Klumme

Georg Metz: Lov og lov

Da skribenten en morgen med radioen tændt fik besøg fra Mars
7. september 2018

Journalisten i Radio24syv bad Kenneth Kristensen Berth, MF DF, kommentere et borgerinitiativ, der består i at indsamle penge, for at uledsagede flygtningebørn i overensstemmelse med ny dansk lov kan betale flybilletten for at få deres forældre til Danmark – de, der vel at mærke har fået ret til at komme.

Allerede her reagerede skribentens besøgende marsbo, netop ankommet, og spurgte med dirrende antenner: Hvorfor fanden skal børn uden penge, uden arbejde, uden forbindelser, uden erfaring, kort sagt børn selv betale flyvebilletten, for at deres fundamentale ret kan indfries? Hvad er det for et besynderligt land i denne onde verden, hvor elefanterne slås, og græsset trædes, der gør noget så nederdrægtigt mod børn!

Som marsboen forklarede, havde han umiddelbart forventet, at når journalisterne interviewede en politiker fra et stort parti for at få besked i denne sag, måtte politikeren benytte anledningen til at bekræfte, at denne utilsigtede og utilstedelige praksis straks efter interviewet selvfølgelig ville blive ændret. Politikeren kunne jo ikke have et roligt øjeblik, før dette uhyrlige var bragt i orden, og det velstående danske land, hvor regeringen for tiden gerne vil have det til at se ud, som om man øser penge ud, naturligvis, naturligvis betaler for, at børn (de få, det drejer sig om, dét havde marsboen styr på) med lov og ret på deres side kan få forældrene vederlagsfrit til landet.

Det parti, Kenneth Kristensen Berth kommer fra, kerer sig om børn, det siger de, forklarede skribenten sin interplanetariske gæst, kerer sig om børns og dyrs velfærd og om familiens værdier, som også er partiets værdier. De passer på det hele, siger de.

Således informeret fik marsboeren kun sine bange anelser bekræftet: Noget var grueligt galt med Kenneth Kristensen Berth, med DF ­– og med Danmark.

Interviewet i Radio24syv drejede sig ved fintællingen nemlig slet ikke om børnenes rettighedstab, men om Kenneth Kristensen Berths vrede mod de folk, der samler penge ind, for at børnene kan købe flybilletterne til deres kære.

Rødgrød med sur fløde

Danmark skal trods alt og trods modviljen mod international anstændighed følge konventionerne, respektere konkrete afgørelser og overholde loven. Kunsten for Kenneth Kristensen Berth er på samme tid at følge og omgå bestemmelserne og dermed sabotere fuldbyrdelsen af forpligtelserne ved at henvise til, at Folketinget har vedtaget, at børnene selv skal betale billetterne. Den lov skal overholdes. Sker det, kan forældrene ikke komme hertil. En win-win situation, hvor man utvivlsomt håber, at børnene tager hjem på stop til en sønderbombet forstad østen for solen, bliver adopteret af et pædofilt netværk og siden begår selvmord eller lægger sig til at krepere med det samme.

Med et sådant perspektiv for øje er det selvsagt ikke meningen, at nogen overhovedet skal betale for disse flybilletter, eftersom børnenes rettigheder således respekteres, og forældrene alligevel og stik imod Kenneth Kristensen Berths krav en skønne dag står i Kastrup med adgangskort til Det Allerhelligste i rødgrød med sur fløde og selvdøde frikadeller.

Det er lige præcis ikke meningen. Så kunne man jo lige så godt fra begyndelsen have betalt billetten, og så ville det hele være spildt, for der skal være sammenhæng i tingene, som Kenneth Kristensen Berth selv sagde.

Derfor vil Kenneth Kristensen Berth nu undersøge, hvorledes han kan lovgive sig ud af problemet, så det bliver forbudt at samle ind til flybilletter for børnene.

