Kronik

Arbejdsgiverne skal tage mere ansvar for at integrere nydanskere

Arbejde er en af de vigtigste faktorer for vellykket integration. Derfor har virksomhederne et stort ansvar for at ansætte indvandrere – og behandle dem lige så godt som de etnisk danske medarbejdere
Arbejde er en af de vigtigste indikatorer for integration. Det har en positiv effekt på indvandreres fysiske og psykiske velvære samt på, hvor godt man integreres socialt.

Arbejde er en af de vigtigste indikatorer for integration. Det har en positiv effekt på indvandreres fysiske og psykiske velvære samt på, hvor godt man integreres socialt.

Ulrik Hasemann

5. september 2018

Indvandrere spiller en central rolle i danskernes hverdag. Nydansk sundhedspersonale drager omsorg for vores ældre, nydanske lærere underviser vores børn, og vi er afhængige af teknologi udviklet af nydanske iværksættere – som en nylig publikation fra World Economic Forum påpeger.

Det er vigtigt at erkende, hvor betydelige nydanskere er for vores arbejdsmarked – især set i lyset af at danske virksomheder i stigende grad kappes om at tiltrække »de bedste« i den globale kamp om talent.

Alligevel har danske virksomheder haft svært ved at tiltrække og fastholde udenlandske talenter; et fænomen, som blandt andre vores kollega på Copenhagen Business School, Dana Minbaeva, har døbt ’det danske talentparadoks’. Tit er det indvandrerne selv, der får skylden for den fejlslagne integration. Men hvem er egentlig ansvarlig?

Er det regeringen?

Til trods for stor vækst i antallet af indvandrere siden 1980’erne har Danmark stadig, med mindre end 10 procent af befolkningen, en af de relativt mindste indvandrerpopulationer i Vesteuropa. På trods af det er Danmark særligt dårlig til at integrere sine nye medborgere.

Danmark er det OECD-land med det største skel mellem etniske danskere og nydanskere, når det kommer til, hvor mange der er i arbejde. Faktisk er ledigheden blandt nydanskere mere end dobbelt så høj som blandt etniske danskere.

Grunden siges at være, at en stor del af de mennesker, som kommer til Danmark, er flygtninge og familiesammenførte, som støder på en del flere barrierer end folk, som kommer frivilligt.

Der er dog ingen tvivl om, at de stramme regler for indvandring og mediernes diskurs også spiller en vigtig rolle. Som finansminister Kristian Jensen (V) indrømmer i et interview med Bloomberg, så er Danmark blevet mindre imødekommende over for fremmede.

Er det så indvandrernes egen skyld?

Der er bred enighed om, at uddannelse og jobmuligheder hænger sammen. Det er ganske rigtigt tilfældet både for etniske danskere og nydanskere, men der er en svimlende kløft mellem folk fra de to grupper med ellers tilsvarende uddannelsesniveauer.

Overkvalificeret og undervurderet

Medierne holder godt liv i myterne om indvandreres og flygtninges uddannelsesniveau. Faktum er, at indvandrere fra vestlige lande er bedre uddannede end etniske danskere. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande ser vi både en højere procentdel, som kun har grundskolen og en højere procentdel, som har en lang videregående uddannelse.

Hvad angår flygtninge, er der ca. halvt så mange, der har en videregående uddannelse sammenlignet med etniske danskere, men ifølge Rockwool Fonden er tallet alligevel 18 procent.

Alligevel bliver indvandrere systematisk diskrimineret på arbejdsmarkedet. Overraskende nok gælder det for alle undergrupper af indvandrere. Deres arbejdskraft bliver konsekvent underudnyttet, og indvandrere, som er i job, er overkvalificerede til den stilling, de besidder.

Forskellen i beskæftigelsesfrekvens mellem indvandrere og sammenlignelige etniske danskere er især stor blandt højtkvalificerede, og ca. en tredjedel af disse er ansat i jobs, der ikke svarer til deres kompetenceniveau.

Derudover er lønningerne for folk med en udenlandsk uddannelsesbaggrund betydeligt lavere end for folk med en dansk uddannelse. For eksempel tjener samtlige ikkevestlige mænd med en medbragt uddannelse – på nær de, som har en lang videregående uddannelse – mindre end etnisk danske mænd, som kun har en grunduddannelse.

