Klumme

Hvis der findes en pris for elendig krisehåndtering, bør den gå til Danske Bank

Det er ikke hver dag, at The Wall Street Journal og Financial Times er til et dansk pressemøde. De fik dog lige så dårlige svar fra Danske Bank som alle de andre fremmødte journalister
Danske Bank-bestyrelsens næstformand, britiske Carol Sergeant, og formanden for revisionsudvalget, Jørgen P. Jensen, var med for at give seancen den størst mulige legitimitet – og for at sørge for, at størstedelen af tiden blev fyldt ud med enetaler, så der kun var 34 minutter til spørgsmål fra den fremmødte verdenspresse, skriver Lasse Jensen. 

Danske Bank-bestyrelsens næstformand, britiske Carol Sergeant, og formanden for revisionsudvalget, Jørgen P. Jensen, var med for at give seancen den størst mulige legitimitet – og for at sørge for, at størstedelen af tiden blev fyldt ud med enetaler, så der kun var 34 minutter til spørgsmål fra den fremmødte verdenspresse, skriver Lasse Jensen. 

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

26. september 2018

I onsdags fulgte jeg Danske Banks pressemøde, hvor bankens såkaldte »objektive og tilbundsgående undersøgelse« af hvidvaskningen af milliarder af kroner blev præsenteret. Sagen mistænkes for at være verdens største sag om hvidvask. Det er ikke hver dag, at The Wall Street Journal og Financial Times er til et dansk pressemøde.

Men hvis banken troede, at undersøgelsen og pressemødet ville lægge låg på krisen, tog den fejl. Efter pressemødet faldt bankens aktier yderligere i værdi – og en frustreret presse begyndte at stille endnu flere ubehagelige spørgsmål.

Lange bortforklaringer

Banken havde linet et panel op, hvoraf mindst to deltagere viste sig at være overflødige. Bestyrelsens næstformand, britiske Carol Sergeant, og formanden for revisionsudvalget, Jørgen P. Jensen, var tydeligvis med for at give seancen den størst mulige legitimitet – og for at sørge for, at størstedelen af tiden (68 minutter) blev fyldt ud med enetaler, så der kun var 34 minutter til spørgsmål fra den fremmødte verdenspresse. Kun et spørgsmål fra hvert medie uden mulighed for opfølgning.

Journalisternes frustration kunne høres, når flere spørgere forsøgte at følge op, men fik lukket munden af ordstyreren, pressechef Kenni Leth. Dermed stod bortforklaringerne, de mangelfulde svar, de oplæste, velforberedte tomheder og alle beklagelserne alene og dirrede i luften.

Tanken faldt på en af de syv dødssynder – hovmod – ikke mindst fra bestyrelsesformand Ole Andersen, der eksempelvis blev spurgt, hvad direktør Thomas Borgen fik i aftrædelseshonorar? Svar:

»Det kan du læse i årsrapporten.«

Her lå en anden dødssynd, fråseri, lige under overfladen.

Den benhårde regel om kun et spørgsmål fra hvert medie resulterede – som planlagt – kun i få uddybende svar. Det kunne have været sjovt, hvis flere af journalisterne havde opgivet deres egne spørgsmål og havde insisteret på, at kollegaen fik et ordentligt svar.

Elendig håndtering

Chefundersøgeren, advokat Ole Spiermann fra advokatfirmaet Bruun & Hjejle, gennemgik udtryksløst sin undersøgelse, og udtrykket »finder vi kritisabelt«, blev gentaget gang på gang. Det gjorde formuleringen »ikke noget juridisk ansvar« også. Den sidste ønskede banken tydeligvis fremmet mest muligt.

Jeg troede ellers naivt, at det ikke er advokater, men domstole, der endeligt fastslår et juridisk ansvar.

