Kommentar

Syge skal behandles i sundhedsvæsenet – ikke på jobcenteret

Det er en systemfejl, at dokumenteret syge mennesker med svært nedsat funktionsevne skal have deres sager om offentlig forsørgelse behandlet i jobcenteret
27. august 2018

Siden daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) lavede reformer af lovgivningen om førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp fra 2012 og frem, har en ideologisk begrundet systemfejl præget den offentlige sociale sikring af patienter med veldokumenteret sygdom.

Det gælder både lovgivningen og den forvaltningspraksis, som er fulgt i kølvandet herpå.

Kritikken af de nuværende forhold for de sygeste borgere fortjener at komme højere op på den politiske dagsorden.

Lægevurdering ignoreres

Der er alt for mange eksempler på, at man forsøger at udvikle arbejdsevne hos dokumenteret svært syge borgere. Og der er alt for mange eksempler på, at der alene fokuseres på en hypotetisk restfunktion, og at menneskers helbredstilstand forværres alene som følge af sagsbehandlingen.

Nogle af disse utallige eksempler har været fremlagt i pressen gennem de seneste år, andre i de sociale bevægelsers facebookgrupper, for eksempel i Jobcentrets Ofre og Liv over Lov.

Det er nedbrydende for svært syge borgere at gennemgå beskæftigelsespolitiske foranstaltninger, der trodser lægelige vurderinger om, at for eksempel et ressourceforløb er kontraproduktivt og kan være helbredsskadeligt. Det beskrev de arbejdsmedicinske overlæger Rolf Petersen og Johan Hviid Andersen i en kronik i Ugeskrift for læger allerede i oktober 2015.

Når de faglige skøn fra patientens egne læger ikke vægtes så højt eller direkte ignoreres i vurderingen af borgernes sager, så taber disse borgere sikkerheden for at blive behandlet værdigt og retfærdigt af samfundet. Det vil sige, at de taber sikkerheden for, at der bliver taget tilstrækkelige hensyn til deres helbredsproblemer og de hermed relaterede omstændigheder, som påvirker funktionsevnen.

Presset på det lægelige skøn og presset på patientens rettigheder og retssikkerhed er to sider af samme sag.

Det er en ideologisk begrundet systemfejl, at syge mennesker med dokumentation for svært nedsat funktionsevne skal have deres forsørgelsessager behandlet i kommunale jobcentre, og at et beskæftigelsesparadigme overruler et helbredscentreret hjælpeparadigme. Fokus er forkert og sundhedsmæssigt uforsvarligt.

Det er i øvrigt også samfundsøkonomisk meningsløst, at beskæftigelsessystemet modarbejder sundhedssystemet.

Beskæftigelsessystemet bruger årligt store pengesummer på meningsløse og potentielt helbredsskadelige aktiviteter, som kun gavner konsulentindustrien. Sundhedssystemet bruger ligeledes store pengesummer på at levere attester, som man tilsyneladende ikke læser i beskæftigelsessystemet, og på at rette op på helbredsskader, som syge mennesker har fået påført i beskæftigelsessystemet.

Nyt borgerforslag

På den baggrund har jeg, sammen med otte andre borgere, herunder praktiserende læge Anders Beich, stillet et borgerforslag om at flytte den offentlige sagsbehandling og sociale sikring af borgere med dokumenteret sygdom og deraf følgende nedsat funktionsniveau over i social- og sundhedspolitikkens ressort.

Forslaget kan findes på Borgerforslag.dk under navnet ’Syge skal ud af beskæftigelsespolitikken’.

Vi ønsker med forslaget, at disse mennesker skal anerkendes som værende syge, og at deres helbredsmæssige begrænsninger respekteres af det offentlige sociale system.

Det indebærer, at der skal tages værdige hensyn til helbredsproblemer og andre hermed relaterede omstændigheder, som påvirker funktionsevnen. Alt dette varetages bedst fra fagministerier, hvor der er fokus på sociale og sundhedsmæssige indsatser frem for – som nu – på beskæftigelse.

Derfor skal det skrives ind i lovgivningen, at det lægefaglige skøn og den lægefaglige dokumentation fra patientens egne læger skal gøres til den afgørende del af sagsbehandlingen og gives forrang frem for beskæftigelsespolitiske prioriteringer og sundhedsmæssige andenhåndsvurderinger, som er lavet af lægekonsulenter (lægekonsulenter er administrative medarbejdere, som bistår kommunerne med at forklare andre lægers udtalelser i socialsager, red.).

