Klumme

21 unge har sagsøgt USA for klimasvineri – måske skal klimakrisen løses ad rettens vej

Århundredets retssag finder sted i Oregon. 21 aktivister har stævnet den amerikanske stat for at handle i modstrid med forfatningen ved at udlede drivhusgasser, der truer retten til liv og frihed
1. oktober 2018

I den amerikanske stat Oregon kommer en sag for retten til oktober, som 21 unge har rejst imod USA’s regering, støttet af ngo’en Our Children’s Trust.

De anklager den amerikanske statsmagt for at krænke deres forfatningsgivne rettigheder ved at tillade USA’s aktive bidrag til klimakrisen. Regeringens advokater har først forsøgt at få sagen afvist og så udskudt, men uden held.

I princippet bør folkevalgte regeringer – ikke domstole – beslutte, hvilke politikker der bedst løser miljø- og klimaproblemer. Men i 1992 i Rio de Janeiro påtog over 100 landes regeringer, herunder USA, Kina, Indien og alle europæiske nationer, sig ansvaret for klimaforandringer.

På FN’s konference om bæredygtig udvikling, kendt som Earth Summit, blev man enige om at stabilisere drivhusgasudledningen »på tilstrækkeligt lavt niveau til at hindre farlig menneskeskabt indblanding i klimasystemet«.

Brudte aftaler

Aftalen afklarede ikke, hvad et »tilstrækkeligt lavt niveau« vil sige mere præcist, men der har siden dannet sig videnskabelig konsensus om, at stiger den globale gennemsnitstemperatur med to grader over førindustrielt niveau, bliver risikoen for klimakatastrofer ukontrollabel.

Selv 1,5 grader kan blive farligt og resultere i fatal tørke og stigende vandstande, der udsletter Stillehavsøer og medfører oversvømmelser.

Alligevel har regeringerne med få undtagelser afstået fra at tage de vidtgående skridt, der effektivt kan bremse klimaforandringerne – ja, gennem fortsat støtte til fossile energikilder skærper de fleste af dem tværtimod de globale klimarisici. Derfor er aktivister i flere lande nu gået rettens vej i forsøget på at opnå, hvad ikke kunne opnås med politiske midler. Og strategien har givet resultater.

En af de første klimaktivister var Urgenda versus den hollandske stat i 2015. Her gav retsafgørelsen sagsøger medhold: Den hollandske regering skulle inden fem år nedbringe landets emissioner med 25 procent. Dog har Hollands regering ikke efterkommet dette, men indbragt afgørelsen for en appeldomstol, der skal tage stilling til sagen 9. oktober.

Retten til liv

De 21 unges klimaretssag kan blive skelsættende for mennesker, der lever på Jorden i resten af det 21. århundrede, hvis ikke i flere århundreder frem. USA er den næststørste drivhusgasudleder og udleder dobbelt så mange emissioner som Kina.

Skulle alle klodens beboere have ret til at udlede ligelige andele inden for rammerne af atmosfærens faktiske kapacitet til at absorbere drivhusgasser, udleder USA i dag 3,5 gange over det niveau, der tilkommer det.

Når USA ikke nedbringer sine emissioner drastisk, kan man hævde, at staten overtræder international lov, i og med at den krænker de mest elementære menneskerettigheder, som formuleres i Verdenserklæringen og andre internationale konventionstekster.

De advokater, der arbejder pro bono for de unge sagsøgere, påberåber sig dog ikke menneskerettighederne. De er klar over, at skal de ultimativt få medhold i USA’s højesteret, må de kunne henvise til, at de amerikanske regeringers klimapassivitet er i klar modstrid med regeringens forpligtelser, som er fastslået i den amerikanske forfatning.

Sagsøgerne gør derfor også gældende, at den amerikanske forbundsstat gennem sine bidrag til klimaforandringerne krænker deres forfatningssikrede ret til liv, frihed og ejendom.

Da myndighederne krævede sagen afvist, traf den føderale domstol i Oregon en historisk afgørelse om, at »retten til et klimasystem, der er bæredygtigt for menneskeligt liv, er fundamental for et frit og velordnet samfund«.

Efter alt at dømme vil sagen blive appelleret til USA’s højesteret, der hermed vil blive tvunget til at tage stilling til videnskabelig evidens for, at amerikanske regeringer med sine dispositioner bringer den menneskelige civilisations overlevelse på planeten i fare.

I givet fald vil selv rettens mest konservative dommere næppe kunne undslå sig den konklusion, at regeringen overtræder den amerikanske forfatning.

© Project Syndicate og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

»Jeg leder efter svarene på, hvorfor den viden vi har, ikke har ført til reelle forandringer,« siger Elena Hofferberth, der er ph.d.-studerende og deltager på den sjette internationale konference om degrowth i Malmø. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Munk
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjørn Pedersen
  • Thomas Tanghus
  • Ib Christensen
  • Randi Christiansen
  • Niels-Simon Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Bjørn Pedersen, Thomas Tanghus, Ib Christensen, Randi Christiansen, Niels-Simon Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er en spændende og problemfyldt vej, de unge har haft. Hatten af for dem.

Steen K Petersen, Flemming Berger, Jørgen Clausen, Eva Schwanenflügel og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"retten til et klimasystem, der er bæredygtigt for menneskeligt liv, er fundamental for et frit og velordnet samfund"

Hvis man ikke kan få medhold heri afsløres kun atter ledelsens (hvem det så ultimativt er) systematiske svigt og undertrykkelse. Pointen er så indlysende, at det siden klimabevægelsens start har undret mig, at man ikke for længst er gået rettens vej

Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Jeg er godt nok noget 'loren' ved at gøre den sag, som er politisk i sidste ende, til et spørgsmål om jura. Tænk hvis sagsøgerne taber sagen? Så har regeringen en perfekt undskyldning for at fortsætte med at svine

Ib Christensen

@Ole Falstoft
Vi kan håbe på, at de ikke tør fortælle resten af verden, at det er med åbne øjne de risikerer resten af verden.