Læserbrev

Det er spild af proteiner at fodre dyr med dem, Karen Hækkerup

Måske skulle vi mennesker spise 100 gram soyabønner og indkassere de 36 gram protein i stedet for at køre dem igennem en gris og derefter kun få 27 gram protein pr. 100 gram. Lidt af et spild, skulle man mene
Debat
30. august 2018

I krig og kærlighed gælder alle kneb, siger man.

Det samme gælder åbenbart, når snakken falder på »kød og kikærter«, som direktør for Landbrug og Fødevarer, Karen Hækkerup, kalder sit læserbrev onsdag den 15. august. For man kan ikke bare skifte kød ud med kikærter, skriver Hækkerup – hvorefter hun fortsætter indlægget med at sammenligne grønne bønner og kød. Og der skal mange grønne bønner til, siger hun. Og hun har så evigt ret.

I 100 gram grønne bønner er der kun 2 gram protein. Men havde hun nu fortsat med de i overskriften annoncerede kikærter, var vi oppe på 21 gram protein pr. 100 gram. Vi kunne også sammenligne med mungbønner (24 gram protein pr. 100 gram), linser (26 gram pe .100 gram) eller gule ærter (22 gram protein pr. 100 gram).

En voksen på 70 kilo behøver kun 58 gram protein dagligt. Så med et æg (13 gram protein pr. 100 gram) eller en håndfuld mandler (21 gram pr. 100 gram) kan man hurtigt få sit behov dækket uden at skulle dykke ned i kødafdelingen.

Hækkerup mener også, at klima er et globalt anliggende. Igen så sandt, så sandt. Og måske derfor skulle vi mennesker spise 100 gram soyabønner og indkassere de 36 gram protein i stedet for at køre dem igennem en gris og derefter kun få 27 gram protein pr. 100 gram. Lidt af et spild, skulle man mene.

Og måske – hvis man sprang grisen over – kunne man spare lidt på de sydamerikanske regnskove, hvilket også ville være en hjælp for klimaet. For sådan hænger verden jo sammen: Regnskoven skal give plads til soyabønneproduktionen til vores grise, for at vi kan smovse i en kødvare, som er mindre proteinfyldt.

Så er det proteiner, vi går efter, Hækkerup, skal vi ikke køre dem gennem et dyrehold først.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Arne Bonnesen

Sammenligningen mangler at inddrage aminosyresammensætningen. Der er jo forskel på, hvor godt et menneske kan udnytte forskellige typer af protein

Jens Thaarup Nyberg

Spis nogen havregryn: 13g pr 100g.
Lidt rugbrød: 5,5g pr 100g
Ris: 9g pr 100g
Så er lidt kød også vel ikke at foragte.
Men, husk grøntsager - og måske lidt smør og fløde.

Som den gode bonde i Food inc. siger, mens han peger på en mark med køer. "Hele pakker er dér! Køer skal ikke spise soya og andet. De er beregnet til at spise græs og deres afføring gøder marken."