn, at dette så legitimerer, at man bærer rundt på den slags holdninger som Kjærsgård, Le Pen, Trump, Wilders m.fl. har.
Nej, jeg mener ikke, at Pia Kjærsgaard i hvert fald ikke med vilje. Det er jo det farligste af alt: at for mange kommer til at være nyttige idioter for totalitære strømninger - ligesom tidligere visse venstreorienterede bevægelser ikke distancerede sig fra de totalitære strømninger i kommunismen, der alt for hurtigt fik overtaget en bred folkelig revolution, dvs. nærmest på dagen eller ligefrem i tiden op til.
Og jeg mener, at vi, når alt kommer til alt, blot kæmper den samme kamp, som hele tiden har været på spil i menneskelige samfund: imellem de fås magt over de mange, og de manges frihed til at bestemme selv.
"Poul Nyrups arrogante "stuerene" kommentar og kalde andre "populister" samtidigt med at man selv vil have magten."
Poul Nyrup indvarslede en stueren og populistisk totalitarisme, nemlig den neoliberale politik og en forcering af new public management (neoliberalismens både kultur- og naturlige følgesvend), da han via kuppet mod Auken blev bragt i stilling som kandidat til statsministerposten. Nyrup indgik i en konspiration mod Svend Aukens formandsskab, fordi denne stod afvisende overfor neoliberalismen og derfor var stærkt upopulær hos specielt ledelsen i de Radikale (han havde tilmed berømmet sig ved at ytre at det var lettere at sømme en budding til væggen end at vide hvor man har de Radikale), og via denne konspiration blev det muligt at danne en S-ledet regering. Denne regering stod fadder til en lang række reformer i den offentlige, danske forvaltning, en heftig tilnærmelse til EU-udviklingen og en aktivistisk dansk udenrigspolitik, som bl..a indebar dansk deltagelse i en ulovlig angrebskrig. Nyrup-æraen legitimerede en lang række forandringer, som ikke ville have fundet sted, såfremt Socialdemokratiet var forblevet loyal mod hovedparten af de klassiske, socialdemokratiske principper/værdier og Aukens politisk-parlamentariske linjer var blevet fastholdt (hvormed man næppe var kommet ind i ministerierne). Samtidig skete der det relativt problematiske, at diskursen om at man som parlamentarisk parti får størst afgørende indflydelse ved at have regeringsmagten cementeredes i de offentlige debatter, hvormed opnåelse af direkte/formel magt blev et universelt mål for danske, politiske partier - og den danske befolkning fortabte sig i en plumret og irrationel forestilling om at man 'tager ansvar' når man sidder i regering og har mål/planer, mens man 'er uansvarlig', hvis éns politisk-parlamentariske indsats primært består i kritisk analyse, oplysning og rekurs (som på mange måder er fuldstændigt uundværlige elementer i de (folkelige) politiske debatter) ... og kun i sekundært omfang af planer på andres vegne. Med til denne diskurs hørte også den udbredte accept af blokpolitikken som et kategorisk udgangspunkt for VK-regeringens opfølgning på Nyrup-regeringens excesser, hvormed vi fik kontraktpolitikken for fuld udblæsning; den endelige, ubønhørlige konsolidering af new public management-paradigmet.
Udviklingen af de etnocentriske og totalitære strøminger, som bl.a. DF er eksponenter for, er sket i takt med at den økonomiske velstand er øget, mens uligheden er steget. Den er sket i takt med at vore politisk valgte repræsentanter i stigende grad forstås som vore nødvendige ledere, mens magtdistancerne er øget og repræsentationen af helt almindelige mennesker i dansk politik er blevet udgrænset. Den er sket i takt med at de offentlige forvaltninger er blevet gjort til virksomheder og porteføljen af administration + kontrol er øget betydeligt, mens den personlige kontakt mellem borgere og de offentlige forvaltninger er blevet reduceret væsentligt. Den er også sket i takt med at Danmark har reduceret sin indsats for fred og kritik af krigsførsel - tilmed er vi blevet krigsførende nation uden FN-accept - og i takt med at Danmark integrerer sig i EU, som fører en imperialistisk og socialt depraverende politik overfor bl.a. lande i økonomiske og sociale vanskeligheder.