Selv de med lange videregående uddannelser tjener kun sølle 12 procent mere end de lavest uddannede etnisk danske mænd.

Til sammenligning tjener etnisk danske mænd med lange videregående uddannelser 66 procent mere end de lavest uddannede. Kompensationen for folk med danske uddannelser er meget lavere for både første- og andengenerationsindvandrere end for etniske danskere.

Fordomsfulde arbejdspladser

Hvilken rolle spiller virksomhederne i dette billede?

Vores samtaler med danske arbejdsgivere giver indtryk af, at de konstant er på jagt efter kvalificerede kandidater. De oplever, at den eksisterende talentmasse er utilstrækkelig. Paradoksalt nok er der, som nævnt, en stor gruppe af kvalificerede indvandrere, som slet ikke tages i betragtning.

Fejlslagen integration kan derfor næppe udelukkende være indvandrernes ansvar. Faktisk kan integration meget vel starte på arbejdspladsen, og fravær af et arbejde kan således forhale integrationsprocessen.

Med andre ord har arbejdsgivere et betydeligt ansvar for integration ved at rekruttere nydanskere. Vores forskning viser, at indvandrere møder mange barrierer selv efter, at de er blevet ansat på en dansk arbejdsplads. Vi har allerede nævnt lavere lønninger.

Andre barrierer tæller henholdsvis ubevidste fordomme over for folk med minoritetsetnisk baggrund eller accent, diskrimination, subtilt pres til at assimilere sig og en opfattelse af, at indvandrere ’får mere, end de giver’.

Lokalbefolkningens reaktioner på indvandrere har vist sig at svinge fra modvillig accept til decideret afvisning. Selv på mangfoldige, nominelt set inkluderende arbejdspladser kan uddannede indvandrere opleve deres karrieremuligheder som begrænsede. Det kan i sidste ende resultere i, at virksomhedens indsats for at tiltrække og fastholde medarbejdere svækkes.

Men hvordan kan danske arbejdsgivere så bedst leve op til deres ansvar?

Arbejdsgiver kan bl.a. lave politisk lobbyarbejde for at lette og fremskynde validering, vurdering og sammenligning af udenlandske eksamensbeviser, kompetencer og kvalifikationer. Arbejdsgiver kan også lobbye for et øget tilbud om mere effektive og vidtrækkende mentorordninger samt privat jobtræning – måske i form af løntilskudsjob.

Derudover bør arbejdsgivere gøre en indsats internt i deres virksomheder ved bl.a. at opsøge professionel hjælp til at vurdere udenlandske kompetencer.

Man kan anonymisere cv’er for at modvirke ubevidste bias. Diversificere de kanaler, der rekrutteres igennem. Ledere, rekrutteringskonsulenter og ansatte generelt kan trænes i kulturforståelse, mangfoldighed og inklusion. Flere arbejdsgrupper sammensat på tværs af indvandrere og lokale.

Og så kan man med fordel på arbejdspladsen gennemgå eksisterende jobbeskrivelser for at afklare, om alle kvalifikationskrav er nødvendige, og om de kan opfyldes af kandidater med en udenlandsk baggrund.

Integration er et fælles ansvar

Arbejde er en af de vigtigste indikatorer for integration. Det har en positiv effekt på indvandreres fysiske og psykiske velvære samt på hvor godt, man integreres socialt. Integration af kvalificerede indvandrere på arbejdsmarkedet vil også gavne danske virksomheder og organisationer, som vil kunne rekruttere fra en bredere talentmasse.

Folk, der tjener en god løn (i stedet for at få dagpenge eller integrationsydelse), har desuden mere købekraft, hvilket bidrager positivt til den danske økonomi.

De fordele opnår vi kun, hvis alle, også arbejdsgiverne, bidrager.

Hvis integrationen starter med et job, så har virksomheder og organisationer et stort ansvar for at ansætte indvandrere.

Selv om praktikophold, mentorordninger, løntilskud og andre tiltag kan hjælpe indvandrere et skridt på vejen, så er det i sidste ende kun ordinær fuldtidsansættelse, der batter for integrationen, således at nydanskere føler sig – og helt igennem bliver – en del af det danske samfund.

