Klumme

Bankerne har lært for lidt af finanskrisen

Ti år efter Lehman Brothers-konkursen advarer myndigheder om, at bankernes risikovillige adfærd giver mindelser om tiden op til finanskrisen. Danskerne har mistet tilliden til dem, men handler ikke på det
På dette arkivfoto fra den 15. september 2008 står børshandlere på gulvet i New York Mercantile Exchange i New York. En af de største spillere på Wall Street gik selvsamme dag konkurs, og den største finansielle krise siden 1930'erne blev en realitet.

På dette arkivfoto fra den 15. september 2008 står børshandlere på gulvet i New York Mercantile Exchange i New York. En af de største spillere på Wall Street gik selvsamme dag konkurs, og den største finansielle krise siden 1930'erne blev en realitet.

Seth Wenig

14. september 2018

De samlede pengeoverførsler, der bliver undersøgt i den famøse hvidvasksag i Danske Bank, løber op i 960 milliarder kroner. En my mere end de 53 milliarder, der hidtil har været tale om.

Det kunne man læse i The Wall Street Journal i sidste uge.

I sig selv en opsigtsvækkede affære. Men endnu mere bekymrende er det, at den nyslåede erhvervsminister, Rasmus Jarlov (K), tilsyneladende er mest bekymret for finanssektorens ry og rygte.

»Det er skadeligt for den danske finanssektor, hvis ikke vi kommer til bunds i det her og får fjernet det dårlige image, der kan ramme danske banker, når en så stor sag rammer Danmarks største bank,« sagde Rasmus Jarlov til Berlingske Business.

Og en ting har ministeren i hvert fald ret i: Finanssektorens tunge drenge har et dårligt image. For nylig viste en Voxmeter-måling bragt i Jyllands-Posten, at Danske Bank og Nordea skraber bunden, når man spørger danskerne om deres tiltro til landets banker.

Man kan imidlertid undre sig over, at ministeren erklærer interessefællesskab med – og nærmest kaster sig ud i at agere brandingkonsulent for – finansmagten. For måske er det ikke blot en sag, der »rammer« et fromt og artigt foretagende, og måske er det andet end bare et »image«, den er gal med.

En mulighed, som Jarlov tilsyneladende tager med ophøjet ro.

I den konkrete sag ønsker han i hvert fald ikke at kommentere, hvorvidt myndigheder bør overtage granskningen af hvidvaskningen, der p.t. er overladt til en intern undersøgelse.

Samtidig må man undre sig over, at Danske Bank og Nordea i så udpræget grad kan gøre sig upopulære og miste befolkningens tillid og stadig bevare en position som to af nationens største pengeinstitutter.

Bekymrende risikovillighed

Vi ved godt, at bankerne er nogle lømler – men vi vil jo gerne fortsat kunne tjene penge på at lave ingenting. Et dilemma, det er svært at sætte sig ud over for den enkelte.

Men konsekvenserne kan potentielt ende med at række ud over hvidvask og skattesvig. Det Systemiske Risikoråd, der blev nedsat i 2013 for at »adressere systemiske risici på det finansielle område«, vurderede på sit seneste møde i juni, at der er »risiko for fortsat opbygning af systemiske finansielle risici«.

Rådet skriver ganske vist, at der er en generel forventning om økonomisk fremgang og højkonjunktur, men at opsvinget er i fare for at køre af sted på en måde, der vil begrænse vores »muligheder for at afbøde nedgangen i økonomierne, når konjunkturerne vender«.

Og over for bankerne understreger Det Systemiske Risikoråd, at deres kapitalgrundlag bør øges for at »forberede sig på, at udviklingen på et tidspunkt vender«.

Det gør den nemlig altid.

Nationalbanken har også advaret mod bankernes risikovillighed.

I den seneste ’stresstest’ fra maj, der har til formål at vurdere den finansielle sektors modstandsdygtighed i tilfælde af økonomisk opbremsning, var resultatet, at adskillige pengeinstitutter vil være ude af stand til at opfylde minimumskravet om økonomisk polstring, hvis Danmark rammes af en recession.