Danmark har således gennemgået en udvikling i de seneste årtier, som både kan bidrage til en demokratisk forarmet udvikling i den politiske kultur, hvilket fører til bl.a. totalitarisme, og Danmark har på det udenrigspolitiske plan bidraget væsentligt til at flygtningestrømme i både nære og fjerne områder opstår, og nogle ville sige at så har vi jo opskriften på ballade (beklager det lidt upassende, alvorsfjerne udtryk). Andre vill tilføje; denne udvikling er ike sket af sig selv - men et resultat af mere eller mindre bevidste, politiske beslutninger foretaget af vore folkevalgte. Altså den nære fortids, nutidens og morgendagens duelige ledere af Dannevang.
Der er dog kommet noget godt ud af hjemmehjælperens klodsede gliden rundt på de bonede gulve:
Det må nu være gået op for alle, at hun er totalt uværdig til den position, hun indtager - og at vi simpelthen ikke kan være tjent med, at hun skal repræsentere DK udadtil.
Lyset er ikke slukket, så længe der stadigvæk er håb højt mod nord, og det skal vi påskønne. Når vi om nogle år kommer igennem denne mørke højrebølge, vil Island danne inspiration til en genoprejsning af lande som vil bygge på mangfoldighed, empati og medfølelse, samt indsigt og forståelse for andre kulturer.
Vi må indtil da bevare vores stolthed, integritet og selvtillid, samt værne om evnen til at forstå og dele andres følelser. Her en liste over hvad vi allerede har mistet her i Danmark: Social retfærdighed, ydmyghed og sandfærdighed, solidaritet, samvittighedsfuld moralske principier og menneskerettigheder.
Vi må ikke miste vores troværdighed og anstændighed. Vi skal der imod tale åbent, ærligt, ligetil, alvorlig, oprigtig og sandt.
Højrefløjen kan være charmerende og charismatiske, men de bruger deres talentfulde sociale færdigheder på manipulative og selvcentrerede måder. Det yderste højre har ringe hensyn eller respekt for andres rettigheder og følelser.
Medierne flyder over med fordomme og utilfredshed, selvretfærdighed og egotisme, arrogance og aggression, utålmodighed og ondskabsfuldheder. Det ville være nemmere for dem at skildre sandheden; det er bedrag der er det hårde arbejde. Derfor pumpes der hundrede af milloner ind i tænketanke, spindoktorer og lobbyfirmaer som forskruer den virkelighed vi lever i.
Tino Rozzo. Håner du Pia Kjærsgaard fordi hun er tidligere hjemmehjælper?
Det tror jeg. Men du tager groft fejl. Det er hende store styrke. Hun bliver ikke set som en professionel levebrødspolitikker. Og hun er det ikke.
Hun er den, der har - eller har haft - kontakt til den danske befolkning. Hun har passet din oldefar, farmor, tante, eller far. Hun er den hjemmehjælper, vi gerne vil have flere af og sikkert en dag for brug for. Hun kender livet fra virkeligheden, ikke fra en bog.
Pia Kjærsgaard er en succes. Fra hjemmehjælper til folketingets formand. Enig eller uenig i hendes synspunkter. Uanset hvad fortjener hun meget respekt.
Undskyld men hvor længe var Pia Kjærsgaard hjemmehjælper?
Var det ikke ret kort tid efter en skilsmisse?
Har selv slået op -da.wikipedia.org/wiki/Pia_Kjærsgaard-
Skilsmissen var hendes forældre, Hun var hjemmegående i ca. 10 år - når hun selv mener, at børn har bedst af en mor hjemme , så virker det noget underligt at hun kræver, at andre skal sende deres 1 års barn i vuggestue i mindst 25 timer, hvor barnet ikke må sove og barnet skal medbringe mad og bleer.
