Klumme

Det er historieløst at forstå protester i Østtyskland som ensporet nynazisme

Årsagen til demonstrationerne i Chemnitz kan ikke bare forklares med nynazisme. Den historiske hukommelse er for kort, hvis den ikke medtænker østtyskernes knuste drømme om det virkeligt socialistiske samfund, de aldrig fik
Årsagen til demonstrationerne i Chemnitz kan ikke bare forklares med nynazisme. Den historiske hukommelse er for kort, hvis den ikke medtænker østtyskernes knuste drømme om det virkeligt socialistiske samfund, de aldrig fik

John Macdougall

10. september 2018

Kort efter Murens fald var jeg sammen med Informations fotograf, nu afdøde Ernst Nielsen, på reportagetur i de østtyske delstater. Jeg ville se, hvordan livet levedes i det, der indtil for nylig havde været DDR.

Jeg var nysgerrig efter, hvad statskommunismens fald betød for folks daglige liv. Blandt andet besøgte vi en lukningstruet mine i Thüringen, hvor minearbejderne havde overtaget hele styringen af minens drift. Beslutninger blev truffet kollektivt, økonomien blev styret, så alle fik samme udbytte, de havde regnet ud, hvordan minen kunne drives med overskud, og det hele beroede på faglig kyndighed. Det var folk, der vidste, hvad de talte om, fordi de i kraft af deres daglige arbejde havde fuld indsigt i, hvordan de bedst tilrettelagde det hele.

Disse mennesker havde virkelig troet på, at diktaturets afskaffelse betød, at de nu selv havde ret til at bestemme over deres liv. At de omsider var blevet frie borgere. At høre om deres visioner åbnede et af den slags utopiske glimt, hvor man fik øje på, at verden kunne være helt anderledes, det hele kunne blive meget bedre for alle.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bettina Jensen
  • Bjørn Pedersen
  • Randi Christiansen
  • Kristen Carsten Munk
  • Ole Henriksen
  • Gustav Alexander
  • ingemaje lange
  • Steffen Gliese
  • Torben K L Jensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Dorte Sørensen
  • Kim Folke Knudsen
  • Hans Ditlev Nissen
  • Eva Schwanenflügel
  • Jan Damskier
Bettina Jensen, Bjørn Pedersen, Randi Christiansen, Kristen Carsten Munk, Ole Henriksen, Gustav Alexander, ingemaje lange, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen, Kim Folke Knudsen, Hans Ditlev Nissen, Eva Schwanenflügel og Jan Damskier anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er jo så frygteligt sandt, som det er sagt. En skændsel, som er blevet meget lidt omtalt i årene efter 1989.

Bettina Jensen, Randi Christiansen, Lars Løfgren, ingemaje lange, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Marianne Stockmarr, Egon Stich og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Karen Syberg :
"Den energi, vi mødte i Thüringen, havde specifikke historiske årsager. Og den får mig til at tænke på, at det måske ikke kun er højreorientering, men også desillusioneret venstreorientering, der i dag kommer til orde i rasende, højreorienterede former".

Just præcis. Det var rent og skært tyveri ved højlyse dage efter Murens fald.
Det samme kan siges om resten af Europa.

Bettina Jensen, Minna Rasmussen, Flemming Berger, Randi Christiansen, Hans Larsen, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Marianne Stockmarr og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Kære Karen Syberg.

Tak for en spændende artikel om dine erfaringer fra Thüringen, da området var en del af DDR staten og tiden lige efter murens fald.

En genforening af Tyskland indebar, at et velfungerende Vesttyskland skulle slås sammen med et DDR, der i 1980´erne var på fallittens rand. Der var ikke en hær af entreprenører, virksomme ledere og finansielle midler til at starte det hele fra bunden af i DDR. DDR var et fallitbo, som udfra en økonomisk synsvinkel slet ikke var attraktiv at overtage fra Vesttysklands side.

På utallige vesttyske arbejdspladser som tog østtyskere med ind i produktionen blev der talt om udfordringer med at få østtyskerne til at blive produktive og effektive. Det minder næsten om vores indvandringsdebat her i landet. Holdningen i dele af det vesttyske samfund var desværre præget af nedladenhed overfor deres tyske kolleger, som kom øst fra.

