Kommentar

Vi unge kommer ikke til at redde kloden af os selv – magthaverne må på banen

Ja, vi unge er måske mere klimabevidste, men ligesom alle andre mennesker kan vi lide ting, der er nemme, hurtige og billige. Derfor skal politikerne sætter en stopper for nogle af de ting, der ødelægger kloden
Flyrejsens effektivitet og billige billetter gør den svær at fravælge.

Flyrejsens effektivitet og billige billetter gør den svær at fravælge.

Thomas Lekfeldt

28. august 2018

Min generation får gang på gang at vide, at det er os, som kommer til at vende udviklingen. Men vi kommer først til at gøre noget brugbart, når 90 mandater tager ansvar, tager de svære valg og tager sig sammen i forhold til klimaet. For det er, som om der ikke er en voksen til stede, når det handler om klimaet.

Og de voksne, der er til stede, vil – ligesom jeg selv – hellere tage flyet, spise kød og gøre det nemmeste frem for at forsøge at fremtidssikre verden for de kommende generationer.

Håbløst

Ja, jeg spiser grønt, jeg tog bussen hjem fra sommerferien i Berlin, og jeg køber meget sjældent nye ting, før jeg har slidt de gamle ned. Det gør jeg, fordi det giver mening, og det giver mig en følelse af at tage bare lidt ansvar.

Men jeg ved også godt, at jeg lige så godt kunne droppe mine hensyn. Mine individuelle handlinger gør i sidste ende en marginal forskel, hvis overhovedet nogen.

Da jeg skulle på sommerferie til Berlin med to venner, var det ikke den mest bæredygtige måde, jeg gjorde det på – selv om jeg utroligt gerne ville. Vi fløj derned, fordi det var langt billigere og hurtigere end at tage bussen eller toget. På vej hjem tog vi dog bussen, og det var godt for samvittigheden.

Men havde flybilletten været billigere, havde jeg selvfølgelig haft et flysæde i ryggen Berlin tur-retur. Det, på trods af at jeg sværger ved, at min generations største kamp er den for vores fælles klode.

Og min dårlige samvittighed og bekymring for klodens fremtid blev ikke dæmpet af de seks kroner, som jeg betalte ekstra for at gøre min bustur »CO2-neutral« – som om det faktisk er en ting. Det udstiller bare, at projektet for denne klode tangerer til det håbløse, og der er ikke noget værre end at skulle kæmpe en kamp, der virker tabt på forhånd.

Jeg ville ønske, at mine små handlinger gjorde en forskel, men det er et kæmpe selvbedrag, når vi bilder os ind, at vi hver især kan redde kloden ved at samle plastik op på strandene eller køre i bus i stedet for at flyve.

Det er sådan, at vi som mennesker godt kan lide at få noget for pengene, og derfor vil vi ikke stoppe vores iver efter rekorder i disciplinen ’Hvor hurtigt kan vi ødelægge fremtidsmulighederne for vores børnebørn?’, før rammerne for vores valg bliver ændret.

Mine to venner fra Berlinturen, mine andre jævnaldrende og jeg hører hele tiden om, hvordan vores generation tager ansvar og opfører os mere bæredygtigt end den gamle. Men nu er det bare sådan, at vi ikke er den eneste generation på kloden, og at den forskel, man som enkeltperson kan gøre, er så forsvindende lille, at jeg ligeså godt kunne købe hakket oksekød bare for at kyle det direkte i skraldespanden.

Det er jo bedøvende ligegyldigt, at jeg gør noget for klimaet, når selv en Tesla kan være lige så forurenende som en gammel benzinbil, hvis den måde, vi producerer strøm på, ikke er bæredygtig.

Tag en lussing

Det er afgørende, at magthaverne stopper med at drømme om, at min generation lever bæredygtigt helt af os selv. Jeg tror simpelthen ikke på, at hvis man bare siger til os, at vi skal leve lidt mere bæredygtigt, så gør vi det. Jeg gør i hvert fald ikke, og det kender jeg faktisk få unge med samme indignation på klimafronten som jeg, der gør.

Vores magthavere må simpelthen tage sig gevaldigt sammen. Og ikke bare på den der ’der-er-vist-valg-lige-om-lidt-og-hov-var-Danmark-lige-ved-at-slå-en-varmerekord-eller-hvad?’-måde.

Men på den måde, hvor de sætter en stopper for nogle af de ting, der er med til at ødelægge vores fælles fremtid. Det vil også betyde, at man skulle tage en lussing eller to fra de vælgere, der kan blive ramt af, at vi pludselig ikke kan købe bestemte produkter eller gøre bestemte ting længere. Magthaverne skal være ærlige omkring, at vi ikke kan fortsætte med at leve på samme måde.

