Da Socialdemokratiet i sidste uge foreslog at ændre arveafgiften – så dem, der arver mest, skal betale mere, og flere af dem, der arver mindst, til gengæld ikke skal betale – var det ikke noget, vi gjorde et stort nummer ud af her på avisen.
Bevares. Det var da oppe at vende på redaktionsmødet, om vi skulle skrive en leder om det. Men hvad skulle vi skrive, som vores læsere ikke allerede var klar over, at vi mente om det? Det virkede næsten for banalt at gentage sig selv.
Den gennemsnitlige Information-læser er da også velbevandret i argumenterne for at hæve arveafgiften for de rigeste.
Dem, der arver mest, har også selv de største formuer og de højeste indkomster. Dem, der arver mindst, har selv mindst i forvejen.
Hæver man arveafgiften for de største formuer, vil det derfor give børn mere lige chancer i livet uanset deres forældres økonomiske formåen, det vil lægge en dæmper på uligheden – og samtidig give et pænt provenu, som kan bruges på uddannelse, sundhed, grøn omstilling, eller hvad hjertet ellers begærer.
Den franske økonom Thomas Piketty har vist, at det internationalt set især er formueuligheden, vi bør være bekymrede over, da formuerne på tværs af generationer har tendens til at samle sig i hænderne på stadig færre familier.
Selv om det ikke er i Danmark, at det står grellest til med formueuligheden, er der alligevel grund til at bekæmpe tendensen også herhjemme. Man behøver nemlig ikke tage til USA for at lede efter gode eksempler på, hvor skadeligt det er for demokratiet, når de allerrigeste mennesker er rige nok til at købe sig til politisk magt.
Næsten sympatisk
Så langt, så godt. Men hvad med Socialdemokratiets idé om at hæve bundfradraget, så man skal kunne arve »et par hundrede tusinde« mere end de nuværende 289.000 kr. uden at betale arveafgift?
Ifølge formand Mette Frederiksen skal det sikre dem, der »arver et familiesommerhus eller en kolonihave«. Og det lyder jo næsten så sympatisk, at det er svært ikke at kippe med Dannebrog, snuppe sig en ekstra gibbernakker til frikadellemaden og råbe ja og amen.
Det er da også mere eller mindre, hvad en sjældent enig opposition har valgt at gøre – både Alternativet, Enhedslisten, SF og Radikale bakker op om forslaget.
Radikale og Alternativet kunne man dårligt forvente sig mere af, men hvordan kan man egentlig som venstreorienteret parti forsvare at hæve bundfradraget på arveafgiften?
Ifølge AE-rådet rammes den fattigste halvdel af danskerne i forvejen slet ikke af arveafgiften. De efterlader sig nemlig mindre end de 289.000 kr. i arv, som bundfradraget er på i dag. Det er altså udelukkende den mere velbjergede del af middelklassen og overklassen, der får gavn af, at man hæver bundfradraget.
Lykkes det at afværge Liberal Alliances og Konservatives ønsker om helt at fjerne arveafgiften og i stedet finde fælles fodslag på tværs af blokkene om at hæve bundfradraget, er der altså stadig tale om en reduktion af arveafgiften, som helt entydigt kommer den heldigste halvdel af danskerne til gode.
Hvis de røde partier ellers fortsat har en ambition om at leve op til Jeppe Aakjærs ord om at være den fattiges værner, så er det godt nok en mærkelig prioritering at ville forsøde livet fra mediandanskeren og op.
Og så har man endda på fornemmelsen, at forslaget om at ændre arveafgiften skal forestille at være en smagsprøve på noget af det fornemmeste fordelingspolitiske arbejde, som Socialdemokratiet vil stille sig i spidsen for efter et valg.
Kontanthjælpsloftet, som har kastet tusindvis af børn ud i et liv i fattigdom, derimod, det vil Mette Frederiksen ikke love at afskaffe.
Det er godt nok en sørgelig omgang klassekamp fra midten og op.