Hun kan ikke ha' været hjemmehjælper i ret mange år, men hun kan som flere andre sige, at hun har arbejdet før hun kom i Folketinget - som supplant for Glistrup, da han skulle en tur til Horserød.
Her er hvad jeg tror vi skal gøre.
Bryde tabuet om sorgisolation i den offentlige debat.
Hvad vil det sige?
Det betyder at vi skal passe meget på med at tale om "samfundets svageste". Vi skal i stedet tale om sorgisolation og tale om det åbent.
Det er et komplekst ord. (Min formulering.) For hvor vi alle kan generalisere nogenlunde over sorgernes tyngde for hvermand, altså for folk som de er flest: 1. Tabssorg, 2. Ensomhed, 3. Sorgen over ikke at kunne skille tingene ad, 4. Længsel og 5. Sorgen over at være sig selv nærmest, stiller tingene sig helt anderledes, når vi har at gøre med et konkret menneske. Det kan være at Johansen-Fingerspids er meget forelsket i bibliotekaren. Det kan være at Kim Sartved er glad for at være alene. Så er vægtningen en anden.
Sorgen er og forbliver det mest komplekse i livet for hiin Enkelte. Bliver derfor nemt til had, som igen skynder sig at blive til pænhed.
Der findes ingen "samfundets svageste" fordi der ikke findes svage mennesker. Mennesket er stærkt (Hertha Müller; læs hende dog ikke, hun var i hvert fald en skuffelse for mig.)
Et sorgisoleret menneske er et menneske der ikke har fået muligheden for at reflektere over sorgens kompleksitet. Et sorgisoleret menneske er et menneske der har fået færten af selverkendelse og selvkendskab uden at gøre eller have gjort sig forestillinger om at disse ting ikke findes. Selverkendelse og selvkendskab er spøgelsbegreber. Kimærer. Fantomer. De har intet at gøre med det menneskelige og er derfor ikke værd at stræbe efter. Vi kan sagtens have værdighed, menneskelighed og værdi for os selv og andre uden selvkendskab og selverkendelse.
De alt for rige ligner DFerne i at de også forekommer mig at være sorgisolerede.
Lad mig til slut vende blikket indad.
Det er ikke en tilladt følelse hos os fra venstrefløjen at sige at DF'ere blot er bange. Det må vi stoppe med, for det er forkert.
Island er en oase af frihed og fritænkning i en ørken af det undertrykkede Europa. Islændinge lader sig ikke underkue, de sælger ikke deres sjæl til Kineserne for mammon.
Små ændringer af et samfund hen imod en højredrejning, kan over årtier forvandle et land fuldstændigt til ukendelighed. Danmark er endnu ikke at sammenligne med Ungarn og Polen, men det er den vej det går. Udefra kommende kan se det tydeligere, mens vi andre er ofre for en normalisering; vi bliver vant til at leve i skidtet....
Over mange generationer ændres også ordbøger og historiebøgerne. Fascismen var oprindeligt en økonomisk styreform, hvor ejerne af de største virksomheder skrev lovene. Det stod dog klart ved samarbejdet med USA - efter anden verdenskrig - at den oprindelige definition af Fascismen ikke var velset. Nu tror mange naturligt nok at fascisme er noget med støvletramp.
Den moderne fascisme lever i bedste velstående, men for at få del i den parlamentariske magt, undlader de at udtale sig om deres ekstreme holdninger. DF samarbejder med magteliten om at skabe ulighed, der er ingen grænser længere for de gamle fascister.
Den moderne fascisme er velintegreret i det danske magtsystem. I disse dage ser vi hvordan erhvervslivet rager magten til sig, idet de sidder i råd og udvalg på Christiansborg, og udvider deres egen magt; erhvervslivet sidder med i 39 ud de i alt 47 arbejdsgrupper.