Om det giver mest mening at gå efter 100 procent vedvarende energi i alle sektorer i 2040, afgiftsbelægge massivt eller noget helt tredje, ved eksperterne bedst. Men hvis vores klimaminister og politikere lyttede bare en smule til dem, når de skulle lave lovgivning på klimaområdet, så ville der være lidt mere håb.

For selv om jeg får det her debatindlæg trykt, og mine venner og jeg kan kigge hinanden i øjnene og blive enige om, hvad der er det rigtige, så kommer vi ikke til for alvor at ændre adfærd.

Det gør vi først, når magthaverne husker, at vi er mennesker, og at mennesker kan lide ting, der er nemme, hurtige og ikke mindst billige. Indtil da vil jeg fortsat sidde tilbage med en oplevelse af, at det hele står ret ringe til, men den oplevelse vil jeg dele med mine venner i en flyver på vej på ferie.

Lukas Lunøe er jurastuderende. 

Flere danske eksperter og forskere oplever en stigende frustration over, at politikerne ikke tager klimaproblemerne alvorligt nok. Derfor er de gået aktivt ind i kampen mod klimaforandringer. Vi har talt med en glaciolog, en meterolog, en politolog, en historiker og en professor i naturressourcer om deres valg
Læs også
Ulrik Dahlin fortæller om den danske venstrefløjs selvopgør, da russiske kampvogne rullede ind i Prag i 1968. Erik Skyum-Nielsen kommer forbi og er begejstret over Peter Adolphsens nye roman. Og så slår Rune Lykkeberg et slag for klimamarch den 8. september!
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Tagesen
  • Trond Meiring
  • Kristen Carsten Munk
  • Britta Hansen
  • Ejvind Larsen
  • Poul Erik Riis
Peter Tagesen, Trond Meiring, Kristen Carsten Munk, Britta Hansen, Ejvind Larsen og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

Der er ikke et modsætningsforhold mellem at ønske sig mere radikal lovgivning og klar politisk tale, både internationalt og nationalt, og så at træffe personlige valg, som flugter med disse ønsker.

Det står heller ikke skrevet i sten, at moralske valg - dvs. valg truffet i overensstemmelse med et værdisæt - kun er meningsfulde, hvis deres aftryk kan aflæses i verdensaltet. En 'pragmatisk moral' er i og for sig en selvmodsigelse.

Men måske vor velklædte ungersvend ikke begriber, at han taler om moral? Måske det er derfor, at hans tekst er præget af så bombastiske og absolutte udsagn om, hvad 'vi' og 'de' og både denne og hine gruppe vil og ikke vil gøre? Er sand moral ikke et personligt anliggende, og undgår man derfor ikke mest effektivt at forholde sig til så slidsomt et fænomen, ved kun at tale om 'fællesmængder'?

Ja, der skal bedre lovgivning til. Ja, der skal mere modige, offervillige og klartskuende politikere til. Alt det giver sig selv.

Men det sørgelige fravær af samme, berettiger efter min mening ikke til denne form for snusfornuftige, amoralske og ikke mindst nihilistiske udbrud. Det er sandt for dyden trist at overvære, i hvert fald.

Jeg ved ikke rigtig, hvornår det mistede sin betydning, 'Det moralske valg'? Jeg ved ikke rigtig, hvornår det bliv salonfæhigt sådan at hævde en moralsk stillingtagens betydningsløshed, alene med henvisning til den ringe målbare effekt, en sådan stillingtagen umiddelbart måtte have i en materiel virkelighed?

Må jeg foreslå Lukas Lunøe metaforisk at betragte verdensaltet som en legeme af vand, og menneskene som ringe på vandets overflade, der i evig tilblivelse udgår fra løst definerede centre. Som når det regner. Hver eneste ring udgår fra sit center, og interfererer med ringe udgående fra andre centre. Resultatet er dæmpning eller forstærkning.

Som tidligere antydet, behøver moral i og for sig ikke nogen berettigelse. "Sandt aristokrati består i at handle ret, uden at bede om fornuftsgrunde herfor", som et lyst hoved - var det Nietzsche? - udtrykte det for længe siden. Men er man så uheldig at være kommet til verden siden moral gik af mode, og forlanger man følgelig fornuftsgrunde for at "handle ret", så vil jeg anbefale at man tænker på vand og ringe og altings gensidige forbundethed.

Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Arne Albatros Olsen, Ejvind Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det er et spørgsmål om tillid, fat mod.

Det er muligt, at politikere nogle få år fremover, kan fuske med f.eks. vores finansministeries regnemodeller, så det ser ud til at de fungere efter hensigten, at regnemodellerne faktisk skabe en form for rigdom eller velstand for borgerne, på den kortsigtede vækst (BNP-væksten), men det er på ikke bæredygtig olie, gas afbrænding, der er absolut ingen udsigt til teknologiske landevinger, der kan modvirke dette det leder til fattigdom.

