Kommentar

Jeg gider ikke længere finde mig i, at kvinden skal bære hele præventionsbyrden

Man skulle tro, at mænd har lige så stor interesse i at have kontrol over deres reproduktion som kvinder. Kønnene må dele ansvaret og sammen kæmpe for at få bedre alternativer på markedet
Mit håb er at gøre mænd så trætte af gummi, at de til sidst får presset markedet til at udgive mandlige p-piller og vasagel (præventionsgelé til mænd, red.), som industrien påstår at teste, uden at der sker noget overhovedet, skriver Louise Merian.

Mit håb er at gøre mænd så trætte af gummi, at de til sidst får presset markedet til at udgive mandlige p-piller og vasagel (præventionsgelé til mænd, red.), som industrien påstår at teste, uden at der sker noget overhovedet, skriver Louise Merian.

Peter Hove Olesen

4. september 2018

Jeg har cyklet rundt i Københavns gader og klistret stickers op hele natten. Klistermærkerne bestilte jeg efter fire kvalmende dage i sengen, med indvolde der krampede sig sammen i smerte og 1813-damens lettere fordømmende stemme i røret, som forsikrede mig om, at det er helt normalt, når man har taget en fortrydelsespille.

Jeg havde allerede læst i indlægssedlen, at mine symptomer var meget almindelige, og at flere end 10 ud af 100 oplever kvalme, underlivssmerter, hovedpine m.m., men jeg ringede alligevel i håb om at få at vide, hvornår det ville stoppe.

»Når kroppen har udskilt hormonerne,« var et temmelig utilfredsstillende svar.

Jeg kunne have brugt klistermærkepengene på et pessar, men det virkede vigtigere at bruge dem på at forsøge at skubbe lidt til verden og ændre nogle dybt indgroede strukturer med hjemmelavede slogans:

»DIN PIK ER IK' PILLERNE VÆRD« og »DEL KONTROLLEN. DEL ANSVARET – KRÆV MANDLIG PRÆVENTION I DAG!«.

For jeg kan ikke vente længere. Jeg er nødt til at gøre noget, og jeg har brug for hjælp.

Almindelige bivirkninger

Det er den fjerde fortrydelsespille, jeg har taget, og jeg kan love for, at det også bliver den sidste. 

Min krop er nu så traumatiseret af hormonerne, ansvaret og frustrationerne, der er forbundet med prævention, at jeg ikke ved, om sex overhovedet er det værd. Bevares, det er da så fint, at vi kan få lov at vælge, hvornår og om vi vil have børn, og jeg takker da for at være kvinde i Danmark, men jeg kan bare ikke mere.

Jeg har udsat mig selv for risikoen for blodpropper i årevis og fucket mit mentale velbefindende op med næsten samtlige præventionsformer, jeg har kunnet komme i nærheden af – altid forhåbningsfuld, når jeg har stiftet bekendtskab med nye piller, plastre og ringe, der dog altid har skuffet med almindelige eller meget almindelige bivirkninger såsom depression, humørsvingninger, nedtrykthed, nedsat sexlyst, kvalme, underlivssmerter, blødningsforstyrrelser m.m.

Den slags rammer mange kvinder – nogle af bivirkningerne flere end 10 ud af 100 brugere.

Jeg har også afprøvet alternativer og troligt taget min morgentemperatur hver dag og tastet decimalerne ind i en app, inden jeg overhovedet er vågnet, fordi hormonerne simpelthen bare var for skræmmende – men efter at være blevet single virker det som overdrevet meget arbejde.

Jeg gider simpelthen ikke mere, og gode råd er efterhånden dyre.

Midler til mænd

Nu tænker du sikkert: Hvorfor bruger du ikke bare kondom?

For det er standardreaktionen, hver gang jeg fortæller, at jeg har taget en fortrydelsespille. Folk ser på en, som om man er en idiot, der ikke kan tage vare på sig selv og for resten heller ikke tager kønssygdomme alvorligt. Men jeg bruger kondom.

Jeg bruger kondom, fordi jeg er træt af, at der ikke findes andre former for mandlig prævention, og jeg prøver derfor at bruge kondomer som våben mod mænd, der altid skal brokke sig, »fordi det bare føles bedre uden«.

 Mit håb er at gøre dem så trætte af gummi, at de til sidst får presset markedet til at udgive mandlige p-piller og vasagel (præventionsgelé til mænd, red.), som industrien påstår at teste, uden at der sker noget overhovedet.

Desværre går kondomer i stykker, og så er det igen mig, der sidder dér og forsøger at tage det med oprejst pande, selv om jeg ikke ved, hvad jeg går ind til: hvor slemt det bliver denne gang.

