Man hører ofte, at der skal fødes flere børn i Danmark, hvis vi skal sikre fremtidig vækst og velfærd. Der er dog altid to perspektiver, der ikke medregnes i denne opfordring. Dem vil jeg opridse her.
For det første: Hvis vi lod være med at være så nationalistisk orienterede i vores tankegang, ville vi betragte Jorden som ét forbundet system, hvor antallet af nyfødte børn blev set i globalt perspektiv. Altså er det ikke nødvendigt, at vi danskere formerer os yderligere, for at den menneskelige race skal overleve.
Faktisk forholder det sig i vid udstrækning omvendt, for vi danskere er nogle af de største klimasyndere på planeten, så hvis vi bliver flere, ser det skidt ud for de fremtidige generationer.
Det er heller ikke alle, der nødvendigvis synes, at børn er meningen med livet. Men vi får dem, fordi det forventes af os, og fordi vi gerne vil passe ind i flokken. Men hvad nu, hvis flertallet i de højtudviklede lande ikke fik børn, hvordan ville verden så se ud?
Den værste slags
De fleste ved, at det især er i lande som vores, hvor der er en høj levestandard, at der er en meget høj grad af planetødelæggende adfærd. Så hvis vi blev lidt færre, ville det ingen skade være til.
Vi skal samtidig regne med, at vi bliver meget gamle – ikke altid grundet sund livsstil, men grundet adgang til et veludviklet sygehusvæsen samt medicin – og derfor er vi destruktive virkelig længe. Så netop fordi vi lever længe og lever godt, kunne vi overveje, om der nu også skal være så mange af os.
Liberale og økonomer arbejder som regel ud fra den teori, at alle børn, uanset oprindelsesland, er ’gode børn’, forstået på den måde, at de udgør en potentiel arbejdskraft senere hen og derfor pr. definition er gode for økonomien og for verden.
Jeg forstår godt argumentet, men er uenig. Et øget antal mennesker med en god økonomi er rimeligvis godt for os mennesker, i hvert fald på kort sigt, men det er og kan aldrig være godt for verden som helhed.
Selvfølgelig er det fint, hvis vi kan deles om arbejdet og ressourcerne på planeten, men løsningen på alverdens problemer er aldrig, at vi bliver flere, uagtet om det vil højne levestandarden for nogen. Jovist vil en højnet levestandard – herunder et højere uddannelsesniveau – ofte betyde, at der fødes færre børn, men hvis disse børn så bliver lige så rige og lige så gamle som os, så har vi intet problem løst, men kun gjort det hele værre. Der skal nemlig 3,6 jordkloder til, hvis alle skal leve, som vi gør.
Forældreevnen er vigtig
Et andet overset perspektiv er det, jeg møder, når jeg i bybilledet ser børnefamilier, hvor jeg tænker: ’Det der er virkelig op ad bakke’. Disse børn bliver næppe en ressource for Danmark i økonomisk forstand, tværtimod.
Det er så tydeligt at se, hvem der klarer sig godt i samfundet, og hvem der ikke gør. Man skal bare sætte sig ind i en bus et vilkårligt sted i provinsen i dagtimerne, så vil man finde de børn og voksne, der lever et liv på bunden af Danmark, og som med stor sandsynlighed aldrig kommer ud af deres sociale klasse. Dette bakkes desværre også op af internationale undersøgelser, der viser, at vi er lige så dårlige som amerikanerne til at bryde den sociale arv.
Selv regeringen har fået øjnene op for, at der er børn helt ned i vuggestuealderen, der har brug for en ekstra indsats, hvis de skal have bare den mindste chance for at klare sig bedre end deres forældre, og regeringen har i den forbindelse lanceret et nyt børneudspil, der gennem sundhedsplejerskernes ekspertise skal guide og hjælpe forældre, som har svært ved at give deres børn tilstrækkeligt gode og trygge vilkår i livet.
For det er nemlig ikke alle i dette ellers yderst veludviklede samfund, der rent faktisk klarer sig godt og er en ressource for deres børn og for landet, og dette går desværre i arv.
Derfor vil jeg opfordre potentielle forældre til at tage et grundigt blik på sig selv i spejlet og bedømme sig selv ærligt ud fra følgende kriterier: Hvordan synes jeg selv, det går, og hvor godt kommer det realistisk set til at gå i fremtiden? – inden man træffer den uigenkaldelige beslutning, det er at få børn.
