Kommentar

Forlad de grådige bankgiganter og skift til en bank med samfundssind

Ti år efter finanskrisen fortsætter storbankernes grådighed. Mærkedagen bør derfor være startskud til en ny bølge af bankskift – væk fra banker med samfundsskadelig adfærd
Ti år efter finanskrisen fortsætter storbankernes grådighed. Mærkedagen bør derfor være startskud til en ny bølge af bankskift – væk fra banker med samfundsskadelig adfærd

Asger Ladefoged

15. september 2018

Lørdag den 15. september markerer tiåret for dagen, hvor den amerikanske investeringsbank Lehmann Brothers gik konkurs. Løssluppen grådighed og slap regulering viste sig at være en dårlig cocktail og udløste finanskrisen.

De danske storbanker var drevet af samme grådighed og måtte reddes med bankpakker for ikke at trække hele Danmark med ned.

Krisen kan synes at være på afstand, men der findes stadig store områder af Danmark, der ikke er kommet sig oven på krisen. Almindelige mennesker mistede deres job og blev forgældet til op over begge ører. Besparelser på velfærd og stigende ulighed.

Institutionaliseret grådighed

Storbankerne er alle børsnoterede aktieselskaber, og jagten på profit til de få aktionærer, der ejer banken, ligger i deres natur. Bankaktieselskabet er selve institutionaliseringen af grådigheden, hvor profit altid overgår hensynet til det omkringliggende samfund.

Grådigheden kommer ikke fra en indre menneskelig psykologi, men avles systemisk frem af bankaktieselskabets organisationsform. Det giver et kvartalstyranni, hvor hensynet til den kortsigtede profit står over langsigtet samfundsinteresse.

I dag har storbankerne travlt med at tale de gode tider og forandringerne siden krisen op. Det eneste, der dog entydigt er på vej op, er de gebyrer, kunderne bliver opkrævet, og de udbytter, der bliver udbetalt til aktionærerne.

Ti år efter er alt glemt, og festen er fortsat i finanssektoren. I 2017 sendte de danske banker ifølge Nationalbanken svimlende 25 milliarder kroner i udbytter og aktietilbagekøb til deres aktionærer. Et rekordstort beløb, der overgår årene op til finanskrisen. Og Danske Bank alene forventer at forgylde deres aktionærer med hele 19 milliarder i 2018. Finansfesten er tegnet på, at grådigheden aldrig forsvandt.

Men kære storbanker: Glemmer I, så husker vi. Den enorme regning og for mange mennesker ti tabte år.

Det er svært at tro på, når I lover, at I har forbedret jer. Senest har Danske Bank været indblandet i hvidvask for minimum 53 milliarder på vegne af mafiatyper, despoter og Putins inderkreds. Hele 1.000 milliarder kroner undersøges for hvidvask.

Danske Banks ledelse var tidligt bevidst om aktiviteterne, men grådigheden vandt. Ledelsen ventede med at lukke ned for dem, da de var profitable.

De andre store bankaktieselskaber er ikke anderledes. Nordea var en del af skattely-skandalen Panama Papers, hvor rige mennesker snød fællesskabet. Jyske Bank blev taget i lignende ugerninger i Schweiz af DR.

Sig farvel til storbankerne

Der er sket for lidt på ti år. Politikerne lagde de langsigtede løsninger på hylden, da man så, at bankpakkerne lige kunne holde storbankerne oven vande. For fede til at fejle. Hvad skete der med kravene om bankopsplitning eller vandtætte skotter mellem almindelige udlån og spekulation?

Derfor må vi borgere selv handle. Grådighedens fortsatte hærgen og de manglende konsekvenser er baggrunden for, at vi giver nyt liv til vores borgerinitiativ ’Skift Bank Dag’. Vi kan nemlig sammen sende et stærkt signal ved at flytte vores penge til banker med samfundssind.

Det er nemlig ikke alle banker, der er ens. De banker, vi ejer i fællesskab – sparekasser, andelskasser og lønmodtagerbanker – drives efter andre værdier og formål end profit alene. Her er ingen aktionærer, og når kunderne eller almennyttige fællesskaber ejer en bank, har de magt til at styre banken og holde den fra samfundsskadelig adfærd.

Ejerskabet står ikke i modsætning til almindelig rentabilitet, og myndighederne skal naturligvis også føre tilsyn med denne type banker.

Det har en effekt, hvis vi skifter sammen.

For det første svækker vi storbankerne og styrker samfundsbankerne efter princippet om ’mange bække små’.

Det handler også om legitimitet. Vores bølgeskvulp når langt ud i foreningsdanmark, hvor flere store organisationer har skiftet eller er på vej til at skifte bank inspireret af vores initiativ eller af egen drift.

Ngo’erne Oxfam IBIS, Amnesty Danmark og Transparency International Danmark har alle sagt farvel til storbankerne. Inden for de seneste måneder har fagforeningen Skuespillerforbundet og deres 2.000 medlemmer sagt farvel til skattelybanken Nordea, og Roskilde Festival har skiftet Danske Bank ud med Arbejdernes Landsbank.

Vi opfordrer borgere, foreninger, virksomheder og kommuner til at skifte bank sammen med os.

Samtidig løfter vi sammen en tiltrængt debat om fremtidens finansielle sektor, og hvordan den skal reguleres politisk. Det kræver folkelig opbakning. Når vi skifter bank, forstår politikerne, at de er nødt til at gribe ind over for den systemiske grådighed.

Så start dit bankskifte sammen med os den 15. september. Hvad venter du på?

Peter Schrøder er politisk konsulent. Christian Damholt er formand for Oxfam IBIS. Begge er medstiftere af det uafhængige borgerinitiativ Skift Bank Dag.