Danmarks Radio parafraserer nationalbankdirektøren for at have sagt, at »nogle af bankernes adfærd giver mindelser om tiden op til finanskrisen«.

Også Finanstilsynet har udvist bekymring. I april advarede det i et notat mod såkaldt short selling – videresalg af værdipapirer, som man ikke selv ejer, og som blandt andet kan bruges til at spekulere i kursfald – med den begrundelse, at det indebar »potentialet til at øge de systemiske risici, bl.a. ved at kunne forstærke finansiel ustabilitet og lægge pres på i forvejen stressede markeder«.

Siden 2013 er short selling mere end tredoblet som andel af den samlede værdi af det noterede aktiemarked i Danmark, og investorerne har øget deres short selling-aktiviteter markant.

Hvad vil vi med bankerne?

Tiårsdagen for den notoriske Lehman Brothers-konkurs lørdag må give anledning til, at vi spørger os selv og hinanden, hvad vi egentlig vil med bankerne.

Hvilke aktiviteter bør de være engagerede i? Og findes der noget, der trumfer hensynet til at tjene en hurtig skilling?

Sikkerhed? Ulighed? Klimaet?

Det bedste ved det hele er, at man ikke behøver være hverken erhvervsminister eller bankdirektør for at tage del i den slags beslutninger.

Du kan bare skifte bank.

På trods af hvidvasksagen flygter kunderne ikke fra Danske Bank, men det burde de overveje, mener Forbrugerrådet Tænk og Skift Bank Dag.
Læs også
Økonomi handler om at holde hus med samfundets ressourcer. Men i dag er økonomien blevet uøkonomisk i forhold til planetens bæreevne og fremmed for de fleste. Økonomer taler abstrakt, og magten over økonomien koncentreres på stadig færre hænder. Skal økonomien bringes til at fungere, må vi forstå den og genvinde indflydelse på den. I dag begynder Informations serie om, hvordan vi tager økonomien tilbage
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Beck-Lauritzen
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bankerne har kun en forpligtelse, ifølge deres egne etiske regler; bundlinien.

Politikerne har sparet bagmandspolitiet ihjel, lige som de gjorde med Skat, for at deregulere, og sørge for at ingen undersøger virksomhederne. Denne politik er stadigvæk i dag den fremherskende i Folketinget. Den nyslåede erhvervsminister, Rasmus Jarlov (K) er fuldt ud med på den, og skatteministeren endnu mere.

Måler man kriminaliteten i penge, i milliarder, opdager man at den største kriminalitet foregår i toppen af samfundet, ikke i bunden. Derfor er det ikke så meget bankerne, som ikke har lært af finanskrisen, men derimod lovgiverne.

Bankerne har tusinder af medarbejdere som kontrolerer bankerne. Ingen anden kriminel gruppe får lov til at kontrollere sig selv. Det er korruption fra politikernes side.

Derfor skal en del af finansverdenens overskud konfiskeres, og pengene overføres til en enhed under Skat/Bagmandspolitiet. Skat ansætter derefter tusinder til at sørge for at bankerne ikke hvidvasker og forhindrer skattely.

Naturligvis skal politikerne lovgive om, at bankerne ikke må tørre udgifterne af på kunderne, da de jo sparer deres egen kontrol.

Peter Beck-Lauritzen, Toke Andersen, Eva Schwanenflügel, Peter Tagesen, Hans Larsen og morten rosendahl larsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Bankerne skal fratages retten til at skabe penge som i tankerne om gode penge.

Peter Beck-Lauritzen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Bankerne; - vi har en forpligtigelse at stille financiering til rådighed i samfundet!
Bankerne; ref. Peter Sterling, - bundlinien og aktionærerne!
Gad vide, hvordan bankerne løser denne gordiske knude? Mit gæt; 10/90, - i bedste fald!
En "folkets bank" søges!