Kommentar

De små er for små til at begynde i skole

Jeg er en af dem, der netop har sendt mit barn i skole for allerførste gang. Jeg havde bare glemt, at hans krop stadig er propfuld af myrer. Og det er ikke bare hans problem
Jeg er en af dem, der netop har sendt mit barn i skole for allerførste gang. Jeg havde bare glemt, at hans krop stadig er propfuld af myrer. Og det er ikke bare hans problem

Thomas Lekfeldt

20. august 2018

Det skulle ellers være så fint, og det var det også. De større elever dannede velkomstport med flag og highfives, han havde en ny skoletaske købt i Legoland og havde brugt ferien på to plus to er fire (is i døgnet).

Men som han sad der og keglede rundt som en fidgetspinner på sin taburet med kroppen fuld af minder fra klitterne, blev jeg overvældet af tvivl: Har vi kylet ham for tidligt i skole? Og i min hjerne – der i dagens festlige anledning var særligt højspændt – voksede paranoiaen: Kiggede hjælpelæreren i armybuksen ikke særligt indgående på netop min lille soldat?

Læner læreren sig op ad forskningen, er min søn potentielt et problem. For han har fødselsdag den 30. september. Da man skal begynde i skole, det kalenderår man fylder seks år, betyder det, at han har klassekammerater, der er betydeligt ældre end han.

Børn, der er født i begyndelsen af januar, er seks år og syv måneder ved skolestart, mens børn, der er født i slutningen af december, er fem år og syv måneder.

Se, jeg kan regne. Men jeg er også fra maj.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Eva Schwanenflügel
  • Randi Christiansen
  • Christian Mondrup
  • Per Klüver
  • Torben K L Jensen
  • Viggo Okholm
  • Henrik Rasmussen
  • lars søgaard-jensen
  • Henning Kjær
Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Christian Mondrup, Per Klüver, Torben K L Jensen, Viggo Okholm, Henrik Rasmussen, lars søgaard-jensen og Henning Kjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Kjær

Giv dem tid.
I min familie havde vi en dårlig erfaring med for tidlig skolestart, så min dreng begyndte i første klasse efter han var fyldt 7 år om foråret, da han var blevet tilstrækkelig færdig med at lege i sandkasse m.v.
Efterfølgende har han så klaret folkeskole, gymnasium og universitetsuddannelse uden behov for pause/sabbatår, så man kan sige han havde et dejligt sabbatår da han var 6 år.

Christel Gruner-Olesen, Anne Eriksen, Henrik Brøndum, Erik Karlsen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Randi Christiansen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

problematikken er så heller ikke blevet mindre af at 0. klasse er blevet obligatorisk.
Tidligere kunne de få et år mere i børnehaven, hvor der var plads til de individuelle hensyn samtidig med at den læring de får stort set kan være den samme rent kvalitetsmæssigt. Som gammel pædagog mindes jeg året 1978, hvor rigtigt mange ikke ville have børnene af sted i 0.klasse fordi de faktisk havde en ide om at den stue, som var de store, gav dem mere end de ville få i skolen. Ja jeg var lidt stolt som eneste uddannede pædagog på den stue engang, men det var dengang. I mine seneste år i jobbet 2007,som fast ansat advarede jeg en familie med såkaldt ikke vestlig baggrund om at sende pigen i 0.klasse da jeg slet ikke så hende som klar og ikke kun mig. Forældrene insisterede og tja alt er gået godt. men det er så en pige.

Anders Reinholdt, Anne Mette Jørgensen og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
lars søgaard-jensen

Nyligt afdøde Benny Andersen skrev digtet "Barndommens land" om alt det nogle af os er gamle nok til huske, vi oplevede og lærte af inden vi kom i skole som 7 årige. For. eksempel:
Solen er varm.
Stikker på din arm
ligesom hvepse og bier.
De er så gale. De svier.
Regnormen føles så blød.
Den er sød.

