Kommentar

Kulturen på statskundskab viser, at fremtidens magthavere er dybt privilegieblinde

Når statskundskabere klæder sig ud som arabere og kinesere og råber ting, der er dybt usmagelige og stereotypiserende, er det udtryk for en manglende forståelse for ulighed
27. september 2018

Introugen på statskundskab på Københavns Universitet er ovre. En masse tutorer ser nu tilbage på en uge, som de selv synes, de har klaret fejlfrit – uden afskårne dyrehoveder, sexisme og kønsnormativitet.

Sagen er den, at tutorgruppen på instituttet i år har afskaffet den kønsopdelte gallaopvarmning for de nye studerende – et tiltag, som mange af tutorerne tror fører dem i læ for #MeToo-beskyldninger og dermed lader dem demonstrere, hvor tolerante og åbne de skal forestille at være.

Men problemet er netop, at dette bare er en forestilling. Den homogene masse af statskundskabere antager, at der i det at være ’statskundskaber’ implicit ligger en humanisme, der medfører, at de kender og forstår alle typer mennesker: ’Jeg har jo fået topkarakterer, læser Michel Foucault og Judith Butler, samtidig med at jeg medvirker i et frivilligprogram for et udviklingsprojekt langt ude i Østen.’

Homogent studie

Elitestudiets manglende relation til forskelligartede mennesker, eksempelvis manden med den brunere pigmentering, oplevede jeg første gang sidste år.

Her fik jeg stillet et spørgsmål af en medstuderende om, hvordan jeg helst ville betegnes: »Vil du kaldes perker eller indvandrer?« Jeg har aldrig følt mig så indigneret.

Jeg har dog siden erfaret, at det ikke handler om racisme, men om manglende møder med mennesker, der ikke deler de samme privilegier, som statskundskaberen selv.

Den lighed, som statskundskaberen tror findes, findes ikke engang på studiet.

Vores tidligere institutleder Lars Bo Kaspersen udtrykte det ret præcist i Djøfbladet tilbage i 2015: Elitestudiet består af »12-talsbørn fra velstillede middelklassehjem nord for København, nogle få fra de sjællandske gymnasier og så ’de dygtige piger’ fra Jylland«. Den homogene masse kan du ikke tage fejl af. Et slør eller en lidt brunere kulør er en klar afvigelse på det gamle kommunehospital.

Magtens rugekasse er derfor isoleret i sit eget elfenbenstårn. En teori, som jeg også fik bekræftet gennem dette års tutorforløb. På statskundskab bliver hver ny årgang inddelt i otte hold, der alle skal agere som forskellige lande – mit eget hold var Skotland.

I år havde man besluttet sig for, at Algeriet skulle være et af de udvalgte lande. Man skulle tro, at fremtidige djøf’ere kunne forvalte dette på en nogenlunde hæderlig måde. Men når 15 tutorer er iført den traditionelle arabiske klædedragt dishdasha og for fuld udblæsning råber, at de ville ønske, at de var fra Frankrig, for så ville de have rigtig mange penge, og deres børn ville have levet rigtig længe, så lever de privilegerede i lykkelig uvidenhed.

Ikke nok med, at det er dybt usmageligt og bygger på stereotyper, man er også blind for historien. Man forstår ikke den dehumanisering og brutalitet, der foregik under Frankrigs kolonisering af Algeriet og den efterfølgende blodige uafhængighedskrig.

Privilegieblindhed

At afskaffe kønsopdelt festopvarmning er derfor bare et plaster på et dybt sår – et sår, der udspringer af privilegieblindhed.

At alle er lige, er blevet et dogme på statskundskab, som ingen sætter spørgsmålstegn ved. Men når variationen i farve, etnicitet og klasse er minimal, så forbliver uligheden der og dermed også magtstrukturen.

En magtstruktur, hvor man reproducerer den hvides privilegium og overklassens status ved blandt andet at tegne et stereotypt billede af de mørke mænd, være blinde over for underklassens kamp mod overklassen og svine andre, der ikke ligner en selv. Alt sammen i troen på, at det er harmløst.

#MeToo-bevægelsen handler netop om magt og håndteringen af de privilegier, som magten medfører. Derfor er afskaffelsen af kønsopdelt festopvarmning ikke nok. Problemet består, når statskundskabere klæder sig ud som arabere og kinesere og råber ting, der i historisk kontekst er dybt dehumaniserende, eller når tutorerne på statskundskab ikke engang har afskaffet den kønsopdelte opvarmning for deres egen fest.

Men mest af alt består problemet, fordi homogeniteten på studiet forbliver den samme år efter år.