Annette Risberg, Minna Paunova og Sofie Skovbo Gottlieb er hhv. lektor, lektor og forskningsassistent ved Copenhagen Business School.

Kombinationen af øget professionalisering og indvandreres medbragte uddannelser og erhvervserfaringer er væsentlige faktorer for at udvikle servicebranchen i positiv retning. Indvandrere har vist sig at byde på nye og utraditionelle talenter.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Integration er et fælles ansvar"
Nej... Det er folks EGET ansvar at assimilere sig når de kommer til et nyt land...

Jeg har nu levet i 4/5 forskellige lande, og i ALLE er jeg først blevet accepteret når jeg:
1. Snakker som de lokale
2. Opfører mig som de lokale
3. Klæder mig som de lokale
4. Snakker om det samme som de lokale
...osv...

Hvis jeg insisterede på at være Dansker i f.eks. Malaysia, så vil folk da være venlige mod mig, men jeg bliver ikke en del af det lokale samfund. Sådan er mennesker bare...

Hele konceptet med 'integration' virker simpelthen ikke i virkelighedens verden.

Martin Sørensen, Kim Houmøller, Hans Aagaard, June Pedersen, Niels K. Nielsen, Erik Jakobsen og Morten Østergaard anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

"Den eksistererende talentmasse er utilstrækkelig"..? Man får indtrykket, særligt når man læser artiklen, at "talentmassen" snarere er utilstrækkeligt villig til at arbejde for mindre end det de er værd.

Har flygtninge/indvandrere da slet ikke forstået at de skal være "taknemmelige", og vise deres "taknemmelighed" ved at arbejde for mindre end de indfødte? (Ironi forekommer)

Men tilbage til seriøsiteten så nævnes mere løntilskudsjob som en løsning, men hverken flygtninge eller indvandrere (med el. u. dansk statsborgersskab) bør udnyttes mere i løntilskudsjob end vi alle allerede bliver. Løsningen på lønforskelle bør ikke være at vi alle bliver lige gratis arbejdskraft i længere og længere tid - samtidig med at man skal dokumentere 225 arbejdstimer (som ikke anerkendes ved løntilskudsjob).

Bo Carlsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Hvor "demokratiet blevet henne". Det der er sagt ovenpå er rigtigt, det mangler at de ikke er demokrater. Jeg er enig når man erklære tydelig: at man ikke er demokratisk over for fremmed.
Den diskrimination der beskrives her viser tydeligt at de fremmede ser intet om demokratiet. De gør i bedste fald som i Malaysia ".Sådan er mennesker bare".

Philip B. Johnsen

Det er selvfølgelig ikke sikkert, at danskere vil tale til ‘dem’ på arbejdspladserne, ‘de’ vil jo ikke altid give pote på kommando, men det er i alt fald ikke ‘særligt’ farligt for ‘dem’ at arbejde på ‘vores’ arbejdspladser, det er jo ikke i ghetto indhegningen, at de skal arbejde, her ude i det rigtige samfund, kan ‘de’ som bekendt jo ‘kun’ straffes, på lige fod, med de ‘rigtige’ danskere, hvis de stjæler.

Hvis skyld er det hele?
Hvis Information spørger Martin Henriksen (DF) eller de fleste andre politikere, så er det jo selvfølgelig altid ‘deres’ egen skyld’ ik’?
Martin Henriksen får som bekendt altid ret og som regel sin vilje, når det drejer sig om ‘dem’ og det er altid ‘deres’ skyld ik’?
Politik handler jo rigtig meget om ‘dem og os’ og alt det der er ‘deres’ skyld ik’?
Det vil sige, at politik handler om ‘os’ ik’?
Ikke om ‘dem’ vel?
Så det er det ik’?
Deres skyld!
LOL.

