Kommentar

Jeg så ikke, at jeg selv er svøbt i en hvid niqab, der gør mig dybt privilegeret

Nu hvor burkaforbuddet er en realitet, bør vi benytte lejligheden til at undersøge de privilegier, vi som hvide har i Danmark. De er nemlig dyrekøbt gennem andres daglige lidelse
22. august 2018

Jeg har aldrig talt med en tildækket kvinde, en kvinde i niqab. Men jeg har stået ved siden af én, for mange år siden, på et gadehjørne og ventet på, at lyset skulle blive grønt.

Jeg stod med min lille datter ved hånden, og kvinden havde vist også et barn med sig. Det var helt tilfældigt, at jeg fik et glimt af hendes ansigt – eller snarere af det mørke stof, der dækkede størstedelen af det.

Jeg følte det som et lynnedslag og var både fristet til at kigge igen – havde jeg set rigtigt, hvordan så det faktisk ud, kunne jeg mon skelne hendes ansigtsudtryk ved kun at se hendes øjne? – og var samtidig fast besluttet på ikke at glo, ikke at lade mig mærke, ikke at gøre hende til genstand for min nysgerrighed. Og mens jeg stod stift og ikke lod mig mærke, snakkede min datter videre, og lyset skiftede, og vi gik over og hver til sit.

I hendes sko

I timerne, dagene og ugerne efter spekulerede jeg meget over den kvinde, der bar denne klædedragt. Hvordan føltes det at være dækket helt til? Varmt? Trygt? Snærede det ikke om benene med de lange skørter? Hvordan føltes det ikke at kunne se? Eller, altså, at have det begrænsede udsyn som stoffet henover hendes ansigt nødvendigvis måtte give?

Hvordan reagerede folk hun talte med – og hendes eget barn – på hende, når hendes ansigt var så tildækket? Hvordan var det at gå på gaden, når folk gloede – eller med vilje forsøgte ikke at glo, ligesom mig? Kunne hun mærke forskel på dem, der med vilje ikke gloede, og dem, der ikke havde lagt mærke til hende endnu? Tænkte hun overhovedet på andre menneskers reaktion, når hun gik på gaden? Mærkede hun, at hendes medmennesker mødte først hendes påklædning og måske først derefter hende selv? Eller var det med vilje, hele hensigten?

I mange år efter var jeg utrolig optaget af denne – formoder jeg – mørkhudede kvindes oplevelser. Af hendes oplevelser af tryghed, ængstelse, lettelse, tyngde, og på hele hendes og hendes medsøstres virkelighed i det hvide, danske Danmark.

Hvidhedens niqab 

Men i de sidste par år har min opmærksomhed vendt sig imod min egen hudfarve. Mod den usynlige, hvide niqab, der indhyller mine skuldre, smyger sig om mine ben og indrammer og filtrerer mit udsyn. På hvordan den mon begrænser, hvad jeg kan se, men også giver tryghed. Mon jeg uden at mærke det har vænnet mig til at snuble i den, at bevæge mig på en bestemt måde – på bestemte steder – i det offentlige rum?

Jeg har spekuleret på, hvor meget af mit ansigtsudtryk, der egentlig kommer til skue bagved min hvidhed. Om min hvidhedsniqab ikke på samme måde – eller i endnu højere grad – definerer mig i det offentlige rum – så andre først ser og læser min hvidhed og derefter måske slet ikke ser hverken mig eller mit ansigtsudtryk, det faktiske mig? Og hvilken effekt har det, at min hvidhed kommer først, og at det, der ligger bag, måske slet ikke tæller, sådan som jeg troede?

Og jeg har overvejet, hvordan dette er kommet mig til gode – det at kunne bevæge sig svøbt i hvidhed gennem det offentlige rum, altid allerede hvid og derved ubemærket,  ikke bemærkelsesværdig, individualiseret, formodet dansk, privilegeret, bemennesket. Både i mødet med dem, der bærer den samme hvidhedsniqab, og dem der har en anden hudfarve eller klædedragt, og som ikke kan svøbe sig i hvidhedens anonymitet og privilegium – ikke engang for et enkelt øjeblik.

Hvordan har det farvet min oplevelse af verden, mine interaktioner med andre mennesker, de valg, jeg har taget, de stier, jeg ikke har valgt, de horisonter, jeg ikke har afsøgt, og de perspektiver, jeg ikke har kunnet indtage eller overhovedet har vidst fandtes?

Dyrekøbte privilegier 

Jeg er begyndt at stille spørgsmål ved min iver efter at acceptere og tage imod de fordele, som min hvide niqab yder mig – ved min villighed til at påføre andre mennesker race og anderledeshed. Min tilbøjelighed til at bytte begrænset udsyn, forståelse og bevægelsesfrihed ud med en tilværelsens ulidelige lethed.

Jeg kan nu gennem det hvide stof skimte den kyshånd, jeg har rakt frem for at rane min races selvforståede, indforståede dominans til mig. Som om den ikke var dyrekøbt gennem andres daglige lidelse og fornedrelse.

Og jeg skælver ved tanken om, hvad der skal til for at råde bod på min forklædning og den pris, andre har betalt for den.

