Klumme

De unges sabbatår er en gevinst i et stressramt samfund

Trods fremdrift, bonusordning og uddannelsesloft, der skulle få de studerende hurtigere igennem, bliver de stadigt ældre, før de starter. Det er skidt for samfundsøkonomien, lyder det, men i vores stressramte samfund er der brug for unge, der tager det med ro og ikke lader sig jage rundt af politiske tiltag
’I dag kan jeg prise mig lykkelig for, at jeg var ung i 1990’ernes uddannelsessystem, hvor der ikke eksisterede nogen fremdrift og bonusordninger til at presse mig hurtigt igennem, bare fordi jeg ville vinde et væddemål’, skriver Lise Richter.

’I dag kan jeg prise mig lykkelig for, at jeg var ung i 1990’ernes uddannelsessystem, hvor der ikke eksisterede nogen fremdrift og bonusordninger til at presse mig hurtigt igennem, bare fordi jeg ville vinde et væddemål’, skriver Lise Richter.

Mads Jensen/Ritzau Scanpix

6. august 2018

I begyndelsen af 1990’erne søgte jeg ind på journalistuddannelsen, kun ét år efter studentereksamen. I dag ville det gøre mig til enhver politikers præmiestudent. Godt nok havde jeg i flere år kæmpet med skoletræthed i gymnasiet. Den store verden og de spændende oplevelser i det der liv, der lå ude foran, trak mere end bøgerne. Men et væddemål med en ven, om jeg kunne bestå optagelsesprøven til journalisthøjskolen, fik mig til at glemme alle de lange lidelsesfulde timer i gymnasiet.

Jeg vandt væddemålet, og så alligevel ikke. For da begejstringen over at have klaret prøven havde lagt sig, og hverdagen som studerende begyndte, indfandt rastløsheden og drømmerierne sig igen. Var det her virkelig livet at sidde og lære om nyhedstrekanter, kildekritik og interviewteknik? Min lynstudiestart resulterede da også i flere omgange af orlov.

Og dengang i begyndelsen af 1990’erne var det intet problem, for der var ingen politikere eller forældre, der pacede os gennem uddannelsessystemet og ud i arbejde. Vi kunne værsgo rejse jorden rundt et par gange, tage på højskole og arbejde som pædagogmedhjælper, indtil vi havde fundet ud af, hvad vi ville.

Stram op

Tonen har været noget mindre tiltagelænet over for de sidste par generationer af unge: De har været for sløve til at komme i gang med et studie, og når de endelig begynder, fjumrer de rundt i årevis på en alt for gavmild SU. Sådan har det heddet sig i samfundsdebatten, og der har helt sikkert været mange gode grunde til at få sat lidt fart på især de langsomste studerende på universiteterne.

Derfor er der blevet indført karakterbonus, så unge, der læser videre senest to år efter studentereksamen, kan gange deres eksamensgennemsnit op. Fremdriftsreform, SU-stramninger og specialkontrakter har haft samme formål. Nu skulle der gøres noget ved de årelange studietider.

Men tidspresset på de danske studerende har også taget overhånd, for det er blevet for svært at finde plads til selv fornuftige gøremål som studenterpolitik, udlandsophold og studiejob. Senest har uddannelsesloftet gjort, at unge ikke kan længere kan skifte mening og tage en anden uddannelse.

Omvendt effekt

Trods politiske pisk er de studerende i løbet af de seneste syv år løbende blevet ældre, før de er begyndt på en videregående uddannelse, skrev Politiken for nylig. Ironisk nok er årsagen, ifølge eksperter, de selvsamme reformer, som skulle presse de studerende hurtigt igennem og ud i arbejde.

Egentlig er det ikke så underligt, at de unge har behov for at tage deres tid og tænke sig om, når det er blevet så forbandet vigtigt at vælge rigtigt fra begyndelsen. Ligesom fremdriftsreform og SU-stramninger gør det nødvendigt, at de studerende er i stand til at suse igennem studierne uden kriser og dumpede eksamener.

Der er et faretruende højt stressniveau i gymnasiet og på universiteterne, som nye tal fra Studenterrådgivningen viser. I det lys virker de unges valg om at vente lidt ganske fornuftigt. Også i gymnasiet har de politiske intentioner om at styre de unge hurtigt mod uddannelsessystemet haft en bivirkning. Det karakterpres, som især stresser gymnasieeleverne, er nemlig kun blevet større, fordi karakterbonussen har pustet adgangskaraktererne til de videregående uddannelser op.

De unges tøven med at gå i gang bliver udlagt som en belastning for samfundsøkonomien, men i vores stressramte samfund kunne man også hævde det modsatte. At de unge tager sig mere tid, kan måske på sigt spare samfundet for omkostninger til sygemeldte med stress, angst og depression. Ja, vi kan måske ligefrem lære noget af de unge, der gør tingene i deres eget tempo og tager sig et pusterum for at prøve andre dele af livet end det, der foregår i lige linje på uddannelser og arbejdspladser.