White supremacy:
"By "white supremacy" I do not mean to allude only to the self-conscious racism of white supremacist hate groups. I refer instead to a political, economic and cultural system in which whites overwhelmingly control power and material resources, conscious and unconscious ideas of white superiority and entitlement are widespread, and relations of white dominance and non-white subordination are daily reenacted across a broad array of institutions and social settings."
Legal scholar Frances Lee Ansley

David Breuer, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

I demokratiet er diskrimination på grund af sex. hudfarve, etnicitet eller nationalitet ikke tilladt, så vidt jeg ved det er demokrati. hvis det rettigheder ikke er, så folket er ikke moden til demokratiet. De er det de fleste der vælger danmark ville se, ikke bare arbejde. For flygtninge er det noget andet.

Så vidt huskes var arbejdere fra polen boede i barakker. Er det derfor de kom ikke mere?

Eva Schwanenflügel

Hvis ikke nydanskere og flygtninge bliver ordentligt integreret i det danske samfund, så er det jo det danske samfund der skal betale for at de skal leve "stand by" i x antal år.
Fordi deres hjemlande ikke vil acceptere at de bliver sendt hjem.

Desuden betyder det, at når de på et eller andet tudspunkt, efter krigens eventuelle ophør - ingen ved hvornår den ophører - ikke har nogen kvalifikationer tilbage. De sidder tværtimod med ubehandlet stress efter tortur. Ingen kvaliteter. Intet initiativ. Deres børn kan intet.

Det var det samme vi gjorde med flygtningene fra den Jugoslaviske borgerkrig.
De sad også og sumpede i deres egen elendighed uden hjælp.

Hvor er det ringe.

Mogens Holme, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Christel Gruner-Olesen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Touhami Bennour
Apropos integration: Jeg er lidt nysgerrig over hvordan i alverden du følger med i debatterne, og hvordan du læser artiklerne på Information. Det ligner at du bruger Google Translate til at debattere. På den ene side, godt at du ikke lader sprogbarrierer hindre dig i at deltage i samfundsdebatter, men på den anden side håber jeg at du faktisk prøver at lære dig selv dansk og ikke bare lader Google klare det for dig. For det er altså ret svært at forstå hvad du skriver, men igen... hvis du lærer dig selv dansk både via reel undervisning, plus at du prøver at følge med i hvad der sker i det danske samfund via Google Translate? Så siger det noget godt om dig, og andre der er kommet her til landet, vil bosætte sig her, men ikke kan sproget endnu.

Og det var så vidt jeg husker, dels 1. verdenskrigs udbrud (de polske arbejdere i DK kom fra vist primært fra det dengang tysk-ejede vestlige Polen) men også at der med tiden simpelthen ikke var samme mangel på arbejdskraft i Danmark. Jeg er selv fra Lolland, hvor flere polakker slog sig ned, og hvor jeg som barn gik i klasse med flere børn med polske efternavne. De var bare ikke polsk-talende, og heller ikke katolikker længere.

Martin Sørensen, June Pedersen, Hans Aagaard og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Som i stort set alt andet, så er der ikke entydige svar.
Mange indvandrere ønsker integration og opnår både accept og respekt..
En del indvandrere vil hellere stå på de værdier de medbringer og har svært ved at opnå accept i samfundet.
Alle skal gøre en indsats; Indvandrere skal lære sproget og sørge for at deres børn lærer det.
Vi andre skal være åbne overfor de der forsøger ovenstående på bedste vis.
Nogle indvandrere/flygtninge er traumatiserede og har derfor svært ved at opfylde de kriterier vi sætter op i forhold til god integration.

De der slår alle over én kam; Både med negativt syn og positivt syn, er i min optik enøjede.

Philip B. Johnsen

Min personlige erfaring fra en dansk fabrik, på Københavns Vestegn som teenager var, at der var stor udtalt uvilje imod, at arbejde med ikke danskere.

Der var absolut ‘intet’, at tage fejl af, på den fabrik jeg arbejdede.

I dag hvor had og hetz er den almindelige politiske reaktion på forskellighed i levevis og religiøse traditioner, der politisk betragtes som angreb på ‘danskheden’, kan jeg levende forstille mig hvor vanskeligt, at det må være for en fabrikejer, at ansætte ikke danskere på gulvet i nogle områder af Københavns Vestegn i alt fald.

Det kan naturligvis ikke bruges som et bevis på generel tendens i dag, men helt ærligt har jeg meget vanskeligt ved at forestille mig, hvordan det skulle være blevet bedre.