Skønt jeg ikke har så mange svar på rede hånd endnu, så ved jeg dog, at jeg kommer længere ved at begynde med at undersøge og udspørge min egen race, mine egne oplevelser, mine egne begrænsninger og privilegier end ved at fundere endeløst over en ukendt kvindes virkelighed.

Og at dette skridt også indebærer at høre direkte fra og lytte alvorligt til kvinders vidnesbyrd – i nyhederne, på nettet, i virkeligheden, ansigt til ansigt. Niqab til niqab.

Karen MacLean er ph.d., medstifter af Den Grønne Friskole og oversætter 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bettina Jensen
  • Viggo Okholm
  • Britta B.
  • Hans Larsen
  • Mikkel Madsen
  • David Zennaro
Bettina Jensen, Viggo Okholm, Britta B., Hans Larsen, Mikkel Madsen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

Giv 10% af alt hvad du ejer, samt 10% af din månedlige indkomst til en organisation, der rent faktisk gør en lillebitte forskel for det gode her i verden. Læger Uden Grænser, f.eks. Så har du allerede udrettet mere, end denne selvpiskende, dydssignalerende lille tekst nogensinde kommer til.

Bare et venligt råd :)

Ulla Søgaard, René Skov, Lars Rasmussen, Morten Clausen, Peter Hansen, Bo Klindt Poulsen , Michael Boe, Flemming Berger, Morten Silcowitz, Eva Schwanenflügel, Bjørn Pedersen, Mogens Holme, Henrik Günther, Jørn Andersen, René Arestrup, Bjarne Bisgaard Jensen, Maria Jensen, Finn Bendixen, Torben Skov, Mikkel Madsen, Christian De Thurah og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Mikkel Madsen

Jeg vil afholde mig fra kommentarer til artiklen, og blot poste et link og et citat: https://no.wikipedia.org/wiki/Poes_lov

"Poes lov postulerer at dersom en ikke kjenner forfatterens intensjoner, er det vanskelig eller umulig å skille mellom ekstremistiske meninger og en parodi på ekstremisme.[1] Et korrelat av Poes lov er at ektefølt fundamentalisme eller ekstremisme kan bli forvekslet med en parodi.".

René Skov, Claus Nielsen, Lars Rasmussen, Bo Klindt Poulsen , Maria Jensen og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

En lille tilføjelse,

Det er bemærkelsesværdigt, at skribenten i sin tekst insisterer på at være iført en hvid burka. Hvorfor denne eksklusive racialisering? Kunne hun have skrevet den samme tekst om et møde med en (hvid!) hjemløs på en bænk, eller rækker hendes andengrads-observation ikke tilnær så langt?

Et vaskeægte solidarisk samfund bygger ikke på de nedtrådtes bevidsthed om deres manglende privilegier. En bevidsthed der, i parentes bemærket, ofte udmøntes i foragt, i ressentiment.

Jeg har selv en rem af dén hud...

Nej, et vaskeægte solidarisk samfund bygges på to søjler:

- De privilegeredes erkendelse af deres utrolige held, og en deraf følgende generøsitet og offervilje. Den sindstilstand, som salig Albert Camus beskrev som 'sandt aristokrati.'

- De undertrådtes erkendelse af, at de trods deres mangel på held, alligevel lever i et samfund, som behandler dem med værdighed.

Værdighed....

Et glemt ord. Lidt ligesom begrebet 'moral'.

Hvordan definerer man det, at være i besiddelse af 'moral'?

Et muligt bud er: "Evnen til at handle på en måde, der indskrænker ens eget mulighedsrum".

Dermed står 'moral' i en modsætning til 'egen-nytten'.

Så er dette en 'moralsk' tekst? Er det ikke et rimeligt spørgsmål?

Mere kunne udpensles, men nærværende læsevejledning kan i og for sig stå for sig selv...

Lars Rasmussen, Mikael Velschow-Rasmussen, Flemming Berger og Sidsel Katlev anbefalede denne kommentar

Karen McLean, lad være med i et offentligt forum at forhåne en gruppe mennesker på grund af deres hudfarve. Det er ulovligt i Danmark, og desuden utroligt usympatisk.

Jørgen Larsen, Lars Rasmussen, Sidsel Katlev og Lotte H anbefalede denne kommentar
Henrik Hansen

Selvpineri for fuld udblæsning, dog kan det under at klima-angren ikke bliver trukket ind i forfatterens dagligdag.

Er det virkelig hudvarven som afgøre ens position og hvis, er alle ikke er hvide, som er privilegeret, fritaget for denne offerrolle. Underligt at nogle betragter verden på denne stereotype måde. For jeg føler mig ikke særlig privilegeret, som hvid i et land domineret af hvide.

Flemming Berger, Mogens Holme og Bjarne Frederiksen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Stakkels lille hvide pige

"Nogle har mad, men kan ikke spise,
andre kan spise, men har ingen mad.
Jeg takker dig Gud og er så glad,
for jeg kan spise, og jeg har mad."
(Bordbøn fra søndagsskolesangbogen)

Jeg skal lige love for, at der er kø ved håndvasken her.