Selvfølgelig skal alle, uanset socioøkonomisk status, have mulighed for at få børn. For der findes også undtagelser, der bekræfter reglen, og omvendt er der også socialt og økonomisk stærke forældre, der fuldstændig får ødelagt deres børn, så det er ingen eksakt videnskab, og der stilles ingen garantier. Men jeg mener, at vi skal tage tallene alvorligt.
Færre problembørn
Jeg har lavet samme undersøgelse af mig selv, fundet mig uværdig som forælder og er derfor blevet steriliseret. Jeg er nemlig meget bevidst om, at det, jeg har at tilbyde et barn, er meget begrænset, både økonomisk og socialt, og at det ville være absurd at sætte et barn i verden for så at lade kommunen tage sig af det.
Det er hårdt at skulle bedømme sig selv på den måde, og det er selvfølgelig heller ikke alle, der skal nå samme konklusion som mig. Men hvis livet er mere hårdt end godt, vil det højst sandsynligt også blive barnets skæbne, og det er vel ikke okay?
Der er ikke så meget at stille op med de børn, der allerede er født, og som allerede klarer sig dårligt, for man kan ikke lave hele æg ud af en omelet. Men vi er som samfund i det mindste pålagt at gøre, hvad vi kan, for at disse børn vokser op med en selvbevidsthed og det frie valg til at bestemme, hvorvidt de selv vil reproducere sig eller ej.
Og nej, der er ingen, der er tvunget til at få børn i Danmark, eller det håber jeg da i hvert fald ikke, men når alt i samfundet opfordrer os til at leve i en kernefamilie med to til fire børn, er det svært at træffe et andet valg med risiko for at blive betragtet som paria og landsforræder.
Jeg forstår godt, at der er et indre, biologisk behov for at sætte børn i verden, og det er heller ikke meningen, at vi ikke skal reproducere, men der kan godt være en grænse for, hvor meget vi skal reproducere. For at reproducere er vel egentlig bare at sikre, at der er én i ens sted, når man dør, så hvad er meningen med, at man sætter to eller flere i ens sted?
Var menneskeheden ved at uddø, ville sagen selvsagt være en anden, men vi er på godt og ondt en yderst succesfuld art. Vi synes selv, at vi adskiller os fra dyrene, og at vi på mange måder er hævet over dyriske behov og drifter og kan sikre civilisationen igennem beherskelse af disse behov og drifter. Dette, kombineret med lettilgængelig prævention og oplysning, burde være nok til, at vi i Danmark ikke blev flere. Det bliver vi nu, selv om fødselsraten er dalet over de sidste hundrede år.
Til forskel fra mange andre mener jeg bestemt, at man kan tale om ’gode’ og ’dårlige’ børn. Dels er for mange børn i sig selv problematisk, og dels gør børnenes rammer og gener dem i nogle tilfælde problematiske.
Jeg er selv et af disse problembørn, der strengt taget ikke burde være blevet født.
Det meste af mit liv har jeg levet af det offentlige, enten helt eller delvist, og det vil jeg med stor sandsynlighed også gøre resten af mit liv. Jeg har på mange måder klaret mig dårligere end mine forældre. Så for at forhindre at denne tendens fortsætter, har jeg netop valgt at stoppe den negative arv ved mig.
Det, er jeg overbevist om, er det rette valg. Men det har taget meget tid, solide argumenter og overbevisning for at få folk omkring mig med på vognen. Selv jeg, ufuldkommen som jeg er, er blevet opfordret til at få børn – og det til trods for, at jeg har en arvelig sygdom, der betyder, at jeg hverken kan adoptere eller donere mine æg.
Jeg kunne derfor godt tænke mig, at vi alle blev lidt mere realistiske og åbne omkring det faktum, at ikke alle egner sig til at få børn, og at vi derfor stopper med at udspy det ensidige budskab om, at vi skal have flere børn. For nej, det skal vi ikke – vi skal have færre børn.
Signe Madsen er uddannet cand.it. i Oplevelsesdesign og arbejder som tekstforfatter.
Er klimakampen ved at blive en fælles kamp?