De kommende teknokrater må forstå, at mennesker kommer fra forskellige vilkår. Vilkår, som giver sig til kende gennem hudfarve, klasse, etnicitet, køn og virkelighedsopfattelse.

Jeg har aldrig følt mig velkommen på statskundskab. Men måske er min opfattelse anormal. Måske burde jeg bare tage en øl i fredagsbaren og opfatte alle menneskers vilkår som værende lige.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Britta Hansen
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Trond Meiring
  • Markus Lund
  • Viggo Okholm
  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Jørgensen
  • Randi Christiansen
  • Steffen Gliese
  • Torben Skov
  • David Zennaro
  • Niels Duus Nielsen
  • Kurt Nielsen
Britta Hansen, Mikael Velschow-Rasmussen, Trond Meiring, Markus Lund, Viggo Okholm, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Jørgensen, Randi Christiansen, Steffen Gliese, Torben Skov, David Zennaro, Niels Duus Nielsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg kommer uvægerligt til at tænke på div film og TV-serier om kolonitidens Indien etc. Blot er de engelse koloniherrer erstattet af nordsjællandske statskundskabere.... Deres kundskab er énsidig og antager kun overherrernes samfundsanskuelse. For dem er vi alle kulier ....

I den kontekst begynder tingenes tilstand at give mening. Der er kun ét at gøre!

Egon Stich, Trond Meiring, Steen K Petersen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Randi Christiansen, Rolf Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

I sin tid lukkede Bertel Haarder for en tid Kultursociologi. Lad os gøre det samme med statskundskab - i forvejen er markedet mættet, så et tiår uden nye vil ikke gøre nogen voldsom forskel. Det er jo ikke afgørende viden som på lægestudiet, samfundet kommer til at miste.

Mikael Velschow-Rasmussen, Torben Skov, Lars Løfgren, Egon Stich, John S. Hansen, Trond Meiring, Steen K Petersen, Karsten Lundsby, Bjarne Jensen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Herdis Weins, Randi Christiansen, Jørn Andersen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

I gamle dage var statskundskab noget, man kunne læse på Aarhus Universitet - som det eneste sted i landet. Dengang var alt sikkert meget bedre. Der var i hvert fald ikke så mange "12-talsbørn fra velstillede middelklassehjem nord for København" på studiet!

Det står sgu sløjt til med fordomsfrihed, tolerance og frisind efterhånden. Til gengæld synes alle - naturligvis lige bortset fra den hvide heteroseksuelle middelklasse og deres dybt forkælede, privilegieblinde børn - at kunne finde ét eller andet, man kan føle sig krænket af.

Michael Boe, Egon Stich og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar

Ja, Jens Winther, netop - men heldigvis er vi jo ved at pille den dårlige vane af folk med, at de kan henholde sig til nedarvede racistisk, eugenisk og socialdarwinistisk vraggods i direkte kontakt med dem, de ellers ikke har mødt forhindringer i at kunne håne, spotte og latterliggøre.

Så fyr den dog af med kilt, sækkepibe, haggis og imperiel animositet, hvis du ønsker at vise, hvordan kolonialismen skal behandles i rammen af introugen.

Generaliseringer ud fra enkelt observationer er sjældent valide.

Det er fanermer ikke nemt ikke at krænke tredieperson i disse identitetsfikserede tider.

Michael Boe, Karsten Lundsby, Trond Meiring, Torben K L Jensen og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

De dygtigste unge spilder vel ikke deres tid på statskundskab, men går efter de gode jobs hos Goggle, Facebook, Apple ….. og så i anden række Goldman Sachs mv. hvor lønnen er lidt lavere?

Apropos blindhed:

Jeg finder det grotesk at Flavio Sabah Saleh, der efter navnet at dømme enten er udenlandsk studerende eller må være af en familie, der på et tidpsunkt er indvandret til Danmark, kritiserer "den homogene masse" af hvide danskere for at være i overtal på et dansk universitet.

Der er sikkert, som Flavio beskriver, provokerende seancer baseret på uvidenhed og fordomme om mange kulturelle problemstillinger, også på statskundskab. Men du kan tage til alle dele af verden og opleve den samme uvidenhed og fordomme om bl.a. Danmark.

Universitetet er netop stedet hvor man dannes, får sin uvidenhed stillet til skue og aflivet.

Som medlem af "den arbejdende klasse" i Danmark, kan jeg selv rette skytset mod statskundskab, hvis jeg vil. På samme måde som landmanden i Indien kan beskylde akademikerne i hans land for at være ligeglade med konsekvenserne af de mange selvmord blandt landmænd efter en tørkeperiode.

