Kommentar

Der er ingen grund til at begræde den liberale verdensordens død

Mange sørger over, at den liberale verdensorden er truet, men der er ingen grund til at slå ring om en verdensorden, der ikke kan løse de problemer, vi står overfor
6. september 2018

I den seneste tid har Information behandlet den liberale verdensordens død i form af diverse kommentarer, fra eksempelvis Richard Schwartz den 15. marts og Richard N. Hass den 3. april, og på lederplads den 10. august. Vinklen har generelt været at begræde denne ordens død.

Den liberale verdensorden antages at være baseret på international lov og ret, globalisering, kapitalisme, frihandel, demokrati og åbenhed, hvor et USA, der engang hyldede og praktiserede disse idealer, er politimanden.

Og alt dette er nu under nedbrydning på grund af Kina, Trumps USA, Putins Rusland og populismen i Europa. Den verden, vi er på vej ind i, er dyster; præget af anarki, den stærkestes ret, protektionisme, demokratiets forfald og fake news. Derfor skal man slå ring om den liberale verdensorden.

Problemet med denne fremstilling er for det første, at den overser, at den liberale verdensorden ikke har været i stand til at løse de problemer, verden står overfor, og for det andet, at den tegner et skønmaleri af den liberale orden.

Uløste problemer

Det største problem, verden står overfor, er den globale klimaødelæggelse. Den liberale verdensordens svar har været utilstrækkelige klimaaftaler, hvor USA tilmed er trådt ud af den seneste. De fremskridt, der er sket, skyldes i høj grad Kina, samt hvad en lang række byer, organisationer, firmaer og enkeltpersoner selv gør for at begrænse ødelæggelserne.

Lige bagefter klimaødelæggelsen kommer den globale ulighed – ikke bare mellem den rige og den fattige verden, men også en mere og mere ødelæggende ulighed internt i alle lande, rige som fattige. Se bare vidensarbejderne i den rige verden; i 1990’erne udråbt til det nye lønmodtageraristokrati, men i dag betegnet som prekariatet.

Og når der peges på, at hundrede millioner i Kina er løftet ud af fattigdom, overses det, at Kina netop ikke har spillet efter reglerne i den liberale verdensorden, men har fastholdt en kraftig statsstyring af økonomien.

Nært forbundet hertil er migrantionspresset både fra den fattige til den rige verden og internt i den fattige verden. En udfordring, hvor det eneste svar har været at bygge mure – bogstavelige og administrative – hvad enten statslederne er Trump eller riddere af den liberale orden som Macron og Merkel.

Endelig må man konstatere, at i de seneste 25 år er det ikke lykkedes at sikre en bedre balance i verdensøkonomien, hvorfor denne er præget af konstante spændinger mellem lande med massive overskud, som Kina og Tyskland, og lande med massive underskud, som USA og Storbritannien.

Så når den liberale verdensorden er ved at bryde sammen, skyldes det ikke fake news, russisk valgmanipulation, populisme, Kina eller Trump, men simpelthen, at denne orden ikke leverer, hvad den lover; velstand, frihed og sikkerhed for det store flertal.

Intet forbillede

Fremstillingen af den liberale verdensorden er også et skønmaleri, når USA antages at være den gode politimand. Her vender man det blinde øje til, at USA ikke har tiltrådt store dele af det internationale aftalesystem. For eksempel krigsforbryderdomstolen i Haag.

USA har også så sent som 2003 gennemført en angrebskrig udenom et flertal i FN. Siden har USA ment sig i sin ret til at dræbe mennesker med droner i en række lande, selv i allierede lande som Pakistan. De, der dræbes som »følgeskader«, må regnes i hundrederne. Samtidig har landet gennemført massiv overvågning af alt og alle  – også i allierede lande.

Når det kommer til den beundrede frihandel, er det korrekt, at diverse topmøder har afværget formelle toldmure, handelshindringer og devalueringer. Men samtidig har samtlige lande en målsætning om overskud på handelsbalancen. En målsætning, der har ført til en politik med »interne devalueringer«; læs massive forringelser for lønmodtagerne og af den sociale sikring.

Endelig betyder liberaliseringen af verdenshandlen i dag reelt et angreb på demokratiet i de enkelte lande, når firmaer gives flere juridiske rettigheder end den enkelte borger, som det ses i for eksempel CETA-aftalen mellem EU og Canada.

Ny verdensorden

Så svaret på de udfordringer, verden står overfor, er ikke, at vi skal samle os omkring et forsvar for den eksisterende verdensorden – vi skal skabe en ny. En ny orden må bygge på en inklusion af både Kina og Rusland, samtidig med at USA holdes inde. Et forpligtende internationalt samarbejde må opbygges for at stoppe klimaødelæggelserne og udligne uligheden både globalt og nationalt.