"I 24 af arbejdsgrupperne sidder erhvervslivet endda helt alene, eller kun sammen med embedsfolk fra ministerierne og eksperter. I alt har regeringens ministre udpeget ikke mindre end 298 repræsentanter fra virksomhederne, men kun 36 repræsentanter fra fagbevægelsen, grønne organisationer og andre ngo’er. Erhvervslivet dominerer i udvalg og råd".
https://arbejderen.dk/indland/regeringen-sp%C3%B8rger-vennerne-til-r%C3%...
Lyder det genkendeligt? Det beror på at magten er overladt til erhvervslivet, som dikterer de love de socialt udsatte er underlagt. Resultatet har vi alle hørt om; På arbejde med sygeseng, samt at hundrede tusinde ikke har en indtægt overhovedet, og mange er afhængige af at sove på sofaen hos familie eller venner.
Den sociale sikkerhed og retfærdighed er væk. De højreorienterede sammen med magteliten ødelægger socialvæsenet og forhindrer integrationen. De formuende samarbejder også med højrefløjen og knægter friheden og menneskerettigheder.
Spørgsmålet er hvornår bliver Danmark igen frit.
Hurra for Jón Kalman Stefánsson og islændingene, der med denne debat har vist os, hvordan det ekstreme stille og roligt er blevet normen i Danmark.
Runa skriver.
Det er med fascisme som med en prut, man vænner sig til lugten. Ikke?
Jeg kan læse mig til, at nogle er ved at vænne sig til lugten.
At reducere fascismen til en prut er netop et tegn på at udtrykket er blevet så indholdsløst at alle man ikke kan lide er fascister.
Runa skriver.
Fascismen er farlig Jens Peter Hansen. Den sniger sig ind på os menneske, som prutten vi vænner os til lugten af. Vi kalder det ikke nødvendigvis fascisme til at begynde med, fordi vi ikke lægger mærke til den.
Først bliver det kontrol og der er nogle vi ikke bryder os om. Menneskerne lægger ikke mærke til hvad der sker. Det, ingen ville have sagt og gjort for få år siden, bliver lige pludselig acceptabelt, fordi det er blevet sagt eller gjort så ofte. Vi holder op med at være anstændige, fordi nogen gør os bange for DE ANDRE. Det er det man kan frygte er ved at ske i Europa.
Det handler faktisk om at ville have magt over andre.
Om der er personer i Island, der snyder i skat, har intet med denne diskussion at gøre. Det er selvfølgelig uanstændigt og uacceptabelt, men ikke spirende fascisme. Vi kender alle de danske og de islandske bykonger, der begunstiger venner og familie. Det kaldes neopotisme.
Pia Kjærsgaard er ikke fascist, men hendes parti er med til at skabe grobund for intolerance, med deres politik. Hun er ikke et hak bedre end den ortodokse muslim, der ikke tillader tolerance. Det handler i sidste ende om lysten til at kontrollere og bestemme.
Jeg læste engang en artikel i Weekendavisen om Pia Kjærsgaard. Her beskriver hun sin mors manglende kærlighed til hende og hvordan hendes søster bliver kærlighedens barn. Alt har indflydelse på os mennesker. Manglende kærlighed er eventuelt det værste, der kan ske os.
For mange år siden læste jeg en bog om ledelse. Den hedder Magt og Angst. Det er en af de klogeste bøger jeg har læst om ledelse og der findes millioner af bøger om ledelse. Den kunne jeg anbefale vores politikere at læse.
Det er nemt, i det afsides og etnisk homogene Island, at kloge sig på situationen i Europa. Men lad os lige huske på, hvorledes man klarede sagen på Island, da man selv blev udfordret på sin etniske integretet.