Det fritager ikke ejere af virksomhedder fra, at behandle alle ens, men vores politikere hjælper ikke integration og virksomhedsejer, ved at dyrke deres personlige fremmedhad i folketinget.

Jeg vil for en orden skyld tilføje, at jeg ikke personlig er tilhænger af kommunisme eller nogen religiøs politisk ovebevisning, jeg er ikke politisk arrangeret og ikke betalt for at skrive her eller noget andet sted, jeg er ikke tilhænger af vores klimakatestrofe skabende nuværende kapitalisme, jeg har seksogtyve år som selvstændig, så jeg er selv bruger af det nuværende elendige kapitalistiske system.

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

Karsten Aaen, Steffen Gliese, Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

På min sidste arbejdsplads var der mange af fremmed herkomst.
Det gik ganske udmærket.

Ingen problemer overhovedet.

Og Ja; Personlige erfaringer kan ikke bruges til ret meget. Her kun som modvægt til Philip B. Johnsen´s ovenstående indlæg-

Vores stærkt begrænsede imødekommenhed er ikke nydanskernes skyld. Det er heller ikke gammeldanskernes skyld. Det skyldes udelukkende, at det er det eneste værktøj, vores politikere har for at begrænse incitamentet hos millioner af fremmede i konkurrence med incitamentet om at blive en del af det bedste velfærdssystem på markedet i en verden hvor rigtig mange frit kan vælge destination for en bedre tilværelse.

Det ville være en dejlig verden, hvor vi kunne give mange flere den velfærd, vi kender og påskønner, men så længe vi kun opkræver skatter og afgifter i Danmark, er det narreværk, imaginære pengetræer og radikal selvfedme, der holder den diskussion kørende. Bring ikke moral eller humanisme ind i dette strengt logiske dilemma. Den dag den danske borger får sikkerhed for, at vore folkevalgte har taget kontrollen over hvem og hvor mange, vi lukker ind, kan vi integrere langt flere i vores samfund med stigende behov for aktive medborgere i et godt og lukrativt system, hvor vi alle får en stor del af en større kage.

Philip B. Johnsen

@Peder Bahne

Et stråmandsargument.
“millioner af fremmede i konkurrence med incitamentet om at blive en del af det bedste velfærdssystem”

“stråmandsargument, informel fejlslutning, hvori man angriber en svagere position, end den ens modstander reelt indtager, med det formål lettere at kunne besejre modstanderen i en diskussion. Selv hvis argumentet er logisk korrekt, er det uvæsentligt og vildledende, fordi det angriber et synspunkt, som ens modstander ikke har indtaget. Billedligt talt undlader man at forholde sig direkte til det, modstanderen siger, og opstiller en forsvarsløs stråmand, som man angriber i stedet. Den reelle modstander er uskadt.”

Der er tale om flygtninge!

Der burde tages klart afstand fra kortsigtede økonomiske og magtpolitiske interesser, hvor de ansvarlige politikere og økonomiske interessenter, efterfølgende beskylder ofrene for deres politik og investeringer, for deres på ofrene overlagte påførte ulykker.

Politikere er generelt i dansk politik, sluppet afsted med, hetz og løgn, ALT for længe.
Energi fra olie, gas og kul afbrænding og de menneskeskabte klimaforandringer skabt i kølvandet, af de nuværende politikere, er helt ‘fejlagtigt’ påstået, skabende mindre fattigdom i verden generelt og værende til glæde og fremgang for befolkningerne, men skaber i virkeligheden, hvilket den samlede bedste forhåndenværende videnskablige evidens er enige om ‘fattigdom og sult’.

‘Fattigdom og sult’.

Verdens forskere skriver samstemmende andre steder:
Forskerne konkluderer, at det globale samfunds ageren i ‘det kommende årti eller to’ får afgørende indflydelse på kloden de næste 10.000 til 100.000 år.”
Link: https://www.dr.dk/nyheder/udland/dominoeffekt-kan-fa-klimaet-til-ga-amok

“Vedvarende energi som biomasse, vind og sol udgør mindre end ‘tre procent’ af det samlede energi forbrug i 2015 og den andel falder.
Link: http://www.drivkraftdanmark.dk/Viden/Statistik/Globalt%20forbrug%20af%20...

