Kommentar

Pia Kjærsgaard efterlyser den ordentlighed, hun selv har afskaffet

Pia Kjærsgaard har flere gange hånet #MeToo-bevægelsen. Samtidig falder det hende for brystet, når islændingene kritiserer hende. Men ordentlighed må gå begge veje
»Pia Kjærsgaard, vid, at når du håner #MeToo-bevægelsen, håner du også 700.000 kvindelige landarbejdere, kinesiske universitetsstuderende og hele den danske filmbranche. Det er deres kamp, du kalder hysteri og udtryk for politisk korrekthed,« skriver Sebastian Cordes.

»Pia Kjærsgaard, vid, at når du håner #MeToo-bevægelsen, håner du også 700.000 kvindelige landarbejdere, kinesiske universitetsstuderende og hele den danske filmbranche. Det er deres kamp, du kalder hysteri og udtryk for politisk korrekthed,« skriver Sebastian Cordes.

Martin Sylvest

21. august 2018

Pia Kjærsgaard er ikke glad for #MeToo-bevægelsen. Hun har kaldt det hysteri og sagt, at Hollywood er gået for langt. At det er et udtryk for politisk korrekthed.

Måske er hun stadig sur over, at islændingene latterliggjorde hende på hendes seneste visit, eller også er det Dansk Folkepartis sans for at stjæle overskrifterne i sommermånederne, der gør, at denne holdning blev luftet igen i Berlingske.

Det viser i hvert fald én ting: Kulturkampen imod et progressivt samfund udkæmpes direkte fra Folketingets højeste post.

»Hollywood-smagsdommerhammeren falder hårdt og hurtigt,« siger Kjærsgaard om, at Kevin Spacey efter overgrebsafsløringer nu er i bad standing. Hvis man mener, at modstand mod overgreb er smagsdommeri, tror jeg, at vi har brug for en opsummering af, hvad #MeToo er.

Berettiget bevægelse

#MeToo blev grundlagt for ti år siden for at hjælpe voldtægtsofre og blev så genoplivet af skuespilleren Alyssa Milano. Herefter rullede hovederne. Jeg tror næppe, der er en skuespiller, jeg har haft mere respekt for end Spacey, og ligesom Pia Kjærsgaard tænkte jeg: »Pis, ikke også ham,« da nyheden om ham kom frem. Men jo, også ham.

Og modsat Kjærsgaard mener jeg ikke, det er udtryk for politisk korrekthed at lytte til ofrene. For der er flere, der har rettet anklager mod Spacey – ikke bare én, der har set sig sur på ham for noget, der er sket for 30 år siden, sådan som Kjærsgaard har udlagt det.

Anthony Rapp brød tavsheden. Læg dertil 15 personer, der bakkede Rapp op, og så sent som sidste måned kom der yderligere tre til. Læg hertil yderligere otte fra House of Cards-produktionen. Mig bekendt er det ikke 30 år siden, at House of Cards er produceret.

#MeToo er ikke bare pernitne skuespillere, der ikke blev til noget, og nu er blevet sure. Det er blevet en bevægelse, et startskud til en længe ventet kulturel omvæltning.

Den begyndte i Hollywood og på den røde løber. Der var skalpe, der skulle hentes. Her for mange i flint over den amerikanske politiske korrekthed, herunder Folketingets forkvinde. Holdningen synes at være: »Nu må vi vist også have snakket nok om ligestilling og køn,« som Lise Ulrich skrev i Soundvenue.

Men det stopper ikke her. Organisationen Time’s Up blev grundlagt som en direkte konsekvens af #MeToo. Den bringer ofre for seksuelle overgreb sammen med advokater for at hjælpe dem. Initiativet er støttet af Alianza Nacional de Campesinas – en organisation, der repræsenterer 700.000 kvindelige landbrugsarbejdere i USA.

Herhjemme er 20 organisationer i film- og scenebranchen, hele vejen fra talenter til producenter, skoler, skuespillere og scenografer, gået sammen om at komme overgreb og dårligt arbejdsmiljø til livs. Ingen anden branche har formået det.

Og selv i det stærkt censurerede Kina bobler det frem med historier fra universiteter og fra medieverdenen. 