De fleste mænd er søde. Går med på apoteket og betaler, mens de siger, »jeg ville da tage pillen, hvis jeg kunne« – det er bare lidt for nemt at sige, når man sidder med hænderne i skødet og overlader det til kvinderne at gøre noget, at kræve noget, samtidigt med at vi ligger derhjemme og brækker os i flere dage, fordi kroppen ikke kan tåle at indtage, hvad der svarer til 10 p-piller på en gang.

Man skulle tro, at mænd ville have lige så stor interesse i at have kontrol over deres krop og deres reproduktion som kvinder.

Der bliver talt en del om juridisk abort, og jeg kan godt forstå mænds magtesløshed, når den kvinde, de har befrugtet, står med alle beslutningerne. Men hvad med at vi tager hånd om problemet, før det overhovedet er et problem? Hvis mænd spiste en pille eller fik opereret et implantat ind i sædlederen, så behøvede de ikke frygte for, at kvinder skulle snyde dem.

Hvis du græmmes ved tanken om et implantat i sædlederen, så hører jeg dig. Du skal bare huske, hvor mange kvinder, der får sat spiraler op i livmoderen, og dem er der en del komplikationer forbundet med – f.eks. er det ikke unormalt,  at der opstår blødningsforstyrrelser – igen en almindelig bivirkning, der faktisk kan resultere i blodmangel.

Så mænd og kvinder, er I ikke søde at tilslutte jer kampen for ligestilling?

Vi må dele kontrollen og ansvaret for vores reproduktion: Vi må gøre alt, hvad vi kan for at få bedre alternativer på markedet – gøre medicinalindustrien opmærksom på behovet, prikke til vores læger, investere penge i nye præventionsmetoder og diskutere emnet, i stedet for bare at gøre som vi plejer.

Louise Merian er HF-studerende

Kondomer, pessar, minipiller, fortrydelsespiller, p-piller, p-stav, spiral og abort. På nær kondomet har de alle tilfælles, at det alene er kvindens krop, der skal pilles ved, skriver dagens klummeskribent.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Alvin Jensen
  • Gunilla Funder Brockdorff
ingemaje lange, Alvin Jensen og Gunilla Funder Brockdorff anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kenneth Graakjær

Jeg har faktisk været der. Hos lægen altså. Jeg spurgte efter mandlig prævention, der ikke var et kondem eller sterilisering. Først træk han på smilebåndet, så på skuldrene. Tilsyneladende er det ikke noget, der sådan rigtig bliver brugt energi på.

ingemaje lange, Elisabeth Andersen, Nette Skov, Nanna Kinch, Morten Østerlund Jørgensen, Hans Houmøller og Markus Lund anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Ro på.
Der forskes på livet løs.
Det medicinalfirma som kommer først med en virksom præventionspille til mænd, med få bivirkninger, de scorer kassen.
Markedet er enormt.
Nogle milliarder mænd.
Når produktet endnu ikke er på markedet er det nok fordi det ikke er så enkelt at fremstille.

Morten Østerlund Jørgensen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Jeg sad engang til møde i Socialistisk Ungdomsfront om netop det emne,men ud af de 80 tilmeldte dukkede kun 8 op. Over halvdelen kvinder. Om det skyldtes tømmermænd eller søndagens regnvejr er ikke til at sige, men initiativet fes ud i sandet,og de mest seriøse tilstedeværende med ledelseserfaring grundlagde organisationen Daregender,som stadig er aktiv i dag, men med alt for få kræfter.

Der var også i øvrigt engang hvor jeg jævnligt havde sex og gjorde mig de tanker om p-piller, men det var før den feministiske revolution, og i dag lever jeg et hårdtarbejdende aleneliv uden forhåbninger om nogensinde at komme til at dyrke sex med nogen igen, så jeg hører dig og føler med din smerte, men det er simpelt hen ikke relevant for mig at kæmpe for noget, jeg ikke har nogen andel i længere. Altruismen slår ikke længere til efter 10 år som aktivist uden uddannelse og dengang arbejdsløs. Men jeg tror at så længe mænd bliver straffet for at bryde med deres kønsrolle - sådan som det skete for mig, da jeg begyndte at snakke kvindernes frigørelse efter munden - ja, så sker der ikke en skid. Når man bliver anset som skabshomoseksuel, fordi man åbent vedstår sig sine følelser, eller når man bliver set på som svag eller bortdømt af potentielle partnere for at græde offentligt, så tror jeg desværre, at det sidste mænd har lyst til, er at skille sig ud for at undgå at blive socialt straffet. Både mænd og kvinder opretholder dette rigide kønsfængsel, for når det kommer til stykket, vil ingen have med personer at gøre, der er i åben konflikt med sit selvbillede, med mindre de også selv er det. Og det er her man virkelig for at føle, hvem der er allierede, og hvem der tilmed er en kollega i skyttegraven.