Carsten Hansen

Forfatteren skriver:

"" Skønt jeg ikke har så mange svar på rede hånd endnu, så ved jeg dog, at jeg kommer længere ved at begynde med at undersøge og udspørge min egen race, mine egne oplevelser, mine egne begrænsninger og privilegier end ved at fundere endeløst over en ukendt kvindes virkelighed."

Sandsynligheden er stor for at bæreren denne religiøse gevandt er lige så hvid som hende selv.
Muslimer er ikke en race og det siges at de fleste danske burka-bærere er konvertitter.

Men alt får jo et voldsommere udtryk hvis man kan blande lidt raceproblematik ind i billedet.

Claus Nielsen, Nanna Kinch, Sidsel Katlev og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Af alle "kulturelle appropriationer", er visse danskere insisteren på at indføre den amerikanske (eller om man vil, gen-indføre den gamle europæiske) racetænkning nok den mest tåbelige - og udfra et anti-racistisk perspektiv - himmeltråbende regressiv.

Der findes ingen "vi hvide" i Danmark. Jeg er sgu ikke en del af nogen etnisk gruppe der hedder "hvid", har ingen "hvid" kultur, ingen "hvid" historie, og lidt længere nede ad gaden bor der ikke "sort" dansker. Min etnicitet er dansk, min kultur er dansk, hende der længere nede ad gaden er fra Nigeria - som selvom det ironisk nok betyder de "sortes land" - så er hendes kultur og etnicitet faktisk ikke "sort". Og da slet ikke "underprivilegeret". At placere sorte nederst i et forestillet racehieraki har jeg kun lært kaldtes én ting da jeg var barn. At tro på at dette racehieraki eksisterer bliver altså ikke bedre ved at du føler skyld over at være del af over-racen.

Den slags måde at anskue etnicitet og gruppetilhørsforhold hører til i USA, og er IKKE universel. Du tilhører ikke nogen anden "race", Karen McLean, end den niqab-bærende mor du mødte. Hvis du tager afstand fra hendes måde at tænke på, hvis du mener at visse måder at opdrage sine børn på er bedre end andre, at visse måder at behandle mennesker på er bedre end andre - ikke nødvendigvis universelt, men bare for dit eget samfund - så er den erkendelse ikke "racistisk", fordi ingen overvejelser der har noget med "race", kommer ind i billedet. Er du uenig med en grisefarvet DF'er er din uenighed med ham jo heller ikke udtryk for racisme. At være uenig er ikke racisme.

Og så endelig for en god ordens skyld, Karen McLean. At være muslim er ikke en "mørkhudet", eller en "ikke-hvid" religion. Inden du kritiserer dig selv alt for meget, skal du måske lige tænke lidt mere om du ikke har været en smule underprivilegeret mht. at opsøge viden om alle disse underprivilegerede ikke-hvide du tilsyneladende er overbevist om at du er mere privilegeret end.

Men stadig, fint at du er åben for selvkritik, Karen McLean. Så er der da en lille chanche for at ovenstående lille opsang ikke er 100% spild af min tid. :-)

Lars Rasmussen, Bo Klindt Poulsen , Nanna Kinch, Sidsel Katlev, Mette Poulsen, Eva Schwanenflügel, Maria Jensen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
christian christensen

Jeg tror nu godt, jeg sådan nogenlunde har forstået intentionerne bag indlægget. Vi bærer alle sammen på en art forklædning eller tildækning, hvad enten vi går i niqab ej. Man ved i virkeligheden ligeså lidt om den hvide dames personlighed og habitus. Man ser blot, at hun er "hvid", med hvad deraf antages at følge. Alt i alt den sædvanlige øvelse med relativisering/problematisering af fremtræden, kultur, køn, seksualitet mv. som navnlig dyrkes indenfor humanvidenskaberne i vore dage. En morsom selskabsleg, men lidet frugtbar.

Lillian Larsen, Bettina Jensen, Viggo Okholm, Lise Lotte Rahbek, Sidsel Katlev, Mette Poulsen, Eva Schwanenflügel og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Christian Christensen.

Ja; Relativeringer er der rigeligt af.
Men hvad skal vi bruge artiklen til hvis burkabæreren er lige så hvid som forfatteren selv ?.
Og stadig er der ingen grund til at blande "race" ind i billedet.

Og jeg tror ikke at f.eks. islamister mener at der reelt ikke er forskel på om man går rundt i miniskørt og top eller iført burka.

" Af alle "kulturelle appropriationer", er visse danskere insisteren på at indføre den amerikanske (eller om man vil, gen-indføre den gamle europæiske) racetænkning nok den mest tåbelige - og udfra et anti-racistisk perspektiv - himmeltråbende regressiv."
TAK! Bjørn Pedersen. Jeg troede, jeg var den eneste i hele verden, der havde gjort denne observation.