Handelsmæssigt må der ske en af-globalisering af hensyn til stabiliteten i verdensøkonomien, og det må anerkendes, at det ene lands handelsoverskud er det andet lands underskud, samt at konstante massive overskud på handelsbalancerne er et lige så stort problem som konstante underskud.

Overordnet set må den nye verdensorden være baseret på en økonomi uden vækst af hensynet til klima og ressourcer.

Naivt? Utopisk? Sikkert, men i det mindste en verdensorden, der vil kunne løse de udfordringer, vi står overfor.

Søren B. Andersen er lektor.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Henrik Leffers
  • Flemming Berger
  • Henrik Rasmussen
  • Carsten Svendsen
  • Bjørn Pedersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Torsten Jacobsen
  • Steffen Gliese
  • Poul Erik Pedersen
  • Torben K L Jensen
  • Jørgen Wassmann
  • Lasse Glavind
  • Werner Gass
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ejvind Larsen
  • Arne Albatros Olsen
  • Trond Meiring
  • Lise Lotte Rahbek
  • Poul Erik Riis
Morten Lind, Henrik Leffers, Flemming Berger, Henrik Rasmussen, Carsten Svendsen, Bjørn Pedersen, Eva Schwanenflügel, Torsten Jacobsen, Steffen Gliese, Poul Erik Pedersen, Torben K L Jensen, Jørgen Wassmann, Lasse Glavind, Werner Gass, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Arne Albatros Olsen, Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

jens christian jacobsen

Så sandt skrevet! Tak, Søren.

Henrik Peter Bentzen, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen, Jørgen Wassmann og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Næh, men der kan desværre let komme grunde til at begræde det der måtte komme efter, hvis denne såkaldte "liberale verdensorden" nu er så død og borte som nogen åbenbart tror (har verden i grunden været så "ordentlig"?) For hundrede år siden (ikke blot en gang for længe siden, men i 1918) var der da givetvis mange der var glade for at slippe af med en masse fra fortidens orden (og som kunne have gode grunde til det). Men hvor godt var nu det der kom efter?

Poul Erik Pedersen

Jan Henrik Wegener: helt relevant spørgsmål du slutter med, men hvordan kunne man nu lige vide det - i 1918?
mvh. poul.

Hej Søren B. Andersen. En fryd at læse, hvad du skriver! Og så kommer jo emnet - som du selv så småt begynder på: Ny verdensorden.
Du nævner økonomisk nulvækst og harmoniske handelsbalancer (hvad blev der af ulighederne?), men jeg tror, du er enig i , at en ny og bedre verdensorden skal afklares meget mere -og gøres overbevisende - sådan at enhver kan forstå det.
Hvordan kan det gøres?

Torben K L Jensen

Global konkurrence om at gøre ting billigere skal udskiftes med et globalt samarbejde om kampen mod klimaændringer.
HOV - er det ikke Paris-aftalen og verdensmålene.
Netop.

Jan Skovgaard Jensen

Meget fin kommentar. Og vil blot tilføje at man kunne erstatte liberal med neoliberal verdensorden. Idet der ikke er meget tilbage at den liberale nationalstat. Den er blevet til en overvågningsstat, og med vores terrorlove, har fået os et meget lidt liberalt syn på os selv og verden. Burkaforbud og håndtryk fortælle det hele. Staten har strammet grebet om befolkningen. Censur af social medier (som ikke er særlig sociale, men, via de generede personoplysninger, en pengemaskine) Imperialismen har igen overtaget den globale verdensorden, efter nogle årtier med snak om frihed for 3. verdenslande.

Og nu er det spillet fallit.

jan henrik wegener

Poul Erik Pedersen: Man kunne i 1918 "vide" hvordan det ville gå, omtrent så godt - eller skidt, som vi "ved" hvordan det går fra nu af. Selv tror jeg ikke det vil være væsentligt nemmere at finde et år imellem de to (ville der være noget før?) hvor fremtidsudsigterne for alvor blot var lyse, uden nogen forurening mere ildevarslende muligheder/farer.
Hvis der p.t. er en tendens internationalt i retning af det "antiliberale", det konservative, det nationale o.s.v. vil det være noget af en arrogant påstand at komme med at man nu allerede har en viden om hvor længe og hvor vidt det vil fortsætte. Det vi har er erfaringen, og mon ikke vi her kan se at sådanne tendenser eller "bølger" gang på gang er blevet afløst af noget modsatrettet?

Det er meget længe siden, jeg har læst en fornuftig politisk analyse og vurdering i Information. Det har jeg i dag. Tak, Søren Andersen!

Det er meget længe siden, jeg har læst en fornuftig politisk analyse og vurdering i Information. Det har jeg i dag. Tak, Søren Andersen!