En sommer næsten uden regn og med skovbrande i mange lande har sat sig spor i folk. Stadig flere tager konsekvensen af en ny indsigt og begynder at lægge deres liv om for at skåne klimaet. I meningsmålinger rykker klimabekymringen frem blandt vælgerne. I denne serie opsøger vi de nye initiativer og bevægelser.
Seneste artikler
Middelfarts grønne planer bliver til virkelighed i Danmarks mindste fjernvarmeværk
19. september 2018Middelfart har i de seneste år markeret sig med en række roste klimaprojekter. Kommunens borgmester og klimachef mener, at de opnår resultater ved at fokusere på konkrete handlinger frem for at snakke om store mål – og ved at gøre den grønne omstilling til en grobund for fællesskaber. Den måske største succeshistorie finder man i landsbyen Føns: Danmarks mindste fjernvarmeværkPaven har taget den grønne sag til sig. I Latinamerika har det skabt forandring
19. september 2018Paven har markeret sig som forkæmper for klimaet, og det har fået en varm modtagelse og skabt forandringer i Latinamerika. Anderledes ser det ud længere nordpå i USACosta Ricas klimaambitioner er større end Danmarks
18. september 2018Den lille centralamerikanske republik kan få vanskeligt ved at nå målet om at blive CO2-neutral i 2021. Men landets ambitioner er alligevel større end Danmark, siger forsker. ’Vi har en enorm og smuk opgave foran os,’ lyder det fra landets leder
Klima og fødselsraten er en og samme fortælling. Færre børn selv i vort land batter noget.
Det er ikke nødvendigt at nedvurdere sig selv i det manglende tilvalg af børn.
Selvværd og barnløshed går fint hånd i hånd,
Vh fra de bevidst barnløse i den forrige generation. :-)
kim det er noget forvrøvlet sludder, fjern den fattigste halvdel af jordens befolkning og det vil intet som helst gøre for klimaet !! , problemet med klimaet handler om vi andres grådighed, fjern de 20 % rigeste og deres forbrug, og alle problemer med klimaet er løst.
den der med at "vi er for mange" er en ide opstået i hovedet på en, som kunne se at det er umuligt for alle at få vestlig levestandard, men som ikke vil erkende at forbruget skal reduceres drastisk. i de fleste lande kunne forbruget reduceres med 80% uden at nogen kom til at mangle noget de reelt har brug for.
@Jan Weber Fritsbøger - mage til forvrøvlet sludder, at tro du kan reducere forbruget med 80%.
Vi har her i den rigeste del af verden travlt med at fortælle de fattigste, de skal holde op at producere så mange børn.
Samtidigt forskes der i årsagerne til barnløshed, vi tilbyder dyre fertilitetsbehandlinger - der tager penge og ressourcer fra andet i sundhedsvæsnet -, vi har sædbanker, ægdonationer og rugemødre. Det er nemlig altid de andre, der skal holde igen - selv har vi en nærmest guddommelig ret til at få alle vores behov opfyldt.
Een ting kan man være 100 % sikker på - Magteliten vil gøre hvad som helst for at den og deres efterkommere bliver ved med at have den totale hegemoni over politik og økonomi - koste hvad det vil - selv kloden.
Man bør takle Signe Madsen for sin frivillige barnløshed. Det et ikke sundt for børn at vokse op i et så dekadent miljø som hun tydeligvis kan tilbyde.
Det er nu anden gang, inden for kort tid, at Information bringer kronikker fra forskruet mennesker der agiterer for at meningen med livet IKKE er at får børn. Mere dekadent kan det ikke blive. Uden børn er der ikke liv.
Når man løser alle problemer for folk, og høvler alle knaster, så ender det i dekadence.
You know what they say...
https://www.youtube.com/watch?v=SJUhlRoBL8M
Love it
Min barndom var præget af hvad man i dag ville kalde fattigdom. Den bestod dog ikke i et stort energiforbrug, eller storforbrug af mad, ej heller af flyrejser hvert år (faktisk ingen år), det meste af min barndom ikke engang af bilrejser.
Men jeg har da heller ingen planer eller ønsker om børn. Sikken en ansvarlig rakker jeg dog er. :-)
Patetisk...
Tragisk tekst. Jeg håber, at du får det bedre en dag, Signe Madsen!