Da amerikansk militær var indkvarteret, gjorde man sig store anstrengelser for at undgå samkvem mellem amerikanere og islandske kvinder:
"Interactions between US soldiers and Icelandic women were highly contentious in Iceland. The Icelandic government consequently requested curfews and other limits to US soldiers' freedom of movement in Iceland. Many Icelandic businesses banned US soldiers entry. Icelandic organizations also declared warnings about what they perceived as thenefarious influence of US soldiers. Dozens of Icelandic girls were incarcerated for having relations with US soldiers. Reports of rape, prostitution, strip teases, druggings, divorces, children born out of wedlock and other controversial behaviors were prominent in newspapers. The Icelandic government imposed a ban on black US soldiers on the US base for the purposes of "protecting" Icelandic women and preserve a homogeneous "national body".
https://en.wikipedia.org/wiki/Iceland_in_the_Cold_War#Interactions_with_...
Så til en begyndelse: Giv nu 10-20.000 migranter (fortrinsvis unge, mandlige muslimer) permanent opholdstilladelse i Reykjavik med ret til familiesammenføringer i det uendelige, moskeer, koranskoler, omskæring, sharia, halal, burka,osv. - prøv det og lev fra nu af med permanent stigende udfordringer i nabolaget, før I udtaler jer alt for skråsikkert.
Jeg tvivler ikke om, at islandske idealister og anarkister hjertens gerne vil tage imod en rimelig andel af de migranter, som søger mod Europa. At det endnu ikke er sket, skyldes blot, at det islandske flertal ikke ønsker deres fredelige samfund forstyrret af en irreversibel, multikulturel opløsningsproces. Som Visegrad-landene (men uudtalt, idet man ikke skal stå skoleret i Brüxelles) fastholder man en national indstilling og lader Vesteuropa om de multikulturelle eksperimenter.
Man hygger sig i smug, som det engang blev sagt om os danske. Og at et protestparti og nogle stejle landnamsmænd råber op, er naturligt nok, men forandrer ikke meget ved, at islændingene om nogle lever på et monokulturelt grundlag.
I virkeligheden er det måske Jón Kalman Stefánsson og ligesindede, der præsenterer nemme løsninger på komplekse problemstillinger.
Søren Tolsgaard
Island blev occuperet af England under 2. Verdenskrig. Senere under krigen kom amerikanerne som "besættelsesmagt". De kom med penge, chokolade, cigaretter, nylonstrømper, tyggegummi og deres lyst til islandske kvinder. De unge islandske piger blev vældig interesserede i disse unge mænd. Der blev født mange amerikanske/islandske børn under 2. Verdenskrig og efter, hvor fædrene var amerikanere. Langt de fleste efterlod disse piger uden hjælp og få viste anstændighed. Det er muligvis orsagen til den tekst som du refererer til. Der blev født så mange børn, at der ikke havde været nogen fornuft at udskamme disse piger, der omgiks soldater. Heldigvis findes der ikke megen indre mission i Island, som på Færøerne og i Vestjylland.
Det islandske samfund ændrede sig voldsomt under 2. Verdenskrig. Englændernes og amerikanernes tilstedeværelse i landet gjorde, at der blev tilført udenlandsk kapital til landet. Landbobefolkningen flyttede i til byerne for at få arbejde hos englænderne og amerikanerne. Hele Islands samfundsstruktur ændrede sig.
2. Verdenskrig og perioden efter har ændret det islandske samfund mere end nogen anden periode.
Efter krigen havde amerikanerne basen i Keflavík i en generation, med alt hvad der dertil hørte. Jeg havde en veninde i folkeskolen, hvis far var en amerikansk soldat. Han tog sig aldrig af hende og ville aldrig have med hende at gøre og jeg kender mange flere.
Min mor og far kender mange amerikanerbørn født under og lige efter krigen, som fik gode islandske fædre efterfølgende, for deres biolologiske fædte rejse og nogle døde ganske enkelt.
Runa skriver.
Rettelse
okkuperet
deres fædre rejste
Runa skriver.
Tilføjelse til Sören Tolsgaard.
Som information.
Af de mennesker, der bor i Island er 11.8% udlændinge, i Danmark 10%. For så monokulturelt er Island ikke.