Forbrugerisme på olie, gas og kul afbrænding, er en forsimplet politisk løsning på en kompliceret politisk udfordring, oprydningen efter forsimplede politiske løsninger, på komplicerede politiske udfordringer, bliver ekstremt omfattende og kostbare, det er ikke de unge, der har skabt regningen og advarslerne har lydt i mere end hundrede år.

Vi bør med andre ord ikke undervurdere, hvor stort et bidrag vedvarende energikilder kan give til sikring af fred og sikkerhed.

De menneskeskabte klimaforandringer er en udgift der hæmmer global økonomisk vækst, mennesker vil have tryghed og magten skal skabe tryghed, det gør mennesker sårbare for politisk manipulation.

Alle vælgere unge og alle andre, bør bruge deres sunde fornuft og ved et kommende valg vælge politikere der vil ‘levere’, ikke kun tale om, men vil ‘levere’ en bæredygtig omstilling.

Det er ikke uden økonomiske omkostninger på den korte bane, hvis politikere i morgen ønsker at tjene befolkningen, politikere begynde at lytte til eksperter og træffe beslutninger, ud fra den samlede konsensus fra den bedste forhåndenværende videnskablige evidens, der sikre en bæredygtig fremtid med bæredygtig vækst, det er en investering i en helt ny fremtid, hvor alle samtidig må håbe på, at bæredygtig omstilling hurtigt bliver en trent der spreder sig, som ringe i vandet til resten af verden, der er kun fattigdom i vente, hvis ikke der ikke omstilles, men bliver det ikke hurtigt en trent, så kan det blive med store omkostninger.

Fornuftige politikere og dygtige økonomier, vil i samarbejde søge, at minimere den risiko.

Der er bare det ved situationen, hvis der lyttes til politikere, der ikke i handling, men kun med ord ‘taler’ om bæredygtig omstilling, vil de unge, som de ældre vælgere, fratage deres børn eller børnebørn en fremtid.

Der er tale om en arv, af verdenshistoriens støste svigt og kun en chance for, at gøre det rigtige, så fat mod.

Verdens forskere skriver samstemmende andre steder:
Forskerne konkluderer, at det globale samfunds ageren i ‘det kommende årti eller to’ får afgørende indflydelse på kloden de næste 10.000 til 100.000 år.”
Link: https://www.dr.dk/nyheder/udland/dominoeffekt-kan-fa-klimaet-til-ga-amok

“Vedvarende energi som biomasse, vind og sol udgør mindre end ‘tre procent’ af det samlede energi forbrug i 2015 og den andel falder.
Link: http://www.eof.dk/Viden/Statistik/Globalt%20forbrug%20af%20energi/global...

»Ved udgangen af 2017 tegner de globale udledninger af CO2 fra fossile brændsler og industri til at stige med omkring to pct., sammenlignet med året før,«
Link: https://www.information.dk/udland/2017/11/tre-stabile-aar-slaar-klimafor...

“Sult i verden stiger igen, drevet af konflikter og klimaforandringer, fastslår FN-rapport”
Link: https://www.wfp.org/content/2017-state-food-security-and-nutrition-world...
Link: http://un.dk/da/dk_news-and-media/sult-i-verden-stiger-igen-drevet-af-ko...

Arne Albatros Olsen, Trond Meiring og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Evald Mehlsen

Gør din ene procent. Du har ingen politisk bevågenhed som enkeltperson.

Hvordan de unge vil opnå det set i lyset af den franske miljøministers tilbagetræden er nok spørgsmålet. Han håber ifølge avisen Le Monde at den vil være nyttig.

Dine handlingers nytteværdi er mi dst lige så usikker. Demokratiet indebærer altså også retten til at sende kloden ud i kaos.

Det fritager ikke den enkelte fra et ansvar. Gør din ene procent og stem derefter.

Minna Rasmussen

Det er godt forsøgt at få politikerne som gruppe, til at tænke på miljø og klima. Men der er nogle der har valgt de politikere, vi har, af helt andre grunde, nemlig fordi de fortsat ønsker vækst selvom det betyder at miljø og klima bliver nedprioriteret. Hvis du ønsker at politikerne skal prioritere miljø og klima, så må du i stedet forsøge at påvirke dine omgivelser til at stemme på politiske partier, der har miljø og klima øverst på dagsordenen! Og så skal der følges godt med i hvad de rent faktisk gør når de er blevet valgt, så der kan kastes lys på dem, når de ikke lever op til den dagsorden de er valgt på.

Torsten Jacobsen

Minna Rasmussen,

Det er ikke vores politikere, som ønsker vækst. Det er mennesker, som er optaget af materiel velstand, som ønsker vækst.

Mennesker, som er optaget af materiel velstand, stemmer på politikere, som lover dem materiel velstand. Hvem er synderen her?

Så nej, vi skal ikke først kigge på vores politikere. Vi skal først kigge på os selv...