Det kan hænde, at Kansler Helmut Kohl lovede for meget, da han talte om " Blühende Landschaften " i begyndelsen af 1990´erne, men det kunne også være, at vesttyskerne først hen af vejen blev klar over, hvor omfattende og dyr opgaven var med at føre DDR op til et økonomisk stade på linie med Vesteuropa var. Jeg tror at mange østtyskere har været klar over denne udfordring, selvom de gav udtryk for en måske lidt naiv optimisme lige efter murens fald.

Østtyskland var ikke nogen selvstændig nation. Ingen af de to tyske stater har siden 1945 haft fuld autonomi. Østtyskland var et resultat af den russiske besættelse af Tyskland, som i princippet varede til den dag, den sidste russiske soldat forlod tysk jord.

Den russiske besættelseszone var allerede fra starten af bagefter forholdene i vestzonerne. Vestzonerne modtog Marshall hjælp og finansiel og praktisk hjælp til den gigantiske opgave med at bygge Tyskland op igen efter den ødelæggende Verdenskrig. I Østzonen bortførte russerne produktionsmidler og demonterede store dele af produktionen for at føre maskiner og udstyr til Sovjetunionen. DDR kunne ikke som BRD trække på et stort udenlandsk marked, som kunne aftage de nye produkter, der blev produceret i de genopbyggede industrier. DDR kunne heller ikke trække på den arbejdskraft fra indvandring italienere, jugoslaver, tyrkere og mange andre, som alle har været med til at genopbygge og skabe det tyske Wirschaftswunder. Tvært imod var DDR drænet fuldstændig for arbejdskraft på grund af det store tab af menneskeliv under den 2 Verdenskrig.

De Østtyske stater som er idag har den enestående frihed og det demokrati, som der ikke var skyggen af under kommunismen. Det er en værdi som ikke kan værdsættes højt nok. Vi tager den for en selvfølge i Danmark, men det er den ikke i Tyskland.

For mig er hele forskellen mellem Vesttyskland som et velfungerende føderalt og liberalt demokrati og det undertrykkede Østtyskland symbolet på, at kommunismen aldrig bringer noget godt med sig men kun undertrykkelse, diktatur og fattigdom for alle borgere.

Hele STASI Overvågnings staten og al den uhyggelige undertrykkelsen er væk. Den var også med til umyndiggøre borgerne og fratage dem ethvert incitament til at handle selvstændigt og træffe egne beslutninger. Vore tyske medborgere kan nu rejse rundt i hele Verden fremfor at være spærret inde i et kunstigt fængsel, som det var tilfældet fra 1961-1989. Et fængsel skabt af Sovjetunionen for at opretholde russernes herredømme over Østeuropa.

En del af AFD´s fremgang i de her områder har ikke noget med vesttyskernes ageren at gøre, men med den østtyske systemforståelse. Østtyskerne nægtede som SED krævede det, at anerkende, at landet havde noget lod og noget medansvar for det 3 Riges grusomheder og ulykker. Der er eksempler på partifunktionærer, der den ene dag var medlem af NSDAP for år senere at blive medlem af SED. Det manglende retsopgør i DDR var endnu mere udtalt end det manglende retsopgør i BRD, hvor hensynet til amerikanerne og til genopbygningen gjorde, at Betænkeligt mange sager med nazisympatisører med tiden blev skrinlagt. jeg tror, at der er en slags historieløst tomrum i dele af de østtyske stater. Et tomrum der også var i Vesttyskland i 1950´erne, hvor det var tabu at tale om det tyske ansvar for Verdenskrigen for Holocaust og for alle grusomhederne. Senerehen fulgte en proces med at bearbejde hele dette tyske traume i Vesttyskland og i det genforenede Tyskland. Men det kan jo nemt have været en proces, der var forbeholdt de mere veluddannede dele af befolkningen.

Jeg tror, at det er her og i den manglende historieerkendelse, at du finder årsagen til, at AFD er mere attraktivt i de østtyske stater end i de vesttyske stater.

Desuden er den demokratiske tradition i Østtyskland spinkel og af forholdsvis ny dato. Østtyskerne har levet med diktatur og undertrykkelse lige fra 1933-1989 uden ophør. Den demokratiske tradition tager tid at opbygge og vejen frem er ikke lige og jævn.

Der er håb forude. Jeg tror ikke, at AFD bliver det nye parti, som ligesom NSDAP kommer til at bringe det tyske demokrati i afgrunden igen. Den tid er fortid for evigt. AFD er ikke et nationalsocialistisk parti men snarere et mere løst ustruktureret højre populistisk parti, der minder om Dansk Folkeparti.