Den 90 sider lange undersøgelse blev udsendt få timer før pressemødet, så journalisterne ikke havde haft tid til nøje at gennemgå den, hvilket heller ikke virkede befordrende for den gode stemning. Det er et gammelt trick, som skal sikre, at journalisterne ikke ved for meget, når de stiller spørgsmål.

Da jeg hørte, at et af de mange forhold, der forhindrede en tidligere indgriben, var manglende oversættelse af vigtige dokumenter, tænkte jeg, at Danske Bank havde haft svært ved at skelne ordene estisk og etisk. Eller at den estiske bankfilials absurd høje indtjening var for god til, at der skulle ændres ved den. Det hedder grådighed og er – uden for finansverdenen – en tredje dødssynd.

En fjerde dødssynd, dovenskab, stak hovedet frem, da det blev afsløret, at den russiske centralbank allerede i 2008 havde sendt en advarsel om forholdene i filialen i Estland, men at der gik flere år, før Danske Bank handlede.

Og så var der lige den ikke ubetydelige oplysning, at undersøgelsen ikke havde haft tid og mulighed for at undersøge alle transaktioner eller tvivlsomme kunder. Den var altså ufuldstændig.

Forløbet af pressemødet sikrede, at bankens krise ville blive værre, og at mediernes kritiske interesse ville blive intensiveret. Berlingskes graverredaktion var i næsten et år alene om den største afsløring og opfølgningerne med nye vinkler på skandalen.

Først da Finanstilsynet offentliggjorde sin kritik i maj, gik resten af medierne for alvor på jagt. Pressemødet forsynede alle med stof til nye, kritiske vinkler. Berlingske må være topkandidat til årets Cavlingpris. Hvis der findes en pris for elendig krise-og pressehåndtering, bør den tildeles Danske Bank.

Thomas Borgen fratrådte onsdag sin stilling som administrerende direktør i Danske Bank, men kan tage sine aktier og 12 måneders løn med sig.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Ole Frank
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Maria Francisca Torrezão
  • Bjarne Andersen
  • Ejvind Larsen
  • Torben K L Jensen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Frede Jørgensen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • ingemaje lange
  • Oluf Husted
Olaf Tehrani, Ole Frank, Klaus Lundahl Engelholt, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Maria Francisca Torrezão, Bjarne Andersen, Ejvind Larsen, Torben K L Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Frede Jørgensen, Maj-Britt Kent Hansen, ingemaje lange og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære Lasse Jensen,

Tak for "estisk/etisk" og kandidaturet for en Cavling til Berlingske, i dit vel-skrevne debatindlæg.

Har du undret dig over, om disse højtlønnede også personligt er gået i skattely? Jeg har!

Ole Frank, Eva Schwanenflügel, Jørn Andersen, Ejvind Larsen, Peter Beck-Lauritzen og ingemaje lange anbefalede denne kommentar

Næh, hvis du skal undgå undgå at stå til regnskab omkring andres penge, så skal du være politiker!

Olaf Tehrani, Ole Frank, Jens Winther, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Torben Bjerrehuus

Hvis du som forbruger finder Danske Bank (og Nordea’s) handlinger uetiske, og du er kunde i den pågældende bank, bør du drage konsekvensen og flytte dine konti.
Kundeflugt og nedgang i indtjening er den målestok der hersker i finanssektoren. Hvis du intet gør sanktionere du.
Gør din indflydelse gældende, skift bank

Ole Frank, Jens Winther, Flemming Berger, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

Hvad ville der ske, hvis vi alle sådan rent teoretisk ville flytte fra landets 3 største banker imorgen, og til en anden bank?

Merkur Andels Kasse ville næppe være i stand til at modtage 1 % af disse bankers kunder, og ville resten af bankerne kunne absorbere den samlede volume af kunder fra Den Danske Bank, Nordea og Jyske Bank?

Næppe!

Det handler ikke kun om etik og principper her, men også om at være realistisk og at se fakta i øjnene.