Lisbeth Riisager Henriksen er cand.mag. og forfatter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulla enevoldsen
  • Hans Kvisgaard
  • Vivi Rindom
  • Jakob Trägårdh
  • Eva Schwanenflügel
  • Randi Overgård
  • Ib Christensen
  • Ulla Søgaard
  • Ebbe Pedersen
  • Steen K Petersen
  • Bjørn Pedersen
  • Tom Andreæ
  • Peter Wulff
  • Britta Hansen
  • Torben K L Jensen
  • Morten Hjerl-Hansen
  • Gaderummet Regnbuen
  • Benny Larsen
  • Ebbe Overbye
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Henning Kjær
  • Bjarne Andersen
  • Anders Graae
  • Leo Nygaard
  • Kristen Carsten Munk
  • Lise Lotte Rahbek
  • Brian W. Andersen
  • John S. Hansen
  • Søren Andersen
  • Jesper Lerche
  • Ervin Lazar
  • lars søgaard-jensen
  • Anne Schøtt
  • Katrine Damm
  • David Zennaro
  • Alvin Jensen
  • Arne Albatros Olsen
  • Tommy Clausen
  • Hans Larsen
  • Hans Ditlev Nissen
  • Steffen Gliese
ulla enevoldsen, Hans Kvisgaard, Vivi Rindom, Jakob Trägårdh, Eva Schwanenflügel, Randi Overgård, Ib Christensen, Ulla Søgaard, Ebbe Pedersen, Steen K Petersen, Bjørn Pedersen, Tom Andreæ, Peter Wulff, Britta Hansen, Torben K L Jensen, Morten Hjerl-Hansen, Gaderummet Regnbuen, Benny Larsen, Ebbe Overbye, Bjarne Bisgaard Jensen, Henning Kjær, Bjarne Andersen, Anders Graae, Leo Nygaard, Kristen Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Brian W. Andersen, John S. Hansen, Søren Andersen, Jesper Lerche, Ervin Lazar, lars søgaard-jensen, Anne Schøtt, Katrine Damm, David Zennaro, Alvin Jensen, Arne Albatros Olsen, Tommy Clausen, Hans Larsen, Hans Ditlev Nissen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Børnene i fattige familier med syge forældre er i stigende grad selv syge, svage, udmattede eller kriminelle og helt ude af spillet, hvilket umuliggør et socialt løft, der skal ikke være modstand til kamp for beder løn og arbejdsvilkår, som syg og fattig er borgerne udsat for jobcentrenes ydmygelse og tortur, men det er meningen, det er ingen tilfældighed, det er kernen i den blå økonomiske arbejdsudbuds politik.

Pointen er den billige arbejdskraft i stadigt mere usikre job, det er, hvad den blå økonomiske arbejdsudbuds politik og dennes politikerne ønsker at udstyre konkurencestaten med, så borgerne kan levere konkurencedygtig arbejdskraft, til virksomheders produktions enhedspriser, i konkurrence med f.eks. polske teenagers løn og arbejdsvilkår.

"Begreber som »social dumping«, »kædeansvar« og »klausuler« er kommet ind i debatten, men der er efter Dansk Arbejdsgiverforenings opfattelse tale om en helt fordrejet debat, der kun tjener det formål at skabe kunstige mure imod en sund international konkurrence,"
Jørn Neergaard Larsen i 2013 (V)

Gaderummet Regnbuen, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow, Ebbe Pedersen, Steen K Petersen, Bjørn Pedersen, Torben K L Jensen, Morten Hjerl-Hansen, Benny Larsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Mogens Holme, Kim Houmøller, Bjarne Andersen, Michael Waterstradt, Anne Schøtt, Lars Bo Jensen, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Alvin Jensen, Tommy Clausen, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Borgernes interesse er at kunne leve gode, socialt sikrede liv, ikke at skabe større ulighed ved at øge indtjeningen hos dem, der ejer produktionsmidlerne. Kun i det omfang, hvor større indtjening til samfundet medfører bedre velfærd for alle, giver den mening.