Ordentligheden er væk

Pia Kjærsgaard, vid, at når du håner #MeToo-bevægelsen, håner du også 700.000 kvindelige landarbejdere, kinesiske universitetsstuderende og hele den danske filmbranche. Det er deres kamp, du kalder hysteri og udtryk for politisk korrekthed. Du håner dem, der kæmper imod overgreb. Samtidig med at du har den højeste parlamentariske stilling i landet.

Her var besøget på Island en øjenåbner, for islændingene havde den reaktion, vi andre bør have. Som forfatteren Jón Kalman Stefánsson skrev i en kommentar i Information den 6. august:

»Jeg tror, at islændingenes voldsomme reaktion på Pia Kjærsgaards besøg til dels skyldes, at vi helt enkelt ikke har kunnet forestille os, at en politiker med hendes synspunkter kan være Folketingets ansigt udadtil.«

Men hvorfor håne #MeToo-bevægelsen og dermed arbejdet for et progressivt samfund?

Måske skal det ses i lyset af, at Kjærsgaard er, og i rigtig mange år har været, en del af eliten i Danmark. Det er, som om det er svært for Kjærsgaard at forestille sig en verden, hvor der er konsekvenser for de privilegerede. I hendes verden er hun selv et offer for intolerance, og Kevin Spacey er offer for politisk korrekthed. At nogen kunne finde på at protestere mod hende i Island, eller at det har konsekvenser at begå overgreb, kan hun ikke forstå.

Men verden ændrer sig, uanset hvor nostalgisk, man er. #MeToo er en opvågning, en kritik af den gamle verden, Kjærsgård gerne vil blive i. Det er en kritik af den intolerance og nedværdigelse, der præger samfundet.

Det paradoksale er, at den tilgivende attitude, som Pia Kjærsgaard forlanger over for hendes egen person og folk, der begår overgreb – men som jo er dygtige skuespillere – er en attitude, som hun selv inkarnerer det modsatte af. Da Pia Kjærsgård blev mødt af protester i Altinget i Island, spurgte hun, hvad der egentlig var sket med den ordentlighed, hun selv har været med til at afskaffe.

Det er ikke svært at se, hvad der er sket med ordentligheden. Du gav den selv mærkatet politisk korrekthed og gjorde grin med den.

Sebastian Cordes er filminstruktør

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Annemette Due
  • Olav Bo Hessellund
  • Anya Jensen
  • Poul Anker Sørensen
  • David Zennaro
  • Bjarne Andersen
  • Peter Tagesen
  • Jens Carstensen
  • Alvin Jensen
  • Søren Veje
  • Poul Erik Pedersen
  • Jørgen Wassmann
  • Olaf Tehrani
  • Elisabeth Andersen
  • Merete Jung-Jensen
  • Kristen Carsten Munk
  • Eva Schwanenflügel
Annemette Due, Olav Bo Hessellund, Anya Jensen, Poul Anker Sørensen, David Zennaro, Bjarne Andersen, Peter Tagesen, Jens Carstensen, Alvin Jensen, Søren Veje, Poul Erik Pedersen, Jørgen Wassmann, Olaf Tehrani, Elisabeth Andersen, Merete Jung-Jensen, Kristen Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Sebastian Cordes

Vi skal lige have med, at Asia Argento - en af MeToo bevægelsens grundlæggere - har indgået forlig med en skuespiller ved navn Jimmy Bennett vedrørende et erkendt seksuelt overgreb - fuldbyrdet samleje - som hun begik mod ham i 2013 på et hotelværelse i Californien, da han var 17 år gammel.

Asia Argento betalte $380.000 til Jimmy Bennett som kompensation.

Den seksuelle lavalder i Californien er sat til 18 år, så der er tale om noget så alvorligt som statutory rape.

Det bliver hurtigt kringlet.

Else Marie Arevad, Bo Carlsen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

@Torben Lindegaard
Hvad har dit indlæg med artiklen at gøre?

Nis Jørgensen, Bjarne Andersen, Torben Siersbæk, Alvin Jensen, Hanne Ribens, Anders Sørensen, Nette Skov, Torben K L Jensen, Olaf Tehrani og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@John Liebach

Det skal påvises, at selv en af MeeToo bevægelsens stiftere bor i glashus -
og har måtte udrede kr. 2.500.000 i erstatning for begåede overgreb.