Mette Poulsen, Lotte H og Bo Klindt Poulsen anbefalede denne kommentar

Ja du er sikkert priviligeret på den måde du føler .... bruger du så det til noget eller har du ondt af dig selv af den årsag ? Det sidste er lidt underligt. Det første er ikke specielt udbredt. Men jo : jeg er født i postkrigs-danmark, i klassisk - Kollektivt-Humanistisk lille De - tænkning, en god udsigt over verdens kultur, kunst, tænkning, flotte panoramer af globen og udsigt til rødforskydningen. Jeg har trawlet et dansk hovedbibliotek yderligere i velmagtsdagene med den baggrund. jeg har ikke udsigt til en kolonihave eller et badehotel med fiskerestaurant og snaps, men en udmærket udsigt ud over den nærliggende Gelleruppark, og hele verdens primære konflikt lige pt. nydeligt udfoldet. Jeg er skidehamrende priviligeret i forhold til jordarbejder Mussa der brugte sine sidste dollars på færgen til Lesbos. Og det har jeg tænkt mig at blive ved med : ikke at være priviligeret per se, men at have det totalt fremragende med lige det forhold. Lige nu. Og man kommer ikke i helvede ved at give andre mennesker hånden, selvom man selv føler sin tro og kultur som, at man viser sit positive og glade sindelag bedre med en opstarkt arm og den åbne håndflade fremadrettet. Lødigheden af den slags 'påstande' bruger 'intellektuelle' minsandten energi på. Intellekt og intelligens er naturligvis ikke det samme, men alligevel ... ????

Søren Lystlund

Runa skriver.
Når kvinden mener, at hendes hvidhed er et privilegie, placerer hun sig højere i hierakiet end andre "farver", ergo bliver hun det modsatte af det hun muligvis ville, en rascist.

Cirkulerer kvindens tanker derimod om, at vi ikke ved, hvad vi bærer på inde under vores ydre skal og beskriver niqaben, som en ydre skal, forholder sagen sig anderledes. Måske bærer kvinden på et spirende ønske om at blive forfatter.

Runa, jeg forstår godt hvad du mener.

Jeg synes at det er vigtigt at skelne mellem hvad man er og hvad man gør.

At have en bestemt hudfarve er ikke et valg. Det er en egenskab, som man er født med, og som man ingen indflydelse har på selv. Blandt andet derfor er det forbudt at diskriminere på baggrund af hudfarve.

At tage niqab på er et valg. Det er en bevidst handling, som man kan vælge til og fra. Det er ikke et biologisk vilkår sådan som hudfarve er. At andre vurderer dig ud fra dine handlinger og valg, er der intet odiøst ved. Det hverken kan eller skal undgås. Det kan slet ikke sammenlignes med at blive vurderet ud fra sin hudfarve.

En kvinde i niqab har valgt at bære sin religion meget synligt. Det har andre lov til at have en mening om og at reagere på. Hendes hudfarve skal hun derimod ikke hverken roses eller kritiseres for. Den er ikke hendes egen fortjenste, og hun har ikke meldt sig ind i en klub, der "raner" "privilegier" "gennem gennem andres daglige lidelse og fornedrelse" hvis hun har lys hud. Hun er bare født sådan.

Claus Nielsen, Jørgen Larsen og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Jeg opfatter indlægget som en forklaring på og refleksion over hendes manglende mod og undren dengang ved lyskrydset. Hun reflekterer så over betingelser i hendes/vores liv set i perspektiv med mangfoldigheden. Jeg kan da se på reaktionerne her at hendes refleksioner estemt ikke har været forgæves.

Du kan jo lave en lakmustest - gå i vandet med eller uden niqab herunder slik sol med eller uden, spis en is udenfor (hvis en is er for meget, så prøv med et æble).
Grundlæggende - du forveksler det materialle (dragt) med det immaterielle (diskurs/blik - som der jo er ligegyldigt hvad også når man er lever i niqab-verden) og diskuterer dem. Morsomt, men ikke gangbart.

Når man begynder at tale om brun, hvid og racer, så har man allerede tabt mig!

Maria Jensen, Lars Rasmussen og Bjarne Frederiksen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Hudfarve og kultur-/religionsudøvelse (som fremvisning af niqab/burka må siges at være) er, som flere kommentatorer er inde på, ikke direkte sammenlignelige størrelser - men analogien kommer til stede hvis vi iagttager de (ofte før- eller ubevidste) sociale konstruktioner, som ledsager menneskers associationer/konnotationer, når de perciperer hudfarve, religiøse symboler, fysisk fremtoning, vanemæssige handlinger etc., og som typisk afstedkommer tilløb til dissociering, idealisering, devaluering, invalidering o.lign. i mødet med andre mennesker/omverdenen - givet at vi lever i en på mange måder kognitivt dikotom kultur.

Søren Tom-Petersen

Jeg synes at artiklen er et kærkomment åbent forsøg på at se ind i sig selv og iagttage den selvforståelse der følger med at være dansk, hvid og uangribelig.
jeg har lige læst artiklen om Nietche og blev flov over at erkende at min modvilje mod Nietche kritikløst er baseret på min gymnasieviden. Nu spørger jeg mig selv er skolen var et system til at fortæller os hvad vi skal mene i stedet for at inspirerer os til at reflektere selv .
Jeg ser den hvide nicab hver gang jeg går i Netto. Meget få etablerer øjenkontakt og endnu færre smiler til hinanden. det ville ellers være det mest naturlige når vi jo er fælles om at være statsborger i den bedste af alle verdener.
Jeg ser ingen konspirationer, men for lidt selvrandsagelse. Vi er så fucked up med at være perfekte at vi føler det nødvendigt at begrænse hinandens udfoldelser. Vi plejer vores ego ved at finde fejl os andre. Tak for artiklen

Mads Jakobsen

Hvid privilegium findes. Det er en ubestridt fordel for os at vores forfædre har bygget et godt land at bo i.