Ifølge Danmarks Statistik ligger den samlede fertilitet for hele landet på 1,75 levendefødte pr. kvinde. Vi har altså et fødselsunderskud. Det samme gælder for de fleste europæiske lande. Hvis ikke det var for indvandringen, ville vi her til lands i årevis være blevet færre og færre. I de tidligere østbloklande ser man et decideret fald i indbyggertallet. Det lader til at folk fravælger at få børn/prioriterer karrieren højere. Man kan altså spørge, hvad Signe Madsen gerne vil opnå med sin kronik. Befolkningstilvæksten i verden sker helt andre steder end i Europa, men en del af befolkningsoverskuddet søger mod og optages i Vesteuropa.
Stor respekt til Signe for at vaelge boern fra. Derfra er det meste af det du skriver sludder. Danskerne lider i den grad af "white mans guilt" og har en kedelig disposition for at foele direkte skyld over verdens problemer i oevrigt. Egentlig er det lidt komisk naar man taenker landets indbyggertal og indflydelse i betragning. Omvendt, hvis der er et folk som i hoej grad bidrager med loesninger og innovation indenfor klima omraadet er det jo netop danskerne. Lad os for guds skyld faa flere danske boern som kan fortsaette med forskning og udvikling indenfor disse kritiske omraader.
Naar fattige landes befolkninger ikke bruger samme resurser skyldes det jo ikke godhed, men mangel af mulighed - her ser vi netop, at i takt med at globaliseringens kapitalisme har flyttet et rekord stort antal mennesker ud af fattigdom, saa stiger disse nyspundne middelklassers carbon foot print jo tilsvarende. Kort sagt kan man sige at fattige mennesker der bliver rige (relativt) de facto oeger forbruget, mens de mere "modne" oekonomier er dem som faktisk drejer udviklingen mod mere baeredygtighed via forskning, innovaton og lovkrav.
@Signe Madsen
Signe du er sej. Du tør sige det du føler er rigtigt! Jeg giver dig ret i næsten alt. Jeg er forundret over de intelligents løse kommentarer du har fået. Hvert nyt barn i Danmark forbruger 4,7 jordklode. Det vil sige vi skal ned på ca. 1,2 mill Danskere. Det samme skal resten af verdens befolkning gøre. Vi er en parasit der udrydder alt levende på jorden, derfor må vi begrænse os selv. Det må da være soleklart for enhver at med 260.000 nye mennesker på Moder Jord hverdag uanset hvor de bliver født er en enorm belastning for skovhugst, fisk, fossile brændstoffer, forbrug og mad, og en forøgelse af et destruktivt landbrug. Derfor skal børnecheck fjernes. Mennesker der ikke får børn belønnes. Den vestlige verden skal belønne kvinder i den fattige del af verden med penge for IKKE at få børn. Vi skal ned på et bæredygtigt antal mennesker på 2 milliarder mennesker. Så har vi en chance, ellers er det slut!
Hvis den såkaldt rige verden holdt op med at føde børn,ville hele verden ligne Ægypten,hvis indbyggere forlængst har bollet landet ud over den økonomiske og indavlede afgrund.
Vestens politikerere er nogle skvat siden de ikke tør pointere at vores antal og hvor mange børn vi føder, har noget at gøre med den globale opvarmning og de miljø problemer vi står overfor i dag. Hvis vi aktivt begrænser vores antal, vil mange alvorlige miljøproblemer løse sig selv. Så færre børn er bestemt en god ting at kæmpe for politisk. Selv om den er svær, da det for de fleste vil opleves som en upopulær begrænsning.
Vestens politikerere er nogle skvat siden de ikke tør pointere at vores antal og hvor mange børn vi føder, har noget at gøre med den globale opvarmning og de miljø problemer vi står overfor i dag. Hvis vi aktivt begrænser vores antal, vil mange alvorlige miljøproblemer løse sig selv. Så færre børn er bestemt en god ting at kæmpe for politisk. Selv om den er svær, da det for de fleste vil opleves som en upopulær begrænsning.
Inden jeg læste artiklen tænkte jeg, at det måske var verdens ensomste overskrift. Efter er jeg ikke i tvivl.
"Vi er en parasit der udrydder alt levende på jorden, derfor må vi begrænse os selv."
Skal vi det? Jeg er 100% enig i at mange af de problemer vi står overfor skyldes en kombination af befolkningstal, grådighed og dårlig planlægning. Pt sidder jeg og beregner på vores fremtid, og prøver at finde løsninger, men jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvad der egentlig var målet med det.