Interessant nok er de fleste i arbejde. Landet er ca. 103.000 km2, med ca. 344.000 indbyggere. Det tillader simpelthen ikke manglende arbejdslyst. I Island er der ca. 17.000 polakker (ca. 5% af befolkningen, 2.2% i Danmark) og et stort antal asiater. Island er et EØS land, derfor er her mange polakker og østeuropæere. Min mors nabo kommer fra Afrika. Så sløjt står det ikke til. Fem store familier kom der fra Syrien i 2017 til min lille hjemby. De asylansøgere, der er i landet nu kommer fra blandt andet de sydlige østeuropæiske lande. Det er lidt ejendommeligt. Det er svært kun at finde sin klogskab på Google og Wikipedia.
Runa -
Følgende oplysninger på Wikipedia er refereret fra Statistics Iceland (Reykjavik, 2014), som anfører de største grupper af udlændinge fra: Polen (3,1 pct.), Litauen (0,5 pct.), Danmark (0,3 pct.), Tyskland (0,3 pct.), Letland (0,2 pct.), United Kingdom (0,2 pct.), U.S.A. (0,2 pct.), o.s.v. – i alt ca. 7 pct. udlændinge/ikke islændinge (afrundede tal).
https://en.wikipedia.org/wiki/Demographics_of_Iceland#Summary_of_vital_s...
Med en lignende demografi ville Danmark næppe heller have større udfordringer. Oven i købet læser jeg andetsteds, at de fleste østeuropæere er tilkaldt som gæstearbejdere pga. store byggeprojekter og ventes at returnere til deres hjemlande. Trods den højt profilerede modtagelse af enkelte mellemøstlige flygtningefamilier, er antallet af muslimer (0,3 pct) langt under vesteuropæisk standard.
Wikipedias oplysninger om problemerne ifm. de amerikanske soldater refererer i øvrigt til en artikel skrevet af en islandsk forfatter, Valur Ingimundarson: Immunizing against the American Other: Racism, Nationalism, and Gender in U.S.-Icelandic Military Relations during the Cold War
https://www.mitpressjournals.org/doi/10.1162/1520397042350892
Problemer har der tilsyneladende været nok af, uanset politikere med udbredt støtte hos befolkningen gjorde hvad man kunne for at forhindre, at den kønslige uligevægt skulle udmønte sig i konkret samvær. Hvor meget større vil problemerne mon ikke blive, hvis tusindvis af unge, muslimske mænd får frit ophold i Reykjavik?
Lad os se, hvem der har de største problemer med at indføre et multikulturelt samfund, når eller hvis Island følger i Vesteuropas fodspor. Når Island helt konkret skal forhold sig til permanent at integrere titusindvis af migranter med ekstrem fremmedartet kulturel baggrund. Indtil da klinger anklagerne mod DK og Europa temmelig hule.
Det er det lille mindretals hegemoni, der baner vejen for de fascistiske strømninger vi ser i Europa idag.
Der sættes spørgsmålstegn ved det enkelte menneskes værdi, hvor det i tiltagende grad gøres synonymt med at være arbejdstager, virksomhedsleder eller blot formuende ejer af ejendom og kapital.
Alle der ikke befinder sig i disse kategorier, gøres til genstand for hetz, som om de var 'byrder' for samfundet. Glemt bliver det at samfundet består af alle sine borgere, og at borgerne ikke er samfundets ejendom.
Med retorisk reduktionisme gøres medlemmer af de forskellige grupperinger til genstand for 'reformer', der bærer overskrifter som "til samfundets bedste", "det skal kunne betale sig at arbejde", "mindretallets tyranni", "man skal yde før man kan nyde", "værdigt og uværdigt trængende, etc. ad nauseam.
Hertil lægges hadske tilkendegivelser overfor etniske mindretal, der antages at stå svagt i 'folkemeningen'. Før i tiden var det jøderne, nu er det muslimerne. Antisemitisme er det immervæk stadig.
Det er socialdarwinisme og syndebuk-kultur, og vi har set det uendeligt mange gange før.