Gult privilegium findes også. For kinesernes forfædre gjorde sig nemlig også umage. Men kineserne har ikke dårlig samvittighed over det. I stedet kalder de folk der har ondt over deres egen nations succes for "baizuo", den hvide venstrefløj. Det er et udtryk for dyb, dyb foragt.

Kom. Lad os lære af andre kulturer.

Claus Nielsen, Lars Rasmussen, ulrik mortensen og Bjarne Frederiksen anbefalede denne kommentar

Bettina Jensen, uanset hvor mange buzzwords du fylder på, så er der intet skamfuldt ved at være hvid, og de, der påstår noget andet, er racister.

Bettina Jensen

Maria Jensen, vi kan hver især knytte skam til forskellige forhold - og jeg vil tro at en del hvide mennesker, i relation til hvordan mørk/ikke-hvid hudfarve historisk set har dannet grundlag for etnocentrisme, racisme og diskrimination m.m. i specielt vores kulturkreds, kan blive ramt af skamfuldhed i erkendelse heraf. Og selvfølgelig er der god grund til at sætte spørgsmålstegn ved om denne skamfuldhed er berettiget, og hvad den evt. berettiges af (i indeværende tilfælde misbruget af hudfarve som markør for menneskeligt værd - eller hudfarven i sig selv etc.).

Bør rygere skamme sig? Mange gør. Overvægtige ligeså. Ældre gør også, når de oplever at være en byrde. Kan vi tage skam fra mennesker? Jeg vil tro at skam er et både universelt og individuelt anliggende, som fortæller væsentlige historier.

Carsten Hansen

Et er at skamme sig over sig selv; Noget helt andet er den såkaldte arvesynd. Smid den på lossepladsen sammen med alt andet religiøst anakronisme.

At skamme sig på andres vegne er galimatias
Muslimer skal ikke skamme sig over islamisterne i deres rækker og ingen skal skamme sig over at visse "hvide" mennesker stadig tror på overlegenhed.

Skulle nogen have lyst til selvpineri på egne vegne og forargelse på andres vegne, så dem om det; Fri mig for det tosseri.

Bettina Jensen, at skamme sig over sin hudfarve, fordi nogle andre med samme hudfarve har gjort noget grimt længe inden man selv blev født, er bare neurotisk. Men den enkelte kan selvfølgelig skamme sig efter forgodtbefindende. Grænsen går, hvor man begynder at udskamme andre.

Derudover er jeg ikke overbevist om, at vores kulturkreds er mere etnocentrisk, racistisk eller diskriminerende end andre. Vi har bare været mere successfulde, så længe det varer.

Claus Nielsen, Peter Hansen, Jørgen Larsen og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Maria Jensen, uanset om man har været grovere end andre, kan det i sig selv være rigeligt at éns kulturkreds har været etnocentrisk, undertrykkende og destruktiv overfor andre kulturkredse, og bl.a. har berettiget overgrebene med hudfarven (og hvad denne repræsenterede). En del ville endvidere mene at vi fortsat har racistiske tilbøjeligheder i vores kulturkreds; at etnisk tilhørsforhold og hudfarve stadig kan have negativ betydning, herunder i Danmark.

Men bortset fra dette er jeg enig i at skam kan have en irregulær, projektiv karakter, der næsten kan virke neurotisk. Dette giver i mine øjne imidlertid ikke grund til at hævde at skam på vegne af egen hudfarve, når denne sættes i relation til historisk (og evt. nutidig) undertrykkelse/diskrimination etc. nødvendigvis udtrykker racisme. Måske er den en reaktionsdannelse for sorg.

Lige en tanke. Er der nogen her der kan definere hvid for mig? Hvad dækker det præcist over?

Har europæere bare adopteret denne underlige betegnelse fra amerikanerne uden at spørge sig selv om hvad det dækker over? Blev det lidt for kompliceret for amerikanerne at definere sig selv som german-american, italian-american, irish-american så de skar lige alle over én kam? For 100 år siden var italienske, jødiske og irske indvandrere i USA ikke regnet for hvide (eller velkomne for den sags skyld), det er de i dag.

Jeg er halvt etnisk dansk og halv araber. Er jeg "hvid"? I nogens øjne givetvist, i andres er jeg nok ikke. Er etniske danskere de samme hvide som ukrainere eller portugisere?

Jeg finder betegnelsen besynderlig og meget bred. Ligesom betegnelsen sort. Beklager hvis nogen finder mit indspark for langt fra artiklens indhold.