Tue Romanow, Steen K Petersen, Torben K L Jensen, Morten Hjerl-Hansen, Benny Larsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Mogens Holme, Jane Fammé, Anne Schøtt, Allan Stampe Kristiansen, Alvin Jensen, Arne Albatros Olsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

JyllandsPosten mener, at der skal flere erhvervsfolk ind i dansk politik, men Lisbeth Riisager Henriksens artikel understreger alvoren i at omdanne, ikke alene vores sundheds og socialsystem, men hele vores samfundsopbygning til et businessforetagende. Der er skræmmende stille i den såkaldt venstreorienterede presse, når det gælder arbejderklassens sidste helte og deres endeligt. Forleden kunne man læse om en 58-årig kræftsyg mand, som havde arbejdet siden sit 18 år. Jobcentret sendte ham en trussel-indkaldelse 10 dage før hans død, hvis han ikke mødte op og dokumenterede sin uarbejdsdygtighed, (han var veldokumenteret terminal patient) ville han blive økonomisk sanktioneret. Hvis man lever i en social bevidsthed, er man klar over at tusindvis af gode danske medborgere har mødt en alt for tidlig død, (på trods af deres egentlige sygdomme og lidelser) af netop de årsager, som LRH beskriver i sin debatartikel. Det er meget værre end i tror, og næsten ufatteligt, når man sådan går rundt og er velbeslået med et godt helbred. I går kunne man i Avisen.dk, læse en BT-journalist personlige oplevelse med sundhedsvæsenet. Hans indsigtsfuldhed gjaldt alle dem, som ikke har ressourcer og veluddannet argumentation til at kæmpe for sit liv OVERFOR DET DANSKE "VELFÆRDSSYSTEM"

Kim Houmøller, lone hansen, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow, Colin Bradley, Randi Overgård, Maria Jensen, Kjeld Hansen, Ulla Søgaard, Claus Poulsen, Steen K Petersen, Peter Wulff, Lars Løfgren, Morten Hjerl-Hansen, Jesper Lerche, Ebbe Overbye, Benta Victoria Gunnlögsson, Mogens Holme, Bjarne Andersen, Anders Graae, Lise Lotte Rahbek, Brian W. Andersen, John S. Hansen, Anne Schøtt, Katrine Damm, Allan Stampe Kristiansen, Alvin Jensen, Arne Albatros Olsen, Tommy Clausen, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Tommy Clausen

Det Danske samfund er blevet et sygt samfund på grund af inkompetente regeringer de siste 17 år. Politiker der kun tænker mere på sig selv, og ikke arbejder for samfundets velfærd. Den neo-liberalistiske, centralistiske kontrol lovgivning, har gjort samfundet sygt. Den eneste sikkerhed borgerne i dette land har er de sikkerheds seler der er i borgernes biler....

Eva Schwanenflügel, Ib Christensen, Ebbe Pedersen, Steen K Petersen, Peter Wulff, Morten Hjerl-Hansen, Torben K L Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Mogens Holme, Bjarne Andersen, Jane Fammé, Steffen Gliese, John S. Hansen, Allan Stampe Kristiansen, Alvin Jensen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg er helt enig i, at syge borgere ikke skal 'behandles' i beskæftigelsessystemet.

lone hansen, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow, Ebbe Pedersen, John S. Hansen, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Morten Hjerl-Hansen, Torben Skov og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Her er så et af de væsenligste motiviveringer for Basisindkomst. Tak for det.
Adskillelse af social- og sundhedsindsats, arbejdsmarked og arbejdsanvisning.
Deraf følgende ændring eller afskaffelse af Jobcentrene.

Nej Leo Nygaard, her den væsentligste motivivering for en anstændig og forsvarlig social politik ! En basis indkomst vil hvis den nogen sinde bliver indført, blive så lav, at de mennesker der ikke KAN supplere med anden indkomst, vil blive fattiggjorte i generationer frem, og fattigdom er stimatisering af menesker. Så kan det godt være at efter fattigdomsgrænserne i ulande er man ikke fattig i dk, men hvad skal de stakkels danske børn bruge det til!

Vivi Rindom, Eva Schwanenflügel og Mette Poulsen anbefalede denne kommentar

Husk at nu at støtte forslaget det udløber den 30 september

Til Leo vil jeg sige at en fattighjælp på 10000 kr som borgerløn, det løser ingen problemer snarere tværtimod. De som slynges af karusellen kommer til at konkurere om småjobne. Her vil udbud og efterspørgsel kunne ende med at borgerlønnen kommer til at virke som et tilskud til arbejdsgiverne. som i sidste ende fører tilløntrykkeri og forarmelse.for de grupperinger der i forvejen er hårdest ramt.

