Kommentar

Børns fritid rager Merete Riisager en høstblomst

Med det nye skoleudspil sender regeringen en ekstraregning på 225 millioner til SFO’er og klubber, der skal holde to timer mere åbent – uden at der følger midler med
I dagens kommentar kritiseres regeringens nye skoleudspil for at have for snævert fokus på fagtimer.

I dagens kommentar kritiseres regeringens nye skoleudspil for at have for snævert fokus på fagtimer.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

24. september 2018

Børn skal have flere faglige timer i folkeskolen og færre timer med bevægelse og variation. Og så skal skoledagen være lidt kortere.

Sådan lyder budskabet fra regeringen i det nye skoleudspil. De fleste aktører på skoleområdet har allerede (med rette) kritiseret udspillet for at skabe en mere kedelig og sort skoledag, men en anden overset konsekvens er faktisk, at udspillet også vil ramme kvaliteten i børns fritidsliv hårdt.

Regeringen vil nemlig forkorte skoledagen med knap to timer om ugen i gennemsnit for børnene, så SFO’er, fritidshjem og klubber skal åbne to timer tidligere. Men på pressemødet for lanceringen fik undervisningsminister Merete Riisager (LA) gjort det helt tydeligt, at kommunerne selv må finansiere den øgede åbningstid i fritidsinstitutionerne.

Regeringen er ligeglad

Riisagers forgænger på posten som undervisningsminister, Ellen Trane Nørby (V), har tidligere fortalt i et folketingssvar, hvad det vil koste at åbne to timer tidligere i fritidsinstitutionerne: ikke mindre end 225 millioner kroner om året.

Men der er ikke en krone med i regeringens skoleudspil, for det er nemlig et rendyrket skoleudspil med snævert fokus på fagtimer. Selv om SFO’en skal leve op til folkeskolens overordnede formål og følge folkeskoleloven. Men det må kommunerne selv rode med, må man forstå.

Det er ellers ikke længe siden, at Undervisningsministeriet bad Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en større undersøgelse af børn og unges fritidsinstitutioner. Merete Riisager sagde i forbindelse med undersøgelsen, at hun var bekymret for fritidspædagogikken – især i forhold til de udsatte børn og unge. I det lys var konklusionerne fra EVA trist læsning for ministeren.

Normeringerne i fritidsinstitutionerne er blevet dårligere i indskolingen og på mellemtrinnet. Færre udsatte og tosprogede børn er tilmeldt fritidstilbud. I mellemtrinnet er der flere steder, hvor fritidsklubben ligefrem er lukket. 23 procent af forældrene svarer således, at der slet ikke findes et tilbud til deres barns aldersgruppe i deres lokalområde. Så her må børnene gå direkte hjem fra skole – uden at være en del af fællesskabet i en fritidsinstitution.

Det er en ren tilståelsessag, at fritiden rager regeringen en høstblomst. Man har fået rapporter, der dokumenterer store udfordringer i børnenes fritidsinstitutioner, og nu forværrer man problemet med et tvivlsomt skoleudspil, der mest af alt ligner et valgoplæg.

Fritidsliv gør en forskel

Hvis vi nu kunne få regeringen til at komme ud i virkeligheden og fritidsinstitutionerne, så kunne den med fordel tage til Herfølge syd for Køge. I Herfølge SFO har pædagogerne lavet et livsduelighedsprojekt, som giver børnene mere selvtillid og styrker fællesskabet. Det sker blandt andet igennem skuespil og yoga med børnene. Som en af pædagogerne selv formulerer det:

»Vi kan trække vejret dybt, kigge børnene i øjnene, se dem, hvor de er, og være nærværende voksne.«

Regeringen kunne også tage til fritids- og ungdomsklubben Basen og Torstorp Skole i Høje Taastrup. Her samler pædagogerne op på de børn fra 6.-9. klasse, som af den ene eller anden grund bliver væk fra undervisningen.

Børnene bliver tilbudt at komme med i ’Alternativklassen’, hvor pædagogerne giver børnene et pusterum og nogle redskaber til at komme tilbage til deres egen klasse igen. Og hvis man spørger børnene, så peger de selv på ’Alternativklassen’ som årsag til, at de i det hele taget kom igennem deres skolegang.