Claus Nielsen, Peter Hansen, Jørgen Larsen, Viggo Okholm, Caroline Lillelund, Bjørn Pedersen, Henrik Hansen, Lars Rasmussen og Maria Jensen anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

"mørk/ikke-hvid hudfarve historisk set har dannet grundlag for etnocentrisme, racisme og diskrimination m.m. i specielt vores kulturkreds,"

Dér, og dér alene, har vi en særlig etnocentrisme, en speciel forestillingen om at vi er noget særligt.
For alle andre kulturer føler også at de er noget særligt. De går alle sammen ud fra hvad der er godt for dem, de diskriminere alle sammen mod andre grupper, og de er alle sammen MINDST lige så racistiske som os.

Den hvide venstrefløjs ide om at vi er særligt fremmedfjendske og racistiske er derimod helt unik. Og det på trods af at det var "de hvide" der f.eks. afskaffede slaveriet, og vesten der åbner grænserne for kultur fremmed indvandring i et omfang som Japan eller Nigeria aldrig gad gøre.

Claus Nielsen, Peter Hansen og Maria Jensen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Mads Jakobsen, uanset om hvor mange racister, der kan opdrives, og hvor duelige de har været i deres udøvelse af racisme, er racisme en destruktiv forteelse, som hviler på en primitiv devaluering af andre. Og set fra et etisk standpunkt berettiger naboens voldtægter vel næppe at man også selv foretager sligt; derudover er det da spændende at tolker min kommentar i retning af at det kun er vores kulturkreds, som har udøvet racisme; jeg er helt enig i at racisme (som nogle litterært har informeret os om blomstrer i dumhedens lort - men som vel også ofte primes og instrumentaliseres som led i en politikudvikling) kan findes i enhver kulturkreds.

Bassim Walid, det har du ret i. Næste spørgsmål, der melder sig, er: Er min nedarvede skyld mindre om sommeren hvor jeg er solbrændt? Er det racistisk overfor hvide, nej, *lyse* mennesker at gå i solarium eller bruge selvbruner? Kan man opfatte blackface som et forsøg på at undslippe skammen over at have samme hudfarve som Hitler? Hvordan skal vi forholde os til folk, hvis krop er dækket med fregner?

Livet bliver meget kompliceret.

Mads Jakobsen

Bettina Jensen skrev: "derudover er det da spændende at tolker min kommentar i retning af at det kun er vores kulturkreds,"

Bettina Jensen skrev også: "mørk/ikke-hvid hudfarve historisk set har dannet grundlag for etnocentrisme, racisme og diskrimination m.m. i specielt vores kulturkreds,"

Bettina Jensen skrev: "er racisme en destruktiv forteelse, som hviler på en primitiv devaluering af andre."

Måske. Og måske er "in-group preference" en fuldstændigt nødvendigt egenskab for at grupper kan overleve. Især hvis de er omringet af andre grupper der har en robust og funktionel "in-group preference." Hvilket de er. Altid.

Bettina Jensen

Mads Jakobsen, en 'funktionel' gruppereference, eller gruppetænkning, indebærer altså ikke racisme efter mine begreber; en duelig og moden gruppekultur, ja, kultur i det hele taget, er tolerant, selvkritisk og inkluderende - ikke egocentrisk, intolerant og ekskommunikerende som racismen er karakteriseret ved at være.

Lars Rasmussen

Efter endt læsning af ovenstående kronik sidder jeg tilbage med følgende spørgsmål:

Hvad i alverden er en ‘hvidhedsniqab’?

Er det sådan en her?

Og jeg sidder også tilbage med et måske endnu vigtigere tillægsspørgsmål:

Fås den i en velassorteret kvinde- og/eller herreekviperingshandler nær mig?

Mads Jakobsen

"en duelig og moden gruppekultur, ja, kultur i det hele taget, er tolerant, selvkritisk og inkluderende"

Så er der ikke ret mange kulturer i verden. Men selvom de er "ikke kulturer" ifølge din definition, er mange af dem ganske duelige. Spøjst.

Hvordan mennesker vil klæde sig, er helt og holdent deres egen sag - men jeg VIL kunne se ansigtet.
Niqab, elefanthuer, masker til fastelavn, gør mig utryg.

Lige et lille pip igen for jeg kan se mange har en helt anden forståelse af kronikken end jeg har. Vi tolker nok hver især, men Søren Tom Petersen opfatter artiklen lidt som jeg gør, hans kommentar bliver så heller ikke anbefalet :) Jeg opfatter helt klart artiklen som indre refleksion omkring identitet i forhold til medmennesket generelt uanset tildækning eller ej. Søren Tom rammer i mine øjne tydeligt vores fremmedgjorthed omkring hinanden bl.a. i en butik. Jeg kommer en del i det udskældte Vollsmose og her har jeg som "hvid" absolut ingen modstand mod kontakt i deres store bazaragtige grøntforretning.

Søren Jensen

Jeg har fornemmelsen af at artiklen er velment, men jeg tror ikke rigtig at jeg helt har fanget pointen. Altså jeg kan godt se at der kan være en pointe i at tænke over sin egen ufrivillighed i livet inden man dømmer andres. Altså kunne Karen McLean prøve på at sige at Den hvide Niqab kunne være en allegori på at de valg vi tror er frie, måske ikke er så frie endda, fordi valgene er definerede ud fra den kontekst/ det samfund vi lever i? Den hvide Niqab lyder meget catchy og kunne godt blive et begreb, men er der nogen der har en ide om hvad det betyder?