Hvis ikke har Kenneth Kristensen Berth før forlangt, at krigsskibe beskyder flygtningebåde på Middelhavet. Det kunne man overveje mod fly med familiesammenførte forældre og billetten betalt af velgørere i Danmark. Antiluftskyts i Kongelunden kan ikke koste alverden, ikke i forhold til den trussel de familiesammenførte udgør mod danske værdier.

Afgift på indsamling

Hvad enten Radio24syvs medarbejder var chokeret over denne oprivende menneskevenlighed så tidligt på morgenen eller bare tabte snøvsen eller var i sit satiriske lune, foreslog han, at man om ikke andet kan lægge afgifter på indsamling af penge, der går til flybilletter til uledsagede flygtningebørns forældre. Det skulle nok afholde folk fra at samle ind. Dét, mente Kenneth Kristensen Berth ikke overraskende, var en strålende idé, som han straks ville gå videre med, hvilket man ikke behøver være i tvivl om. Og så sluttede det indslag.

Marsboen kunne bagefter konstatere, at Kenneth Kristensen Berths motiv i virkeligheden var det ædleste af alle: overholdelsen af landets love. Nok har børnene ret til at få deres forældre familiesammenført i dette underlige land, men når Folketinget har bestemt, at børnene selv skal betale, skal børnene selv betale. Punktum.

Da skribenten siden kørte marsboen tilbage til rumskibet, bemærkede denne, at bilerne flintrede forbi skribenten i hastigheder, der kun for en velvillig betragtning lå i nærheden at de lovbestemte. Marsboen regnede ud, at cirka 70-80 procent brød loven med næsten lige så mange procent, som der var overtrædelser. Marsboen spurgte, om Kenneth Kristensen Berth dagligt optræder i Radio24syv og forlanger en sådan lov – vedtaget af Folketinget – overholdt ved at eksempelvis lave præventive tillægslove, der rammer flere generationer?

Her måtte skribenten tålmodigt forklare marsboen, at der er lov og lov. Kenneth Kristensen Berth kan jo ikke kan sidde hver morgen og klage over alle fartforseelserne. Slet ikke når mange med stemmeret skider på færdselsloven.

Det er mere overkommeligt at gribe ind over for børn, hvis flybilletter til forældrene betales af andre. Også fordi det er så forsvindende få, det drejer sig om.

Marsboen tog afsked i det inderligt udtalte håb, at sådan en som Kenneth Kristensen Berth aldrig søger om at blive familiesammenført på hans planet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tino Rozzo
  • Kim Folke Knudsen
  • Carsten Munk
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Jens Frederiksen
  • Eva Schwanenflügel
  • Malan Helge
  • Hans Larsen
  • Anders Graae
  • Frede Jørgensen
  • Poul Anker Sørensen
  • Christian Mondrup
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Toke Andersen
  • Jørn Vilvig
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Torsten Jacobsen
  • Thomas Tanghus
  • Anders Reinholdt
  • Grethe Preisler
  • Torben K L Jensen
Tino Rozzo, Kim Folke Knudsen, Carsten Munk, Peter Beck-Lauritzen, Mikael Velschow-Rasmussen, Jens Frederiksen, Eva Schwanenflügel, Malan Helge, Hans Larsen, Anders Graae, Frede Jørgensen, Poul Anker Sørensen, Christian Mondrup, Maj-Britt Kent Hansen, Toke Andersen, Jørn Vilvig, Bjarne Bisgaard Jensen, Torsten Jacobsen, Thomas Tanghus, Anders Reinholdt, Grethe Preisler og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Georg Metz

Hvis familien har råd til at betale menneskesmuglere for at smugle et uledsaget barn til Danmark, så har familien måske også råd til at betale for resten af familiens rejse.

Under alle omstændigheder er der tale om en himmelråbende forfordeling af de ressourcestærke familier i konfliktområderne, der magter at få smuglet et barn til f. ex. Danmark.

Der sidder familier i de mest trøstesløse lejre, der ikke har Kinamands chance for for at få familien til Europa. Det har ikke rimelighed, at så store ressourcer går til de familier, der magter at få et barn smuglet herop; mens resten sidder for lud og koldt vand.

