Kommentar

Lad os få langt flere bachelorer ud på arbejdsmarkedet

Regeringens forslag om at gøre det nemmere for unge at komme i job efter bare tre år på universitetet er skridt i den rigtige retning. Men bacheloruddannelserne skal også tilpasses, så de ruster de unge bedre til arbejdsmarkedet
Regeringens forslag om at gøre det nemmere for unge at komme i job efter bare tre år på universitetet er skridt i den rigtige retning. Men bacheloruddannelserne skal også tilpasses, så de ruster de unge bedre til arbejdsmarkedet

Dennis Lehmann / RITZAU

Debat
19. september 2018

Der er behov for bedre sammenhæng mellem uddannelser og beskæftigelsesmuligheder. Ikke mindst på de videregående uddannelser bør universiteterne tilpasse uddannelserne, så de passer bedre til arbejdsmarkedets behov, og det bør ske allerede på bacheloruddannelserne.

Samtidig må de unge, der i dag træder ind på arbejdsmarkedet, forvente at skifte arbejdsfelt adskillige gange i løbet af deres arbejdsliv, og den teknologiske udvikling vil erstatte kendte arbejdsopgaver med nye. Alligevel har vi indrettet vores uddannelsessystem, så stort set alle med en længerevarende uddannelse tager hovedparten af deres uddannelse, før de fylder 30 år.

Vi har med andre ord et dårligt match mellem uddannelsessystemet og de kompetencer, som samfundet og virksomhederne efterspørger. Derfor har vi brug for radikale forandringer på de videregående uddannelser.

Færre år på universitetet

Alt for mange af de næsten 29.000 unge, der i år får studiekort til et universitet, afleverer det først igen efter fem års studier.

Det skal der gøres op med.

Bachelorerne skal i højere grad kunne se sig selv som færdiguddannede og parate til at tage deres første job. Og universiteterne skal tilrettelægge bacheloruddannelserne, så de reelt giver de studerende erhvervskompetencer.

I dag betragtes en bacheloruddannelse alene som en trædesten til en kandidatuddannelse. Derfor er det i Danmark kun otte procent af de unge på universiteterne, som efter tre år går direkte ud på arbejdsmarkedet. I Sverige gælder det til sammenligning for otte ud af ti inden for de tekniske og økonomiske fag og godt halvdelen inden for de sproglige fag.

I Sverige har den treårige bachelorgrad siden 1970’erne været mere almindelig end den femårige kandidatuddannelse. Konsekvensen er, at mange stillinger, der i Danmark varetages af kandidater, i Sverige besættes af bachelorer.

Det er særligt ærgerligt, at unødvendigt mange danske unge bliver fem år på universitetet i en tid, hvor virksomhederne mangler arbejdskraft.

Det skal ikke kun være en gevinst for samfundet, hvis flere unge vælger at komme ud på arbejdsmarkedet med en bachelorgrad i stedet for en kandidatgrad. De unge skal også drage fordel af at komme hurtigt i arbejde.

En af fordelene bør være, at man som bachelor så at sige har noget uddannelse i baghånden til senere i livet. Det skal være muligt at tage et eller to år mere på universitetet for at opdatere sin viden og sine kompetencer i takt med, at verden og arbejdsmarkedet udvikler sig.

Derfor er det rigtigt set af regeringen at foreslå at indføre etårige masteruddannelser på universiteterne, så bachelorerne har flere attraktive overbygningsmuligheder, hvis de vælger at læse videre efter nogle år i arbejde.

Flere bachelorer i job

De bachelorer, som er i arbejde, skal dog ikke begrænses i deres muligheder for at videreuddanne sig. De skal have samme muligheder som dem, der er blevet på universitetet, for at få en kandidatgrad.

Heldigvis har Folketinget taget det første lille skridt i denne retning med den såkaldte erhvervskandidatordning. Det er en forsøgsordning, der gør det muligt at tage en kandidat, mens man er i arbejde. Ifølge regeringens universitetsudspil, som kom mandag, skal ordningen udvides, så den omfatter 50 kandidatuddannelser.

Næste skridt er på vej i form af en udvidelse af det såkaldte retskrav på optagelse til en kandidatuddannelse.

I dag er de studerende kun garanteret optag på en kandidatuddannelse, hvis de fortsætter umiddelbart efter afslutningen af deres bachelor. Ministeren foreslog i sit udspil mandag, at retskravet udvides til tre år. Det vil betyde, at de unge kortvarigt får mulighed for at prøve kræfter med erhvervslivet, hvis forslaget vedtages.