Moderniser i stedet
Hvis man endelig skal lempe arvelovgivningen, ville det i stedet være fint at modernisere den, så den passede til danskernes familiemønstre anno 2018.
I dag skal biologiske børn eksempelvis kun betale 15 procent i arveafgift, mens bonusbørn af tidligere kærester samt plejebørn eller stedbørn, der har boet under fem år under samme tag som afdøde eller først har lært afdøde at kende, efter de er fyldt 15 år, skal betale 36,25 procent.
Det ville være helt på sin plads at anerkende alle de mennesker, der ikke lever i en traditionel kernefamilie ved at ændre reglerne, så alle de børn, afdøde har haft tæt inde på livet, i den henseende er lige for loven.
Tak til Information, for at forklare om Bundfradrag , Arveafgift og Jeppe Aakjær. Mette Frederiksens Finte, med at smide en ekstra Luns Bundfradrag til dem, som i Forvejen hár rigeligt til at holde Skindet paa Næsen med, og saa "G(L)EMME" Underklassens mere og mere forringede Kaar, under Gulvtæppet, er "pænt politisk Haandværk", vil nogle mene. For mig fjerner Mette Frederiksen sig mere og mere fra de mange Tusinder af Medborgere, som mit gamle Parti SKULLE have forsvaret paa Tinge !; men som hun og Resten af Partiet paa Christiansborg er medudbyttere af, ved det daglige Tyveri af Penge, fra de trængende/fattige/lidende Medborgere, som saa ryger lige op i Pengetanken/"Christiansborgpolitikernes daarlige Samvittighed" : SATSPULJEN.
@ Gry Inger Reiter
Som sædvanligt fra dig - bullseye :
"Og så har man endda på fornemmelsen, at forslaget om at ændre arveafgiften skal forestille at være en smagsprøve på noget af det fornemmeste fordelingspolitiske arbejde, som Socialdemokratiet vil stille sig i spidsen for efter et valg.
Kontanthjælpsloftet, som har kastet tusindvis af børn ud i et liv i fattigdom, derimod, det vil Mette Frederiksen ikke love at afskaffe."
Nej, hun vil istedet lave en "ydelseskommission", der til tonerne af millioner af kroner efter lang og grundig granskning skal fremavle en eller anden rapport om hvorvidt de fattige vitterligt er fattige nok, eller om de mon fortjener en bette klatskilling til flyverdragter og fodboldstøvler til deres langt fra forvænte unger..
Mette F. vil SLET ikke love nogetsomhelst om at tilbagerulle reformen af førtidspension og fleksjob, som på femte år i stræk er i gang med at tromle syge danskere ned under kistelågene.
Men det er nok ikke så mærkværdigt, i og med at hun selv som beskæftigelsesminister stod i spidsen for denne kafkaske lov.
INFORMATION glemmer, at Joachim B. Olsen (LA) påstår, at "arven" består af allerede beskattede penge og at Sverige og Norge slet ikke har arveafgift.
Nu har Sverige, Norge, Island og (vistnok) Finland haft "Åbne Skattebøger" flere årtier bagud, så der kan "man" forsikre sig om, at "Arven" består af beskattede penge.
I Danmark består formuer af tvivlsomt beskattede midler, siden slutningen af 1950'erne, så hvis arvinger ønsker fritagelse for afgifter, så fremlæg årsopgørelser 60 år bagud for den afdøde.
Start med Thomas Borgen og alle danske chefredaktører, allerede nu, så kan vi andre komme i anden bølge. Dette forslag har en stærkt præventiv virkning og vil afsløre manglende ligeløn, over i købet.
Næste bliver beskatning af ufødte børn.
Det er alene udtryk for magtudøvelse, når lovgiver gør indhug i formuer. Formue er skabt af allerede beskattet indkomst og skal derfor være udenfor statens rækkevidde. Formue er desuden beskyttet af Grundloven mod indgreb.