Karsten Lundsby og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Torben Lindegaard
Energi fra olie, gas og kul afbrænding og de menneskeskabte klimaforandringer skabt i kølvandet på den økonomiske vildfarelse, af de nuværende politikere, der helt ‘fejlagtigt’ påstår, at skabende mindre fattigdom i verden generelt og værende til glæde og fremgang for befolkningerne, men skaber i virkeligheden, hvilket den samlede bedste forhåndenværende videnskablige evidens er enige om ‘fattigdom og sult’.

Der er tale om flygtninge!

Der burde tages klart afstand fra kortsigtede økonomiske og magtpolitiske interesser, hvor de ansvarlige politikere og økonomiske interessenter, efterfølgende beskylder ofrene for deres politik og investeringer, for deres på ofrene overlagte påførte ulykker.

‘Fattigdom og sult’.

Verdens forskere skriver samstemmende andre steder:
Forskerne konkluderer, at det globale samfunds ageren i ‘det kommende årti eller to’ får afgørende indflydelse på kloden de næste 10.000 til 100.000 år.”
Link: https://www.dr.dk/nyheder/udland/dominoeffekt-kan-fa-klimaet-til-ga-amok

“Vedvarende energi som biomasse, vind og sol udgør mindre end ‘tre procent’ af det samlede energi forbrug i 2015 og den andel falder.
Link: http://www.drivkraftdanmark.dk/Viden/Statistik/Globalt%20forbrug%20af%20...

»Ved udgangen af 2017 tegner de globale udledninger af CO2 fra fossile brændsler og industri til at stige med omkring to pct., sammenlignet med året før,«
Link: https://www.information.dk/udland/2017/11/tre-stabile-aar-slaar-klimafor...

“Sult i verden stiger igen, drevet af konflikter og klimaforandringer, fastslår FN-rapport”
Link:http://un.dk/da/dk_news-and-media/sult-i-verden-stiger-igen-drevet-af-ko...

Kim Folke Knudsen, Hanne Ribens, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Torben Lindegaard
Det handler om at Danmark’s folkevalgt politikere deltager i folkemord, en forbrydelse imod menneskeligheden der paradoksalt, da der er tale om folkevalgte politikere, vil resultere i danskere på sigt selv bliver klimaflygtninge i takt med havvandsstigninger, svindende fødevare resurser et generet svindende eksistensgrundlag.

“Sea-Watch redder dem, Europa helst så drukne i Middelhavet.”
Link: http://politiken.dk/udland/art6150208/Sea-Watch-redder-dem-Europa-helst-så-drukne-i-Middelhavet

Den videnskablige forklaring på folkevandringen, er ‘ikke’ den, som den danske politiske indoktrinering generelt påpeger, at ‘menneskesmuglere’ er problemet, at menneskesmuglere der tjener på hjælpen til de flygtende, er selve årsagen til flugt til EU, at der er tale om indvandring ikke flygtninge, men derimod økonomiske opportunister, påstår politikere generelt løgnagtigt.

De flygtende et rent faktisk flygtende, fra stor fare, den videnskablige evidens peger entydigt på, at svindende håb om en fremtid, hvor CO2 udledningerne fra afbrænding af kul, olie og gas har fjernet eksistensgrundlaget ved vedvarende ekstremt vejr i takt med den globale opvarmning, der har resulteret i kamp om resurserne, krig og folkevandring.

6 July 2017
"Those trapped in Libya are vulnerable to human rights violations and abuses including killings, torture, rape, kidnappings, forced labour, and arbitrary and indefinite detention in cruel, inhuman and degrading conditions."

John Dalhuisen, director of Amnesty International's Europe and Central Asia programme.
Link: https://www.amnesty.org/en/press-releases/2017/07/central-mediterranean-...

Det krigsramte Mali og de menneskeskabte klimaforandringer.