Eva Schwanenflügel

Det er ikke så underligt, at DF vil flytte filmskolen til Fyn.
Alt hvad der lugter en smule af oprør mod det gammeldags menneskesyn DF promoverer, skal påklistres 'elite-mærkatet', og moveres ud hvor kragerne har nummerplader.
Kjærsgaard og Co. har meget svært ved at se sig selv som en del af eliten.
De er jo bare 'folkets' fodsoldater.. NOT !!

Annemette Due, Carsten Wienholtz, Roselille Pedersen, Torben Siersbæk, Alvin Jensen og Jørgen Wassmann anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Det paradoksale er, at den tilgivende attitude, som Pia Kjærsgaard forlanger over for hendes egen person og folk, der begår overgreb – men som jo er dygtige skuespillere – er en attitude, som hun selv inkarnerer det modsatte af. ,
Skrives der.
Og det betyder på dansk ??

Jo og p

Jan Skovgaard Jensen

Det giver altid stof til eftertanke når Pia Kjærsgaard har været ude i den store verden og virket på vores vegne. Er det hvad Danmark har at tilbyde? Det yderste højres moralske lederskab....pis og fucking lort!

Carsten Wienholtz, Peter Tagesen, Torben Siersbæk og Verner Nielsen anbefalede denne kommentar

Det skete ikke ofte, men på ét punkt havde Poul Nyrup Rasmussen ret: Da han om Dansk Folkeparti sagde: "Stuerene - det bliver I aldrig!".

Carsten Wienholtz, Bassim Walid, Jan Damskier og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar

@Jan Skovgaard Jensen, hvis du kravlede op af latrinen, ville du muligvis kunne se, at Dansk Folkeparti ikke fortjener hædersbetegnelser højreorienteret (borgerlig).

jens peter hansen og christian christensen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

I lighed med mange andre MeToo-klakører, er Sebastian Cordes fuldstændig blind for det faktum, at fænomenet også er et retsfilosofisk abebur!

Bjarne Bisgaard Jensen

Lars - jeg vil ikke være statsminister for enhver pris - Løkke Rasmussen, kan komme i den situation efter valget, hvis han ønsker at fortsætte, at skulle udse sig Søren Espersen som udenrigsminister, Tulle som finansminister og hvad med Martin Henriksen? Det skal nok blive sjovt, og hvad vil de konservative stille op

Colin Bradley

Ikke fordi jeg på nogle måde sympatiserer med Pia Kjærsgaards politisk standpunkter eller fordummende verdenssyn, men jeg skal erkende min skepsis for metoo bevægelsen som - meget lige Kjærsgaards egne succes med sin hadkampagne mod muslimer og afrikaner - bygger på en form for populismen, der har svært ved at holde sig ædru og hurtigt kan komme i fare for at blive fordærvet til en ulækker form for heksejagt.
Vi kommer ikke udenom at, hvis man ville have et retssamfund, skal landet med lov bygges, og den uundværlig grundsten til dette byggeri er, at en beskyldt uundtageligvis skal nyde lovens beskyttelse som antaget uskyldig lige indtil den dag han/hun dømmes skyldig i en autoriseret retssal. (Selvom fejle selvfølgelig også kan forekomme der.) Uundtageligevis skal der gentages; også dem beskyldte for forbrydelser, der bliver svært til umulig at bevise i en retssal. Alternativet er anarki, og hersken af de stærke. Tilbagevenden til tribalismen og gangster samfund.
Tilfældet Asia Argento illustrerer perfekt hvor uvirkelig og bizart ting hurtigt kan blive når man tror man kan forbigå retssikkerhedens grundsten. Som en af metoo bevægelsens grundlæggere, spræller Asia Argento tilsyneladende nu i sit egne net, og er selv anklaget for seksuelle krænkelser mod mindreårig. Det kan selvfølgelig være en 'set-up' og vi andre må være meget påpasselig med at dømme hende inden sagen afprøves i en retssal. Lige nøjagtig som vi også må forholde os til alle de andre metoo anklager.

Torben Siersbæk

Og nu blander konen sig i den svenske valgkamp, med løgnagtige påstande.

Og hun er STADIG den højest plancerede ikke-kongelige dansker.

AK!