Egentlig var svaret ligetil: Find potentielle løsningsmodeller, som kan sikre menneskets fremtid her på planeten. Det gør vi bla. ved at sikre os at økosystemet ikke belastes for meget, og her betyder bla. biodiversitet meget.
Men hvis man tænker filosofien bag det hele lidt dybere, så kunne man bruge det argument man bruger overfor økonomer, at uden en beboelig klode, så er det omsonst at tale om vækst. Tilsvarende kunne man sige at det ville være absurd at redde planeten, hvis det ikke også inkluderede Homo Sapiens.
Rent biologisk er det sådan at de fleste dyr tænker på dem selv og oftest også på deres afkom. På det punkt minder vi også om de andre dyr. Med risiko for at stikke fingrene i en vipserede: Hvis vi nu laver det tankeeksperiment, at du har et får på en mark, som du vil bruge til mad til dig og dit barn. Så kommer der en ulv og vil spise fåret. Dræber du ulven, eller lader du dit barn sulte?
Planeten skal nok overleve. Selv hvis den ikke gjorde, findes der (bogstaveligt talt) utallige andre tilsvarende planeter rundt omkring i Universet. Det som gør Jorden til noget specielt for mennesker, er at det er den planet hvor vi bor, og at det er utopisk at tro på, at vi kan sende bare en lille flok mennesker til Mars og forvente at de var i live et år efter.
Man kunne også lave et andet tankeeksperiment: Hvis det kunne lade sig gøre at asfaltere hele planeten, og bruge nanoteknologi til at producere mad ud fra de grundstoffer vi har, med energi fra solen, og det kunne brødføde en befolkning på 100 milliarder mennesker, mens den måde vi tror vi kan leve bæredygtigt på i fremtiden ville indebære at milliarder kommer til at dø af sult, hvad ville du så vælge for dit afkom?
(Og ja, nogen gange må man sætte tingene lidt på spidsen for at kunne se dem klart ;)
Hvad er problemet - altså cand. it i Oplevelsesdesign Signe Madsens problem?
Signe vil ikke have børn og har derfor ladet sig sterilisere, så hun ikke længere kan risikere at blive gravid ved et hændeligt uheld og skulle udsætte sig selv for det fysiske, psykiske og sociale ubehag, der åbenbart stadig er forbundet med afbrydelsen af et uønsket svangerskab.
I et af verdens lykkeligste og industrielt højest udviklede lande, hvor robotter med kunstig intelligens forventes snart at kunne løse alle de trivielle arbejdsopgaver, indbyggerne helst vil være fri for at bruge deres kostbare tid og kræfter at udføre. Så de kan hellige sig opgaven med at frelse verden fra en klimakatastrofe som følge af, at befolkningerne i 'de underudviklede lande' syd for Middelhavet og øst for Suez-kanalen stadigvæk formerer sig som kaniner.
@Leo Nygaard,
Du må da efterhånden være selvskrevet til en plads i Lars Løkke Rasmussens 'disruptionsråd'
Sammen med entertaineren Hella Joof, som i ramme alvor foreslår, at vi skal 'brænde hele lortet ned hvert syvende år' og starte på en frisk ligesom prærieindianerne i Nevada ... ;o)
Ja gør du det, Leo Nygaard,
Vi mangler nogle flere småborgerlige NGO'er til at danne modvægt til 'eliten i gammelpartierne' Venstre, De Konservative. Radikale Venstre og Socialdemokratiet og holde betonkommunisterne fra Enhedslisten uden for indflydelse på den nødvendige politik, hvis vi skal overleve som kulturradikale dissidenter i Kongeriget Danmark med skindet på næserne.
Mens vi venter på, at vælgerne i God's own Country United Bluff får smølet sig sammen til at afsætte lystløgneren Donald Trump og finde en mere spiselig - og for den sags skyld gerne kvindelig - kandidat til at sidde og twitte til verdensoffentligheden fra det orale værelse i Det hvide Hus i Washington, så chefredaktøren på det mindst ringe dagblad i Kongeriget Danmark siden 1945 får nedture over det.
Man behøver ikke kvalificere sit valg om ikke at ville have børn. Selvom vi lever i et samfund, hvor familielivet er en national fetish, så er det helt acceptabelt at ønske sig noget andet.