“Mali’s average rainfall has dropped by 30 percent since 1998 with droughts becoming longer and more frequent.
Citat: US army’s Strategic Studies Institute.”
Link: http://www.strategicstudiesinstitute.army.mil/pdffiles/PUB1185.pdf

Afrika (Sudan)
I dele af Afrika er tørke og hungersnød pga. klimaforandringerne allerede nu et alvorligt problem. Flere mener f.eks., at den nuværende konflikt i Sudan skal finde sin årsag i et ændret klima. Mad og vand er ikke længere tilgængeligt for alle i området, og folk er i desperation begyndt at stjæle og myrde for at overleve.

Konflikten i Sudan er meget kompleks, og har også politiske årsager, men klimaforandringerne har uden tvivl spillet en central negativ rolle. I bogen ”The Hot Topic” fra 2008, beskrives Sudan konflikten ligefrem som verdens første ”klima-krig”.
Link: http://www.climateminds.dk/index.php?id=582

Fra link:
“According to a special case study from last year’s United Nations’ 2011 Global Assessment Report on Disaster Risk Reduction, of the most vulnerable Syrians dependent on agriculture particularly in the northeast governorate of Hassakeh (but also in the south) “nearly 75 percent ... suffered total crop failure.”

Herders in northeast Syria also lost around 85 percent of their livestock, affecting 1.3 million people.

The human and economic costs of such shortages are enormous.

In 2009 the United Nations and the International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies reported that more than 800,000 Syrians had lost their entire livelihood as a result of the droughts.

By 2011 the aforementioned Global Assessment Report estimated that the number of Syrians who were left extremely “food insecure” by the droughts sat at about 1 million.

The number of people driven into extreme poverty is even worse, with a U.N. report from last year estimating 2 million to 3 million people affected.""
Link: https://climateandsecurity.files.wordpress.com/2012/04/climatechangearab...

Kim Folke Knudsen, Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Det er 80 år siden, det sidst skete - besøg fra Mars.

Og denne gang er marsboerne humanister.

Kim Folke Knudsen, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Så det er kun mig og en marsmand, der ikke synes at der er så meget at diskutere? Der sidder et flygtningebarn i Danmark, som har ret til familiesammenføring. Hvad er det så for et samfund, der snakker udenom, i stedet for at få orden påden sag?

Michael Christensen, Karsten Lundsby, Henrik Frederiksen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Politikeres tidshorisont er max 4 år! - derfor kan langsigtede problemstillinger ikke løses af dem.
Organisation med "helikopter-view" skal der til!
Hvem stiller op?

Kim Folke Knudsen

@Georg Metz

Fremragende tak for dine altid satiriske indlæg, som rammer samfunds stemningen i Lille Dannevang helt præcist.

kan vi få opholdstilladelse på Mars ?

Men ifølge mine velinformeret kilder i Danmark, så foregår en flygtningetur fra krigszonen i Syrien på følgende måde.

Mand tager sin hustru og sine børn og sin kuffert ( husk endeligt smykkerne ). Så går man på biblioteket eller køber en I-pad. Her undersøger man så alle hjemmesider for oplysninger om hvordan familien længst muligt kan opholde sig på sociale ydelser og få alt betalt af samfundet. Der er masser af den slags litteratur i Idlib og alle borgerne kan jo bruge tiden mellem artilleri bombardementerne og de russiske luftangreb, hvis ellers der er strøm og lys på at læse om de nyeste sociale love og undersøge, hvor får jeg mest for pengene ved at stikke halen mellem benene og flygte til Danmark, Sverige, Tyskland og så videre.

Det er ganske vist er det og derfor så agter jeg at stemme på De Forende Danske Folkepartier A/S Frederiksen & Thulesen Dahl inc. nå nej det behøver jeg egentligt ikke for alle sødsuppe og pladderhumanist partierne i Danmark. De er banket langt ned under gulvbrædderne. Jeg sætter mig i ro og mag i min dertil komfortable sofa og melder pas.

Nu skal du ikke komme for godt i gang med din venstre snoede hetz mod danske billister. Vi sætter vores egen personlige frihed meget højt og ved udemærket godt om vi kan køre med et par øl promille ekstra eller med 160 km i timen på en hovedvej, som Farmand her har kørt på 100 gange før. Der må være grænser for overgrebene på os etniske danskere.