»Ved udgangen af 2017 tegner de globale udledninger af CO2 fra fossile brændsler og industri til at stige med omkring to pct., sammenlignet med året før,«
Link: https://www.information.dk/udland/2017/11/tre-stabile-aar-slaar-klimafor...

“Sult i verden stiger igen, drevet af konflikter og klimaforandringer, fastslår FN-rapport”
Link:http://un.dk/da/dk_news-and-media/sult-i-verden-stiger-igen-drevet-af-ko...

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Peder Bahne anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Bjørn Pedersden
Den eneste der er kvalificeret i Sprog kunskab er Information avis. Jeg har ikke hørt noget derfra. Jeg synes ikke du er kvalificeret til at kritisere mig.

Bjørn Pedersen

Touhami Bennour, Information modererer såvidt mig bekendt ikke stavefejl eller vurderer om man gør sig forståelig eller ej. Og jo, det at jeg taler flydende gør naturligvis at jeg er kvalificeret til at kritisere dig når du ikke kommunikere på godt dansk. Hvis du faktisk læste hvad jeg skriver, vil du dog læse det som konstruktiv kritik.

Hvis jeg flyttede til Marokko og skulle lære enten marokkansk arabisk eller berbisk for at få et arbejde, ville du - forhåbentlig - også rette på mig hvis jeg talte volapyk-arabisk eller volapyk-berbisk. Ingen bliver hjulpet af at lade som ingenting.

Touhami Bennour

@ BJØRN pedersen. Det skal være en der er kvalificeret i sprog kundskab om det er dansk eller arabisk. Jeg forstår heller ikke alt hvad du skriver. Jeg er så vidt muligt objektiv, og det er det du kan ikke li´, tror jeg. Du kan bare sringe over og ikke læse min kommentar.
Der er nogle der anbefaler mine kommentarer, de gør det så mange gange at de er blevet mine venner. Du behøver ikke læse mine kommentarer.

Eva Schwanenflügel, Hans Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Jeg har boet uden for Danmark i længere perioder og har lokalt lært mig sproget på sprogskole, det er ikke høfligt, at kritisere folk for, efter bedste evne, at deltage i fælleskabet.

jens peter hansen

I 70'erne arbejdede jeg på Colon emballagefabrik i Glostrup. Jeg arbejdede med en marokkaner og to israelere, en fra Zanzibar og endelig en englænder, den eneste der talte et gebrækkeligt dansk. Vi havde et fint arbejdssamarbejde og jeg tror vi alle bare hadede vores varne og støvede idiotarbejde. Arbejdsfællesskabet gav sammenhold. I øvrigt er der masser af polakker i DK, især i byggeriet.

Touhami Bennour

I et sprog er der tre ting man skal lære: ordforråd, grammatikken og ord placering; det sidste er det sværste og selv en rutineret kan lave fejl. Jeg har lært dansk i Sprog skole og haft papirer på. Og har klaret meget godt på arbejde( i begyndelse var der noget med udtalen) men efter hånden det er væk. Jeg synes ikke jeg har haft problemer i dagligdage, overhoved ikke. De problemer jeg har mødt er mest fra "debatten her"". Jeg ved det har at gøre med "os og dem".De møder jeg overalt i Landet.

Når det er sagt har jeg dannet mig en "metode" jeg synes om: og det er : at se objektive på tingene. Den metode bruger jeg altid. det er umuligt at tage følelser eller tro med, jeg lader såvidt muligt "virkeligheden tale" , Om det er danmark eller Arabien, jeg gør ikke forskel. Mange mener jeg skal nemlig gøre forskel og det skal være til Danmarks fordel. Nej ingen følelse i debatten. Her er jeg kun objektiv. Og i det offentlige gør jeg også.

De 3 damer syntes mere interesseret i myteskabelse end der er behov for om dette "de fremmede" end der er behov for.

Må jeg minde om den tv-udsendelse jeg så for nogle år siden i DR(vist nok), og hvori Drude Dahlerup, der underviste på Stockholms universitet, deltog, og hvor spørgsmålet om den stigende uro("vold") i "gamla stan" i det indre Stockholm.