Uvidenheden - priviligieblindheden - findes i alle lande med sociale hierakier.

Flavio taler om danskernes uvidenhed og fordomme om Algeriet.
Algeriske borgere som forretningsmand og politiker, Rachi Nekkaz synes selv at være i besiddelse af - enten uvidenhed eller selektiv hukommelse - når situationen i hjemlandet skal tilpasses en religiøs og politisk agenda:

https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE10877122/niqabforkaemper-taler...

Så hvor skal man hente valid information om forholdene i Algeriet, når end ikke algeriske profiler synes at fortælle hele sandheden i medierne?

Flavio synes endvidere blottet for forståelse af det land han studerer i med sætningen:
"Men mest af alt består problemet, fordi homogeniteten på studiet forbliver den samme år efter år."

Tog jeg som dansker til et land i mellemøsten eller Afrika, og kritiserede den indfødte befolkning
for at være i overtal i forhold til antallet af hvide europæere på deres egne uddannelsesinsitutioner, ville Flavio Sabah Saleh formentligt være blandt de første til at udråbe mig som skingrende racist.

Dog er denne artikel et godt billede på korstoget mod "patriarkalsk" vestlig kultur og det udtalte hykleri på den progressive venstrefløj.

Flavio er i etnisk undertal på uddannelsen fordi han befinder sig i Danmark, på et dansk universitet, blandt danske studerende, i et dansk land.
Han har min dog min fulde velsignelse til at informere sine medstuderende om deres vildfarelser, da det er det, vi bruger demokratiet og ytringsfriheden til i Danmark.

Jeg udfordrer til gengæld Flavio til at fremvise den procentvise etniske sammensætning på universitetet i den land som hans navn antyder at stamme fra.

Hvor mange hvide mennesker må da bukke hovederne for "den homogene masse"?

Lone Jessen, Hans Aagaard, Jørn Andersen, Kristian Rikard, Christian De Thurah, Bjørn Pedersen og Teis Iversen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

"De kommende teknokrater må forstå, at mennesker kommer fra forskellige vilkår. Vilkår, som giver sig til kende gennem hudfarve, klasse, etnicitet, køn og virkelighedsopfattelse."

Jeg forventer ikke at Flavio selv forstår ironien i ovenstående sætning..

Jørn Andersen, Jens Winther og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Morten Ingemann Pedersen

Hvis Flavio er utilpas på statskundskab pga. hans etnicitet er det naturligvis et rigtigt problem som vi bør tage rigtigt alvorligt. Jeg vil derfor ikke påstå, at det Flavio forsøger at udrykke som et problem ikke findes, men hans måde at udtrykke det på er helt og aldeles debil.
Hvis det, som antydes, er sandt at statskundskabere tror, de er blevet retskafne mennesker fordi de har læst postmodernistisk teori (Foucault og Butler) så vil jeg næsten vove at påstå, at det er et større problem end det hyggeracistiske og i øvrigt faktuelt korrekte i udsagnet om, at mennesker i Frankrig er rigere og blive ældre end mennesker i Algeriet. Det er ikke stereotyper, det er statistik. At dette gøres grin med er ikke nødvendigvis et tegn på en eller anden art blindhed, men måske netop tegn på det modsatte. At det håndteres med grovkornet humor kan man så bryde sig om eller lade være, men det er nu engang en almindelig måde at forholde sig til verdens rædsler.
At nogle på statskundskab er drenge fra Sjælland og andre er piger fra Jylland, er meget svært at skulle betragte som et problem. Hvis det der menes er, at der er for få indvandrere, så må Flavio finde dem på jura og medicin og overbevise dem om, at de har valgt et forkert studie.
Kønsopdelt samvær både inden og udenfor fester er i øvrigt almindelig praksis i hele verden og tjener måske en funktion.

Du mener det sikkert godt Flavio, men jeg tror desværre du er blevet en nyttig idiot for et pseudo-intellektuelt modelune, ukritisk copy-pastet direkte fra den amerikanske uddannelseselite.

Michael Boe, Peter Bojsen, Hans Aagaard, Kristian Rikard, Jørn Andersen og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Runa skriver ikke Søren L.
Hr. Saleh.
Har de ikke selv en lidt for stereotyp opfattelse af hvem, der studerer statskunstskab? Nu nævner de blandt andre 12 talspigerne. Mener de, at universitetet burde formene 12 talspiger adgang til studiet på statskunstskab? For hvad er der i vejen med 12 talspiger? For dygtige unge kvinder bliver lagt det til last, at være flittige og dygtige. Jeg har i mange år været underviser på en lang videregående uddannelse og kender ungdomsmiljøet. Unge kvinder er akkurat ligeså dygtige og fantasifulde som unge mænd.