Endelig har jeg lavet et udkast til dem som skal søge fleksjob og ikke aner hvor de skal søge da det på baggrund af deres sygdom kan være svært at finde et job som de kan bestride.

Til
Borgmesterkontoret, statsministeriet, beskæftigelsesministeriet (find selv på flere)

Uopfordret ansøgning om fleksjob

Jeg vil forhøre mig om I har nogle opgaver jeg kan varetage i fleksjob. Jeg har ikke selv fantasi til at forestille mig hvad opgaven skulle være men kan oplyse at jeg er x år og beskrevet med (skriv hvad du fejler – din diagnose ). Jeg kan ikke tåle (skriv dine nødvendige skånehensyn her ) og i øvrigt hvad du har svært ved og er følsom overfor (det skal blot være i overensstemmelse med den beskrivelse der er fremkommet gennem de utallige arbejdsprøvninger og ressourceforløb du sikkert. har deltaget i ). Tilstanden er kronisk og kan ikke behandles. I bedste fald er prognosen neutral men kan ( skriv hvad der sker hvis der ikke tages de fornødne hensyn hvis det er beskrevet). Jeg har endvidere (beskriv andre fysiske eller psykiske diagnoser hvis der er flere). Men da X kommune, statsministeriet (modtageren af din ansøgning) ikke tager hensyn til lægelige vurderinger burde dette ikke spille nogen rolle.

For at komme i fleksjob skal I kunne tilbyde mig en kontrakt der lyder på 1 time med mulighed for flere timer. Pensionsordning ser vi højt og flot på men et par håndører til feriekontoen plejer der at være (det er almindelig fremgangsmåde har jeg forstået).

Håber i kan finde et par timer et sted og der er råd til det i budgettet.

Jeg regner med at I tager ansøgningen alvorlig, for det gør jeg, og lader høre fra jer. I er velkomne til at kontakte mig på mobil xxxxxx eller email xxxxxxxx

Med venlig hilsen
xxxxxxxx

lone hansen, Eva Schwanenflügel, Kjeld Hansen, John S. Hansen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Mette Poulsen

Læger er ikke i stand til at vurdere mulige arbejdsområder og dermed mulighed for arbejde - det ligger ikke inden for deres kompetenceområde. De kan til gengæld vurdere, hvad man er i stand til ift fysisk og/eller psykisk formåen. Og det er op til andre at vurdere, om det stemmer overens med noget arbejde overhovedet. Hvem disse "andre" så skal være - hvem er bedst til at bestride den post? - ved jeg faktisk ikke.
Noget af det handler også om rimelighed, hvor vi alle har forskellige opfattelser. Er det rimeligt at være på deltid? Er det rimeligt at blive bedt om at tage en ny uddannelse? Er det rimeligt at blive sendt på et kursus, hvor man bygger strukturer af pastaskruer? osv. osv.

Steffen Gliese

Det handler ikke om fattigdom, men om relativ fattigdom. Og jagten på forbrugsgoder må stoppe! Som det ser ud, er ingen mere tilbøjelige til at jagte mærkevarer end dem, der har mindst råd, fordi deres behov er at stive selvtilliden af - og desværre sker det bedst ved at tage sig ud i andres øjne.
Det er så det, vi skal være fra: være os selv, være individer, der ikke måler sig med andre, men jagter egne mål og interesser og på den måde bidrager smuk til en kaleidoskopisk helhed, hvor man uanset sine få eller flere midler kan stå ved den, man er.
Hvad man tjener af penge i dag handler mest af alt om, hvad man vælger at beskæftige sig med - hvilket er alt andet end retfærdigt og derfor må søges udjævnet igennem skattesystemet og udmøntet i en fælles overskudsdeling til stadfæstelse af velfærdssamfundets suveræne styrke.
Derfor vil en borgerdividende ikke blive lille, den vil formodentlig blive i størrelsesordenen et års dagpenge - og skal selvfølgelig udbetales på én gang, når årets regnskab gøres op.

Britta Hansen

Har været inde i borgerforslaget.dk og støttet forslaget. Der er lang vej at gå til de 50.000 stemmer, så vigtigt at støtte nu.