Opskriften er at skabe ulmende utilfredshed hvad angår trygheden i samfundet, og derefter beskylde andre mennesker for at være årsagen til, at politikernes egne besparelser og udsalg af arvesølvet handler om nogle få, generelt indbyrdes uenige minoriteter, hvad enten disse er socialt udsatte eller etniske mindretal.
Der sættes spørgsmålstegn ved livets singulære værdi - du er vigtig i dig selv, uanset hvem du er, hvor du kommer fra, og hvor du befinder dig på den sociale rangstige - og den mentale kannibalisme træder i kraft.
Angst æder sjæle op.
"For mig er der ingen tvivl om, at højrebølgen, der nu ruller over Europa, er udtryk for samme fascistiske ideer, som vi kunne se i 30'erne. Lad os afdække disse tanker og anskuelser og anskueliggøre, hvad disse bevægelser i virkeligheden er. Det kræver, at man kalder tingene ved deres rette navn. For eksempel lortebrun"
Ordene kom i 1976 fra Hans Weltzer, der var redaktør af Dansk Psykolognyt.
Hvad kaldte hedninge egentlig kristne nationalkonservative før Mussolini overtog magten i Italien?
Runa skriver.
Sören Tolsgaard
Min vendine er polak og hun har hold på antallet af polakker i Island, som ligger omkring 17.000, for hun repræsenterer dem. De fastboende polakker er ca. 17.000 og man anslår, at der er ca. 8.000 flere, der ikke har en fast bopæl, d.v.s. 25.000. De fastboende udgør omkring 5% af Islands befolkning.
I henhold til det islandske Statsministerium er der i Island 11.8% af ikke islandsk afstamning.
Wikipedia er ikke en lødig kilde. Artiklerne er skrevet af amatører.
Runa -
Der er næppe grund til at betvivle Wikipedias oplysninger i dette tilfælde, de kommer trods alt fra Statistics Iceland (SI).
Når vore oplysninger ikke stemmer helt overens, skyldes det sikkert, at mine tal stammer fra 2014, mens dine nok er opdaterede. Jeg har fundet en nyere graf fra SI, som viser, at antallet af migranter er steget kraftigt i de senere år. Link: Klik på ref. 12 i mit ovenstående link fra Wikipedia, og find 1. graf.
Så sagen er vel, at der er kommet mange - især polakker - til Island i de senere år. Hvad du mener med "fastboende", er så stadig et åbent spørgsmål, mon de alle har islandsk statsborgerskab eller permanent opholdstilladelse? Antagelig langtfra, og når vi i stedet for højkonjunktur får stigende ledighed, vil mange antagelig rejse tilbage, mere eller mindre frivilligt.
Stadig ændrer det dog ikke meget ved min opfattelse, hvorvidt der er 3 eller 5 pct. polakker i Island. Det medfører næppe de helt store problemer, og især ikke, da også kvinder er ret godt repræsenteret. De største problemer opstår uundgåeligt, når indvandringen kun eller langt overvejende omfatter mænd, som da USA havde militær på Island. Det bevirker naturligvis hård konkurrence, hvor amerikanerne oven i købet havde store fordele i kraft af bedre økonomi.
Det er vel også muligt, at Island åbner for muslimsk indvandring, og her bliver udfordringerne langt større. De tillader stort set ikke, at deres kvinder omgås andre, mens deres unge mænd gerne fører sig frem i nattelivet, hvilket uundgåeligt giver en skæv kønsfordeling og en masse ballade.
Konflikterne handler kun sjældent - som nogle beskyldes for - om racisme, men mere om kulturforskelle, hvilket jeg her vil lade en af migranternes bedre tilpassede efterkommere redgeøre for:
https://www.bt.dk/debat/ikke-klar-er-du-klar-over-hvad-der-gemmer-sig-in...
(Siden er p.t. forsvundet, muligvis hacket, måske dukker den op igen?)
https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/s-politiker-raser-e...