"befolkningerne i ’de underudviklede lande’ syd for Middelhavet og øst for Suez-kanalen stadigvæk formerer sig som kaniner.".
Det gør de så i mange tilfælde ikke mere.
Iran er på niveau med Danmark. Bangladesh ligger på 2,1 fødsler pr. kvinde, ligesom Tyrkiet gør det. Kinas udvikling er velkendt, og selv Indien ligger på 2,4 fødsler/kvinde - ligesom i øvrigt Malaysia og Indonesien.
Sådan kunne man fortsætte, og reelt er storfamilierne (over 3 fødsler/kvinde) en uddøende race stort set alle andre steder end syd for Sahara.
Man kan sætte lande ind her: https://data.worldbank.org/indicator/sp.dyn.tfrt.in
Errata: Malaysia ligger faktisk på 2,03 fødsler/kvinde, og Indien på 2,32.
Så endnu lavere.
Du er så sej!
Surt show Signe Madsen,
- Du kan lige så godt holde op med at pudse glorien i anledning af, at du har ladet dig sterilisere. if. Verdensbanken (og Mikkel Madsen) har fødselsraten pr. kvinde nemlig været støt faldende på verdensplan siden 1960.
Så nu bliver det snart et problem for 'os i de højt udviklede europæiske industrilande' at finde rugemødre nok i Indien til at føde de børn til os, som kan designe de fornødne mængder software til at videreudvikle de spilkonsoller, der skal holde den næste generation af nordiske tweens og teens beskæftiget med andet efter skoletid end at slås med hinanden om pigerne af ren og skær kedsomhed og mangel på noget bedre at bruge energien på sammen med med andre overflødiggjorte drengerøve, en balje chips og to liter cola pr. mand hjemme i børneværelset bag ligusterhækken i far og mors parcelhust på Lars Tyndskids Mark fra byggeboomet i 1960'erne.
@Grethe Preisler
09. september, 2018 - 13:39
Det er den der om robotterne.
Tilbage i halvtredserne og tredserne talt man om, at nu skulle man til at have indført fusionkraft, i løbet af de næste ti til tyve år.
Man skulle bare liiige have overvundet de sidste teknologiske udfordringer.
Det er nu mere end treds år siden og vi har stadigvæk ingen fusionskraft.
Og i dag vil et mere realistisk bud være, at vi først får fusionkraft om mere end hundrede år.
På samme måde vil jeg være lidt forsigtig med allerede nu, at indregne fremtidige teknologiske udviklinger.
Selv om det kan være fristende.
Torben Nielsen,
'Den der om robotterne' er ikke min opfindelse. Den er patentanmeldt af it-multimilliardæren Elon Musk, der arbejder 90 timer om ugen uden pauser på at finde en ny klode i verdensrummet at kolonisere og emigrere til med sine rumskibe, når vi er færdige med at ødelægge livsbetingelserne på den blå planet, vi indtil videre har måttet nøjes med at slås med hinanden om retten til at forvandle til et helvede for alle andre end dem, der tænker som os selv.
Kære Signe,
Jeg synes du træffer en rigtig og prisværdig beslutning på menneskehedens vegne. Det handler jo ikke om, at vi ender med at blive 0 mennesker på jorden - det sker kun, hvis vi kører videre som i dag. Gennemsnitsdanskeren udleder 1000 tons co2 på et liv. Hvis man siger, at vi må udlede 2 tons om året og man bliver 100 år, så ender tallet på 200 tons. De rigeste lande i verden, herunder Danmark, udleder langt det meste co2. De rigeste 10% udleder lige knap halvdelen. Den fattigste halvdel udleder omkring 10%. Det er hvis det nuværende scenarie fastholdes. Det er nok usandsynligt, da en del lande oplever stor økonomisk vækst, og derfor må man regne med øget co2 udledning fra de fronter. Vi skal blive færre på kloden, og kommentarer om at børn er det eneste sagliggørende, hjælper ikke ligefrem diskussionen. Jeg støtter dig Signe, og alle andre der tager et rigtigt ansvar på sig - så tak for din kronik.