Kiggede samtidig på listen over andre forslag, og fandt flere, jeg gerne vil støtte. Bl.a. et om den absolut ønskelige "Karensperiode for ministre" og et "Klimaopråb".

Har skrevet til borgerforslaget.ft.dk med nogle konkrete forslag om at gøre det mindre besværlig at betjene siden. Men måske skal jeg også først blive støttet af 49.999, før dette vil kunne ske.

Morten Hjerl-Hansen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Tak til Britta for at støtte, Der er frygtelig mange forslag og de kunne godt kategorisere dem. Det ville måske hjælpe.
Til Mette Poulsen vil jeg sige at problemet er at der kun fokuseres på arbejdsevnen. Der er sikkert mange tilfredse fleksjobbere og det er der ikke noget problem med. Men arbejdsevnen kan være så ringe at der reelt ikke eksisterer job.
Du er henvist til det ordinære jobmarked.

Britta Hansen

Det hele er én stor misforståelse og problemet er, at der ikke lyttes til den enkelte.

Der kan være tale om personer, der har en arbejdsevne, der er i minus-området. Dvs., at de ikke kun ikke kan yde noget, men udelukkende har behov for at modtage hjælp på den ene eller den anden måde. At prøve at 'aktivere' disse mennesker er et hån imod dem og deres værdighed.

Alt, der gøres imod den enkeltes ønske og overbevisning er imod deres værdighed. Man behøver ikke stå som terminal patient (hvilket jo ikke har afholdt Jobcentrene fra at aktivere disse patienter), men man kan også have andre sygdomme, mindre alvorlige og ikke terminale, men til dels invaliderende fysisk eller psykisk og dermed alvorlige nok til ikke at kunne stå til rådighed på en arbejdsplads hver dag på fuldtid.

Bare de ville lytte. Lytte til de berørte! De enkelte ved som regel meget nøje, hvad de kan yde. Hvor mange penge ville der ikke kunne spares på den konto i gen-gen-gen-aktiveringer og arbejdsprøvninger, som i sig selv er til skræk og advarsel? Klienten siger: Jeg kan arbejde 20 timer. Giv klienten 20 timer. 3 år og diverse forløb efter er det kun 15 timer. 5 år efter er arbejdsevnen måske på 0 timer. Alt er tabt.

Det er et umenneskeligt system, hvor den enkelte skal presses i nogle kasser og - for guds skyld - endelig ikke komme på førtidspension eller i flexjob. Det ville koste kommunerne alt for meget i frafalden bonusser for at holde borgere på kontanthjælp. Heller gen-gen-gen-aktivere vedkommende uden udsigt til at komme videre. Hvor mange er døde indtil nu, mens de var i ressourceforløb og lignende tiltag? Jeg mener, for et år siden var det allerede 60, men jeg kender ikke de sidste tal.

Jeg ved ikke, hvad det minder mig mere om: Tvangsarbejde i SU eller tilintetgørelse af det enkelte individ i DDR.

Humant og/eller meningsfuld er det i hvert fald ikke!

Steffen Gliese, Johnny Winther Ronnenberg, Arne Albatros Olsen, Morten Hjerl-Hansen, Lars Løfgren, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye, John S. Hansen, Lise Lotte Rahbek, Leo Nygaard og Maria Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Lisbeth Riisager Henriksen

Kære Lisbeth, tusind tak for din utrættelige kamp for syge danskeres rettigheder i det forhenværende velfærdssamfund.
Det glæder mig at du har fundet vej til Informations spalter :-)

PS. Jeg har skrevet under på borgerforslaget for længst, og det undrer mig faktisk såre at der stadig mangler underskrifter.. Der må da være mange, der slet ikke kender til dets eksistens?

Steffen Gliese, Anne Schøtt, Vivi Rindom, Steen K Petersen, Arne Albatros Olsen, Morten Hjerl-Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Lisbeth, det er ikke rigtig, at det er en systemfejl. Det er en bevidst politisk beslutning, som er taget , og som sidenhen er blevet implementet i lovgivningen, udfra argumentet om, " at det skal kunne betale sig at arbejde".

Osse selv om at du er kronisk syg , og måske kun kan arbejde 7 minutter om ugen.

Det er selvfølgelig her at logikken helt halter, og ligheden med en helt moderne ,sort og absurd Holberg komedie tager sin begyndelse.

Eva Schwanenflügel

Arne Albatros Olsen
29. august, 2018 - 09:27

Arne, det ved Lisbeth vidst bedre end så mange andre..

