Denne klumme ender et sted mellem Kattegat og Slotsholmen, men tager udgangspunkt i New Delhi, hvor luftforureningen i juni var for høj til at kunne måles nøjagtigt. Dog ved man, at koncentrationen af ultrasmå partikler (PM2.5) i flere dage var højere end på Nørreport Station, hvor luften blafrer mellem farligt, ’nødforanstaltninger påkrævet’ og meget usundt.
Den 26. april 2017 måltes på S-togsperronen PM2.5 til 242 µg/m3 i gennemsnit for 30 minutter (og over 500 når et regionaltog kørte igennem). Kemisk Institut, Københavns Universitet, og Airlabs stod for målingerne. WHO’s guide line value er 10-25 µg/m3. Altså 10-20 gange under niveauet på Nørreport og et ukendt antal gange under niveauet i New Delhi.
Luftforureningen fra de danske tog kan i høj grad tilskrives fortidens synder og forsømmelser: At jernbanenettet ikke er elektrificeret, og at IC4-dieseltogene (som forurener mindre end ventet, fordi de står stille meget af tiden) aflastes af endnu ældre dieselteknologi spændt for gamle passagervogne. Det er jammerligt, men sket er sket, så lad os se fremad og glæde os over, at DSB netop har bestilt 26 ellokomotiver, der »fases ind fra 2021 og frem«, som DSB rummeligt formulerer det. Glædeligt også, at Danmarks første banestrækning til elektriske højhastighedstog København-Ringsted er tæt på at være klar.
Signaler og lokomotiver er dog ikke klar, så København-Ringsted-banen må indvies med de gamle dieseltog, som i normal fart vil betjene strækningen nogle år endnu. Der vil gå otte år, før der kan køre ellokomotiver nord for Fredericia. Togfonden finansieret af indtægter fra nordsøolien så en overgang ud til at kunne give os højhastighedstog, der kan køre fra Odense til Aarhus på en time og Aalborg-København på tre timer. Men nu er denne timemodel på vej i mølposen.
»Fremtiden er asfalt«
Skinner er umoderne, sagde i maj Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen. Han vil skrotte togfondens højhastighedsplaner og bruge pengene på motorveje: »Fremtiden er ikke skinner, fremtiden er asfalt, hvor der kan køre selvkørende biler.«
Lorentzens asfaltvision med hver mand sin bil er ikke en bæredygtig eller klimaneutral fremtid. Ressourceforbruget og trængselsproblemerne vil jo bare vokse videre. Bilkøer tilskynder til at flyve mere, hurtige tog til at flyve mindre. Godsfjerntransporten, der snart fylder det meste af inderbanen på motorvejene, vil køre på diesel i mange årtier endnu, spår konsulentfirmaet Roland Berger. Den grønne omstilling må derfor lede noget af denne forurenende og klimabelastende godstrafik væk fra asfalten over på jernbanen.
Regeringens og Dansk Folkepartis forslag om en vejbro over Kattegat, uden jernbane, vil det modsatte. Det ville være et dolkestød mod højhastighedstog og mod DSB.
En bro kun for biler kan brugerfinansieres uden om statskassen, og det betyder meget i vore dage, ikke mindst for politikere, der ønsker lavere skatter. En kombineret tog- og bilbro over Kattegat bliver for dyr, syntes regeringen i 2015. Uden jernbanen kan anlægsprisen halveres, og så er projektet pludselig ’realistisk’, og alle tv-kanaler regner på, hvor hurtigt dette anlæg ’kan tjene sig ind’ og ’betales ud’, som om det var et sofasæt på afbetaling.
Med alle de tal og konsekvenser, som er udeladt, er de regnestykker mest en afledningsmanøvre. Man vender tingene på hovedet, hvis man lader omstillingen af transportsektoren og jernbanernes fremtid afgøre af et bogholderispørgsmål. Det er egentlig imponerende, at det er lykkedes at bilde folk ind, at jernbaneinvesteringer er noget, staten skal spare op til i en togfond. Familien Danmark kan låne til nye køkkener og fede biler, men staten, vores fællesskab, må ikke lånefinansiere et ordentligt jernbanenet?
Nils Enrum er cand. polit. og lektor på Københavns Professionshøjskole.
Lånefinansiere offentlig infrastruktur ? Danmark har bundet sig 100 % til euro-zonen i og med at vi skrev under på finanspagten (noget vi ikke var tvunget til fordi vi ikke har euro som valuta) så vi har faktisk fraskrevet os den mulighed. I euro-zonen er det "markedet" der skal finansiere altid - et udtryk for alle de privatiseringer af statslige virksomheder der har fundet sted i hele Europa.
Under rødt flag med Helle Thorning som statsminister. Barosos kæledægge og forlængede arm.
Det offentlige låner normalt ikke penge, hverken i bankerne eller hos realkreditinstitutionerne. Når en kommune bygger en skole til 500 millioner kroner, så klares betalingen med et træk på kontoen. Beløbet konteres som en udgift, mens værdien af skolen ikke opføres som et aktiv. Et offentligt regnskab er derfor meget anderledes end et privat regnskab.
Upræcis klumme.