Her klogede Drude Dahlerup sig på problemerne med unge indvandrere indtil journalisten for programmet spurgte om hvor hun boede(?), og hvor Drude Dahlerup måtte gå til bekendelse og sige hun boede lidt udenfor Stockholm med udsigt til så, skov og marker med fuglefløjt, - så hendes kendskab om forholdene i "gamla stan - indre" Stockholm ikke var særligt nært og indsigts- og videns korrekt.

Der har altid eksisteret ind og afvandring overalt på kloden, - det er ikke noget nyt, men er foregået i stilhed og begrænset omfang, - noget vi ikke længere oplever, men derimod syntes tingene at være vendt helt på hovedet.

Ideologien som midten og til venstre i folketinget klynger sig til om, at enhver fremmed - flygtning som migrant er i risikogruppen for at blive platfodet af at slæbe rundt på en stor studiegæld, er falsk, for mange fra "den mærke dal bag fjerde "bjergkæde" kommer ikke med en tung rygsæk med fantastiske eksamensbeviser i, så deres forestilling herom er rene drømmefantasier af nærmest småbarnlig karakter.

De gamle job som gederygter eller kodriver findes ikke længere, og kommer vist næppe tilbage igen, og job til ældre fremmede med at sidde ude på den lokale cafe og drikke the, spille domino og ryge vandpibe hele dagen findes heller ikke i vort samfund.

Alle - og ikke mindst de frememde selv, har muligheden for at integrere sig, men desværre har tiden vist det ikke var noget mange ønskede, - hvem husker ikke historierne om ungekriminelle der når de blev anholdt sagde; "mig ikke forstå" - og det var tredje genrations danskere.

Virksomhedsledere udtaler sig altid pænt mår de skal citeres offentligt, men nogle af dem jeg har talt med har givet udtryk for adskillige problemer med de fremmede af forskellig art, herunder sproglige, mentalitet, produktionsmæssige, sikkerhed og andre forhold , som har besværliggjort et samarbejde der var forstyrrende for produktionen.

Man kan ikke som det fremgår hele tiden lægge skylden over på andre skuldre, som politikerne også har for vane, - de fremmede må selv bearbejde deres problemer, og herunder erkende det er dem der er "flyttet" til et andet land, og som følge deraf også har en forpligtelse til selv at opsøge og tilegne sig sproget og viden og forståelse for meget er anderledes end der hvor de kommer fra.

Det sidste ser vi ikke altid er tilfældet, - i stedet stiller de krav om indretning af forholdene efter deres hjemland gamle stenalderagtige opfattelser kompromisløst.

Jo., selvfølgelig kan man begejstres over - der hvor det går godt på en arbejdsplads, - men som bekendt "gør én svale ingen sommer", og spørgeskemaer giver måske ikke altid et rigtigt billede af forholdene, ligesom de politisk korrekte meninger heller nærmer sig andres virkelig oplevelser, som åbenbart ikke er helt i harmoni med de teoretiske udledninger der skrive ned på et støvet kontor, og fremført som "universel sandhed"!

Teorier er kun dækkende hvis de passer til virkeligheden, og dagens virkelighed er trods alt - og når alt kommer til alt, - eliten selv svigter integrationen, den tager nemlig ikke selv del i integrationen, men skubber den væk fra deres egne boligområder - "den lille stilfærdige blonde racisme" kan man tale om når integration, - altså den integration som de andre skal leve med i deres nærhed til daglig er til debat, - men NEJ, det er ikke emnet der er til diskussion!

Bjørn Pedersen

@Touhami Bennour
Tag ikke min kritik som en fornærmelse. Du er i færd med at lære, og du bruger allerede det du har lært til at engagere dig. Det er prisværdigt. At jeg siger du kan være svær at forstå, betyder ikke at jeg ønsker at du skal holde op med at forsøge . Og godt at dine kommentarer bliver anbefalet.

Og hvorfor skulle jeg dog holde op med at læse dine kommentarer? Når jeg kan forstå hvad du skriver, synes jeg jo ikke at det er kvaliteten af indholdet der er noget galt med. Er der noget galt i at jeg faktisk gerne VIL forstå dig?