Bettina Jensen, det, jeg hører dig sige, er: "Jeg er ikke racist, *men*..."

Der er ikke noget "men".

Der er ikke noget galt i at være hvid. Hvide mennesker har hverken mere eller mindre grund til at skamme sig end alle andre mennesker, og ingen har grund til at skamme sig over deres hudfarve.

Det er helt vildt at denne basale ting ikke er en selvfølge, netop i en højtudviklet kultur som vores.

Bettina Jensen

Maria Jensen, det nytter ikke noget at du 'hører mig sige' noget andet end dét, jeg skriver. Men det er vel lidt klassisk for vore offentlige debatter at man ikke er nysgerrig, men blot postulerende og overfladisk. To bemærkninger: Det er stærkt forudsigeligt at vi har racismeproblemer i vores kultur - og det er helt uundgåeligt at nogle føler skam over vores historie og vores nuværende, priviligerede position i verden. Det kan du næppe forbyde, men du kan da godt skælde ud på det. Og lige en sidste; vi har formentligt kun på det materielle og teknologiske område en højtudviklet kultur.

Bettina Jensen

Mads Jakobsen, jeg er helt enig i at der næppe findes mange kulturer/grupper på kloden, som fungerer modent og genuint solidarisk, uden racistiske tilbøjeligheder, og dette er jo a priori umodent.

Sören Tolsgaard

Uanset, om du er sort, brun, gul eller hvid, er der i vor tid andre parametre, som har større betydning for de fordele og privilegier, du har med i bagagen.

Det er en fordel at være veluddannet, et velhaverbarn fra kystbanen (etnisk dansk eller adopteret betyder mindre), en talentfuld afrikansk sportsudøver eller en indisk computerekspert har gode muligheder i det moderne samfund, mens efterkommere af alkoholiserede forældre på stenbroen, eller arbejdsløse forældre i betonghettoen på forhånd har temmelig ringe odds - uanset etnicitet. Der findes dog eksempler på mønsterbrydere, som gør op med deres sociale arv. Børn af fattigfolk, som arbejder sig til tops. Og velhaverbørn, som ender i den eksistentielle sump. Og den aldrig så hvide taber føler sig næppe som forfatteren særlig priviligeret af sin hudfarve. Den "hvide niqab", som forfatteren bærer, handler vist snarere om - mere eller mindre bevidst - akademisk arrogance?

Artiklens forsøg på at udmønte hvid etnicitet i selvransagende poesi løber for mig at se fuldstændig ud i sandet i den bombastiske udgangsreplik: Ansigt til ansigt. Niqab til niqab.

Du kan lytte længe og inderligt, men der lyder kun sjældent modspil fra kvinden i niqab, som bærer denne, fordi hun ikke må være i kontakt med fremmede, især naturligvis overhovedet ikke med mænd. Som kvinde kan du muligvis opnå det privilegium, at hun aflægger niqaben i dit selskab, ikke mindst pga. din ihærdige og fint italesatte selvransagelse, men niqaben vil snart blive trukket på igen, når hun begiver sig ud i samfundet, hvor hun ikke har frihed til at tage den af. Dét kan faktisk medføre, at hendes familie tager en grusom hævn.

Iført niqab udveksler du ikke det hele menneskes mimik, som kunne fortælle meget om dets baggrund og situation. Du møder en barriere, som i bedste fald kan brydes af en samtale, men oftest forbliver en lukket bog.

Denne barriere er en af de værst tænkelige mht. muligheder i det moderne samfund. Den fastholder bæreren personligt og sprogligt i en kultur, der tager dyb afstand fra den frihed, som det moderne samfund repræsenterer. Og desværre bæres den ofte påtvunget, af frygt for hævnaktioner, ifald andre værdier blev valgt. Kvinden i niqab lever ikke alene psykisk, men i fysisk forstand uden personlig frihed. Der er næppe nogen grund til at romantisere hendes situation.

Man mødes langtfra ansigt til ansigt iført niqab. Derfor forekommer det mig meget betimeligt, at der nu lægges op til en klar konfrontation. Niqabens forsvarere vil naturligvis tage på vej. Nu kan de ikke længere forlange, at deres koner, søstre og døtre skal leve usynligt. De kan højest gennemtrumfe, at de skal bære et slør. Som let kan drages til side, når kvinderne finder mod dertil. Hermed er der i højere grad end hidtil lagt op til at afhjælpe og opmuntre nogle af de allermest undertrykte kvinders mulighed for dialog med det moderne samfund.

Bettina Jensen

Tolsgaard, måske kan/bør udtrykket ansigt til ansigt oversættes til: menneske til menneske, hvormed debatoplæggets væsentligste anke er at dette ikke sker; vi møder hinanden gennem filtre af (mere eller mindre bevidstgjorte) fordomme, baseret på alle de artefakter, vi har konstrueret gennem historiens løb, overleveringer o.a. - og denne vej rundt råder ikke blot fremmedheden, men også fremmedgjortheden, i det såkaldt 'moderne samfund'.