Christel Gruner-Olesen, Jens Winther, christian christensen og Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ja overvågning og nedladenhed skaber ikke et frit og godt samfund for alle samfundets borgere. Bare en STOR skam, at det er den vej Danmark er ved at indtage.
Tænk at Danmark har indført forebyggende tilbageholdelser, maskeforbud, osv... nedskæringer for alle udenfor arbejdsmarkedet osv........

Kapitalismen fører aldrig noget godt med sig, samarbejde gør.

Bettina Jensen, Minna Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jeg var mandag i forgangne uge i Dresden. Vi sad udenfor og spiste da der ved godt 20-tiden kom en demo forbi. Der var politi, men der hørtes ikke en lyd. Jeg spurgte mig for og så så at det var Pegida der demonstrerede. Stille og roligt. Omkring 5000 vil jeg tro og især mange ældre mennesker. Jeg blev noget forbløffet. Pegida det måtte da være skrig og skrål. Der havde været samling og taler på Neumarkt og nu gik de altså forbi Altmarkt. Demoen blev dårligt nok omtalt i den lokale avis dagen efter. Men fodboldkampen mellem Dynamo Dresden og HSV var blevet aflyst pga angst for ballade. Man soll sich nie verblüffen lassen.

Hm... Der er mange, der har travlt med tolke og påberåbe sig retten til at fortolke sandheden, det glæder både i øst og vest. Jeg savner bare fortællinger fra den almindelige borger, der i 30 - 40 år levede under og havde en normal dagligdag i den såkaldte virkeliggjorte socialisme. Mange af dem der fortæller om deres oplevelse, har meget travlt med at positionere sig i forhold til en kritisk diskurs. Lige som ungdomsoprøret i Vesteuropa ikke blev ledet og drevet frem af unge fra provinsen, men intellektuelle fra universiteterne, så blev murens fald og de andre omvæltninger i Østeuropa heller ikke ledet og drevet frem af unge fra provinsen og landområderne, men af intellektuelle og kunstnere fra bl.a. kristne og andre politiske oppositions- og borgerrettighedsgrupper. Der mangler derfor en relevant stemme i debatten og historieskrivningen.

Det virkelige problem er, at man nedgør de forhold som mennesker har levet, arbejdet og elsket under og i det hele taget haft en normal dagligdag i i næsten 40 år eller mere, som en marginal parentes.

Det er altid interessant at høre om livet i DDR, specielt historier fra det tavse flertal, der lod stå til, accepterede og tilpassede sig systemet. Og her mener jeg ikke nomenklaturen, men den store gruppe af borgere, der den ene nat gik i seng i DDR og næste morgen vågnede til en hel ny realitet, de nødvendigvis ikke havde ønsket, men blev tvungen ind i af historiens fremdrift.

Mange DDR-borgere oplevede hvordan Vesttysklands establishmentet retfærdiggjorde Treuhandanstaltens brutale D-Mark-invasion med den begrundelse, at Østtyskland ellers ville stå over for et økonomisk kollaps pga. en fejlagtig samfundsstruktur.
Dermed oplever mange i dag, at deres liv er blevet gjort mindreværdigt og at der bliver set ned på dem, hvilket der reelt også gør (Den samme nedgørende polarisering ses også i forhold til flygtninge, arbejdsløse m.f. ). Det resulterer uomtvisteligt i fremmedhad, had til det de etablerede fx EU og en ureflekterede nostalgi, hvilket er langt fra enestående for Østeuropa. For flertallet er der ikke tale om et ønske om at komme tilbage til den "trygge socialisme" med en udtalt kritik af det etablerede samfund, der undertrykker alle, der ikke lever op til og passer ind i den generaliserede og normative forestilling om det neoliberale idealsamfunds lyksaligheder.

Det var trist, at de ressourcer som den eufori Die Wende skabte ikke i længden blev omsat til noget mere konstruktivt og nyskabende, og at Vesttysklands establishmentet og Treuhandanstaltens magt blev rammesættende for genforeningen.

David Wedege, Minna Rasmussen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Flemming Berger, Ole Henriksen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Privatprofitering på fællesejet atomiserer det sociale rum og er en humanitær falliterklæring.

Der hamstres på livet løs, dumme og/eller korrupte politikere sælger ud af fællesejet for sprut og glasperler, og befolkningen gidseltages dermed af private, som skal profitere på vore overlevelsesressourcer.

Der arbejdes på at sætte vores vandforsyning på aktier af de samme folk/politikere, som er lykkedes med delvist og på trods af massive protester at privatisere el og energi forsyningen, som forventes på sigt at blive helt frasolgt.

