Læserbrev

Det sværeste ved at skære drastisk ned på sit kødforbrug er at blive puttet i bås med vegetarfanatikere som Rasmus Willig

Kødædere er ikke dårlige mennesker. Og vil vi sikre vores børn en god fremtid, og det er jeg sikker på, at langt de fleste ønsker – selv kødæderne – må vi tale ordentligt med og om hinanden, for i fællesskab at bevæge os i en mere bæredygtig retning
Kødædere er ikke dårlige mennesker. Og vil vi sikre vores børn en god fremtid, og det er jeg sikker på, at langt de fleste ønsker – selv kødæderne – må vi tale ordentligt med og om hinanden, for i fællesskab at bevæge os i en mere bæredygtig retning

Bax Lindhardt

23. august 2018

»Spiser du kød, vil du ikke dine børn det godt,« står der sort på hvidt på Informations forside tirsdag den 14. august. Citatet kommer fra avisens kronik af Rasmus Willig samme dag, hvor han argumenterer for en grøn og bæredygtig stat, hvor »politik fremover skal arbejde for at pakke kødet bort« og med et statushierarki, hvor »dem, der ikke vil vores børn det godt« – kødæderne – er i bunden.

Selv spiser jeg næsten ikke kød, så jeg kunne nok regne med en relativt høj placering i dette hierarki. Alligevel er jeg ved at få rødbedebøffen galt i halsen bare ved tanken. Skal jeg regne med, at jeg kan trække billet til at være et godt og bæredygtigt menneske bare ved at lade være med at spise kød? Både kød, frugt og grønsager produceres på mange forskellige måder. Er det bæredygtigt at spise en banan fragtet hertil fra Sydamerika, omend den er nok så økologisk? Er det en måde at redde sine børn?

Vil vi sikre vores børn en god fremtid, og det er jeg sikker på, at langt de fleste ønsker – selv kødæderne – må vi tale ordentligt med og om hinanden, for i fællesskab at bevæge os i en mere bæredygtig retning. Der er mange veje, der fører derhen, men tror vi, at vi har fundet den eneste rigtige vej, er vi kommet på vildspor.

Det er en skam, når en fornuftig debat forsvinder i kastning af kødfars og kartoffelmos. Det sværeste lod ved at skære drastisk ned på sit kødforbrug er at blive puttet i bås med vegetarfanatikere som Rasmus Willig, men jeg vil omhyggeligt rengøre min grøntsagsskuffe for latterlig, utidssvarende vegetarideologi og forsøge igen at nyde rødbedebøfferne.

Er fanatikerne ikke dem, der bliver ved at spise kød, når det er en af de store syndere i forbindelse med den globale opvarmning, spørger sociolog Rasmus Willig i denne kronik.
Læs også
Serie

Om at spise dyr

Stadig flere lever helt eller delvist vegetarisk. Men hvorfor? Er det et identitetsprojekt eller løsningen på klimakrisen? Har den politiske forbruger overhovedet magt? Og hvad med kødspørgsmålets sociale slagside? Det undersøger Information gennem en serie af kronikker og dagbogsnotater fra en måned på vegetarisk diæt.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Jørn Andersen
Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Storm Løkke

Nu er det ikke for at være en fuldstændig fanatisk tosse, MEN:
>>Hvis du lader din bil køre i tomgang i 45 minutter mens du handler, vil du ikke dine børn det godt.<<
Det er dét niveau jeg ser den oprindelige "sort på hvidt" udtalelse.
Og ligeså mange andre klima/sundheds-relaterede kampagner gennem tiden, ozon-laget fik det ikke bedre på trods af oplysningskampagner om og regulering af aerosoller (tror jeg de hedder), men på grund af dem. Det gælder nok også folks holdning til rygning, sukker og hvidt brød m.m.

Men det gør nu en forskel om du spiser braziliansk oksekød eller dansk kylling eller udelukkende (fornuftigt) vegetarisk/vegansk. Uanset hvor mange anekdotiske, ekstreme regnestykker om enkelte grøntsager, der kan præsenteres af fuldstændigt ærlige og redelige *fnis* politikere.

Selvfølgelig er det ikke rart at blive mindet om at man kan og bør gøre mere for verden, men det er nødvendigt. Og vi er hverken de første eller de sidste, der må indse at vores vaner ikke nødvendigvis er de bedste vaner.

Mit navn er Anders, jeg spiser kød fra tid til anden - også i alt for store mængder. Og vi bør allesammen konstant genoverveje bl.a. vores kost for at udsætte de skadelige følger af kødspisning.

Benjamin Bach

[i]Er det bæredygtigt at spise en banan fragtet hertil fra Sydamerika, omend den er nok så økologisk?[/i]

Sjovt nok har bananer transporteret pr. båd et af de laveste C02-aftryk pr kulhydrat, du kan finde i et supermarked: https://www.theguardian.com/environment/green-living-blog/2010/jul/01/ca...

Jeg synes, at forfatteren skal holde op med at bruge sin energi på at skrive klummer til information og i stedet kaste sig ud i noget god, sund vegetarisme. Og virkelig underligt at begynde at argumentere med, at det er OK at spise kød, fordi man ikke kan li' en eller anden, der hedder Rasmus Willig.

Resistance is useless, kære kødædere. Kom nu i gang! :)

Henrik Hansen

Jeg elsker bøf og sølvpapir, men tilgengæld jeg ikke bil eller flyver på ferie, så kan jeg ikke ok få lov at bruge min co2 kvote som jeg lyster.

Jeg kender ikke Rasmus Willig, så mig generer han ikke så meget.
Jeg har skåret - alvorligt - ned på mit kødforbrug, og indtager nu næsten udelukkende fisk og fjerkræ.
Der er ingen ideologiske bagtanker med det - jeg har bare opdaget, at min krop og min psyke har virkelig godt af det.

Rud Nikolajsen

Hvorfor vil veganere hellere symptom behandle end at gøre noget ved problemet. Det er ikke kødet, Der er problemet. Men overbefolkning.

Kirstine Lorentzen

Klimakrise eller ej - lad nu bare dyrene være... Vi lever i det 21.århundrede - vi er ikke hulemænd længere; det er på tide at tage et moralsk standpunkt. Live and let live - lad dyr være i fred. De er ikke dine at spise

Benjamin Bach

Der kommer altid en eller anden krakiler og siger "overbefolkning". Det er uanset diskussion om klima, økonomi, global ulighed eller krig. Som om afgrænsningerne og løsningerne ikke var sørgeligt u-operationelle nok i forvejen. Folk, der snakker om "overbefolkning" har ikke lyst til at snakke om substansen. Der er en klar teoretisk sammenhænge mellem, hvordan vi behandler kloden, og hvor mange af os, der er plads til. Kausalitet, venner. Der er lige ledes denne observation, jeg gang på gang gør: Nogen siger, at det hele bare er "overbefolkning" og forlader derefter diskussionen uden løsninger. Helt ærligt, stop nu. Vi gider ikke have en afsporet debat om 1-barnspolitik, folkemord og masse-sterilisering. Tror man virkelig selv på, at "overbefolkning" kan opstilles som et "problem" med en "løsning"? Hvis man er frustrerede over at blive ignoreret, så er vil jeg på egne vegne sige: Det er overlagt, for at bevare debatten på sporet. "Overbefolkning" tager ikke udgangspunkt i det konkrete debatoplæg, men er en universel relativisering af et hvilket som helst politiseret problem, se evt. pkt. 2 i Spillereglerne.