De 3 største banker har en kapacitet, og besidder kompetencer, som forestiller jeg mig at resten af sektoren ikke vil kunne kompensere for, hvis de forsvandt, og jeg tror ikke at resten af sektoren ville kunne håndtere hverken alle private, eller virksomheds kunders behov uden landets 3 største banker.

Men sektoren skal reformeres, og dens værste excesser stækkes af lovgivning og politisk indblanding, sådan at den simpelthen ikke får lov til at skeje ud i fremtiden, sådan som vi har set det med Danske Banks Hvidvask, og Nordeas Panama Papers.

Her udgør Socialdemokraternes forslag om at genindføre kravet om offentligt udpegede medlemmer af bankernes bestyrelse, et godt første skridt i den rigtige retning.

Nogle skal vide hvad de render og laver i de banker, på samfundets vegne, andre end bankerne selv.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Eigil Hansen, Torben Bruhn Andersen, Niels Jakobs og Klaus Ipsen anbefalede denne kommentar

Hånden på kogepladen - objektivt personligt ansvar med langvarig frihedsberøvelse er det eneste som vil virke.
Ikke en er dømt siden finanskrisen selvom konsekvensen, et samfundsøkonomisk tab på 400 millioner, vel er ligeså mange gode grunde til at nogle burde sidde bag tremmer for landsskadelig virksomhed.

Anne Eriksen, John S. Hansen, Ole Frank og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvorfor har flere politiske partier stadig konto i Danske Bank efter finanskrisen og hvidvask skandalen?

Eigil Hansen, Anne Eriksen, John S. Hansen, Ole Frank, Torben K L Jensen, Oluf Husted, Flemming Berger og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Danske Bank er for stor til at den kan få lov at falde! Det ved snart alle efterhånden ved selvsyn ..T.Borgen har jo også nu påtaget sig "ansvaret" og trukket sig tilbage med sine millioner fra banken - Kan man mon ikke godt kalde det et bankkup? Oven i købet straffri .
Hvad har den mand egentlig bestilt udover at udbrede røgslør over de mange advarsler , samt holdt finanstilsynet for nar! Nu har han for alvor vist vejen for korrumperet lederskab, tør jeg godt hævde.

"Næh, hvis du skal undgå undgå at stå til regnskab omkring andres penge, så skal du være politiker!", siger @Eriksen d. 26 kl. 1116

Jeg synes nu at det går meget godt for bankerne også, i lige netop denne disciplin. Jvf. bankpakkerne, hvor politikerne, og disse "masters of the universe" fra finanssektoren, i elegant samspil malkede de Danske skattydere for et (minimum) trecifferet mia. beløb.

Det er business, er det (snart det hele) - nu er det jo meningen, at politikerne, de folkevalgte - skal tjene og støtte netop borgerne i det der er tilbage af "velfærdssamfundet"! - Jeg blev for en del år siden groft snydt af en bank, der kalder sig folkelig og den jævne mands bank. Siden giver jeg ikke meget for den reklame.
Det er ikke meningen, at Danmarks miljø og natur skal bøde for erhvervsinteresser, hvilket i den sidste ende også skal betales af skadelidte. Borgerne skal heller ikke frygte repressalier og stress, fordi stærke interesser vil have mere styring og kontrol.

Hvis der virkelig var vilje til det, så kunne man finde utallige overskridelser af "sund moral" og manglende vilje til samfundssind. Bare de varer, vi køber, er også "snyd" og ofte usunde/ kemikalie produkter. Men det smager man jo ikke. Hvis man politisk var vågen, så indså man at "gaver" som billig sukkervand i litervis m.m. hænger en del sammen med overvægten og stress i samfundet ligeså.
Så nej, måske afhænger fremtiden af, at det gøres sværere for dem, der gerne fører andre bag lyset, for pengenes skyld.

Eigil Hansen, Eva Schwanenflügel og John S. Hansen anbefalede denne kommentar