I dag kan jeg prise mig lykkelig for, at jeg var ung i 1990’ernes uddannelsessystem, hvor der ikke eksisterede nogen fremdrift og bonusordninger til at presse mig hurtigt igennem, bare fordi jeg ville vinde et væddemål. Med lidt slinger i valsen fik jeg både tid til at arbejde frivilligt, rejse, fjumre lidt rundt og finde ud af, at det der journalistik nok alligevel var meget interessant.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • lars søgaard-jensen
  • Trond Meiring
  • Viggo Okholm
  • John S. Hansen
  • Carsten Munk
  • Torben K L Jensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Henning Kjær
Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, Trond Meiring, Viggo Okholm, John S. Hansen, Carsten Munk, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek og Henning Kjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik holm hansen

Velskrevet indlæg men ikke overraskende jeg ved vi var flere der forsøgte at råbe politikere op allerede til bage i firserne men de ville hellere lytte til regnearks personer og få en politiker til at indrømme at man tog fejl ja så er det nok nemmere at drive en kamel gennem et nåle øje

Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Viggo Okholm, Mogens Holme, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Joh og det er godt, men jeg mener, her udelades en faktor i de unges tagen-sig-tid,
som er forældres villighed til at lade de unge bo hjemme, mens de prøver sig selv af.

I 80erne var det ikke ualmindeligt, at ungdom boede til lejepå værelser m. tekøkken og hvad der nu var af små, billige bomuligheder. Det hører jeg intet om blandt de unge jeg har kontakt med i nutiden. De bliver boende hjemme. Det er fint nok, men forudsætningen for det, er nogle forældre som har overskud.
Hvordan det forholder sig i ressourcesvage familier, det ved jeg ikke. De har vel næppe råd til at lade unge bo hjemme efter det fyldte 18. år når boligsikringen skal beregnes..?

Per Torbensen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Jørgen Kærbro Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nogen må spørge, hvad der egentlig skyldes den travlhed! Det er jo levet liv, det handler om, og folk bidrager i meget høj grad ved siden af deres uddannelser på arbejdsmarkedet - hvorfor det er temmelig nedrigt at klandre dem at bruge den tid, der skal til.
Universitetet i dag er jo også en ødelagt institution, hvor al energi samles om at gå til eksamen, i stedet for som tidligere at blive klog på det, man skal uddanne sig i og bevise sin duelighed ved en eksamen ud fra en personlig faglig vinkel.

Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, Trond Meiring, Anders Reinholdt og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Allan Filtenborg

Vi bliver advaret mod tobaksrygning, overdrevent alkoholforbrug, stoffer etc. gad vide hvornår vi bliver advaret mod at arbejde for meget? Der burde stå skilte på arbejdspladser der advarer mod at arbejde for meget og den risiko man påfører sig selv derved!

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Nogle uddannelser kræver virkelig en fuldtidsindsats f.eks. medicin, matematik ...etc. Men der er jo masser af studier hvor man sagtens kan lave en hel del ved siden af, f.eks. min egen Cand. Comm. hvor jeg brugte 6 år og havde 4 års fuldtidsarbejde til et studie normeret til 5 år.

I dag er der stor flexibilitet, man kan gå efter bachelor, master eller phd efter akademisk appetit, og der er vel rig mulighed for at fjumre samtidig med at man studerer? Flyrejser er blevet billige, så man behøver jo ikke absolut køre i en gammel bus til Indien og tilbage igen, men kan opleve verden udenfor Danmark på andre måder?

Lise Lotte Rahbek

Brøndum
Så du bedømmer studieretningers opmærksomhedskrav efter, hvor nemt du selv har det med faget? ;-)

Vigtig diskussion og refleksion her. Nogle studier kan måske være ok at gå hurtigt igennem, da man er trænet i at læse og teorier. I andre studier virker det forkert ikke at have praktisk erfaring i det levede liv.

Anders Reinholdt

Sabbatår... ordet bærer den nyttemaksimerende tænkning i sig og afspejler en idiotisk tilgang til tilværelsen. Vi må finde på et nyt udtryk, der betegner tiden inden man hopper ind i hamsterhjulet. Lykkeår? Frihedsår?

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Lise Lotte Rahbek

Ja da, men er du uenig? Jeg har aldrig selv set nogen daldre rundt og blive mediciner, men der er der masser der er blevet kandidater i andet med en beskeden indsats? Jeg har ansat nogen med fine papirer, hvor det bagefter undrede mig at de havde været i stand til at bestå studentereksamen.

Lise Lotte Rahbek

Brøndum
Hm. Jeg har faktisk slet ikke set nogen dalre rundt og blive uddannet. I min studietid havde jeg dårligt tid til at holde øje med, hvad andre fortog sig (eller undlod at foretage sig), så måske derfor... Men det var jo også en anden tid.