Men der skal meget mere til for at skabe et egentligt bachelorarbejdsmarked. Ikke mindst skal vi have ændret opfattelsen af, at uddannelse er noget, vi tager, inden arbejdslivet begynder. Fremtidens uddannelsessystem skal kunne imødekomme de mange forandringer gennem et arbejdsliv.

De lange uddannelser skal kigges efter i sømmene og tilpasses, så bacheloruddannelserne på universiteterne reelt udstyrer de studerende med de nødvendige erhvervskompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger.

Vi håber derfor, at regeringen og Folketinget vil fortsætte den kurs, som uddannelses- og forskningsministeren har lagt med udvidelsen af retskravet.

Vi skal have et effektivt uddannelsessystem, så dygtige og ambitiøse unge tidligere kan komme ud på arbejdsmarkedet og bidrage til at skabe vækst og velfærd.

Carsten Koch er bestyrelsesformand og tidl. formand for Axcelfutures Advisory Board om bedre uddannelser.

Henrik Bach Mortensen er direktør i Lederne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nej.

Niels Duus Nielsen, Torben Skov og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Det er et rigtigt fornuftigt forslag.
Nu kan man så håbe på at socialdemokraterne bakker op, så der kan skabes et bredt forlig, og ikke lader sig trække rundt i manegen af studenterpartiet- læs enhedslisten.

En bachelor er ingen uddannelse, den er et bifag.

Maj-Britt Kent Hansen

En bachelorgrad (tager normalt tre år) er mere end et bifag, men mindre end en kandidatgrad.

Dorte Sørensen

Er uddannelserne KUN til for erhvervslivet og skal stille med det og det antal personer til den og den opgave, som erhvervslivet ønsker netop nu?????

Er uddannelserne ikke længere til for at skabe vidende og kreative mennesker ?

Men regeringen ønsker nok et samfund som i USA, der har et hav af disse "halvstuderede". Nu er regeringen og DF jo også ved at skabe DR om til en art FOX-tv- så hvorfor ikke også helt ødelægge "vort" uddannelsessystem.

Bo Carlsen, Rolf Andersen, Niels Duus Nielsen, Vibeke Hansen, jørgen djørup og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Lad os overlade det til bachelor´erne om de vil tage imod tilbuddet. Det ligger jo også i forslaget at de - om de vil - kan fortsætte til kandidatstudiet.

Peter Michaelsen

Hørt.

Og fjern automatik adgangen til kandidatdelen, så det kun er de dygtigste, der kommer så langt.

Forslaget om at afslutte en universitetsuddannelse med en Bachelor, er en ny variant af fremdriftsreformen, og så fordi virksomhederne mangler arbejdskraft. Det er hul i hovedet, og argumentationen er ikke højtuddannede som Carsten Koch og Henrik Bach Mortensen værdige.
Højkonjunkturer plejer at slutte indenfor 10 år.
Selvfølgelig tager de fleste deres uddannelse før de bliver 30. Det har ikke noget at gøre med at skifte arbejdsfelt flere gange i livet, eller at gå i gang med kandidatuddannelsen 3 år senere. Så tager de stadig det meste uddannelse før de er blevet 30.
Afslutter en ung sin uddannelse med en Bachelor, er det hul i hovedet at tage arbejde hvor som helst i landet og så senere forvente at vende tilbage til universitetet og tage sin kandidat på SU efter at have etableret sig med bolig og måske familie og barn.

For nogen kan en bachelor være en løsning, men de skal ikke begrunde det med hensyn til virksomhederne og at bidrage til samfundsøkonomien.

Bo Carlsen, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar

Man kan med god grund være skeptisk overfor det ensidige fokus på, at de studerende skal være færdige så hurtigt som muligt. Men i det omfang at det er en uundgåelig tendens, må man vel også forholde sig til hvordan dette krav udfoldes på den mest hensigtsmæssige måde.

Hidtil har femgangsmåden mest bestået i gøre kandidaterne færdige så hurtigt som muligt, med en forringelse af kandidatuddannelserne som resultatet. Dels lægger man et større tidspres på de studerende, og dels forringer man kvaliteten, f.eks. ved at forkorte specialet.