Scheisse ....

Bettina Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Torben Skov og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar

Lige en bemærkning til dem der husker historien forkert. Østtyskland var hverken frit eller produktivt før genforeningen. Hermetisk lukket og med en ekstrem grad af tankekontrol. Genforeningen handlede om mennesker ret til at leve frit og træffe selvstændige valg og så selvfølgelig kommunismens afvikling. Den destruktive samfundsstruktur havde suget alt liv og innovation ud af østlandene. Intet under at der stadig er sår der skal heles. Havde det været to millioner mennesker der skulle integreres ind i Vetstyskland havde det nok været lidt anderledes men 16 millioner er en stor portion. Dertil kom tyskere fra forskellige områder af Sovjetunionen som pludselig fik ret til at vende tilbage til Tyskland uden at kunne så meget som et ord tysk.

Måske AfD får flere stemmer i øst fordi borgerne der føler de har betalt prisen for hvad de gjorde under den Anden Verdenskrig med 45 års russisk overherredømme og tvungen kommunisme.

DDR var utvivlsomt ufrit. Men massepsykologisk analyseret, så er den østtyske reaktion ikke en forsinket reaktion på DDR-statens undertrykkelse. De utilfredse østtyskere er groft taget ikke de østtyskere, som var utilfredse bag jerntæppet, men dem der udgjorde det store tavse, temmelig apolitiske og samfundsloyale flertal, som findes i alle regimer, gode som onde. Det er dem, der går på gaden og spørger råbende, hvad de dog har gjort for at fortjene "det her" (hvad det så end er).

Den tyske sociolog professor Wolfgang Streeck har i en samtale med Tariq Ali udtrykt nogle interessante tanker. Hele det vesttyske velfærdssystem blev i et hug indført kort efter genforeningen. Kohl skulle til at indføre nogle neoliberalistiske reformer, da genforeningen kom. Reformerne blev udsat og først efter nogle år opdagede østtyskerne, at prisen var en høj arbejdsløshed på 20-25 % i slutningen af 90 erne. Østtyskland begyndte at koste for meget og Tyskland fik de berømte Hartz-reformer på hele arbejdsmarkedet. Den dag i dag er en østtyskers indkomst i gennemsnit 80 % af normalen. Tyskland overfører i snit 4-5 % af bnp til østtyskerne uden der egentlig sker nogen forbedring, hvilket gør vold på deres stolthed. Tyskland har det meste af tiden været styret af det man kalder GROKO (SPD, CSU og CDU) og der er faktisk ingen forskel på centrum venstre og centrum højre. Globaliseringen har delt landet op i tabere og vindere, hvilket har været med til at styrke fløjene. Efter WW 2 har der været konsensus om, at Tyskland forsvandt ind i et forenet Europa, hvilket blev svært at opretholde efter genforeningen. I Tyskland taler man ikke gerne om nationale interesser, det heder europæiske.

Randi Christiansen

At det i disse teknologisk avancerede tider ikke er muligt at identificere systemfejlen i den kollektive administration er alligevel mærkeligt.

Mon det har at gøre med, at systemfejlen befinder sig i en blind vinkel i den indre dimension, i psykodynamikkerne. Og da bevidsthed definerer materien må heraf konkluderes, at visse indre dimensioner befinder sig i rod og kaos.

jens peter hansen

Hvis man vil se hvad der skete i Østtyskland efter 1990, så er der på dette link en masse videoer fra tysk fjernsyn, som beskriver svindel, fiaskoer og gode historier fra overgangen til vestlig kapitalisme.https://www.mdr.de/zeitreise/landwirtschaftsanpassung100.htmlm . Især en historie om metalfabrikken Union i Chemnitz er god . Det kræver at man kan tysk og især da nogle taler en kraftig saksisk accent/dialekt : www.mdr.de/wgdo/video279360.html
Arbejderne overtog biksen i 1996 da flere private havde opgivet fabrikken. Om landbruget er der en ganske opsigtsvækkende oplysning om " de røde baroner", som de ledende fra kollektivlandbruget kaldes. De franarrede ofte bønderne deres ret til jorde lige efter die Wende idet de ansatte jorden og maskinernes værdi alt for lavt og derefter opkøbte det hele. De kæmpestore godser var lette at lave om til megabrug i DDR-tiden og endnu lettere at gøre til effektive storlandbrug efter 1990. Men se nu selv.