Kim Folke Knudsen

Hej Torben Lindegaard 6. September kl. 23.06

Det er en ejendommelig logik, du lægger for dagen ved at spille flygtningene ud mod hinanden dem som er i lejrene og dem som kom frem til Europas kyst. eller den anden version flygtningenes forældre spilles ud mod deres børn.

Du har ikke overvejet, at en voksen flygtning kan være nyttig arbejdskraft eller en nyttig soldat for IS. De kan jo tvangsindrulleres uden bøvl især hvis IS truer med at skyde børnene og voldtage mandens hustru. Børn er knap så nyttige som krigsmateriel, de kan måske bruges som selvmordsbombe eller minerydder, men det er jo en en gangs forteelse. Så er arbejdskraften opbrugt.

Har du overvejet konsekvensen af din egen tankegang ?.

I 1930´erne var der et mindre antal af jøder, som lykkedes af rejse ud af Tyskland. Forinden udrejse skulle de aflevere al ejendom, alle ejendele og alle økonomiske midler. Det var en fremragende forretning for NSDAP, der hermed skaffede kapital til at finansiere opbygningen af den tyske krigsmaskine, som år efter blev sluppet løs på Europa og på Danmark.

Især i Østrig viste der sig at være meget store aktiver, som NSDAP kunne beslaglægge. Den østrigske Nationalbank lå inde med en kæmpeformue, som efter den 13 Marts 1938 indgik i Tysklands finanser. Det var nok et meget væsentligt motiv bag Anschluss og invasionen af nabolandet Østrig. Plyndringen af jøderne havde et tydeligt finansielt motiv for ellers var Tysklands militære magt aldrig blevet så stor.

Ingen Jøde kunne forlade Tyskland uden Ausreise Papiere med det godkendte stempel. Dem som ikke havde formuen. De kom slet ikke ud. De kom efter 1941 på den sidste rejse til Østeuropa og dødslejrene i Polen. Ankomststed KZ-Auschwitz.

Få dage før den 2. Verdenskrigs udbrud ankom knap 70 uledsagede jødiske flygtningebørn til England efter at de som polske jøder var blevet udvist af Tyskland. United Kingdom tog imod dem den august dag i 1939 i de sidste stunder inden grænsen lukkede og krigens mørke sænkede sig over Europa. Der stod børnene uden forældre med en lille papseddel i hånden eller bundet om halsen med navn ankommet til et fremmet land med et fremmet sprog. Briterne viste sig fra deres bedste side og det kan vi også gøre hvis vi vil.

Den måde du udtaler dig på viser, at du kommer fra et trygt og uprøvet land, som ikke har været udsat for etnisk udrensning siden år 1660, hvor den svenske stat var tæt på at fordrive skånelandenes dansksindede befolkning. Karl den 11 var ved at udarbejde en plan for at tvinge alle de dansksindede over til de baltiske stater, hvor de kunne få lov at gå til grunde i sult og nød og vinterkulde. Det blev forhindret af den svenske kongemagt og istedet for blev der iværksat en brutal og hårdhændet forsvenskning af hele Skåne og Blekinge. Gøngehøvdingens fortælling er en lille del af denne brutale etniske forvandling af en dansk provins til en svensk provins.

Jeg vil opfordre Dig til at genoverveje dit standpunkt fremsat ovenfor.

Torben Lindegaard

@Kim Folke Knudsen

Det er ikke muligt at svare direkte på dit læserbrev 09. september, 2018 - 02:49.
Læserbrevet hvivler rundt fra Gøngehøvdingen over Anschuss til ISIL og børn spillet ud mod forældre.

Jeg fastholder konklusionen i sidste afsnit af mit oprindelige læserbrev d. 6.9:

"Der sidder familier i de mest trøstesløse lejre, der ikke har Kinamands chance for for at få familien til Europa. Det har ikke rimelighed, at så store ressourcer går til de familier, der magter at få et barn smuglet herop; mens resten sidder for lud og koldt vand."