Kommentar

Fællesskabet tager fejl om klimakrisen – og så stiller jeg mig altså uden for

Boykot har til alle tider været en legitim protestform. Men når det kommer til klimakrisen, bliver boykot ofte opfattet som en forkælet, asocial eller i bedste fald ligegyldig protestform. Jeg vil gerne slå et slag for at stille sig uden for det moderne forbrugersamfund
12. september 2018

For snart ni år siden flygtede vi ud i vildmarken, hvor vi bosatte os som nybyggere, byggede vores egen bjælkehytte og så videre. Efter nogle år begyndte jeg at holde foredrag, fordi jeg er forfatter og foredragsholder af profession, og fordi jeg kan lide det. Der begyndte jeg at forstå, at hvis man bor i naturen, må man ikke kunne lide (i prioriteret rækkefølge): teknologi, andre mennesker eller arbejde.

Der findes meget stive forestillinger om det ægte, naturlige og autentiske – så stive, at det grænser til falske forestillinger – så derfor var, og er, det vigtigt for mig at udfordre disse forestillinger. Jeg tager f.eks ret meget makeup på, når jeg holder foredrag. Vifter lidt med min smartphone.

Så der stod jeg, for efterhånden mange år siden, og holdt et foredrag om, hvorfor vi forlod ’hamsterhjulet’ og ’rotteræset’. Jeg talte om den eksistentielle meningsløshed i det moderne kapitalistiske forbrugersamfund, jeg talte om løgnen, vi bliver fodret med, og jeg talte om børnene – det ansvar jeg følte, den dårlige smag i munden ved tanken om den verden, der venter dem.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Larsen
  • Randi Christiansen
  • Poul Erik Riis
Hans Larsen, Randi Christiansen og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak endelig et menneske der forstår. Jeg boykotter kød, forbrug, alt hvad jeg kan. Skal vi have en chance skal vi have politikerne ud efter Islandsk model. Vi skal stoppe væksten af mennesker og ned på et bæredygtigt niveau. Desværre tror jeg ikke på det, men kæmper nu alligevel

Hvis folk har det sådan med fællesskabet, bilder de sig noget ind: det er tværtimod et samfund med udpræget individualisme, vi har og altid har haft. Det er da også kun i et sådant samfund, at man kan have det velfungerende, uformelle demokrati, der gik, indtil lusepusteren og luksebuksen Anders Fogh Rasmussen korrumperede vore værdier og saboterede de institutioner, som er det formelle politiske og kulturelle fællesskab: baggrunden for den enkeltes frihed til at gå og leve sit liv indenfor de vide rammer, velfærdssamfundet udstikker.
I stedet er det hele blevet som en dystopisk børnebog, hvor folket under åg må finde sig i et fremmed herskabs rigide og nedrige udbytning - altsammen inden denne slavestat bliver heldigt bekæmpet og den enkeltes frihed bryder igennem igen.
Fællesskabet bygger på lighed, og lighed er lighed mellem vidt forskellige individer uden moralsk ret til at begrænse hinandens livsvalg.

Bjørn Pedersen, Lars Løfgren, Søren Bro, Eva Schwanenflügel og Henrik Olsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

"Fællesskabet bygger på lighed, og lighed er lighed mellem vidt forskellige individer uden moralsk ret til at begrænse hinandens livsvalg"
Flotte og rigtige ord.
Mon det også gælder for os kødspisere med dieselbil?

Randi Christiansen

Jørgen@ - nu er det sådan, at kødsforbrug og dieselbiler påvirker omgivelserne ret så kraftigt, og derfor ikke kan ses som udelukkende et personligt valg. Ligesom med passiv rygning, anden miljøforurening osv. Du ved det jo godt, miljøet er grænseoverskridende.

Fint nok, men det er altså en dårlig løsning på klimaproblemerne at flytte ud i skoven. Det giver bedre mening at arbejde for bæredygtige bysamfund, hvor vi kan deles om ressourcerne, frem for at kolonisere skovene- planetens lunger.

Anders Sybrandt Hansen

Jeps, du må insistere på at være bedre end andre. Dine valg er mere etisk forsvarlige, og modstanden er blot dissonansreduktion: du siger, jeg handler forkert, men jeg er jo et godt menneske, så det må være dig den er gal med (de færreste mestrer at reflektere over deres egen adfærd, som desuden ligger klar som habituerede mønstre, som hver dag afspiller sig, hvis ikke vi stoppet dem), eller den lidt mere raffinerede, men stadig håbløse model: find hykleriet, hvad kan jeg finde på dig, som viser, at du alligevel ikke er bedre end mig (og det er nogen gange lidt svært for globetrotting miljøforkæmpere, at forklare alle deres flybilletter og så videre). Eller denne mest raffinerede undskyldning: det her kræver lovgivning, individuelle beslutninger gratis ingen forskel (nå men så må vi da håbe, at du lobbier dine politikere). Jeg ser et håb i den konstante ophobning af oplysning om miljøfænomener og personlige beslutninger, som måske gradvis i det mindste får flere og flere over på 'noget må gøres'-holdet. Der er en som nævner passiv rygning, ja præcis, det er netop den sammenligning som skal til: problemet er eksternaliteterne, public bads, som den liberale frie udfoldelse skaber, som vi må lovgive på. Afgift på oksekød, ja, det vil tage 6 mdr. og så har folk vænnet sig til det. Insister på at være bedre end mig, så du kan drage mig opad.

Byhaver er ikke andet end et buzzword. Jeg våger den påstand, at ingen med en byhave er selvforsynende, nogensinde bliver det og aldrig producerer i en grad så det kommer andre til gavn.
Er det så svært at erkende, at landbrug er nødvendigt for at holde os alle i live?