Mængden af antinatalister og edgelords i disse indlæg er jo enorm. Nej, vi kan da aldrig løse noget ved at folk ikke skal sætte børn i verdenen. Hvis man ikke har lyst til at få børn, så lad endelig være, men hold nu om med at ophøje det til et moralsk overlegent valg at tage. For langt de fleste er det meningsfuldt og berigende at få børn og langt de fleste børn er da også glade for at være her. Og det er sådan det skal være. Mennesker kommer først. Naturligvis har vi en effekt på miljøet og klimaet som der skal tages hånd om (ikke mindste for vores egen skyld), men det må nødvendigvis løses via tekniske midler (som det er blevet hver eneste gang vi tidligere har stået over for alvorlige udfordringer). At tro at vi kan spare, udvise afsavn, og på den måde løse problemerne er naivt. Det er udslag en protestantisk askese moral og det virker simpelthen ikke. Folk gider ikke udvise mådehold og der er ingen grund til at de skal vise mådehold hvis problemerne kan løses uden at spare og lide afsavn.
Jeg er far til fire med særdeles god samvittighed.
Jeg valgte for små fyrre år siden det samme som dig, Signe, og af fuldstændig de samme grunde. Det har jeg ikke fortrudt, selvom jeg i mit livs sensommer godt kan savne nogle børnebørn at spejle mig i, ligesom det kunne være rart at nogen var næsten tvangsindlagt til at tage sig af mig, når jeg bliver syg eller når jeg går døden i møde osv. Men hvem siger de gad det, der er alligevel ingen garantier.
Kun én enkelt gang har jeg haft lyst til at få børn, det varede to dage i 1992, da havde jeg mødt den dejligste Susan. Men problemet løste sig selv, da hun ikke ville vide af mig.
En nabo sagde engang til mig: - Søren, din idealisme giver jeg ikke meget for. I virkeligheden har du ikke fået børn, fordi ingen kvinde har gidet have børn med dig. Sådan! Den sved. For tænk nu hvis jeg har levet det meste af mit liv i ophøjet selvbedrag? Men det tror jeg nu ikke. Min selvvalgte barnløshed er noget af det der fylder mig med den størst glæde og stolthed. Tænk, at jeg klarede den! Det fylder mig med stolthed, mere end noget andet jeg har præsteret (ikke at det er alverden, men jeg har da engang været med til at vinde ØBRO-mesterskabet i svømning for hold.)
Så altså, Signe. Jeg har den største respekt for din beslutning, ikke mindst når du oven i købet er kvinde og jeg håber du bliver lige så glad for den som jeg har været for min. Men regn ikke med applaus fra omgivelserne eller at du kan ændre verden.
Mennesket tænker kortsigtet og egoistisk. Det handler om overlevelse og forplantningsevnen og lysten er fuldstændig essentiel hos vores art, ligesom den er for de fleste andre. Det, at nogle af os er lidt afvigende på det punkt, er først og fremmest vores egen hovedpine og det er næsten ikke umagen at forklare sig, for vi kæmper selvfølgelig for en tabt sag, som verden ikke vil vide af. Men tak for dit indlæg, det var som læse sig selv.
Kære Signe
Bravo! Flot kronik.
mange hilsner
Hans Meltofte
Bravo Signe
Du har min fulde opbakning ifm. fravalg af børn - vi er alt, alt for mange på denne ene planet hvor alle har ret til vor levefod - det sker aldrig fredeligt medmindre vi bliver langt færre i modsætning til de 200.000 vi bliver flere HVER DAG.
I årevis har jeg haft denne holdning og er kun blevet mødt af hovedrysten både privat og blandt politikere.
Jeg en mand på 60, havde jeg været en kvinde i din alder havde jeg taget samme beslutning - der er iøvrigt rigeligt med børn der kunne hjælpes til et bedre liv, så “barnløs” behøver ingen at være.
Jeg støtter månedligt www.populationmatters.org men savner “forbundsfæller” her i landet - måske vi skulle gøre noget ved det ?
Jeg kan i så tilfælde kontaktes på mail som er Information bekendt.
Mage til indsigt såvel som selvindsigt, skal man lede længe efter. Har selv truffet det valg, at lade millioner af års generationer stoppe hos mig - og har det rigtig godt med det, når jeg ser mig omkring i dag. Tak for et velovervejet skriv, og rigtig god vind fremover, Signe. VH Jim Tanghus, Cand.IT.