Det ville være langt bedre, hvis man i stedet for disse forringelser, gør det mere attraktivt, at forlade studierne med en bacheloruddannelse. Ikke mindst hvis det kunne kombineres med en højere kvalitet på såvel bachelor- som kandidatniveau. Og hvis alle har et retskrav på at kunne fortsætte på kandidatniveau, er der vel ingen der taber noget på dette.

Den øgede fokus på "bachelor-grader" er endnu et eksempel på forfladigelse og de-akademisering af de videregående uddannelser. Der findes masser af gode mellemlange uddannelser i forvejen, derfor giver det ingen mening at universiteterne nu skal omdøbe en 1. del til en "bachelor". Universiteterne burde - som tidligere - koncentrere sig om at uddanne akademikere, ikke mellemteknikere. Der er ikke noget galt med mellemteknikere (mellemlange uddannelser), men de hører ikke hjemme på universiteterne.

De danske universiteter havde(!) historisk et højt akademisk niveau set i internationalt perspektiv. Lad os komme dertil igen!

Lise Lotte Rahbek, Bo Carlsen, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Torben Skov og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

"En ét årig master" - ja, gudfader bevares, der findes også aftenskole kurser i hvad som helst. Det er en utålelig vulgarisering af de videregående uddannelser, der lægges op til!

Lise Lotte Rahbek, Bo Carlsen, Rolf Andersen, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Torben Skov og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

Det kan ikke passe, at det magiske antal år for at være arbejdsklar skal være 5. Hvis man som bestået bachelorstuderende ikke føler sig forberedt på arbejdsmarkedet inden for ens felt, så må svaret altså være at kigge nærmere på, hvad man så har brugt de sidste tre år på at lære.
Jeg har stor sympati for alle her, der argumenterer for, at dannelse og kritisk tænkning på universiteterne skal veje tungere end erhvervskompetencer. Det var mit eget synspunkt, da jeg startede på min universitetsuddannelse. Som nylig færdiggjort bachelor kan jeg til gengæld kun sukke over, at min samfundsfaglige uddannelse kun fokuserede på rent akademiske kundskaber - kritisk læsning og skrivning, forskning, og specialisering i fagområder - i stedet for at kombinere dette med samarbejder og praktisk arbejde i verdenen uden for universitetet, hvor man kan få fornemmelsen af, hvad éns evner kan bruges til for virksomheder og organisationer.
Jeg går ud fra, at "erhvervskompetencer" er dét at have en forståelse af arbejdsområderne i éns felt, evner til at arbejde i teams på tværs af niveauer (sjældent set på universitetet), og at være i stand til levere arbejde til tidsfrister. (Det er det mest generelle, jeg kan tænke på - for mit eget felt kan jeg f.eks. tilføje at kunne bygge en kampagne, kommunikere med alle i verden udenfor, og skrive policy briefings og pressemeddelser udover akademiske analyser). Det er altså ikke en skændsel imod dannelsen, at man også har en forståelse af den slags arbejde.
Min egen oplevelse er, at det giver en helt anden forståelse og stor værdsættelse af éns studie, når man kan se, at det kan "bruges" til noget i sidste ende - andet end at blive på universitetet som forsker til evig tid. Dét savnede jeg meget på min egen bachelor; og den blev endda taget i Storbritannien, der nemt står som et positivt eksempel på enormt fleksibelt arbejdsmarked og en bred vifte af arbejdsmuligheder for nye bachelorer. Det ærgrer mig altid at høre fra mine venner på danske universiteter, at de har samme oplevelse.
Nej, studerende skal ikke kun gå på universitetet for at have specifikke og omskiftelige kompetencer til arbejdsmarkedet. Men lige så meget skal de ikke kun gå på universitetet for at få fem års forberedelse i at blive "dannet" og forsker, når langt størstedelen vælger at blive noget andet - og bliver motiverede og dygtigere af at vide, at der er brug for dem andre steder end i akademia.

Til gengæld håber jeg aldrig, man skrotter den 2-årige varighed af kandidaten. Af erfaring fra britiske Masters-studerende kan jeg kun tilføje, at ét år er alt for kort og intenst til at komme i dybden med tingene, når man nu endelig har valgt at specialisere sig i et langt mere specifikt område.

@Nana Larsen, erhvervserfaring og erfaring i anvendelse af akademiske kundskaber får man, når man er færdig på universitetet - det er i sagens natur ikke universitetsstof.

Det er øvrigt de færreste kandidater, der bliver forskere. De fleste gør aldeles fremragende fyldest udenfor universitetsverdenen.