Overfører man formue fra en person til en anden, f.eks. ved arv, skabes der ingen ny indkomst. Det er at sidestille med, at man overfører et beløb fra en bankkonto til en anden - det skaber heller ikke ny ubeskattet indkomst. Formuebeskatning af enhver art, er intet andet end ekspropriation.
Vi har været igennem argumentationen om arv og skifte Krister, du sludder og bruger dårlige eksempler.
Arv og monarki er to forældede institutioner der burde afskaffes helt. Der bør ikke være nogen danskere der fødes med særlige privilegier. Dem der arver, har allerede haft en privilegeret barndom. Hvorfor skal de belønnes for at have velhavende forældre.
Man skulle i stedet starte med at beskatte al formue der kommer fra friværdier, der ikke er beskattet i forvejen. Disse friværdier er jo ofte en stor del af arv.
Steen K Petersen.
Vi har været igennem argumentationen skriver du og kalder mine eksempler dårlige. Kald det hvad du vil - det er jo sådan set også det eneste du kan når du ikke vil forstå argumentationen. Hvis du forsøger at frigøre dig fra din forudindtagede opfattelse af materien kan det være du ændrer opfattelse. Ikke at du skal ændre holdning i dine ønsker om tilstedeværelse af arveafgift - det er din egen sag. Men - logisk og følelsesfri bearbejdning af emnet ender med at frikende mit indlæg som værende sludder og dårlige eksempler.
Lad os så blive i din form for argumentation, du overføre kr 50.000 til mig, fra din bank konto til min, så har jeg som pligt, at påføre dem på min skattebillet, det kaldes ligning og dermed skal jeg betale skat af pengene. Lige til, da der er sket et skifte og jeg betaler så min skat med glæde.
Arveafgift og skattepolitik i et civiliseret samfund, bør i mine øjne afspejle følgende to kendsgerninger:
1. At det for ALLE mennesker gælder at forhold udenfor personlig kontrol - dvs held eller mangel på samme - spiller en central rolle for erhvervsevne, grad af succes mv.
2. At det bliver lettere og lettere at tjene penge, jo flere man har.
Den eneste struktur der forholder sig til begge disse kendsgerninger, er en progressiv indtægts- og arvebeskatning, der tager meget lidt i bunden og rigtig meget i toppen.
Det ved de fleste i øvrigt allerede godt - det er selvindlysende.
Men i stedet for at acceptere dette grundmenneskelige vilkår og arbejde solidarisk for et sundt samfund. Bruger de super-rige formuer på offentlig holdnings-bearbejdelse og politiske partier, med det ene formål at rage så meget som muligt til sig og sine, uanset at de allerede har langt mere end rigeligt og mange slet ikke har nok.
Steen K Petersen.
I dit eksempel skal der betales gaveafgift dog først af beløb over godt 64.000 - så du "slipper". Gaveafgift er ligeså urimelig som arveafgift og al anden formuebeskatning. For hvorfor skal "staten" have en indtægt blot fordi du får en gave, der er udredt med penge der allerede er betalt skat af? Det er dette der er det principielle; for Grundloven beskytter borgernes formue og der kan ikke gøres indgreb heri undtagen ved ekspropriation og i så fald kun mod fuldstændig erstatning.
Når jeg betaler håndværkeren, advokaten, revisoren, ejendomsmægleren osv., så har jeg formodentligt betalt skat af de penge, som jeg betaler med.
Hvorfor skal modtageren så også betale skat af pengene?
Jeg flytter jo bare penge fra en konto til en anden, som der argumenteres for at berettige til ikke at betale skat ved overførsel af formue, fra en konto til en anden.
En god advokat og revisor kan arrangere at du skattefrit overfører 400.000 kroner plus hvert år til hvert af dine, så det bliver vel til 50 år eller 20 millioner kroner til hvert af børnene, som du måtte efterlade dig. Skulle en bette rest, så stadig kunne overføres skattefrit?
L. Andersen.
Der er forskel på arbejds- og kapitalindkomst som naturligvis skal beskattes og så - arv og gaver som gives/modtages uden modydelse.