Vi møder hinanden gennem filtre, og derfor er det meget vigtigt at være bevidst om, hvorvidt det filter er dit eget eller den andens, og om det er selvvalgt eller uforskyldt.

Netop derfor er sammenblandingen mellem hudfarve og religiøs beklædning meget uheldig.

Min hudfarve siger intet om hvem, jeg er. Den er medfødt, ikke mit valg. Du kan intet vide om hvem jeg er på baggrund af min hud. Så hvis du tænker grimt om mig på grund af min hudfarve, så er det dit filter, der er noget galt med, og så bør du justere det, hvis du ikke vil regnes for en fordømmende racist.

En burka er noget helt andet. Den er et bevidst valg, der fortæller at bæreren underkaster sig sharialoven, hvilket er et markant statement i en kristent demokrati som Danmark.

De to ting kan og bør ikke sidestilles. Vi må holde fast i, at man kun har ansvar for de ting, man selv har indflydelse på. Vi må aldrig åbne op for kollektiv skyld tildelt ud fra parametre, som den enkelte ikke har mulighed for at vælge til og fra, netop fordi vil skal undgå fordomme og racisme.

Bjørn Pedersen, Carsten Hansen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

"Min hudfarve siger intet om hvem, jeg er. Den er medfødt, ikke mit valg. Du kan intet vide om hvem jeg er på baggrund af min hud. Så hvis du tænker grimt om mig på grund af min hudfarve, så er det dit filter, der er noget galt med, og så bør du justere det, hvis du ikke vil regnes for en fordømmende racist."

At forstå og uden fordømmelse reflektere over hvorfor hudfarve i manges bevidsthed kan spille en rolle på højde med religiøse symboler etc., og i dén forbindelse skabe konflikt/aflejre ubehag hos nogle, er altså ikke racistisk - det er blot at undersøge de varierende, faktiske forhold.

Som det har været ytret i kommentarsporet, er der mellem mennesker og grupper (og dermed også i samfund/kulturkredse) psykologiske og sociologiske bindinger, som kan afstedkomme aggressive og destruktive følelser/handlinger, herunder racismeudøvelse og etnocentri, men det er vist en tvivlsom præmis at enhver kulturkreds a priori vil være imperialistisk på de måder, vi historisk har set (betydelige dele af) Vesten (som altså, hvor trivielt og primitivt det end efterhånden er, verden over forbindes med bl.a. hvid hudfarve) være ... hvis vi fokuserer på de seneste tusind år og frem til idag. Uanset årsagerne til at det har været sådan.

"En burka er noget helt andet. Den er et bevidst valg, der fortæller at bæreren underkaster sig sharialoven, hvilket er et markant statement i en kristent demokrati som Danmark."

Mange borgere i det 'kristne demokrati' ved navn Danmark aner ikke engang hvad forskellen på niqab og burka er - og diverse undersøgelser afspejler at der er flydende overgange mellem disse to beklædningsformer, foruden at der både kan være varierende religiøse, politiske og personlige motiver bag beklædningen. Det er med andre ord slet ikke et reelt 'statement', som nødvendigvis udføres af den burkaklædte, du her fremlægger så ensidigt, hvilket understreger at hvor nærliggende det er for os at tænke dikotomt om hin andens identitet(er). I det hele taget er identitetsræset (hvem du er, om du defineres af dine (mere eller mindre frie/betingede) handlinger, vilkår, biologisk/sociale arv, omstændigheder eller andet) en til tider ret navlepillende tivolitur, som ikke gør os ret klogere på verdens mangfoldigheder og muligheder, men snarere forstener os i tomme fraser om godt/ondt, rigtigt/forkert ... herunder at man lynhurtigt kan blive udpeget som racist, hvis man ikke tænker retvisende om dette eller hint.

Hvis man kun 'har ansvar for de ting, man selv har indflydelse på', er det så også forkert hvis et rigt land beklager og yder erstatning for krigsskader som er forvoldt f.eks. 4 dekader tidligere? Eller hvis den danske stat dekader efter overgreb begået mod patientgrupper undskylder og yder erstatning? Det bliver altså nogle meget snævre elastikker at måle ansvar op efter - ligesom vi i dén grad skal være opmærksomme på om vi nu også føler det rigtige på egne vegne, i kampen mod fordomme og racisme (som vi jo nok næppe kan undgå helt alli'vel, medmindre at paradis landede på jord).

Mads Jakobsen

"Mads Jakobsen, jeg er helt enig i at der næppe findes mange kulturer/grupper på kloden, som fungerer modent og genuint solidarisk, uden racistiske tilbøjeligheder, og dette er jo a priori umodent."

Nå, men så kan du jo føle dig moralsk hævet over alle, på trods af at du intet har udrettet. Og det er vel netop hvad den Hvide Venstrefløj tilbyder folk: indbildt bedreværd på basis af stadig mere skinger og stadig mere verdensfjern dydssignalering.

Sider