Hvis Island åbner sine grænser, vil tilsvarende udfordringer blive en realitet, men indtil da er de hårde anklager mod DK og Europa en gratis omgang.
Relevant og rammende Fassbinder-kobling, Eva Schwanenflügel.
Mange tak, Bettina Jensen :-)
Ja, Fassbinder havde det mildt sagt med at smide ubehagelige sandheder i hovedet på folk..
Runa -
Idet du har redegjort for Islands befolkningstal og -sammensætning, indledende med en bemærkning om, at "interessant nok er de fleste i arbejde", vil jeg sammenligne med nogle tal fra det kontinentale Nordeuropa.
Island har ca. 350.000 indb. i 2018, hvilket er i samme størrelsesorden som Aarhus Kommune (ca. 340.000 indb. i 2018) eller Malmø Kommune (334.000 indb. i 2017). Idet de fastboende indvandrere - naturligt nok - samler sig i de større byer, ser man især i sådanne kommuner, hvor udviklingen bærer hen. Mens Islands indvandrere i langt højere grad er lokaliseret omkring midlertidige byggeprojekter - langt fra Reykjavik - og i høj grad forventes at returnere til deres østeuropæiske hjemlande, har Malmö og Aarhus en langt større andel af ikke-europæiske indvandrere, overvejende fra Asien og Afrika, som efterhånden befolker størstedelen af disse byers sociale boligområder. Der er pt. høj beskæftigelse i Sverige og Danmark, men mange af disse indvandrere kan ikke begå sig på arbejdsmarkedet og er derfor på offentlig forsørgelse eller lever i en økonomisk gråzone.
Aarhus havde i 1999 ca. 28.000 indvandrere, i 2008 ca. 40.000, mens man foreløbig må nøjes med at gætte på, hvor højt tallet er i 2018? - Det ligger vel omkring 55.000 - og udgør en stadig stigende procentdel. I 2008 var ca. 25.000 af indvandrerne fra lande udenfor Europa, og dette tal ligger vel nu omkring 40.000.
Jeg ønsker bestemt ikke hermed at reducere mennesker til tal, men fremfor at jonglere med fiktive påstande følger jeg hermed op på oplysningerne fra Island.
https://en.wikipedia.org/wiki/Aarhus#Demographics
Ifølge Jørn Borup (lektor i religionsvidenskab, Aarhus Universitet) var der i 2013 ca. 23.000 muslimer (inkl. kulturmuslimer) i Aarhus, i løbet af ti år var dette tal steget 40 pct. og siden da må det formentlig fortsat være steget betragteligt.
https://www.religion.dk/religionsanalysen/aarhus-2013-religion-i-forandring
Aarhus har forholdsvis lige så mange eller endda flere indvandrere fra lande udenfor Europa end Malmö, og dette taget i betragtning kan Aarhus siges hidtil at have klaret udfordringerne relativt godt. Der er rigeligt med problemer, men kriminaliteten er betydeligt lavere end i Malmö. Det kan meget vel skyldes, at vi i Danmark længe før svenskerne har erkendt og konfronteret problematikken.
Det er meget nemt, så længe man ikke har disse udfordringer inde på livet, eller ikke bærer ansvaret for vanskelighederne ifm. migration fra meget kulturforskellige lande (hvortil jeg ikke regner Polen og de baltiske lande), at kalde enhver betænkelighed ifm. indvandring for fascisme. Og borgmestrene i de større danske byer råbte længe forgæves vagt i gevær, før de "stuerene" politikere på Christiansborg reagerede - bl.a. ved at gøre Aarhus' tidligere borgmester Thorkild Simonsen til indenrigsminister.
Nu har langt hovedparten af det politiske spektrum indset, at indvandringen udgør en kolossal udfordring, som ikke kan håndteres med bind for øjnene og vidt åbne grænser. Vi kan ikke - uanset hvor humanistiske vi ønsker at være - tage imod de millioner, som ønsker opholdstilladelser og familiesammenføringer, uden at vores samfund bryder sammen.
Og det kan Island heller ikke.