Læs blot hvad hun skriver i denne artikel fra Altinget 23. August :

"Forfatter: Beskæftigelsespolitikken er en slags moderne arbeit macht frei"

"Jeg kan ikke finde andre svar, end at det skyldes ideologi. Det er en ideologisk begrundet systemfejl, at syge mennesker med dokumentation for svært nedsat funktionsevne skal have deres forsørgelsessager behandlet i kommunale jobcentre.

Det er ideologi, der betinger, at man ser på arbejdsevnen, før det er afklaret, om patientens helbredstilstand kan retfærdiggøre det eller endog på trods af, at det allerede er afklaret, at patientens helbredstilstand netop ikke retfærdiggør det.

Det er ideologi, der betinger, at man afviser at tage bestik af, hvad brugerne selv siger, og hvad fagfolk med viden derom kan fortælle. Og så er det ønsket om samfundsøkonomiske besparelser på den helt korte bane".

Så Lisbeth mener, at "systemfejlen" netop er et bevidst ideologisk valg.

Hun fortsætter :
"Man vil simpelthen ikke ændre systemet, idet den aktuelle politiske hensigt med systemet ikke er at hjælpe mennesker i job. Den er derimod at signalere over for den raske, i forvejen arbejdende, befolkning, hvilke ydmygelser og lidelser samfundet pålægger den, der ikke kan leve op til det herskende ideal om, at "det skal kunne betale sig at arbejde".

Der er tale om en moderne form for "Arbeit macht frei", hvor ideologi dominerer uden interesse for evidens.

Uanset hvor megen evidens og hvor mange syge mennesker i eksempelvis ressourceforløb eller nyttejob, der beskriver disse aktiviteter som meningsløse, så vil der ikke blive lyttet til det fra de partier, som tegner konsensuspolitikken. For beskæftigelsespolitikken er et bevidst ideologisk valg".

Beskæftigelsespolitikken er skruet sammen, så den rammer mennesker med tvang og kontrol som instrumenter, og har til formål at sikre, at resten af den danske befolkning makker ret og ikke gør sig udtilbens, når arbejdsmiljøet er fyldt med psykopater i jakkesæt, rov-mobbende kolleger,
normeringer under enhver fornuftig standard og heftigt opskruet arbejdstempo.
Arbejdstilsynet er beskåret så kraftigt, at de selv bukker under med stress i lange baner.
Ankenævnet er politiseret, og giver kommunerne ret i 9 ud af 10 tilfælde.
Glem alt om at føre civile retssager, domstolene følger altid Ankenævnets afgørelser.

Syge borgere er udelukkende brikker i et spil, der handler om at tilgodese den neoliberalistiske agenda som eksempler til skræk og advarsel.
Vore dages udgave af gabestokken.

Steffen Gliese, Lars Løfgren og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Eva: Jeg mener stadig at brugen at ordet systemfejl ikke er rigtig dækkende.
Det er ikke en systemfejl. En fejl forudsætter en vis, uskyld , manglende intention eller uvidenhed.
Det er der ikke tale om her.

ulla enevoldsen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

"Hvordan skulle sproget ellers genere nye udtryk , debat indlæg, dialoger, diskussioner, essays og romaner, hvis ikke for ordknepperiet."

Brian W. Andersen

@ Eva Schwanenflügel
@ Arne Albatros Olsen

Som foreløbig løsning så kan vi vel kalde det en bevidst systemfejl eller et politisk overlagt strukturelt problem og så lade ordknepperiet ligge for nu. Der er trods alt tale om at sætte navn på noget, der koster store menneskelige lidelser og en pæn håndfuld tabte menneskeliv hvert år. Desuden kan her sidde læsere som er personligt ramt af "fejlen" og overfor dem vil det være ret usmageligt at gøre det til mål for ordknepperi og begrebslege for sprogets skyld.

Mette Poulsen

@ Pia Nielsen, selvfølgelig fokuseres der på arbejdsevnen ift. om man kan bestride et arbejde. Jeg kan ikke se, hvad man ellers skulle se på?
Noget af det handler også om forventninger hos os selv og det liv og den hverdag vi ønsker. Hvis vi ønsker os et stort forbug, så kræver det et fuldtidsarbejde eller mere til en vis løn. Man kan snildt leve et godt liv med meget mindre.