I politikernes iver for hurtigt og "effektivt" at producere ingeniører, økonomer, kemikere, tømrer osv. har de helt glemt de store værdier, der for børn (mennesker) ligger i de tidlige kropslige erfaringer af den store, spændende og, endnu, dejlige verden. Erfaringer skolen ikke kan fremprovokere via en skemalagt hverdag.
Disse selvoplevede erfaringer ligger som ballast i den videre sejlads ind i voksenlivet.

Til slut en stor tak til Benny Andersen for at have delt sin livsvisdom med alle os andre.
Måtte vore politikere og administratore læse og forstå denne kloge mand.

Christel Gruner-Olesen, Viggo Okholm, Anders Reinholdt, Anne Eriksen, Frede Jørgensen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Jørn Andersen, Per Klüver, Torben Bruhn Andersen, Kristen Carsten Munk, Anne Schøtt og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Folket,hvis man kan kalde os det er blevet ofre, for et bevidstløst, ubegavet og nederdrægtigt politiker vælde.
Når lille hans ikke kan komme op, og sidder uroligt på stolen og drømmer om sit kæledyr, så kommer han til skolepsykolog, og videre til udredning for diagnosen, ADHD.
Der er store regionale forskelle men samlet set er der flere tusinde der i dag får diagnosen end for bare 10 år siden.
Forældre der ikke accepterer medicinsk behandling bliver pålagt, at give barnet ritalin før der kan gives tilskud til en kugledyne. Kommunerne klapper i deres meget små hænder, for det går ikke fra kommunekassen. (findes under flere navne) men fælles er det et stof, der påvirker hjernen og ingen aner hvordan det virker på langt sigt.
Risskov er førende og sågar psykologerne ansat der har købt modellen. De burde skamme sig. Ingen aner hvordan det påvirker på langt sigt, men det er medicinalindustrien, politikere og behandlere da også ligeglade med.
Lad børn lege, lad børn opleve verden i deres eget tempo og giv jer tid. At barndommen kun er 5 år er en påstand der savner argumenter.
Danmark bryster sig af, at være liberal, men aldrig har vi set et så skema og system forsvarende samfund som i disse år.
Staten blander sig i alt og mennesket ses kun som nyttedyr.
Mai Mercado eller hvad hun hedder er en tunnelsynet minister. Føj.

At nogen forældre nægter og søger om en kugledyne i stedet bliver ikke accepteret. Kommunerne med ankestyrelsens godkendelse kræver medicin først.
Kan det virkelig passe, at børn på 10 år er blevet så syge og medicinkrævende.
Nej det er bluff og tjener en masse naive behandleres lettere arbejdsbetingelser, hvor de slipper for at tænke.

Viggo Okholm, Anne Eriksen, Frede Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Anna von Sperling :
"Men som samfund har vi et problem, hvis vi i vores spareiver giver børnene nederlag og belaster skolerne med noget så naturligt som forbigående umodenhed."

Hovedet på sømmet, Anna.
For det er netop spareiver der gør, at børn tidligere og tidligere skal i børnehave og skole.
Det er billigere end at vente.

Christel Gruner-Olesen, Viggo Okholm, Anders Reinholdt, Anne Eriksen, Henning Kjær, Frede Jørgensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
anne lindegaard

En til hverdags-genistreg fra Anna Sperling.

Viggo Okholm, Anne Eriksen, Frede Jørgensen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Tag det roligt, folkeskolens 0 klasse, rummer mange forskellige børn og det er der taget højde for, og mange skoler ved udmærket at nogle har myrer i kroppen, selv havde jeg en, der først holdt op i 7.klasse, men lærer og pædagoger i dag
og også dengang i 1974, løste man det ved sin pædagogik. De er vidende i dag i folkeskolen, de er dygtige. Der er langt mere fokus på det enkelte barn end før både i børnehaven SFO og skolestarten.