På trods af hvidvasksagen flygter kunderne ikke fra Danske Bank, men det burde de overveje, mener Forbrugerrådet Tænk og Skift Bank Dag.
Læs også
»I mine øjne er det besynderligt, at folk køber fair trade-varer og økologi, men ikke skifter bank,« siger Christian Damholt, som er en af stifterne til Skift Bank-dag.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Bjarne Andersen
  • Hans Larsen
  • Troels Holm
Oluf Husted, Peter Beck-Lauritzen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Andersen, Hans Larsen og Troels Holm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Næste gang du hører nogen fra arbejdspladsen, fra familien eller vennerne brokke sig over de grådige banker, så fortæl dem, hvor dejligt det er at skifte bank, og hvor trygt det er at vide, at ens penge gør gavn i stedet for at skade miljø og fremtid.

For du har jo selv fået det klaret, ikke?

Mogens Holme, Torben Kjeldsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

14/sep/2018

Findes der en bank uden grådighed og med samfundssind ?

Og hvad hedder den i givet fald ?

Venlig hilsen
Claus

Niels-Simon Larsen

Stærkt af Skift bankdag. Vi må stemme med fødderne, for det er det eneste, der respekteres.
Når det er sagt, må selvkritikken sættes ind. JAK gik ned pga dårlig ledelse, og andelskasser må ikke være så naive, at de tror, at ingen nænner at udnytte dem til hvidvask fx.
Men helt overordnet skal folk vælte ud af storbankerne og over i andelskasserne.

Aske Bjerre-Larsen

Jeg er selvfølgelig enig langt henad vejen.
Men problemet, som teksten også tydeligt illustrerer, er jo at privatkunder ikke er en bærende del af storbankernes forretning - det er i bedste fald en dråbe i havet sammenlignet med indtjening på finansspekulation og service.
Storbankerne har deres på det tørre. De er komplet ligeglade med om hr og fru Danmark flytter deres NemKonto, ferie- eller børneopsparing til en anden bank.
De har for længst købt og betalt samtlige af landets bærende politikere, netop for at undgå lovindgreb der begrænser profitabiliteten og af samme grund er det usandsynligt at hvidvaskningen vil have andre konsekvenser, end at en chef får sparket(Altså et gyldent håndtryk på et to-cifret millionbeløb) og de måske skal lide en symbolsk bøde - som de kan tjene hjem igen på en god eftermiddag.
Det meste af befolkningen er i øvrigt totalt passiviseret ved gældsfælden som banker og politikere i skøn forening har forført befolkningen med de seneste 30-40 år.
Dertil kan vi lægge den træning konkurrencestaten har givet os alle. Moral og principper er for længst passé i konkurrencestaten. Den slags forstyrrer borgere der har bedst af ikke at tænke for meget og hæmmer derved profitabiliteten.

Carsten Wienholtz, John Poulsen, Mogens Holme, Allan Filtenborg og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Aske: Enig med dig langt hen ad vejen, men vi kan da ikke bare lade stå til. Lad os tage den psykologiske virkning. De store banker skal for det første lide et respekt-tab i befolkningens øjne. Man kan så påstå, at det ikke flytter noget på kort sigt, men vi er nu begyndt at spørge, hvor de forskellige institutioner har deres penge. Kirkerne har en bankkonto, men hvor? Universiteter og alle andre uddannelsessteder det samme. Hvor? De velgørende institutioner. Hvor? På den måde gøres der indhug i dobbeltmoralen.

Pensionskasserne var de første, der blev rykket af kritiske medlemmer, og det har haft en vis virkning. Det er fra bunden, oprøret skal brede sig.

Carsten Wienholtz, Mogens Holme, Peter Beck-Lauritzen, Lise Lotte Rahbek og Aske Bjerre-Larsen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Privatkunders bankflugt må hjælpe (lidt), da banker ikke til for kundernes "blå øjne".
Bankers rente-indtægt er væsentlig og her bidrager privatkunder også. Bankers rentepolitik er på linie med åger; indlån 0%, udlån 10%, men banken udlåner mere end deres egenkapital, nemlig også indlånene, samt "gearingen" af egenkapitalen. Det betyder en forrentning af egenkapitalen på 50-70%?
Det bør nok reguleres, som før dereguleringen.

Niels-Simon Larsen

Rent psykologisk tror jeg ikke, at storbankerne kan klare, hvis alle fattigrøvene gik fra dem og talte dårligt om dem. Det sker nok ikke, men selve tanken er sjov at pusle med. Det svarer til, at et par stykker på ens arbejdsplads ikke kan lide en. Ormen gnaver.
Hvis alle fattigrøvene satte små klistermærker med “Samfundsnasser” op på storbankernes facader, når de gik forbi, ville det også betyde noget. I dag skal man være populær, lækker og regnet med, når man er en virksomhed. Især bankerne hviler jo på tillid.

Peter Beck-Lauritzen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Tæm pengeudlånerne - gør det kriminelt at låne penge ud man ikke har på "lager". Udlån skal kunne dækkes ind af egenkapital d.v.s.; der skal være dækning i indskyder- og aktiekapital. Lånes der til genudlån, skal også disse lån være fuldt sikrede i frie aktiver. Der skal indføres omgående meldepligt til myndighederne hvis man ikke lever op til kravet og forsømmelsen skal straffes med afskrækkende hårde sanktioner.

Desuden - vi skal forbyde de folkevalgte at gældsætte landet, de må klare sig med det der er i kassen og det der kommer ind i skatter. Og - vi skal begrænse de folkevalgtes ret til ubegrænset beskatning af både borgere og objekter. Ind i Grundloven med dét - så bliver der ro på bagsmækken.