Det må da være interessant læsning for især statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der med Løkke Fonden har fokus på drenge, der er på kanten af fællesskabet. Her kan klubber og fritidsinstitutioner altså gøre en forskel, hvis pædagogerne får lov.

Børn og unge har brug for, at skole og fritidsliv hænger sammen. Pædagogerne ser barnet i begge arenaer, og fritidsinstitutionerne har en helt særlig rolle, når det handler om at skabe stærke børne- og ungefællesskaber. Især når det handler om at få børn og unge på kanten af fællesskabet ind i midten.

Det bliver svært med nedskæringer på 225 millioner kroner – ikke mindst, når man kender til de nedskæringer, som allerede har ramt fritidsinstitutionerne over en længere årrække.

Vi har brug for, at politikerne investerer i børn og unges skole- og fritidsliv. Med rigtige investeringer. På finansloven. Ikke ved at sende en ekstraregning på 225 millioner kroner ud til kommunerne, som de ikke har råd til at betale.

Elisa Rimpler er formand for BUPL.

Simon Kollerup er formand for Ungdomsringen og MF for Socialdemokratiet. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Per Klüver
  • David Zennaro
  • Jørn Andersen
  • Torben K L Jensen
Viggo Okholm, Per Klüver, David Zennaro, Jørn Andersen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er Riisager og Løkkes politik i en nøddeskal. Det er den værste UVM til dato, virkelig imod folkeskolen, så hvorfor Løkke har accepteret, en modstander af folkeskolen skal være dennes minister er mig en gåde.

"Rager ikke en høstblomst" ! Fint, statens repræsentant anerkender altså, at det ikke er staten der skal styre børns og deres forældres liv udenfor skolen. Forældrenes børn, ikke statens.

Steffen Gliese, Karsten Lundsby og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

Jeg forstår ikke, hvordan Løkke kan være i stue med LA. Om det er skole, trafik-, bolig-, ældrepleje-, mediepolitik mv. så kører LA med absurde indgreb samfundet på skrump.

Ole Rasmussen - Der er forskel på staten på skrump og befolkningen på skrump.
Det kunne jo være at den indskrumpede stat tværtimod gavnede befolkningen.
Og det er ikke bare noget jeg siger.

Leo Nygaard - Jo, men er det vi oplever. At effektiviseringerne i det offentlige kommer befolkningen tilgode? Enhver politiker bør tænke i helheder, i de samlede effekter på samfundsudviklingen, og ikke kun forfølge egne ideologiske mål. Jeg er ikke overbevidst om, at mere stillesiddende indlæring er til gavn for flertallet af de unge i skolen.

Patetisk at se BUPLtoppen pive over, at deres medlemmer ser ud til at skulle levere gratis merarbejde for en værdi af 250 mill om året. De bifaldt reformen da den væltede ud over lærerne og pålagde dem gratis merarbejde for 3-4 mia om året.

Minder lige om, at 80 % af eleverne hader de lange skoledage. Og om, at 87 % af forældre til børn, der har fået forkortet skoledagen, bifalder beslutningen, hvorimod kun 2 - to - % er imod og vil have de lange skoledage tilbage (Kilde UVM)

Bettina Jensen, Claus Nielsen, Steffen Gliese og jens peter hansen anbefalede denne kommentar

Ole Rasmussen, aldrig har der været mere stillesiddende indlæring end i skolen anno 2018. Glem, al præket om mere spændende og varieret undervisning, ud-af-huset-aktivitet og bevægelse. Det hele er løbet ud i sande pga manglende finansiering.

Bettina Jensen, Claus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Steffen Gliese: Hvor er den buddhistiske mission her? Den er vel ikke mere skadelig end den kristne?
Bortset fra det har BUPL formanden fuldstændig ret i sin analyse her. Samfundet er så forandret og begærlig omkring effektivitet at menneskets trivsel fuldstændig glemmes. Klubber m.v. har været en stor hjælp for mange unge og yngre i sin tid og er nu knap eksisterende. Forældre har selv ansvaret ja tak, men de er så også slaver af krav og forventninger og ja terminer og materielle goder er svært at vende ryggen.