Læserbrev

Socialdemokratiet laver også identitetspolitik

Det er selvbedrag på et højt niveau Dybvad og Tesfaye mener, at socialdemokratisk politik ikke er identitetspolitik. Det må så betyde, at arbejderklasseidentiteten fuldstændig har forladt socialdemokratisk selvopfattelse, så socialdemokrater hermed er blevet fuldstændig identitetsløse
2. august 2018

Dybvad og Tesfaye skriver i Information, at »Ballerup er mere en smeltedigel, end New York nogensinde har været« og at stadig flere på venstrefløjen overtager en borgerlig og amerikansk forståelse af, at frihed alene er et spørgsmål om formelle rettigheder.

Det er sådan set en ubetinget tilståelse, når de herrer på den ene side klandrer venstrefløjen for at være for liberal – i amerikansk forstand – for så at mene, at Socialdemokratiet er venstrefløj! Pointen må vel så være, at der er venstrefløjen, som S så ikke tilhører, fordi de driver identitetspolitik, og så er der venstrefløjen, der ikke gør det.

Se, det er selvbedrag på et højt niveau i og med, at de herrer hermed mener, at socialdemokratisk politik ikke er identitetspolitik. Det må så betyde, at arbejderklasseidentiteten fuldstændig har forladt socialdemokratisk selvopfattelse, så socialdemokrater hermed er blevet fuldstændig identitetsløse.

Endnu en tilståelse må man hævde, og set i sammenhæng med den socialdemokratisk politiske adfærd i disse år, så ser det osse sådan ud. Det velfærdssamfund, som de to herrer henviser til, afmonteres stille og roligt ofte med socialdemokratisk billigelse, så det er derfor noget svært at forstå, at det understreges af kronikkens forfattere, at S er den sikreste vej til bevarelse af velfærdssamfundet.

Som fodnote kan det bemærkes, at Ballerup ganske rigtigt udfolder velfærdspolitik for alle – så vidt som flertallet i folketinget tillader det – men det synes at være af egen drift og ikke som et resultat af, hvad Folketingets S står for.

I særskilt grad synes der at være stor forskel på, hvordan man i Ballerup støtter op omkring flygtninge og indvandrere, der ligger milevidt fra folketingssocialdemokraternes politik på samme område.

Jeg håber ikke, at Socialdemokraterne i Ballerup vil tage kronikørernes omklamringsforsøg til sig uden indsigelse, dertil er arbejdet for flygtningene og indvandrerne i Ballerup Kommune så flot, at man bør gøre indsigelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Det her er sofisteri af værste skuffe og ligner mere et forsvar for identitets-ideologien.
Identitet er fint hvis man mener Homo Sapiens som art i samspil med alle andre arter og den indflydelse vi som invasiv art har på det globale økosystem - alt andet er et navlebeskuende ego-trip.