Jeg mistede omkring 40 venner, da jeg tilsluttede mig feminisme og kønspolitik, og det var meget demotiverende at erfare, at mit liv blev mærkbart forringet, da jeg faktisk stoppede med at være et røvhul. Det er et paradoks uden lige, men ikke så mærkeligt, at vi belønner kapitalistisk maksimerende adfærd og bortdømmer empati og hensyntagen til andre.

Så jeg håber din klistermærkekampagne virker, men jeg tror først du vil se resultater den dag drengebørn og pigebørn bliver socialiseret ens, så kvinder stopper med at have monopol på at være hele mennesker med et fuldt følelsesspektrum og drenge halve mennesker psykisk med mindreværdskomplekser over det stik modsatte, men i stedet opføre sig som en blanding mellem varme og kolde alt efter situationen og hvad den kræver. Jeg kender i hvert fald ingen, der vil risikere at tabe deres sociale status og gabe over mere end hvad samfundet legitimerer og sanktionerer, og den rejse, jeg selv har været igennem, kan jeg næppe anbefale nogen. Ikke så længe fordelene først kan aflæses i de næstkommende generationer i alt fald. Det er slet ikke så lige til, og det kræver organisering. Så længe mænd ser hinanden som indbyrdes konkurrenter og grundlæggende lever og udfolder sig som individer, så vil incitamentet til at stå sammen om en fælles sag virke uoverskueligt lille. Kun fagbevægelsen har i den sammenhæng haft historisk gennemslagskraft for at udgøre et kønnet kampfællesskab på et udpræget kønsopdelt arbejdsmarked. Så vi skal først og fremmest have genrejst fordums tider for at rykke videre.

Jeg tror mænd har mange kampe at slås med på egen hånd for bare at være til, før de er i stand til at nærme sig kvindernes. Mange af dem rejste sig aldrig igen efter finanskrisen for ti år siden, og virkeligheden viser at mænds økonomiske magt er langsomt aftagende. Historisk set har mænd været stærkest i klassekampen når økonomien har haft medvind, og i disse situationer har nogle af dem haft overskud til at kæmpe for både kvinde- og manderettigheder. Men i dag... knap så opmuntrende.

Erik Karlsen, Viggo Okholm, Sofie Bruus Hansen, Hans Houmøller og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar

En rigtig “Politiken”-debat. Dem er jeg blevet lidt træt af, men de giver mange clicks, siges det

Kim Houmøller, Bo Carlsen, Jens Falkenberg, Mogens Holme og Benny Jensen anbefalede denne kommentar

Med mindre at det er tanken, at mændene skal overtage hele ansvaret, så vil problemet med den kvindelige præventions bivirkninger jo stadigvæk være der, selvom omfanget bliver lidt mindre.

Seudo artikel som er kommet 50 år for sent. Spark du bare en åben dør ind. Hvis oplyste mennesker med rimelige uddannelser, ikke kan finde ud af prævention, er der ikke megen håb tilbage.

Tobias Billeholm

Det hedder Vasalgel, og er i fuld gang med tests, mener bestemt vi er nået forbi kaniner og aber, og nu er på mennesker. Da det udføres af parsemus foundation, tager det tid, og man er velkommen til at donere(jeg må selv lige få 'nosset' mig sammen), grunden til at der tages mod donationer, er for at undgå at medicinalfirmaer, med større indtægter i p-piller, overtager/skrinlægger forskningen.
Vasalgel kort: gel der sprøjtes i sædlederen(gældende for et år til at starte med), der kan stadig ejakuleres men sædceller stoppes. Er ikke hormonel, så den alags bivirkninger burde der ikke være. Håber det lykkes at få på markedet, så vi mænd kan steppe op.

Erik Karlsen, ingemaje lange, Ulla Søgaard og Markus Lund anbefalede denne kommentar

Jeg er helt enig! Det behøver ikke være et ligestillingsspørgsmål fra kvindens side. Det kan det skam også være fra mandens. Han burde tage kontrollen over sine reproduktive evner tilbage og dermed også retten til at fravælge faderskab og undgå at blive sat i en utilsigtet situation som får vidtrækkende konsekvenser for hans fremtidige liv... uden mulighed for indsigelse.

"Med mindre at det er tanken, at mændene skal overtage hele ansvaret"

Men sådan burde det da også være. I alt for lang tid har mænd sat deres lid til, at kvinden har brugt prævention, fordi kondomet sprang. Og så er der nutidens ungdom, der konsekvent boller uden beskyttelse, og frasiger sig deres faderskab på baggrund af en uønsket graviditet, som deres egen uagtsomhed selv har været skyld i.........