De partikler, der er på S-togsperronen, stammer ikke fra togenes udstødning, men evt. fra hjulene, hvor de frigives under opbremsning. Det er de eneste partikler el-tog udleder - bortset fra dem, der stammer fra elværket, men jeg tvivler på, at de kan måles på Nørreport.
Til gengæld er der en del svovl- og dieselpartikler på fjerntogsperronen, og som stammer fra de gamle ME-dieselhakkere, og fra IC4-togene. Ikke for at bagatellisere, men med elektrificeringen Lunderskov-Esbjerg forsvandt ca. 10 pct. af dieseltogene fra Nørreport, så et lille fremskridt er der dog sket.
Retfærdigvis bør det da nævnes, at elektrificeringen af nye strækninger er gået i gang, dels Fredericia-Ålborg og dels Ringsted-Nykøbing. det er også på tide, men lad os nu glædes over, at den er på vej. Og lad os lige få proportionerne på plads: Vej- og lufttrafikken er de helt store syndere når det gælder udledningen af skadelige stoffer. Luften på gaden ovenover Nørreport, err langt værre end på perronen.
Jeg synes det lyder temmelig underligt, at luften på Nørreport skulle være værre end i New Delhi. Her opholdt jeg mig af nogle gange i begyndelsen af 80'erne, og at sammenligne lufter dér med Nørreport, er mildt sagt ude i hampen. På Nørreport er der nu installeret ganske effektive udluftningskanaler, dem er der vist ikke så mange af i New Delhi?
Mht. København-Ringsted, så kommer der også til at køre elektriske IR4 på banen - også værd at nævne.
Mht. en Kattegatforbindelse - så var det Ole Brik, der bad om at få et overslog over hvad en bro uden jernbane ville koste. Han pressede Vejdirektoratet til at lave et sjuske-notat på en uge. Det var så fejlbehæftet, at det måtte laves om. Folketingets Trafikudvalg skrottede ministerens ideologiske forslag, og har bedt om at få beregninger, der om fatter både vej og bane. Noget andet er, at nok råber de politikere, der er valgt i Midt- og Nordjylland op om Kattegatforbindelsens herligheder, men de, der er valgt i Syddanmark, på Fyn og Sjælland er lodret imod. Intet er sikkert. Hertil kommer, at så længe der endnu ikke er anlagt en fast forbindelse under Fehmarn Bælt - hvis den da kommer? - så kommer der ingen Kattegatforbindelse. Heldigvis.
Staten må gerne lånefinancere en jernbane. Men hvis lånet aldrig kan afdrages (er rentabel), så er det jo ikke længere et lån... Det er derfor selvfinancerede infrastruktur er populært: fordi det opfylder et reelt behov.
Danmark er ikke et foregangsland indenfor grøn transport. Vi er et europæisk U-land, et skræmmeeksempel på, hvordan et land, der oprindeligt havde mulighederne nu er ved at forspilde dem.
Hvor er det pudsigt at se, hvor meget skatteyderne skal subventionere flybrændstof, biler og anden " Grøn energi " over regeringens utallige fradrag og afgiftsmanipulationer.
Det er klar til tale fra Regeringen: Kattegatbro til mindst 60 mia.kr. men uden tog, og en togfond, der skal lukkes ned. Resultat samtlige danskere ( også dem der ikke er egnet til at sidde bag et rat ) vil få sig et kørekort og havne i en gigantisk kø udenfor Danmarks store bycentre. I byerne bliver de milliondyre ejerlejligheder til et ophold i hede sommermåneder, hvor benzin os og dieselpartikler nok skal gøre sit til at forpeste tilværelsen for byens borgere. Der bliver ikke problemer med en pensionsalder på 77 år i år 2100, for mange mennesker vil have så mange partikler fra forurening i lungerne, at den alder, den når de ikke.
Det kan ikke være anderledes, når Regeringen ( den såkaldte blå regering men himmelblå det er dens klimapolitik ikke ) er ledet af His Masters Voice Kristian Thulesen Dahl DF. DF har erklæret, at grøn omstilling og klimapolitik: Det er ligesom at købe ind i NETTO. Vent til tilbudsavisen en gang i fremtiden kommer med et rigtig godt udenlandsk grønt tilbud, og så kan vi købe meget billigere ind end vores dumme europæiske naboer, som ikke fører den slags politik.
Mikkel Dencker (DF) om klimaudfordringer. Det handler om tro og ikke om politik.
Det sociale i denne transport politik er mig heller ikke åbenlys. Kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister brandbeskattes af deres indkomst for at finansiere, at de dyre og store biler bliver billigere. For buspassagererne er der evige udtyndninger i køreplanen og på landet, der er bussen fortid.
Også kan de ikke forstå, at der ikke kommer udvikling til Udkantsområderne af Danmark ?
Hvis nu Mette Frederiksen vinder valget, da bliver det spænende at se hvordan hendes parlamentariske grundlag - frikadellepartiet - vil stille sig til SD's ønske om at tilføre den kollektive trafik flere midler, og at øge klimaindsatsen. DF har t dybt had til kollektiv trafik, og især til DSB og Banedanmark.