Humor er svær at oversætte, fra et land til et andet, det har jeg selv måttet sande som indvandrer.

Men hvis man i livet nærmest altid forlanger at indtage rollen som forulempet, får man et svært liv.

Det er tilsyneladende stadig en ny erkendelse, at der er forskel på folk - at nogle er priviligerede og andre knap så meget. Det kan man så vælge at dvæle ved, føle sig indigneret over, vende vrangen ud på sin egen følelse af utilstrækkelighed og blive forurettet. Dybt forurettet.
Get a life!

Når noget er galt, skal man prøve at forbedre det, ikke affinde sig med nok så nedarvede dårligdomme.

'Galt', må jo nødvendigvis være genstand for subjektiv fortolkning. Noget kan være substantielt galt, i betydningen vigtigt, andet handler vist mere om individuel psykologi.

Poul Kristensen

Djøffer er gode til at sælge sig selv, men ikke ret godt til ret meget andet.
Jeg hørte flg. historie:
I USA er der 6500 hospitaler. 6485 ledes af Djøffer, 15 af læger. Hvert år har de en konkurrence om "Det bedst drevne hospital i USA." Og hvert eneste år er de første 15 pladser optaget af læger.
Jeg ved ikke om det passer, hverken helt eller delvist, men det passer meget fint med de Djøffere jeg har mødt.

Runa skriver ikke Søren L.
Der findes et gruk af Piet Hein og det lyder sådan.
"Den der tager kun spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt." Dette udsagn er evt. lidt fortærsket, men er alligevel en universel oplevelse vi alle har, uanset herkomst.

Vel var befrielseskrigen i Algeriet brutalt og den første franske præsident, der undskyldte krigen var F. Hollande. Algeriet blev selvstændigt i 1962. Landet består af 99% muslimer og 1 % af kriste, jøder og andet. De er for størstedelen sunnimuslimer. Inden fransk overtagelse, har Algeriet været en del af det Osmanniske rige, der blev oprindelig regeret af tyrkerne, som størstedelen af Nordafrika. Algeriet er Afrikas største land med et indbyggertal et sted imellen 30.5-31 millioner mennesker. 95% af eksporten er olie og gasbaseret, ligeledes forefindes mineraler så som jern, fosfat, uran, bly og zink. Præsidenten er Abdelaziz Bonteflika, som har været landets overhoved siden 1991. Over 100.000 mennesker er blevet dræbt siden 1991, det år regeringen aflyste et valg, som den Islamiske Frelserfront stod til at vinde.

Hvad der sker, når de aldrende regeringsledere dør, bliver interessant, for der er demokrati i Algeriet, dog måske mere af navn end gavn. Vil vi blive vidner til en borgerkrig/religiøs krig eller tager hæren over. Vi har set den tyrkiske præsident besøge landet, som en del af den kultur, der tidligere koloniserede Algeriet.

Alt dette ville være et speciale værdigt. Et speciale, som hr. Saleh kunne skrive.

Desuden kan jeg oplyse, at jeg muligvis stammer fra afkommere fra det, der blev kaldt Tyrkerånet i Island. Sørøvere fra Algier voldtog, dræbte og førte væk en del islændinge til Algeriet i 1627. Her løskøbte den danske konge en del bortførte, her var nogle af kvinderne blevet gravide, efter at være voldtaget af algierske sørøvere. Deraf kommer min mørke hud og hår.

Algeriet kunne blive et glimrende eksempel på et speciale, hvis de tør skrive om de indbyrdes stridigheder i Algeriet, for her vil shiaer også have hånd i hanke i et sunnidominetet land. Det muslimske broderskab er nemlig også i landet.

I 1905 var 30% af landets beboerne stadigvæk analfabeter.

Nu har de hr. Saleh udtrykt deres kritik og måske med en snert af foragt for nordsjællandske unge mænd og 12 talspiger. Må det bekomme dem vel og vi må håbe på, at de på en måde har fundet en vis forløsning ved at offentliggøre deres harme. De skal dog huske på, at nogle af de nodsjællandske mænd og 12 talspigerne kommer de til at arbejde sammen med, hvis de fortsætter studiet.

Udsagn om hvorvidt de ønsker at blive kaldt perker eller indvandrer, viser mere om udsagnets forfatteren end om dem selv.